Søgeresultat

Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen

Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer alt efter, hvilken indkomstgruppe og branche personerne arbejder i., 22. august 2017 kl. 13:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 482.500 personer betalte i 2015 skat af fri telefon. Fri telefon dækker over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, computer eller internet til rådighed, som lønmodtageren må bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 458.000 skat af fri telefon. , For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,2 millioner lønmodtagere i 2015 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt fra 3. decil og op til 10. decil. I 2015 havde 70 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfælde for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster.          , Stor forskel mellem brancher, Man kan også vælge at se på fordelingen af lønmodtagere med fri telefon ud fra, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Her viser det sig, at det især er lønmodtagere indenfor gruppen Information og kommunikation, der har fri telefon. I denne gruppe er det 60 pct. af lønmodtagerne, der her fri telefon. I den anden ende ligger lønmodtagere indenfor branchen Sundhed, hvor det er 4 pct. af lønmodtagerne, der har en fri telefon.,  , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på mail , jaq@dst.dk, eller telefon 39173594.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-22-adgang-til-fri-telefon-stiger-i-takt-med-loen

Bag tallene

Danmarks vareimport fra Grønland er præget af fisk og havdyr (opdateret)

Danmark importerede for 3,5 milliarder kroner fisk, rejer og krebsdyr fra Grønland i 2018. Det er 96 pct. af den samlede vareimport fra Grønland., 16. marts 2018 kl. 7:30 - Opdateret 21. juni 2019 kl. 14:07 , Af , Magnus Nørtoft, Varehandelen mellem Grønland og Danmark er steget siden 2008 og udgjorde 6,9 mia. kr. i 2018. Importen fra Grønland er steget mere end eksporten, og i 2016 oversteg importen eksporten, hvilket resulterede i et handelsunderskud overfor Grønland  i 2017 og 2018.,  , Varehandel mellem Danmark og Grønland, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Danmark importerede for 3,6 mia. kr. varer fra Grønland i 2018. 3,5 mia. kr. eller 96 pct. af importen var fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf. I denne kategori udgør frosne rejer, frosset fladfisk og tilberedte krebsdyr de største andele og tilsammen 73 pct. af den samlede import fra Grønland., En stor del af disse varer eksporterer Danmark dog igen videre til andre lande. , Import fra Grønland i mio. kr. 2018, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Eksporten af varer fra Danmark til Grønland er mere forskelligartet. Af i alt 3,3 mia. kr. udgjorde metalvarer samt kød og kødvarer de største varegrupper, som Danmark eksporterede til Grønland i 2018., Kontakt om varehandel med Grønland:, Fuldmægtig, Katja Overgaard, 39 17 31 67, , kao@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-16-danmarks-vareimport-fra-groenland-er-praeget-af-fisk-og-havdyr

Bag tallene

ADAMs databank juni 2019

15. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAMs databank juni 2019, 15-07-2019 , Juni 2019 databanken hørende til modelversionen Okt18, samt til modelversionen Jun19 (pt. beta-version) er nu udsendt i en foreløbig udgave., Den nye ADAMbank er blandt andre kilder baseret på følgende nyligt udkomne statistikker:, - nationalregnskab, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - offentlige finanser, jf Nyt Fra Danmarks Statistik nr.212, 3. juni 2019, - finansielle konti, juni-version 2017, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - Befolkning og arbejdsmarked kommer fra UADAM. , - Pensionsområdets tal genbruger pt. forårs databankens værdier. , - eksportmarkedsvækst tallene kommer fra OECDs Economic Outlook fra nov/dec 2018, nr. 104, og OECDs ”International Trade by Commodity Statistics.”, - ØMU-gæld, jf. Nyt Fra Danmarks Statistik nr.135, d. 05. april 2019. ,  , Kendte udeståender omfatter bl.a. følgende,:, - pensionstallene for 2018 bygger pt. på forårsdatabankens værdier. De forventes opdateret i juli måned.,  , Bemærk: , - Pensionsdatabanken skal genberegnes for alle år (forud for de allerseneste år), for at indarbejde opdagede forbedringer, herunder foreløbige tal for udbetalinger fra aldersopsparingskonti for 2015-6 (fra en ny kilde), der pt. ikke er indarbejdet. Disse genberegnede værdier forventes at fremkomme henover sommeren og indlægges kun ind i databanken til modelversion JUN2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adams-databank-juni-2019

Statistikdokumentation: Danske skibe

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske skibe 2024 , Tidligere versioner, Danske skibe 2022, Danske skibe 2020, Danske skibe 2019, Danske skibe 1. januar 2018, Danske skibe 1. januar 2017, Formålet med statistikken Danske skibe er at belyse den danske skibsbestands struktur og udvikling. Statistikken anvendes til analyser af rederierhvervet i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1993 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder., Danskejede skibe som er registreret i et udenlandsk skibsregister, indgår ikke i opgørelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Et udtræk af Dansk Skibsregister (DAS), Dansk International Skibregister (DIS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) med bestanden pr. 31. december modtages en gang årligt fra Søfartsstyrelsen. Skibsregistrene kontrolleres for fejl. Typisk er det misvisende eller manglende oplysninger om anvendelse, der korrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser den dansk registrerede skibsflåde med henblik på at give baggrundsoplysninger om den danske skibsflåde til analyser af rederierhvervet i Danmark., Brugerne af statistikken er ministerier, interesseorganisationer og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De anvendte skibregistre er fuldt dækkende i forhold til en belysning af fartøjer, der sejler under dansk flag., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 275 dage efter referencetidspunktet (1. januar). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er konsistent over tid og sammenlignelig med tilsvarende opgørelser for andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Transportmidler, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-skibe

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Landinger af fisk

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Jeppe Strandgaard Herring , 24 44 43 06 , JHR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landinger af fisk 2017 , Tidligere versioner, Landinger af fisk 2016, Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015, Formålet med statistikken er, at belyse danske fartøjers førstegangsomsætning af fisk og førstegangsomsætningen af fisk i Danmark. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens afregningsregister. Afregningsregistret bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Indhold, Landingsstatistikken omfatter alle danske fartøjers landinger samt alle fartøjers landinger i Danmark. Statistikken udarbejdes af Fiskeristyrelsen på baggrund af indberetninger (afregninger) for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, beriget med data fra fartøjernes logbøger. For afregninger fra danske fartøjer, som sælger deres fangst i andre EU-medlemsstater, modtages afregningen elektronisk fra den pågældende medlemsstats myndighed. Mere end 95 pct. af den samlede landingsværdi modtages i dag i form af on-line indberetninger. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for landingsstatistikken er Fiskeristyrelsens Afregningsregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Landingsdata bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed er høj, da det er en forudsætning for omsætningen, at der rapporteres til registeret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau, er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Emnesider, Statistikbanken og NYT , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landinger-af-fisk

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdsmarkedsregnskab (AMR)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) 2021 , Tidligere versioner, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) 2019, Arbejdsmarkedsregnskab 2016, Arbejdsmarkedsregnskab 2015, Arbejdsmarkedsregnskab 2013, Arbejdsmarkedsregnskab 2014, Formålet med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er at give et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner for en given periode., Indhold, Arbejdsmarkedsregnskabet er en årsstatistik med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken opgøres i fuldtidspersoner. , Befolkningen fordeles efter socioøkonomisk status dvs. beskæftigede, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge, personer under uddannelse , pensionister samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget til arbejdsmarkedsregnskabet kommer fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. Disse integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Danmarks Statistik har gennem flere år arbejdet på at udvikle arbejdsmarkedsregnskabet, og der har fra flere brugere været udtrykt stor interesse og forventninger til statistikken. Brugere af AMR er typisk ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) integreres og harmoniseres en lang række datakilder i et statistiksystem. Det betyder, at AMR kan belyse arbejdsmarkedet bedre, end enkeltstående statistikker kan. AMR er samtidigt en totaltælling af befolkningen, og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at være af relativ høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 15 måneder efter referencetidspunktet. Tallene for 2016 blev offentliggjort 15 måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken omfatter perioden 2008 til 2021, og i denne periode kan udviklingen sammenlignes. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arbejdsmarkedsregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab--amr-

Statistikdokumentation

Px-formatet og Px-programmer

Px-programmer til talbehandling og præsentation af statistik, Px er et standardformat for statistikfiler, der bruges af mange statistiskkontorer. Der er udviklet en softwarepakke til dette format: PxWeb, PxWin og PxEdit., Px-formatet indeholder metadata (variable, tekster, koder, kilder, dato osv.) og data. Dette format kan håndtere multidimensionelle data., Px-filformatet består af en række nøgleord. Disse kan enten være obligatoriske eller valgfrie., PxWeb, PxWeb er et softwareprogram til online publicering af statistik, både egene data eller fx data fra Statistikbanken. , Programmet er gratis for offentlige myndigheder og kommuner, internationale NSI'er og internationale organisationer, der formidler statistik., PxWin, PxWin er en applikation udviklet af Sveriges Statistikbureau. Den blev udgivet i juni 2016 og erstattede PC-Axis., Applikationen kan bruges til udvælgelse, beregning af totaler, fremstilling af grafer med mere. Px-filer kan fx downloades fra Statistikbanken., PxEdit, PxEdit er et program til Px-filer udviklet af Finlands Statistik. I PxEdit kan du behandle dine Px-filer på forskellige måder. Fx kan du danne Px-filer på baggrund af data fra Excel., Henvendelse, Henvendelse om Px-produkterne kan rettes til Lars Knudsen, 22 80 03 18, , lak@dst.dk, , men Danmarks Statistik yder ikke support på de gratis produkter., Links, Du kan læse mere om PxWeb og downloade programmet her, Du kan læse mere om PxEdit og downloade programmet her,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/hjaelp-til-statistikbanken/px-format

Verdensmål Indikator: 7.3.1 - Energiintensitet

Energiintensitet (bruttoenergiforbrug og ift. BNP), Område: , I alt,   |  Enhed: , GJ (gigajoule) pr. mio. kr., Enhed: GJ (gigajoule) pr. mio. kr., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Energiintensitet (GJ pr. mio. kr. BNP), 641,7, 629,5, 600,1, 567,9, 540,0, 568,4, 581,7, 572,0, 567,5, 544,8, 492,9, 516,9, 482,3, 470,8, 485,6, Energiintensitet (ekskl. bunkring mv.) (GJ pr. mio. kr. BNP), 402,3, 373,5, 359,8, 357,4, 334,1, 330,9, 330,2, 323,8, 314,9, 292,8, 278,9, 280,2, 265,7, 259,8, 249,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af Energiregnskabet. Den er beregnet i to versioner. I den første version er energiintensitet opgjort som det totale bruttoenergiforbrug i relation til BNP for de samlede økonomiske aktiviteter i Danmark. I den anden version er det totale bruttoenergiforbrug opgjort eksklusive brændstof bunkret i udlandet af skibe, der drives af danske rederier, og brændstof tanket i udlandet af danske fly og lastbiler. BNP er opgjort på samme måde i begge versioner og i 2020-priser, kædede værdier. Energiregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat. Den anden version af indikatoren er i tråd med FN's retningslinjer for SDG-indikatoren., Senest opdateret:, 24-06-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/07-baeredygtig-energi/delmaal-03/indikator-1

Verdensmål Indikator: 2.5.1 - Plante- og dyregenetiske ressourcer

Antal plante- og dyregenetiske ressourcer til brug for fødevarer og landbrug sikret i enten mellemlange og langvarige bevarelsesfaciliteter, Enhed: , Antal, Enhed: Antal, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Grænseoverskridende racer (inkl. uddøde), 61, 61, 61, 61, 61, 61, 61, Lokale husdyrracer, 51, 51, 51, 51, 51, 51, 51, Plantegenetiske enheder, 1 043, 1 043, 1 043, 1 043, 1 043, .., .., Download data, Forklaring, Indikatoren viser, hvor mange plante- og dyregenetiske ressourcer der er bevaret i genbanker og andre langsigtede faciliteter. Formålet er at sikre den genetiske mangfoldighed, som er vigtig for fremtidig fødevareproduktion, avl og tilpasning til fx sygdomme og klimaændringer. Tallene dækker både husdyrracer og plantegenetiske enheder som frø og stiklinger og giver et billede af Danmarks bidrag til at bevare biodiversiteten i landbruget. Kilde: , FN's Globale Database, ., Senest opdateret:, 11-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-05/indikator-1

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene