Søgeresultat

Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014

Navn: , SOCIO13_V1_2014 , Beskrivelse: , Den socioøkonomiske klassifikation (SOCIO13) dannes som hovedregel ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs, eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager (inkl. kontanthjælpsmodtagere i aktivering) eller uddannelsessøgende. SOCIO13 afløste SOCIO02 i 2014 og dækker perioden fra 1991 og frem., Gyldig fra: , 1. januar 2014 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Jarl Christian Quitzau, , jaq@dst.dk, , tlf. 23 42 35 03 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Erhvervsaktive, 11: Selvstændige, 110: Selvstændige, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 10 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 5-9 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-4 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefælle, 120: Medarbejdende ægtefælle, 13: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133: Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134: Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 139: Lønmodtager uden nærmere angivelse, 2: Midlertidigt ikke erhvervsaktive, 21: Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 210: Arbejdsløse mindst halvdelen af året, 22: Sygedagpenge, orlov mv., 220: Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mv., 3: Ikke erhvervsaktive, 31: Uddannelsessøgende, 310: Under uddannelse, inkl. skoleelever på min. 15 år, 32: Pensionist/efterløn, 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Kontanthjælp, 330: Kontanthjælpsmodtagere, 4: Andre og børn, 41: Andre, 410: Andre, 42: Børn, 420: Børn under 15 år, ultimo året, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014, 1. januar 2014, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO02), v1:2002, 1. januar 2002, 31. december 2013, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997, 1. januar 1994, 31. december 2001, Stillingsgruppering (NYSTGR), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1995, Varianter, Variant, Socioøkonomisk Klassifikation (PRE_SOCIO), v1:2014, Socioøkonomisk Klassifikation (PRE_SOCIO), v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Erhvervsaktive, 11: Selvstændige, 110: Selvstændige, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 10 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 5-9 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-4 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefælle, 120: Medarbejdende ægtefælle, 13: Lønmodtagere, 130: Lønmodtagere, 2: Midlertidigt ikke erhvervsaktive, 21: Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 210: Arbejdsløse mindst halvdelen af året, 22: Sygedagpenge, orlov mv., 220: Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mv., 3: Ikke erhvervsaktive, 31: Uddannelsessøgende, 310: Under uddannelse, inkl. skoleelever på min. 15 år, 32: Pensionist/efterløn, 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Kontanthjælp, 330: Kontanthjælpsmodtagere, 4: Andre og børn, 41: Andre, 410: Andre, 42: Børn, 420: Børn under 15 år, ultimo året, « Tilbage til variantoversigten

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012

Navn: , DEGURBA_EU_V1_2012 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler administrative områder (kommuner) efter befolkningstæthed. Klassifikationen følger Eurostat's , Degree of Urbanisation (DEGURBA), og inddeles i de tre følgende typer af områder:, Cities, (densely populated areas):, At least 50% of the population lives in urban centres., Towns and suburbs, (intermediate density areas):, At least 50% of the population lives in urban clusters and, Less than 50% of the population lives in urban centres., Rural areas, (thinly populated areas):, At least 50% of the population lives in rural grid cells., Gyldig fra: , 1. januar 2012 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012, 1. januar 2012, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-eu

FAKTA: Tre tal om topskat

Topskat er en politisk varm kartoffel. Danmarks Statistik fremlægger her tre tal, der beskriver topskatten., 10. august 2017 kl. 12:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I 2015 betalte ca. 492.000 personer topskat. Antallet af personer, der betaler topskat har varieret forholdsvis meget de seneste ti opgjorte år. Læs mere om årsagerne herfor i analysen , Syv skattereformer siden 1995, ., Det samlede , provenu fra topskatten, var 16,5 milliarder kroner i 2015. Det vil sige, at topskatteyderne i gennemsnit betalte lidt mere end 33.000 kroner i topskat dette år., Samme år tjente 26 procent af topskatteyderne mindre end 500.000 kroner. 22 procent tjente over 725.000 kroner. Tallene er baseret på topskatteydernes personlige indkomst i 2015 plus den del af kapitalindkomsten, der overstiger 41.400 kr., Hvis du har spørgsmål til disse tal, kan du kontakte specialkonsulent Jarl Quitzau via , jaq@dst.dk,  eller på tlf.: 39 17 35 94.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-10-FAKTA-tre-tal-om-topskat

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 17.18.2 - Principper for officiel statistik

Antal lande, der har national lovgivning, der retter sig efter de grundlæggende principper for officiel statistik, Forklaring, Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP). CoP bygger på FN's ti principper for statistik., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-18/indikator-2

Dieselbiler udgør godt 40 procent af Københavns bilpark

Sammenlignet med gennemsnittet på landsplan, fylder dieselbiler relativt meget i det københavnske gadebillede., 10. oktober 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Den københavnske bilpark består af i alt 168.039 person- og varebiler. De 68.191 af bilerne i kommunen er dieselbiler. Det svarer til 40,6 procent. ,  , Til sammenligning er der i alt af 2.918.453 person- og varebiler i landet, hvoraf 38,7 procent er dieselbiler. Koncentrationen af dieselbiler er altså næsten to procentpoint højere i København end samlet set i Danmark., Dieselbiler indregistreret i 2017 udleder i gennemsnit 44,6 milligram NOx pr. kørte km, hvilket er 120 procent mere end benzinbilerne, der i gennemsnit udleder 20,2 milligram., Til gengæld udleder benzinbilerne fem procent mere CO2 end dieselbilerne gør - i gennemsnit., Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i flere tal om den danske bilpark, kan du kontakte specialkonsulent Søren Dalbro via sda@dst.dk eller på tlf.: 39 17 34 16., Du kan også vælge at gå på opdagelse i vores , Statistikbank, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-10-dieselbiler-udgoer-stor-del-af-koebenhavns-bilpark

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 8.5.2 - Ledighedsgrad

Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af tal fra Arbejdskraftundersøgelsen, som er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey. Ledighedsgraden dækker over AKU-ledighedsprocenten, som angiver antallet af AKU-ledige personer sat i forhold til den samlede arbejdsstyrke. Dette er gjort for henholdsvis køn og 5 aldersgrupper mellem 15 og 64 år. Man er AKU-ledig, når man opfylder tre kriterier: man ikke er beskæftiget i en konkret referenceuge, som man spørges til, man har søgt arbejde aktivt indenfor de sidste 4 uger og kan starte nyt arbejde inden for de kommende 2 uger. Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige personer til sammen. Indikatoren er baseret på , FN's definition, . Det er ikke muligt at opgøre antal personer med handicap, da Danmarks Statistik har ikke nogen fyldestgørende afgrænsning af personer med handicap på registerbasis., Senest opdateret:, 20-02-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-05/indikator-2

Verdensmål Indikator: 11.5.1 - Katastrofer

Antal døde, forsvundne personer og personer, som er berørt af katastrofe pr. 100.000 mennesker, Forklaring, Med katastrofer forstås en seriøs forstyrrelse af funktionerne i et fællesskab eller samfund med omfattende menneskelige, materiel, økonomisk eller miljømæssige tab og effekter, som overstiger det ramte fællesskabs eller samfunds mulighed for at håndtere katastrofen ved hjælp af egne midler. Danmark udarbejder ikke statistikker på området med denne definition, men Danmark Statistik vurderer at antallet af døde og forsvundne er nul eller meget lavt. Danmark udarbejder ikke kontinuerlig og officiel statistik om antal berørte personer af katastrofer., Senest opdateret:, 29-08-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-05/indikator-1

Kommuneregnskaber

Kommunale nettodriftsudgifter pr. indbygger (faste priser), Kommunale bruttodriftsudgifter pr. indbygger (faste priser), Driftsudgifter til ældre pr. ældre (nettoudgifter, faste priser), Driftsudgifter til ældre pr. ældre (bruttoudgifter, faste priser), Nettodriftsudgifter til folkeskoler pr. folkeskoleelev (faste priser), Bruttodriftsudgifter til folkeskoler pr. folkeskoleelev (faste priser), Nettodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig (faste priser), Bruttodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig (faste priser), Nettodriftsudgifter til sundhedsområdet (faste priser), Nettodriftsudgifter til kulturområdet pr. indbygger (faste priser), Bruttodriftsudgifter til kulturområdet pr. indbygger (faste priser), Nettodriftsudgifter til transport og infrastruktur (faste priser), Bruttodriftsudgifter til transport og infrastruktur (faste priser), Nettodriftsudgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig (faste priser), Bruttodriftsudgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig (faste priser), Samlet udlignings- og tilskudsbeløb pr. indbygger (faste priser), Langfristet gæld pr. indbygger (faste priser), Driftsudgifter til anlæg pr. indbygger (nettoudgifter, faste priser), Driftsudgifter til anlæg pr. indbygger (bruttoudgifter, faste priser), Kommunal udskrivningsprocent

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommuneregnskaber

Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

Bag tallene

Relevante links

Andre modelmiljøer i Danmark, EMMA (Energi- og Miljø-Model til ADAM) er en satellitmodel til ADAM og kan fx bruges til at vurdere effekter på miljøet af finanslovsforslag. , EMMAs hjemmeside, ., Danish Rational Economic Agent Model , DREAM, SMEC, De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS, MONA, Nationalbankens kvartalsmodel af dansk økonomi, MONA (pdf fil), Modelmiljøer i udlandet, Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis, CPB,  , Economic Policy Research Unit, EPRU, Statistisk sentralbyrå, Norge , SSB,  , Modelgruppen deltager i det internationale modelsamarbejde Project LINK. , Nyheder, fremskrivninger og analyser, Beskrivelse af LINK modellen (pdf fil), Diverse links, Finansministeriet, Social & Indenrigsministeriet, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Gekko er simulationssoftwaren brugt til at køre ADAM, udviklet af T-T analyse. Softwaren er til gratis download., Gekko

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Relevante-links