Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2051 - 2060 af 3703

    Sociale udgifter, v1:2019

    Navn: , ESSPROS_V1_2019 , Beskrivelse: , Sociale udgifter klassificeres efter funktion, dvs. udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med en eller flere definerede risici eller behov, fx sygdom eller arbejdsløshed. Klassifikationen tager udgangspunkt i de begreber, som er fastlagt i klassifikationen , European System of integrated Social PROtection Statistics (ESSPROS), ., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Louise Mathilde Justesen, , lom@dst.dk, , tlf. 40 26 47 43 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Sygdom og sundhed, 1.1: Offentlig sygeskring, 1.2: Sygehusvæsenet, 1.3: Kommunale sundhedsydelser, 1.4: Arbejdsgivernes udgifter til sygedagpenge, 1.5: Sygedagpenge, arbejdsstyrken, 1.6: Frivillig sygesikring, 1.7: Forsørgelse til pårørende samt eventuelle udgifter, 1.8: Kommunale udgifter til genoptræning, 2: Invaliditet, 2.1: Pleje- og botilbud for personer med nedsat funktionevne, aflastning samt anden hjælp, 2.2: Dag- og klubtilbud samt personlig hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne, 2.3: Støtte til aktiviteter til personer med nedsat funktionsevne, 2.4: Ledighedsydelse, 2.5: Førtidspension inkl tillæg, 2.6: Invalidepensioner fra pensionskasser og forsikringsselskaber og erstatninger, 2.7: Kontante tilskud til handicappede med aktivt arbejdsliv, 2.8: Øvrige kontante tilskud, 2.9: Forsørgelse til pårørende, 2.10: Arbejdsskadessikring, 2.11: Seniorpension, 3: Alderdom, 3.1: Pleje- og botilbud til ældre, aflastning og øvrige hjælpeordninger, 3.2: Folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck), 3.3: Tjenestemandspensioner, 3.4: Øvrige obligatoriske alderspensioner, 3.5: Efterløn og fleksydelse, 3.6: Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), 4: Efterladte, 4.1: Øvrige ydelser til efterladte, 4.2: Ægtefællepensioner og børnepensioner, 4.3: Begravelseshjælp mm. (hjemtransport), 5: Familier, 5.1: Daginstitutioner og fritidstilbud, 5.2: Tilbud til familier med særlige problemer, 5.3: Barselsdagpenge samt løn under barsel, 5.4: Børne- og ungeydelse og familieydelse, 5.5: Børnebidrag udbetalt af kommunen, 6: Arbejdsløshed, 6.1: Beskæftigelsesindsatsen, 6.2: Udgifter til aktivering af ledige, 6.3: Forsørgelse forsikrede ikke-aktiverede ledige, 6.4: Forsørgelse, aktiverede ledige, 7: Bolig, 7.1: Boligsikring, 7.2: Boligydelse, 8: Øvrige sociale ydelser, 8.1: Botilbud til voksne med særlige sociale problemer, 8.2: Behandling, aktivitetstilbud og anden hjælp til voksne med særlige sociale problemer, 8.3: Udgifter i forbindelse med asylansøgere, 8.4: Udgifter i forbindelse med indvandrere, 8.5: Støtte fra private organisationer, 8.6: Øvrige udgifter, 8.7: Forsørgelse, ikke- arbejdsmarkedsparate ledige, 8.8: Forsørgelse, asylansøgere, 8.9: Ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond, 8.10: Kompensation for energiafgifter (grøn check), 8.11: Obligatorisk pensionsordning for modtagere af overførselsindkomst, 9: Administrationsudgifter, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sociale udgifter, v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Sociale udgifter (ESSPROS), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2018, Tilknyttede filer, ESSPROS Manual and user guidelines – 2019 edition

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esspros

    Benyttelseskode, v1:1992

    Navn: , BENYTKOD_V1_1992 , Beskrivelse: , Benyttelseskode angiver en ejendoms benyttelse, som den er blevet fastlagt i forbindelse med en ejendomsvurdering. Benyttelseskoden bør i højere grad angive ejendommens karakter end ejendommens faktiske benyttelse. Ligeledes bør benyttelseskoden i højere grad angive ejendommens lovlige benyttelse end ejendommens faktiske benyttelse., I henhold til VUL § 33, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen i forbindelse med ejendomsvurderingen træffe bestemmelse om, til hvilken benyttelse en ejendom skal henføres. Henførelsen til en benyttelse sker ud fra et skøn over, i hvilken af de oprettede benyttelseskodekategorier ejendommen mest hensigtsmæssigt kan indplaceres. Der er ikke tale om en objektiv afgrænsning. Henførelsen til en benyttelse sker først og fremmest af statistik- og styringshensyn, således at ens ejendomme kan behandles ensartet i vurderingsprocessen., Gyldig fra: , 1. januar 1992 , Kontor: , Priser og Forbrug , Kontaktperson: , Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, , tlf. 24 87 64 56 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 00: Undtaget fra vurdering, 01: Beboelse, 02: Beboelse og forretning, 03: Forretning, 04: Fabrik og lager, 05: Landbrug, bebygget, 06: Særskilt vurderet skov og plantage, 07: Frugtplantage, gartneri og planteskole, 08: Sommerhus, 09: Ubebygget areal, 10: Statsejendom, 11: Kommunal beboelses- og forretningsejendom, 12: Andre bebyggede kommunale ejendomme, 13: Anden vurdering, 14: Ejendom vurderet til 0, 16: Udgået ejendom eller nummer, 17: Ubebygget landbrugslod, m.v., 20: Moderejendom for ejerlejligheder, 21: Etagejerlejlighed med 1 lejlighed, 22: Beboelses- og forretningsejerlejlighed, 23: Forretningsejerlejlighed, 24: Fabriks- og lagerejerlejlighed, 25: Øvrige ejerlejligheder, 26: Ejerlejlighed i lav bebyggelse, 27: Ejerlejlighed i rækkehus, 28: Ejerlejlighed til sommerbeboelse på fremmed grund, 29: Anden ejerlejlighed på fremmed grund, 31: Støttet andelsbolig, 33: Private institutions- og serviceejendomme, 34: Visse erhvervsejendomme, 41: Beboelse på fremmed grund, 42: Beboelse og forretning på fremmed grund, 43: Ren forretning på fremmed grund, 44: Fabrik og lager på fremmed grund, 45: Andre bygninger på fremmed grund, 48: Sommerhus (kolonihavehus) på fremmed grund, 49: Arealer med bygning på fremmed grund, 78: Sommerhus på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, 79: Anden bygning på fremmed grund, forbigået ved vurderingen, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Benyttelseskode, v1:1992, 1. januar 1992, Fortsat gyldig

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/benytkod

    Introduktion til sæsonkorrektion

    Hvad er sæson­korrektion?, Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul med resultatet - sæsoneffekten - at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien., Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen., Den samlede sæsonkorrektionsproces består altså af, forhåndskorrektionen (inkl. eventuel kalenderkorrektion), sæsonkorrektionen, og resulterer i den sæsonkorrigerede serie, hvor tilstødende måneder/ kvartaler er nemmere at sammenligne, da kalender- og sæsoneffekterne er fjernet., Sæsonkorrektion laves i Danmarks Statistik primært ved metoden X-12-ARIMA, hvorfor beskrivelsen baseres på denne., Læs hele dokumentet: , Introduktion til sæsonkorrektion

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation