Søgeresultat

8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande.  , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

Bag tallene

Statistikdokumentation: Koncerner i Danmark

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Koncerner i Danmark 2023 , Tidligere versioner, Koncerner i Danmark 2022, Koncerner i Danmark 2021, Koncerner i Danmark 2020, Koncerner i Danmark 2019, Koncerner i Danmark 2018, Koncerner i Danmark 2017, Koncerner i Danmark 2016, Koncerner i Danmark 2015, Koncerner i Danmark 2014, Koncerner i Danmark 2012, Formålet med statistikken Koncerner i Danmark er at belyse koncernrelationer i det danske erhvervsliv. Statistikken yder dermed et bidrag til belysningen af erhvervsstrukturen i Danmark. Statistikken blev udarbejdet første gang for året 2009. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse, som belyser omfang målt på både antal koncerner og antal fuldtidsansatte heri., Den statistiske enhed er dermed "koncernen". En koncern betragtes til denne statistik at være to eller flere virksomheder beliggende i Danmark, og som har en indbyrdes ejerrelation. En ejerrelation anses for at være til stede hvis en dansk virksomhed ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af en anden dansk virksomhed (regnskabsteknisk svarer det til tilknyttede selskaber)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på oplysninger om koncerner fra det erhvervsstatistiske register. Virksomhedernes koncernrelationer fejlsøges vha. virksomhedernes årsregnskaber samt opslag i CVR., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Undersøgelsens resultater anvendes af brancheorganisationer, politikere, forskere og nyhedsmedier. Som en del af etableringen af Det Erhvervsstatistiske Datavarehus er det statistiske indhold og rammerne for Koncerner i Danmark blevet fremlagt for projektets eksterne forskerfølgegruppe., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes statistikken at give et retvisende billede af koncerner i Danmark. Dette skyldes at datakilderne der anvendes til at producere statistikken vurderes til at have en høj pålidelighed, mens der ikke er stikprøveusikkerhed eller bortfald, da statistikken er en totaltælling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Koncerner i Danmark publiceres normalt 18-24 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen gennemføres kun i Danmark. Siden 2022 er firmaerne i Koncerner i Danmark opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer. I samme år er statistikken også udvidet til at inkludere branchegruppe A: Landbrug, skovbrug og fiskeri. Derfor er den ikke direkte sammenlignelig med den hidtidige tidsserie der dækker perioden 2009-2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tallene er tilgængelige i Statistikbanken. Se også statistikkens emneside , Koncerner, ., Det vil være muligt at købe skræddersyede løsninger baseret på datamaterialet, og der kan også gives forskeradgang til mikrodata., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koncerner-i-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Idrætsudøvelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrætsudøvelse 2024 , Tidligere versioner, Idrætsudøvelse 2023, Idrætsudøvelse 2022, Idrætsudøvelse 2021, Idrætsudøvelse 2020, Idrætsudøvelse 2019, Idrætsudøvelse 2018, Idrætsudøvelse 2017, Formålet med statistikken Idrætsudøvelse er at belyse befolkningens idræts- og motionsvaner, de professionelle atleters deltagelse og resultater samt idrætsforeningernes aktiviteter. Statistikken omfatter også tilskuertal til udvalgte sportsgrene og danske vindere af internationale sportsmedaljer. De tidligste dataserier i statistikken starter fra 2007. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister, og Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om aktivitetstal for den samlede foreningsidræt, tidsserier med hovedresultater fra undersøgelser af befolkningens motions- og sportsvaner, tilskuer- og kampantal for udvalgte sportsgrene og ligaer, samt en oversigt over danske og udenlandske vindere af internationale sportsmedaljer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om idrætsforeningernes medlemmers og medaljer for danske idrætsfolks internationale præstationer modtages fra det Centrale Foreningsregister og Danmarks Idrætsforbunds (DIF) medaljeoversigt. Udvalgte resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af befolkningens motionsvaner modtages i form af særudtræk. Tilskuertal for udvalgte sportsgrene og ligaer indsamles fra de relevante forbund og data til statistik om medaljer og rangering, indsamles fra DIF og Gracenote., Data valideres ved en sammenligning med tidligere år og sammenstilles derefter i tabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner i institutioner, organisationer og offentlige myndigheder som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Desuden er flere af statistikkens resultater relevante for interesserede brugere til belysning af idrætsrelaterede emner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed for resultaterne vedrørende idrætsorganisationernes medlemmers aktiviteter, internationale medaljer, rang samt tilskuertal vurderes at være høj, da den bygger på registeroplysninger fra centrale og autoritative kilder. Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til fx det Centrale Foreningsregister samt forbundene. Dette kunne fx være en forening med manglende indberetning af en gruppe medlemmer eller en klubs manglende indberetning af tilskuertal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 4 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der laves ikke sammenligning af statistik med andre lande på området. Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister og resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrætsudøvelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraetsudoevelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunale udskrivningsprocenter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udskrivningsprocenter 2025 , Tidligere versioner, Kommunale udskrivningsprocenter 2024, Kommunale udskrivningsprocenter 2023, Kommunale udskrivningsprocenter 2022, Kommunale udskrivningsprocenter 2021, Kommunale udskrivningsprocenter 2015, Kommunale udskrivningsprocenter 2014, Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at opgøre de procenter, som den kommunale indkomstskat udskrives med. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Opgørelsen giver oplysninger om de kommunale udskrivningsprocenter samt kirkeskatteprocenter, som vedtaget af de enkelte kommunalbestyrelser. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet. De viste budgettal for indkomstskatterne svarer til de beløb, der danner grundlag for statens udbetalinger af forskudsbeløb til kommunerne. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har ingen usikkerhedskilder og usikkerhedsberegninger af betydning. Dette skyldes, at de kommunale udskrivningsprocenter bliver besluttet i økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, og disse tal bliver efterfølgende kontrolleret grundigt igennem af KL og Indenrigsministeriet. Det kommunale grundlag, som er godkendt, må ikke ændres, og der vil derfor ikke forekomme revisioner af tallene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo november året før indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1927, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid. Dog kan statistikken i den nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør den international sammenligning vanskelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt Statistiskbanken under , Personskatter, . Derudover indgår tallene og en uddybende tekst i publikationen , Skatter og afgifter. Oversigt 2022, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udskrivningsprocenter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdssteder og job

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdssteder og job 2024 , Tidligere versioner, Arbejdssteder og job 2023, Arbejdssteder og job 2022, Arbejdssteder og job 2021, Arbejdssteder og job 2020, Erhvervsbeskæftigelsen 2019, Erhvervsbeskæftigelsen 2018, Erhvervsbeskæftigelsen 2017, Erhvervsbeskæftigelsen 2016, Erhvervsbeskæftigelsen 2015, Erhvervsbeskæftigelsen 2012, Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Formålet med statistikken over arbejdssteder og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job på arbejdsstederne ultimo november. Som supplement opgøres fuldtidsbeskæftigelsen i året og den årlige lønsum. Statistikken kan fordeles efter branche, sektor, arbejdsstedskommuner og arbejdsstedsstørrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og den erstattede den registerbaserede arbejdspladsstatistik, der dækkede perioden fra 1980 til 1989., Indhold, Statistikken over arbejdspladser og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) offentliggøres årligt og indeholder oplysninger om antallet af arbejdssteder og job ultimo november samt tal for fuldtidsbeskæftigelse og lønsummer i året. Jobbene kan være som selvstændige, medarbejdende ægtefæller eller lønmodtagere. Statistikkerne kan fordeles efter kommune, branche, sektor og arbejdsstedsstørrelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkerne over arbejdssteder og job udarbejdes på grundlag af arbejdsmarkedsregnskaberne (AMR_UN). Der foretages efterfølgende databehandling og fejlkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges i planlægning og analyse mv. Endvidere er statistikken input til Danmarks Statistiks Erhvervsregister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den primære datakilde til oplysninger om job og lønninger for ansatte kommer via arbejdsmarkedsregnskabet fra e-indkomstregistret. E-indkomstregister er baseret på oplysninger, som arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Idet registret indeholder data om skattepligtige indkomster, er kvaliteten af oplysningerne høj. Indberetningerne dækker hele den relevante population, hvilket betyder, at de ikke er behæftet med samme usikkerhed som statistikker baseret på tilfældige stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er indtil opgørelsen for 2016 blevet offentliggjort 16-18 måneder efter referencetidspunktet. Fra og med opgørelsen for 2017 offentliggøres statistikken 10-11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien. Databruddene forekommer i 2002, 2005, 2008 og 2022. Fra 2022 er der en ændring i hvorledes det afgøres om en virksomhed er reelt aktivt, hvilket betyder, at antallet af arbejdssteder er steget en smule i forhold til den tidligere opgørelsesmetode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Arbejdssteder og job, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdssteder-og-job

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forbrugerkredit

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , jsd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerkredit 2023 , Tidligere versioner, Forbrugerkredit 2022, Forbrugerkredit 2021, Forbrugerkredit 2020, Forbrugerkredit 2019, Forbrugerkredit 2018, Forbrugerkredit 2017, Forbrugerkredit 2016, Forbrugerkredit 2015, Statistikken Forbrugerkredit belyser størrelsen og udviklingen i forbrugerkredit og købekortydelser. Statistikken kan med sin korte produktionstid på 35 dage efter kvartalets udløb, tjene som konjunkturindikator for kreditformidlingen i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1999 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af forbrugerkredit, ydet af finansielle og ikke-finansielle selskaber i og uden for banksektoren, opgjort i mio. kr. Forbrugerkreditten for banksektoren fordeles efter saldo på købekort og kontokort, herunder benzinselskaber, samt efter blankolån og kredit mod sikkerhed., Udlånstyperne Købekort og Kredit mod sikkerhed slås sammen til Andre udlån. Det sker som følge af en stramning af diskretioneringen, og træder i kraft fra 1. kvartal 2019., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles direkte fra udbydere af forbrugerkredit for virksomheder uden for banksektoren, mens data for banksektoren indhentes fra Danmarks Nationalbank. Forbrugerkredit uden for banksektoren, som er indsamlet digitalt via virk.dk, aggregeres inden for hver udlånstype før offentliggørelsen. Forbrugerkredit inden for banksektoren korrigeres for dobbelttælling. Når data er indsamlet foretages en manuel validering af data før offentliggørelsen af de aggregerede tal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken yder et bidrag til den løbende belysning af kreditformidlingen i Danmark og kan, med sin korte produktionstid, tjene som konjunkturindikator. Den henvender sig til den brede offentlighed herunder erhvervsliv, politikere og uddannelsessektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle udbydere af forbrugerkredit og svarprocenten er 100 pct. Der foretages ingen revisioner af statistikken. Der kan være usikkerhed forbundet med dækningsfejl, hvis nye aktører ikke når at blive opdaget og indsamlet inden offentliggørelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 35 dage efter referencekvartalets udløb og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er statistik tilbage til 1999 om forbrugerkredit. Grundet populationsændringer kan der være fald i niveauet, som primært skyldes enheder der skifter branche eller virksomhedsform. Opgørelsen af forbrugerkredit ydet af banksektoren er sammenlignelig med Danmarks Nationalbanks opgørelser under emnet Pengeinstitutter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Forbrugerkredit, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerkredit

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Grundskoleuddannelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , rie@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Grundskoleuddannelser 2024 , Tidligere versioner, Grundskoleuddannelser 2023, Grundskoleuddannelser 2022, Grundskoleuddannelser 2021, Grundskoleuddannelser 2019, Grundskoleuddannelser 2018, Formålet med denne statistik er at belyse elevtal og klassekvotienter i den danske grundskole. Statistikken anvendes bl.a. til at beskrive tilgang til og gennemførelse af grundskolen. Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2007, samt siden 2009 for klassekvotienter og siden 2012 for specialundervisning i grundskolen. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af elever i grundskolen fra 0. til 10./11. klasse, samt tilgangen og antal fuldførte uddannelsesforløb. Derudover opgøres klassekvotienter og deltagelse i specialundervisning. Statistikken fordeles efter klassetrin og skoletype, efter elevernes køn, alder, herkomst, national oprindelse samt geografisk efter regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne til grundskolestatistikken er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt i forbindelse med dannelsen af Elevregisteret. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Efter indsamling foregår der en omfattende fejlsøgning i Danmarks Statistik. , En gang årligt indsamles der oplysninger om specialundervisning i grundskolen. Data for de offentlige skoler stammer fra de administrative systemer, mens data for efterskoler og de frie grundskoler er indsamlet via Undervisningsministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Statistikkens grunddata og resultater anvendes i mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives 3- 4 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007. Før 2007 blev 0. til 7. klassetrin ikke opgjort. Fra 2007 opgøres fra 0. til 10/11. klassetrin. Oplysninger om specialundervisning er indsamlet siden 2011. , Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Elever i grundskolen, samt , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, ., I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Grundskole, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/grundskoleuddannelser

Statistikdokumentation

NYT: Færre børn bliver adopteret

Adoptioner 2016

Adoptioner 2016, 697 børn blev sidste år adopteret af en eller to nye forældre. Det er 80 færre - hvilket svarer til 10 pct. færre - end året forinden. Langt de fleste - 83 pct. - blev adopteret af en stedforælder. 89 børn blev fremmedadopteret, dvs. adopteret til forældre, de ikke i forvejen kendte. 76 af de fremmedadopterede børn kom fra udlandet, og heraf kom flest - 19 børn - fra Sydafrika., Flest stedfædre, 578 børn blev i 2016 adopteret af enten en stedfar eller en stedmor. Det er 54 færre børn end i 2015, hvor 632 blev stedbarnsadopteret. Langt de fleste - 92 pct. - blev adopteret af en stedfar, mens kun 8 pct. blev adopteret af en stedmor. , De fleste stedbørnsadopterede er ikke børn, 71 pct. af de stedbørnsadopterede i 2016 var over 18 år, mens hver tredje var over 30 år. I 2014 var der 119 børn, der blev adopteret som 0-årige, mens ingen 0-årige blev stedbarnsadopteret i 2015 eller 2016, som følge af nye regler for medmødre. Anderledes ser det ud for de fremmedadopterede børn, der alle var under ti år, og kun ganske få var over fem år på adoptionstidspunktet. , Flest piger bliver stedbarnsadopteret, Blandt de stedbarnsadopterede i 2016 var der 32 pct. flere piger end drenge, mens der blandt de fremmedadopterede og øvrige adopterede er flere drenge end piger. I alt blev 316 drenge og 381 piger adopteret i 2016., Fem kvinder fremmedadopterede alene i 2016, Fem kvinder fremmedadopterede et barn alene i 2016 - mens ni kvinder adopterede alene i 2015, og ti kvinder adopterede alene i 2014. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2017 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetning af adoptioner fra Ankestyrelsen koblet med data fra befolkningsregisteret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27026

Nyt

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I denne publikation belyses erhvervslivets udvikling i Danmark og syv nabolande i relation til et udsnit af verdensmålene. Det er sket ud fra eksisterende statistik i Eurostat, EU’s statistikkontor. Belysningen tager afsæt i 14 branchegrupper og er en opfølgning til tidligere publikation , Erhvervslivet og verdensmålene, , hvor der alene blev fokuseret på erhvervslivet i Danmark. , Alle 8 lande udvikler sig positivt i forhold til målene – men det går langsomt på ligestillingsområdet, Tallene, som i hovedsagen er fra 2010 til 2019, viser, at der i alle de 8 lande synes at være en interesse i erhvervslivet for at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene. Dette er især synligt hvad angår udledning af drivhusgasser, hvor alle lande viser et klart bedre forhold mellem udledning og værditilvækst. Denne udvikling er dog også drevet af mere forpligtende målsætninger end hvad der er udtrykt i verdensmålene., På de områder hvor der har været grundlag for at sammenligne den relative udvikling i indikatorerne, er der også præsenteret de ofte store forskelle landene i mellem i erhvervsstruktur samt de faktiske tal for indikatorernes i udgangsåret 2010. Dette fordi en vurdering af om udviklingen har været tilfredsstillende må ses i forhold til afsæt og potentiale.   , Udgifterne til forskning og udvikling, som kan bidrage til omstilling i erhvervslivet, er generelt øget i perioden, både i faktiske priser og målt i forhold til værditilvæksten. Relativt har erhvervslivet i Polen vist den største udvikling, men fra et meget lavt niveau. Danmark og Finland viser omvendt nedgang på denne indikator., Der kan konstateres en betydelig nedgang i udledning af drivhusgasser fra erhvervslivet, både absolut og i forhold til værditilvækst. Storbritannien viser på begge beregninger en meget stor reduktion, mens Polen og Nederlandene i faktiske tal har relativ lav reduktion. Tallene fra Norge skiller sig ud, dog muligvis affødt af usikkerhed i tallene for udledning., Med hensyn til kønssammensætningen i erhvervslivets brancher er landene tæt på at ligne hinanden og der kan kun konstateres en svag tendens i retning af mere ligelig sammensætning. Tyskland og Polen har relativt flest kvinder beskæftiget i erhvervslivet, mens Norge og Sverige har færrest., Når det kommer til lønlighed mellem kvinder og mænd er det alene muligt med nogle overordnede sammenligninger. Tallene tyder dog klart på, at Tyskland og Storbritannien er længst fra lige løn for lige arbejde, mens Polen, Sverige og Norge er tættest på., I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år. For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19., Rettelser, Side 11 Introduktion, Side 29 Udledning af drivhusgasser, Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nanolande, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2401-6, Udgivet: 4. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Publikation: Kvinder & Mænd 2011

Publikationen samler oplysninger fra forskellige dele af den eksisterende statistik for at belyse ligheder og uligheder mellem kønnene i Danmark., Publikationen gennemgår bl.a. familieliv, børn, helbred, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst og kriminalitet., Desuden ser publikationen på politisk deltagelse, ledelse og magt., Mht. til det seneste valg til folketinget (2011) fremgår det således, at 33 pct. af de 804 opstillede kandidater var kvinder. Blandt de 175 valgte kandidater var 68 kvinder, svarende til en andel på 39 pct., Mænd uden børn, En af de forskelle, som publikationen belyser, er, hvor mange mænd og kvinder der ikke får børn. Svaret er, at hver femte danske mand på 49 år ikke har nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for hver syvende jævnaldrende kvinde., Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., Flest mænd dømmes for lovovertrædelse, En række andre kønsforskelle springer læseren i øjnene, bl.a. disse:, Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden. , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene. , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn. , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes. , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder., Hvordan så det ud for 12 år siden?, Kvinder & Mænd 2011 er en videreførelse af Kvinder & Mænd 1999., Se også publikationen , Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling, , som er udkommet i 2015 i anledning af Grundlovens jubilæum., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 1999, 1995, 1985, Hent som pdf, Kvinder & Mænd 2011, Kolofon, Kvinder & Mænd, Borgere, ISBN: 978-87-501-1967-8, Udgivet: 19. december 2011 kl. 09:00, Antal sider: 91, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/17520

Publikation