Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 17.18.3 - National plan for statistisk data

Antal lande med en national plan for statistisk data, der er fuldt finansieret og i gang med at blive implementeret, opdelt efter finansieringskilde, Forklaring, Danmarks Statistik udarbejder årligt en arbejdsplan for produktion og finansiering af officiel statistik. I 2021 var 58 % af statistikkerne finansieret igennem finansloven, mens 42 % var finansieret som tilskudsfinansiering., Senest opdateret:, 23-11-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-18/indikator-3

Verdensmål Indikator: 2.5.1 - Plante- og dyregenetiske ressourcer

Download data, Forklaring, Indikatoren viser, hvor mange plante- og dyregenetiske ressourcer der er bevaret i genbanker og andre langsigtede faciliteter. Formålet er at sikre den genetiske mangfoldighed, som er vigtig for fremtidig fødevareproduktion, avl og tilpasning til fx sygdomme og klimaændringer. Tallene dækker både husdyrracer og plantegenetiske enheder som frø og stiklinger og giver et billede af Danmarks bidrag til at bevare biodiversiteten i landbruget. Kilde: , FN's Globale Database, ., Senest opdateret:, 11-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-05/indikator-1

Introduktion til sæsonkorrektion

Hvad er sæson­korrektion?, Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul med resultatet - sæsoneffekten - at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien., Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen., Den samlede sæsonkorrektionsproces består altså af, forhåndskorrektionen (inkl. eventuel kalenderkorrektion), sæsonkorrektionen, og resulterer i den sæsonkorrigerede serie, hvor tilstødende måneder/ kvartaler er nemmere at sammenligne, da kalender- og sæsoneffekterne er fjernet., Sæsonkorrektion laves i Danmarks Statistik primært ved metoden X-12-ARIMA, hvorfor beskrivelsen baseres på denne., Læs hele dokumentet: , Introduktion til sæsonkorrektion

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion

Verdensmål Indikator: 8.8.2 - Efterlevelse af arbejdstagerrettigheder

Stigning i national efterlevelse af arbejdstagerrettigheder (foreningsfrihed og kollektive overenskomstforhandlinger) baseret på kilder fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og national lovgivning, fordelt på køn og migrantstatus, Forklaring, I Danmark er foreningsfriheden nedfældet i forfatningen. Der er ingen procedure for registrering af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, og staten fører ikke registre over fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger. Tilsvarende er der ingen registre for kollektive aftaler. I Danmark reguleres lønninger og arbejdsvilkår primært gennem kollektive aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter på filial- eller virksomhedsniveau. Fx er der ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Alle ansatte i den offentlige sektor er omfattet af kollektive aftaler, hvorimod 74 pct. af beskæftigede i den private sektor er dækket. For medlemmer af Danske Arbejdsgiverforeninger, DA, er 87 pct. af medarbejderne dækket. Udenlandske arbejdstagere, der er ansat i Danmark, er mere eller mindre omfattet af kollektive aftaler i samme omfang som danske arbejdstagere., Senest opdateret:, 20-07-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-08/indikator-2

Flest hedder Jens Jensen

Jens Jensen er det mest brugte navn i Danmark. Danmarks Statistik har udvidet søgningen på www.dst.dk/navne, så man nu samtidig kan søge på både fornavn og efternavn., 29. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Til de 5.023 Jens Jensen'er i Danmark: Til lykke. Jens Jensen er det mest populære eller i hvert fald mest brugte navn i Danmark. Og i det hele taget er danskerne glade for fornavne, der minder temmelig meget om efternavnet. I hvert fald bliver Jens Jensen efterfulgt af Hans Hansen (3.871) og Niels Nielsen (3.863) som de mest brugte navne., Danmarks Statistik har i næsten et år haft navnestatistikken liggende gratis tilgængelig på , www.dst.dk/navne, . Hidtil har man enten kunnet søge på, hvor mange man deler fornavn eller efternavn med, men nu er servicen udvidet til, at man samtidig både kan søge på fornavn og efternavn.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-29-Jens-jensen

Bag tallene

Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest., 31. januar 2017 kl. 15:00 ,  , Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg., Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi., Danmarks Statistik har for nylig lavet , en analyse af boligskattetrykket, , der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland., Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner, Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge , Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger, er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr., Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt , nye tal for boligernes markedsværdi, onsdag morgen kl. 9:00. , Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

Bag tallene

Sundhedsfunktion (SHA), v1:2011

Navn: , ICHA_HC_V1_2011 , Beskrivelse: , Klassifikationen af sundhedsfunktioner fokuserer på grupperingen af sundhedsgoder og tjenester, som forbruges med et veldefineret sundhedsformål., Klassifikationen består af alle aktiviteter med det primære formål, at forbedre, opretholde og forebygge forringelse af helbred samt mindske konsekvenserne ved sygdom gennem brug af kvalificeret sundhedsfaglig viden., Det primære formål opnås igennem følgende grupper af sundhedsaktiviteter: sundhedsfremme og forebyggelse; diagnose, behandling samt rehabilitering, pleje af personer med kroniske sygdomme eller handicap, palliativ behandling, sundhedsprogrammer, ledelse og administration af sundhedssystemet., Klassifikationen er den danske implementering af , International Classification for Health Accounts (ICHA), og følger , Classification of Health Care Providers (ICHA-HC), i manualen , A System of Health Accounts (SHA) 2011 Revised Edition, ., Gyldig fra: , 1. januar 2011 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Louise Mathilde Justesen, , lom@dst.dk, , tlf. 40 26 47 43 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, HC.1: Behandling, HC.1.1: Behandling under indlæggelse, HC.1.1.1: Almen behandling under indlæggelse, HC.1.1.2: Specialiseret behandling under indlæggelse, HC.1.2: Dagbehandling under indlæggelse, HC.1.2.1: Almen dagbehandling under indlæggelse, HC.1.2.2: Specialiseret dagbehandling under indlæggelse, HC.1.3: Ambulant behandling, HC.1.3.1: Almen ambulant behandling, HC.1.3.2: Tandbehandling, HC.1.3.3: Specialiseret ambulant behandling, HC.1.3.9: Anden ambulant behandling, HC.1.4: Behandling i hjemmet, HC.2: Rehabilitering, HC.2.1: Rehabilitering under indlæggelse, HC.2.2: Dagrehabilitering under indlæggelse , HC.2.3: Ambulant rehabilitering, HC.2.4: Rehabilitering i hjemmet, HC.3: Sygepleje og personlig pleje, HC.3.1: Sygepleje og personlig pleje under ophold, HC.3.2: Sygepleje og personlig pleje (dagbehandling), HC.3.3: Ambulant sygepleje og personlig pleje, HC.3.4: Sygepleje og personlig pleje i hjemmet, HC.4: Fritstående hjælpetjenester, HC.4.1: Laboratorieydelser, HC.4.2: Billedediagnostik, HC.4.3: Patienttransport, HC.5: Medicinske varer og hjælpemidler (uspecificerede), HC.5.1: Lægemidler og andre medicinske varer, ekskl. udstyr, HC 5.1.1: Receptpligtig medicin, HC 5.1.2: Håndkøbsmedicin, HC 5.1.3: Andre medicinske goder, ekskl. udstyr, HC.5.2: Terapeutiske apparater og hjælpemidler, HC.5.2.1: Briller og kontaktlinser, HC.5.2.2: Høreapparater, HC.5.2.3: Andre ortopædiske hjælpemidler og proteser, HC.5.2.9: Alle andre medicinske goder herunder teknisk udstyr, HC.6: Sundhedsfremme og forebyggelse, HC.6.1: Informationsmateriale, patientundervisning og rådgivningsprogrammer, HC.6.2: Vaccinationsprogrammer, HC.6.3: Tidlig sygdomsopsporing (screening mv.), HC.6.4: Overvågningsprogrammer, HC.6.5: Epidemiologisk overvågning og sygdomskontrolprogrammer, HC.6.6: Katastrofe- og nødberedskab, HC.7: Sundhedsvæsenets styring, ledelse og administration, HC.7.1: Styring, ledelse og administration, HC.7.2: Administration af sundhedsforsikringer, HC.9: Andre sundhedsydelser og tjenester, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sundhedsfunktion (SHA), v1:2011, 1. januar 2011, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/icha-hc

Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts?id=5d18d1e0-400b-4505-92ad-6782915980a3

Verdensmål Indikator: 1.5.1 - Katastrofer

Antal døde, savnede, og personer berørte af katastrofer pr. 100.000 mennesker, Forklaring, Med katastrofer forstås en seriøs forstyrrelse af funktionerne i et fællesskab eller samfund med omfattende menneskelige, materiel, økonomisk eller miljømæssige tab og effekter, som overstiger det ramte fællesskabs eller samfunds mulighed for at håndtere katastrofen ved hjælp af egne midler. Danmark udarbejder ikke kontinuerlig og officiel statistik om antal døde, savnede og antallet af berørte personer. Dog vurderer Danmarks Statistik at antallet af døde og savnede er meget lavt., Senest opdateret:, 02-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/01-afskaf-fattigdom/delmaal-05/indikator-1

Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 084: Region Hovedstaden, 01: Landsdel Byen København, 101: København, 147: Frederiksberg, 155: Dragør, 185: Tårnby, 02: Landsdel Københavns omegn, 165: Albertslund, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 183: Ishøj, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 187: Vallensbæk, 03: Landsdel Nordsjælland, 201: Allerød, 240: Egedal, 210: Fredensborg, 250: Frederikssund, 190: Furesø, 270: Gribskov, 260: Halsnæs, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 04: Landsdel Bornholm, 400: Bornholm, 411: Christiansø, 085: Region Sjælland, 05: Landsdel Østsjælland, 253: Greve, 259: Køge, 350: Lejre, 265: Roskilde, 269: Solrød, 06: Landsdel Vest- og Sydsjælland, 320: Faxe, 376: Guldborgsund, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 360: Lolland, 370: Næstved, 306: Odsherred, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 340: Sorø, 336: Stevns, 390: Vordingborg, 083: Region Syddanmark, 07: Landsdel Fyn, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 482: Langeland, 410: Middelfart, 480: Nordfyns, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 492: Ærø, 08: Landsdel Sydjylland, 530: Billund, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 607: Fredericia, 510: Haderslev, 621: Kolding, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 573: Varde, 575: Vejen, 630: Vejle, 580: Aabenraa, 082: Region Midtjylland, 09: Landsdel Østjylland, 710: Favrskov, 766: Hedensted, 615: Horsens, 707: Norddjurs, 727: Odder, 730: Randers, 741: Samsø, 740: Silkeborg, 746: Skanderborg, 706: Syddjurs, 751: Aarhus, 10: Landsdel Vestjylland, 657: Herning, 661: Holstebro, 756: Ikast-Brande, 665: Lemvig, 760: Ringkøbing-Skjern, 779: Skive, 671: Struer, 791: Viborg, 081: Region Nordjylland, 11: Landsdel Nordjylland, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 860: Hjørring, 849: Jammerbugt, 825: Læsø, 846: Mariagerfjord, 773: Morsø, 840: Rebild, 787: Thisted, 820: Vesthimmerlands, 851: Aalborg, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts