Søgeresultat

Statistikdokumentation: Forsikrings- og pensionsselskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Forsikrings- og pensionsselskaber 2022 , Tidligere versioner, Forsikrings- og pensionsselskaber 2021, Forsikrings- og pensionsselskaber 2020, Forsikrings- og pensionsselskaber 2019, Forsikrings- og pensionsselskaber 2018, Forsikrings- og pensionsselskaber 2017, Forsikrings- og pensionsselskaber 2016, Formålet med denne statistik er at belyse forsikrings- og pensionsselskabernes resultatopgørelse og aktiv/passiv balance i mio. kr. på et aggregeret niveau. Statistikken er sammenlignelig siden 2001., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal forsikrings- og pensionsselskaber samt deres resultatopgørelse og balance i mio. kr. Statistikken opgøres for livsforsikringsselskaber, skadeforsikringsselskaber og pensionsselskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Forsikrings- og pensionsselskaber, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forsikrings--og-pensionsselskaber

Statistikdokumentation

Hård kamp om debutanter, seniorer og børnefamilier

Danmarks Statistik sætter nu tal på valgkampens mest ombejlede vælgergrupper. 625.000 vælgere har mindst ét barn i institutionsalderen. 791.000 er 65 år eller derover, mens 132.000 indvandrere og efterkommere er stemmeberettigede., 28. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Den 8. februar kan 174.000 unge danskere gå til stemmeurnen for første gang. Christiansø er i bund med blot fire førstegangsvælgere, mens Københavns Kommune topper med 12.000 debutanter. , Antallet af førstegangsvælgere ved dette valg er faldet med 25.000 personer i forhold til folketingsvalget i 2001. Alderssammensætningen blandt de 4.016.896 stemmeberettigede danskere er i det hele taget i færd med at forskyde sig i retning af flere ældre og færre yngre vælgere.   , Ombejlede børnefamilier, Valgkampen har indtil nu haft stor fokus på børnefamiliernes vilkår og prisen på en plads i børneinstitution. De senest tilgængelige oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at diskussionen om forældrebetaling til børneinstitutioner i øjeblikket har direkte relevans for 625.000 personer, som har mindst ét barn i institutionsalderen mellem nul og seks år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste børn i denne aldersgruppe bliver passet ude. , Ældregruppen er størst , Både førstegangsvælgerne og gruppen af vælgere med børn i institutionsalderen står imidlertid i skyggen af den klart største vælgergruppe: De ældre. Den seneste befolkningsopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 791.000 danske statsborgere er fyldt 65 år. Og gruppen vokser - siden 2001 er der kommet 11.000 flere vælgere i denne aldersklasse. , Indvandrere og efterkommere, 132.000 indvandrere og efterkommere er over 18 år, har dansk statsborgerskab og er dermed stemmeberettigede ved valget. Det viser en opgørelse fra oktober 2004. En del af disse personer har opnået deres danske statsborgerskab i løbet af den seneste valgperiode, og skal dermed til stemmeurnerne for første gang. 11.100 indvandrere og efterkommere på 20 år og derover fik dansk statsborgerskab i 2002 og 2003. Hertil kommer et antal, som fik dansk statsborgerskab i 2004, men som ikke er opgjort endnu samt personer på 18 og 19 år, som har fået statsborgerskab siden 2001, men som ikke bliver opgjort særskilt i statistikken.   

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-28-Ombejlede-vaelgere

Bag tallene

Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 ,  , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 11.4.1 - Udgifter til kultur- og naturarv

Samlede udgifter (offentlige og private) pr. indbygger anvendt til bevaring og beskyttelse af al kultur- og naturarv, Enhed: , Mio. kr., Enhed: Mio. kr., 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Offentlig sektor, Kulturarv, 0, 2 883, 3 182, 3 112, 2 964, 3 210, 3 361, 3 725, Naturarv, 1 797, 1 869, 1 552, 1 640, 1 717, 1 853, 1 977, 2 143, Privat sektor, Kulturarv, 2 519, 2 543, 2 744, 3 463, 3 204, 3 782, 4 140, 4 065, Naturarv, 531, 541, 567, 501, 824, 703, 1 188, 1 479, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i regnskaber fra stat, kommuner, regioner og offentlige virksomheder samt billetindtægter fra museer og stipendier fra fonde til bevaring af natur- og kulturarv. Indikatoren beskriver, hvordan de offentlige udgifter til natur- og kulturarv udvikler sig over tid samt den private finansiering af dette. Indikatoren er i overensstemmelse med principper i den international miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 19-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-04/indikator-1

Verdensmål Indikator: 15.a.1 - Midler til biodiversitet

Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet og økosystemer i udviklingslandene, Enhed: , Mio. kr., Enhed: Mio. kr., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Principal (faste priser), 1,04, 9,42, .., 14,35, 1,29, 70,31, 17,88, 67,83, 54,23, 171,61, 37,34, Significant (faste priser), 1 319,54, 1 900,67, 1 127,44, 265,78, 374,34, 162,06, 65,91, 220,32, 103,50, 190,72, 432,02, Download data, Forklaring, Tidsserien opgøres i overensstemmelse med den internationale definition for udviklingsbistand (ODA), som OECD's udviklingskomité (DAC) , fastsætter. ODA er bistand ydet af officielle instanser, der fremmer økonomisk udvikling og velfærd i udviklingslande. ODA-strømme for biodiversitet registreres ved hjælp af 'Rio-markører', som relaterer sig til Rio-konventionerne om klimaforandringer, biodiversitet og ørkendannelse. For hver ODA-aktivitet angives det, om aktiviteten sigter mod målene i Rio-konventionerne som et hovedformål (principal) eller et væsentligt formål (significant). Aktiviteter markeret som 'hovedformål' ville ikke være blevet finansieret uden dette politiske mål, mens aktiviteter markeret som 'væsentligt formål' har andre primære mål, men hjælper med at opfylde det politiske mål. Derfor betragtes markørerne som deskriptive snarere end strengt kvantitative. Kilde: , OECD - Aid activities targeting Global Environmental Objectives, . , Senest opdateret:, 27-08-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/15-livet-paa-land/delmaal-a/indikator-1

Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.  , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

Bag tallene

Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger

Verdensmål Indikator: 12.2.2 - Indenlandsk materialeforbrug

Indikator: Indenlandsk materialeanvendelse, Område: , I alt,   |  Enhed: , Tons pr. indb., Enhed: Tons pr. indb., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Indenlandsk materialeanvendelse (mio. tons), 117,7, 131,2, 131,7, 124,4, 125,0, 130,1, 137,5, 139,8, 140,6, 141,6, 139,5, 145,7, 151,7, 135,8, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. indbygger), 21,2, 23,6, 23,6, 22,2, 22,2, 22,9, 24,0, 24,3, 24,3, 24,4, 23,9, 24,9, 25,7, 22,8, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. mia. kr. BNP), 58 090,2, 63 902,5, 64 159,2, 59 756,2, 59 290,6, 60 436,9, 61 982,7, 61 148,4, 60 349,6, 59 794,1, 59 948,5, 58 326,6, 59 801,3, 52 240,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af ressourcefodaftryksregnskabet. Ressourcefodaftryk defineres som den indenlandske materialeanvendelse opgjort i råstofækvivalenter, hvor råstofækvivalenterne betegner mængden af råstoffer, der globalt er nødvendige for at producere en vare eller tjeneste. Ressourcefodaftryksregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab, og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA 2012, udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 09-04-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 17.4.1 - Gældydelse

Gældydelse som en andel af eksport af varer og tjenesteydelser, Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014K1, 2014K2, 2014K3, 2014K4, 2015K1, 2015K2, 2015K3, 2015K4, 2016K1, 2016K2, 2016K3, 2016K4, 2017K1, 2017K2, 2017K3, 2017K4, 2018K1, 2018K2, 2018K3, 2018K4, 2019K1, 2019K2, 2019K3, 2019K4, 2020K1, 2020K2, 2020K3, 2020K4, 2021K1, 2021K2, 2021K3, 2021K4, 2022K1, 2022K2, 2022K3, 2022K4, 2023K1, 2023K2, 2023K3, 2023K4, 2024K1, 2024K2, I alt, 1,9, 1,8, 1,7, 1,7, 1,7, 1,7, 1,7, 1,7, 1,9, 1,9, 1,7, 3,4, 3,6, 3,5, 3,3, 3,8, 3,0, 3,2, 2,8, 3,3, 5,0, 5,8, 5,1, 5,0, 5,8, 6,6, 7,3, 7,7, 7,0, 6,4, 6,2, 5,0, 3,8, 3,2, 3,0, 2,9, 3,5, 3,5, 3,7, 3,5, 3,9, 4,1, Download data, Forklaring, Offentlige sektors gæld over for udlandet (beholdning ultimo kvartal og rentebetalinger) i procent af vareeksport og tjenesteeksport. Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Indikatoren er baseret på FN's definition., Senest opdateret:, 08-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-04/indikator-1

Statistikdokumentation: Salg af alkohol og tobak

Kontaktinfo, Priser og Forbrug , Christian Lindeskov , 21 22 28 57 , CHL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Salg af alkohol og tobak 2022 , Tidligere versioner, Salg af alkohol og tobak 2021, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2020, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2019, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2018, Forbrug af alkohol og tobak 2012, Statistikken belyser salget af tobak og alkohol i Danmark. Salgsstatistikken er udarbejdet siden 1939 og går tilbage til 1921., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse gjort på grundlag af afgifter indbetalt til SKAT. Statistikken er opdelt efter varetype i første omsætningsled, dvs. typisk fra salg fra producent eller grossist til detailhandelsledet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indhentes fra skattemyndighederne, som også foretager grundlæggende datavalidering. Data korrigeres for bryggeriernes moderationsordning før de offentliggøres. Det afgiftsbelagte salg er således salg af alkohol og tobak til detailhandlen. Indtægterne fra afgifterne omregnes til mængder på baggrund at Skatteforvaltningens afgiftsklasser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er en oversigtsmæssig orientering til institutioner, som fx brancheorganisationer og producenter inden for produktion af alkohol og tobak, og andre med interesse for emnet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data dækker det samlede afgiftsbaserede salg på alkohol og tobak. Det offentliggøres kun endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årlig og normalt uden forsinkelser i forhold til annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har beregnet variationer af denne statistik siden 1921. Databrud opstår ved ændringer i regler og afgifter på alkohol- og tobaksområdet. Der er ikke umiddelbart kendskab til en direkte sammenlignelig statistik på internationalt niveau., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Forbrug og salg af alkohol og tobak, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-alkohol-og-tobak

Statistikdokumentation