Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 181 - 190 af 1562

      NYT: Størst løngab for par med hjemmeboende børn

      27. oktober 2017, Lønmodtagere (eksklusive unge under 18 år og elever) i Danmark havde i 2016 en gennemsnitlig månedsløn på 40.955 kr. For mænd var den på 43.647 kr. og for kvinder på 37.895 kr. Forskellen på mænd og kvinders løn er størst blandt lønmodtagere i parforhold med hjemmeboende børn, og mindst mellem enlige mænd og enlige kvinder uden børn. Kvinder i parforhold med hjemmeboende børn tjener i gennemsnit 82 pct. af, hvad mænd inden for den samme familietype tjener. Kvinder i parforhold uden børn tjener 86 pct., enlige kvinder med hjemmeboende børn 93 pct. og enlige kvinder uden børn 96 pct. af, hvad mænd i de samme familietyper tjener., Mænd i parforhold med hjemmeboende børn tjener mest, Blandt mændene tjener mænd med hjemmeboende børn mest i gennemsnit, og tilsvarende gælder også for kvinderne. En af forklaringerne på, at der er så stor variation i forskellen på mænd og kvinders løn mellem de fire familietyper er, at mens lønforskellen blandt kvinder i de fire familietyper er lille, så er der omvendt store lønforskelle blandt mænd. Mænd i parforhold med hjemmeboende børn tjener fx 24 pct. mere end enlige mænd uden børn. , Flere mænd i par med hjemmeboende børn i topledelse, 9 pct. af mændene i parforhold med hjemmeboende børn har en topledelses-position, en andel der er omkring tre gange så stor som for kvinder i samme familietype. Ledelsesarbejde er generelt forbundet med toplønninger, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor mænd i parforhold med hjemmeboende børn i gennemsnit har en markant højere månedsløn., Flere kvinder har en arbejdsfunktion på højeste niveau, En større andel af kvinderne har et arbejde, der består af anvendelse af viden på det højeste niveau inden for et bestemt fagområde ift. mænd. Blandt fx kvinder i par med hjemmeboende børn har omkring halvdelen en arbejdsfunktion på højeste niveau, mens den tilsvarende andel for mændene er ca. en tredjedel. Men også her er mønstret tydeligt - mænds løn er i gennemsnit højere, og forskellen er størst mellem kvinder og mænd blandt par med hjemmeboende børn. , Uddannelsesniveau forklarer ikke løngabsforskellen mellem familietyperne, En større andel blandt kvinderne, end blandt mændene, har enten en mellem- eller lang videregående uddannelse. Kvinder i parforhold med hjemmeboende børn, der har en lang videregående uddannelse, får omkring 80 pct. af den løn, som mænd inden for den samme familietype og med samme uddannelsesniveau får. Lønnen for enlige kvinder uden børn svarer til 90 pct. af mændenes. Forskellen er lidt større mellem familietyperne, blandt dem med en mellemlang videregående uddannelse, og lidt mindre bland dem med en Ph.d.- og forskeruddannelse., Mænd i parforhold med hjemmeboende børn arbejder oftere heltid, Omkring 96 pct. af mændene i parforhold med hjemmeboende børn arbejder heltid (30 timer pr. uge eller mere). Den tilsvarende andel blandt kvinder er 87 pct. og for enlige mænd og kvinder uden børn gælder det hhv. 90 pct. og 83 pct. , Standardberegnet månedsfortjeneste opdelt på køn og familietyperne enlige uden børn og par med hjemmeboende børn, uddannelses- og arbejdsfunktionsniveau samt arbejdstid. 2016,  , Enlige uden børn, Par med hjemmeboende børn,  , Mænd, Kvinder, Mænd, Kvinder,  , kr., Gennemsnit i alt, 38.090, 36.474, 47.415, 39.025, Uddannelse,  ,  ,  , Ph.d.- og forskeruddannelse, 58.374, 56.771, 64.146, 59.155, Lang videregående , 52.391, 47.401, 64.508, 51.954, Mellemlang videregående, 43.912, 38.305, 53.107, 39.523, Anden uddannelse, 35.121, 33.064, 41.488, 34.167, Arbejdsfunktion ,  ,  , Ledelsesarbejde, 68.255, 56.963, 78.097, 61.353, Arbejde på højeste niveau, 1, 47.415, 41.990, 54.433, 43.601, Arbejde på mellemniveau , 2, 43.518, 38.713, 49.982, 39.547, Andet arbejde, 32.223, 30.598, 35.498, 31.356, Arbejdstid,  ,  ,  , Heltid, 39.000, 37.727, 48.126, 39.944, Deltid, 29.954, 30.699, 32.247, 32.766, Anm.: Lønmodtagergruppen udgør alle lønmodtagere eksklusive unge og elever. , 1, Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område. Fx ingeniører, læger, akademikere, arkitekter, advokater, lærere, pædagoger, sygeplejersker, terapeuter, kommunikationsmedarbejdere og journalister. , 2, Arbejde der forudsætter viden på mellem niveau. Teknikere, assistenter og lignende funktioner inden for videnskab, ingeniørvirksomhed, jura, information og kommunikation, salg, finansiering, forretningsservice, sundhedsområdet og administration., Lønstruktur 2016, 27. oktober 2017 - Nr. 413, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2018, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24968

      NYT: Månedslønnen var i gennemsnit48.572 kr. i 2023

      30. september 2024, Ændret 28. november 2024 kl. 08:00, Der er desværre fundet fejl i statistikken, der påvirker beregningen af månedslønnen for branchen offentlig administration, undervisning og sundhed samt funktionen arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Ca. 7.000 ansættelsesforhold fra den statslige sektor, svarende til ca. 5.500 fuldtidsbeskæftigede, var fejlagtigt frasorteret i årene 2022 og 2023. Fejlen er rettet for begge år, og de rettede tal er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2023 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit , 48.572, kr. om måneden. Halvdelen af lønmodtagerne havde en månedsløn på mellem , 35.696, kr. og , 54.964, kr. En fjerdedel af lønmodtagerne tjente mindre end , 35.696, kr. om måneden, mens en fjerdedel tjente mere end , 54.964, kr. om måneden. Lønforskellen mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede udgjorde dermed , 19.268, kr. om måneden. Månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, men betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egen beregning, Størst lønforskel i finansiering og forsikring, Fordelt på brancher var største lønforskel mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede i , finansiering og forsikring., Her var lønforskellen 28.656 kr., da de 25 pct. lavestlønnede tjente mindre end 49.810 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente mere end 78.466 kr. om måneden. I modsætning hertil var lønforskellen lavest i branchen o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor den lå på , 13.864, kr. om måneden. , Det var også inden for , finansiering og forsikring, at lønnen gennemsnitlig lå højest, da gennemsnitslønnen her var 67.631 kr. om måneden. Branchen, hvor ansatte tjente mindst var , handel og transport mv., med en gennemsnitsløn på 44.316 kr. om måneden. Forskellen på lønniveau på tværs af brancherne skyldes primært, at brancherne er præget af forskellige typer af lønmodtagere. Fx er antallet af højtuddannede i, finansiering og forsikring, tre gange større end antallet af højtuddannede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons40, og egen beregning, Løn fordelt efter sektor og arbejdsfunktion, Fordelt på arbejdsfunktioner er lønnen inden for den private sektor generelt lidt højere end i den offentlige sektor. Lønforskellen mellem sektorerne er størst inden for , ledelsesarbejde, og , arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, . Fx tjente en leder i det private i gennemsnit 85.236 kr. om måneden, mens en leder i regionerne i gennemsnit tjente 82.140 kr., i staten 80.462 kr. og i kommunerne 65.684 kr. om måneden. Inden for visse arbejdsfunktioner har offentligt ansatte dog en højere månedsløn end privatansatte. Det gør sig bl.a. gældende for , operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, , hvor de kommunalt ansatte aflønnes højest med en månedsløn på 47.840 kr. i gennemsnit, mens månedslønnen for de region- og stats- samt privatansatte var hhv. 45.858 kr., 40.303 kr., og 39.596 kr. , Det skal bemærkes, at lønforskellen inden for arbejdsfunktioner mellem sektorerne kan skyldes en række forskellige faktorer, som ikke er taget højde for her, fx sammensætning af personalegrupper.  , Månedslønninger fordelt efter sektor og arbejdsfunktion. 2023,  , I alt,  , Privat, Stat, Region, Kommune,  ,  , kr., I alt, 48, 572,  , 50, 348, 49, 108, 48, 442, 41, 995, Militært arbejde, 45, 562,  , .., 45, 562, .., .., Ledelsesarbejde, 83, 021,  , 85, 236, 80, 462, 82, 140, 65, 684, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, 55, 428,  , 62, 072, 52, 440, 54, 023, 45, 334, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 51, 198,  , 52, 987, 48, 038, 41, 812, 45, 824, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 42, 328,  , 42, 749, 40, 749, 35, 740, 41, 366, Service- og salgsarbejde, 35, 649,  , 34, 946, 41, 982, 38, 033, 35, 329, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, 37, 153,  , 37, 558, 35, 700, .., 37, 268, Håndværkspræget arbejde, 43, 147,  , 43, 142, 43, 592, 43, 710, 42, 540, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 39, 619,  , 39, 596, 40, 303, 45, 858, 47, 840, Andet manuelt arbejde, 34, 895,  , 35, 317, 33, 149, 32, 174, 33, 321, Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Lønforskel mellem mænd og kvinder er størst i regioner, Forskellen i mænds og kvinders løn er størst i regionerne, hvor kvinder i 2023 i gennemsnit tjente 46.313 kr. om måneden, mens mænd tjente 55.177 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 8.864 kr. eller 16 pct. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2023,  , I alt, Privat, Stat, Region, Kommune,  , kr., I alt, 48, 572, 50, 348, 49, 108, 48, 442, 41, 995, Mænd, 51, 539, 52, 337, 50, 270, 55, 177, 43, 902, Kvinder, 45, 183, 46, 740, 47, 869, 46, 313, 41, 398, Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er i forbindelse med denne offentliggørelse foretaget en revision af , overtidstillæg pr. præsteret time, for ansatte i den statslige sektor for året 2022. Dette skyldes en fejlindberetning vedr. overarbejdstimer fra en ekstern dataleverandør. Fejlen påvirker hovedsageligt sektoren , Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), og lønkomponenten , overtidstillæg pr. præsteret time, . Fejlen påvirker marginalt det overordnede lønniveau., Lønstruktur 2023, 30. september 2024 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50107

      NYT: Få meget høje lønninger trækker gennemsnittet op

      5. december 2014, Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked tjente i gennemsnit 245 kr. i timen i 2013. 27 pct. af lønmodtagerne har en timeløn på mellem 180 kr. og 219 kr., som er det løninterval, de fleste timelønninger ligger inden for. Medianen er på 219 kr. i timen og er således 26 kr. mindre end gennemsnittet på 245 kr. Medianen angiver den løn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. Forskellen mellem gennemsnittet og medianen skyldes, at der er få, men meget høje lønninger, som trækker gennemsnittet op., Lavt- og højtlønnede, Halvdelen af lønmodtagerne har en timeløn mellem 183 kr. og 273 kr. 25 pct. af lønmodtagerne tjener mindre end 183 kr. i timen, mens 25 pct. tjener mere end 273 kr. i timen. Ud fra definitionerne i europæisk lønstatistik er man som dansk lønmodtager i 2013 derfor lavtlønnet, hvis man tjener mindre end 183 kr. i timen, mens man er højtlønnet, hvis man tjener mere end 273 kr. i timen. , Få højtlønnede blandt erhvervsfagligt uddannede, 44 pct. af lønmodtagerne på over 29 år, som har grundskoleuddannelse som højst fuldførte uddannelse, tjener mindre end 183 kr. i timen og er således lavtlønnede. Tilsvarende er mindre end 1 pct. af lønmodtagere med en forskeruddannelse lavtlønnede. Erhvervsfagligt uddannede over 29 år er den gruppe lønmodtagere med en uddannelse ud over grundskolen, hvor færrest er højtlønnede. Samtidig har de den største andel lavtlønnede på 27 pct., Andel lavt- og højtlønnede fordelt efter uddannelse. Lønmodtagere over 29 år. 2013,  , Lavtlønnede, Højtlønnede,  , pct., Grundskole, 44,4, 9,1, Almengymnasiale, 23,7, 31,1, Erhvervsgymnasiale, 18,4, 31,6, Erhvervsfaglige, 26,6, 16,1, Kort videregående, 11,1, 31,6, Mellemlang videregående, 6,5, 25,3, Bachelor, 13,7, 39,2, Lang videregående, 3,4, 69,3, Forsker, 0,7, 83,6, Anm.: Yngre lønmodtagere indgår ikke, da mange er i en uddannelses- og arbejdsmæssig overgangsfase., Lønbegreber viser hhv. lønindtægt og -omkostning, Den løn som er præsenteret, har den tekniske betegnelse , standardberegnet timefortjeneste, . Den er et af to hovedlønbegreber i lønstatistikken, og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats. Det andet hovedlønbegreb betegnes , fortjeneste pr. præsteret time, , og det udtrykker den lønomkostning, som arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. En grundig beskrivelse af de to lønbegreber findes i publikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, ., Lønbegreber, fordelt efter køn og lønkomponenter. 2013,  , Standardberegnet timefortjeneste, Fortjeneste pr. præsteret time,  , Mænd , Kvinder , Forskel, Mænd , Kvinder , Forskel,  , kr., Fortjeneste , •, •, •, 315,05, 276,63, 38,42, Overtidstillæg , •, •, •, 1,59, 0,44, 1,15, Fraværsbetaling , •, •, •, 7,19, 11,86, -4,67, Standardfortjeneste , 263,11, 225,42, 37,69, 306,27, 264,33, 41,94, Genetillæg , 3,86, 4,02, -0,16, 4,62, 5,00, -0,38, Personalegoder , 2,65, 0,65, 2,00, 3,12, 0,78, 2,34, Uregelmæssige betalinger , 5,74, 2,95, 2,79, 6,72, 3,55, 3,17, Pensionsbidrag , 31,85, 28,22, 3,63, 37,90, 34,56, 3,34, Basisfortjeneste mv., 219,01, 189,57, 29,44, 253,91, 220,45, 33,46, Mænd får 38 kr. mere i timen, Selvom lønnen varierer mellem de to lønbegreber, er der - uanset hvilket lønbegreb som vælges - forskel på lønnen mellem mænd og kvinder. Med udgangspunkt i fortjenesten pr. præsteret time tjener kvinder i gennemsnit 277 kr. i timen, mens mænd tjener 315 kr. timen. Der er således et løngab på 38 kr. eller 12 pct. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på løngabet, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde. , Ændret sektorafgrænsning, Med denne offentliggørelse præsenteres lønstrukturen for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual , ESA2010, . Navngivningen af sektorerne er ændret, så privat sektor er blevet til , virksomheder og organisationer, , og statslig-, kommunal- og regional sektor til , offentlig forvaltning og service, for hhv. stat, kommuner og regioner. , Ud over ændret navngivning, sker der med sektorafgrænsningen også nogle indholdsmæssige forandringer, (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 270, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014 nr. 321, ), ., Der er med denne offentliggørelse startet en ny tabelserie i Statistikbanken baseret på den nye sektorafgrænsning. De eksisterende tabeller i Statistikbanken fordelt på den gamle sektorafgrænsning opdateres med denne offentliggørelse for sidste gang. , Lønstruktur 2013, 5. december 2014 - Nr. 617, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2015, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18728

      NYT: Størst lønspredning i den private sektor

      14. september 2018, I den private sektor (virksomheder og organisationer) var den gennemsnitlige månedsløn 43.020 kr. i 2017 og i den offentlige sektor (offentlig forvaltning og service) var den 39.601 kr. 84 pct. af lønmodtagerne i den offentlige sektor havde en månedsløn, der lå inden for intervallet 25.000-49.999 kr. Den tilsvarende andel i den private sektor var 66 pct. Men hvor 10 pct. af lønmodtagerne i det private havde en løn på mindre end 25.000 kr. gjaldt det kun for 3 pct. af lønmodtagerne i det offentlige. På samme måde havde 24 pct. af lønmodtagerne i det private en månedsløn på 50.000 kr. eller mere, mens det kun gjaldt for 12 pct. af lønmodtagerne i det offentlige. Der var således større lønspredning i den private sektor, men pga. den relativt større andel af højtlønnede, var den gennemsnitlige månedsløn højere end i det offentlige., Langt de fleste højt- og lavtlønnede arbejder i det private, Lavtlønnede udgjorde i 2017 omkring 7,5 pct. af lønmodtagerne, mens 13,5 pct. var højtlønnede, ifølge , OECD, 's, definitioner. Lavtlønnede lønmodtagere tjente mindre end 156 kr. i timen, mens dem med en timeløn over 351 kr. blev betragtet som højtlønnet. Både lavt- og højtlønnede arbejder typisk i den private sektor, hvor 85 pct. af de lavtlønnede og 83 pct. af de højtlønnede var ansat i 2017. Timelønsgrænserne svarer til en fuldtidsmånedsløn inklusive pension mv. på 24.985 kr. for lavtlønnede og 56.217 kr. for højtlønnede. , Lønmodtagerne i finansiering og forsikring er blandt de højtlønnede, Der er relativt store lønniveauforskelle mellem brancherne på det danske arbejdsmarked. I den høje ende ligger , finansiering og forsikring, , hvor 43 pct. af lønmodtagerne var højtlønnede med en månedsløn inklusive pension mv. på over 56.217 kr. Andelen er næststørst i , information og kommunikation, , hvor cirka en tredjedel af lønmodtagerne var højtlønnet i 2017. I den lave ende ligger , handel og transport mv., , hvor 18 pct., dvs. næsten hver femte var lavtlønnet i 2017. , Større lønspredning blandt kvinder sammenlignet med tidligere år, Halvdelen af lønmodtagerne har en løn, der ligger inden for den nedre og den øvre kvartil. Den øvre kvartil angiver den løn, som 25 pct. af lønmodtagerne tjener mere end, og 75 pct. tjener mindre end. Den nedre kvartil svarer til, hvad 75 pct. tjener mere end, og 25 pct. tjener mindre end. Forholdet mellem øvre og nedre kvartil er et groft men robust estimat til måling af lønspredningen. I 2017 var mændenes lønniveau ved den øvre kvartil 59 pct. højere end ved den nedre kvartil. For kvinderne var det tilsvarende 44 pct. Således var lønspredningen blandt mændene 15 procentpoint større end blandt kvinderne. Men imens mændenes lønspredning stort set har været uforandret i de sidste fem år, så er lønspredningen blandt kvinder gradvist steget. I 2017 var lønspredningen omkring 3 procentpoint større, end den var i 2013. , Lønspredning fordelt på køn. Procentuel forskel mellem nedre og øvre kvartil,  , Mænd, Kvinder,  , Nedre, kvartil , Øvre, kvartil, Forskel,  , Nedre, kvartil , Øvre, kvartil, Forskel,  ,  , kr., pct., kr., pct., 2013, 30.060, 48.036, 17.976, 59,8, 28.582, 40.262, 11.680, 40,9, 2014, 30.440, 48.503, 18.063, 59,3, 29.013, 41.107, 12.094, 41,7, 2015, 30.790, 49.032, 18.242, 59,2, 29.446, 41.886, 12.440, 42,2, 2016, 31.139, 49.641, 18.502, 59,4, 29.651, 42.566, 12.915, 43,6, 2017, 31.784, 50.655, 18.871, 59,4, 30.257, 43.570, 13.312, 44,0, Lønstruktur 2017, 14. september 2018 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. september 2019, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27961

      NYT: Det lønner sig at være mand og arbejde med penge

      16. september 2016, Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked havde i 2015 en gennemsnitlig timeløn på 252 kr. For kvinder var den 233 kr. og for mænd 269 kr. Mænd tjente således i gennemsnit 36 kr. mere i timen end kvinder, svarende til 15 pct. I to tredjedele af alle arbejdsfunktioner blandt almindelige lønmodtagere uden ledelsesansvar tjente mænd i gennemsnit mindst 5 pct. mere end kvinder. Lønforskellen i mændenes favør var særligt stor inden for arbejdsfunktioner, der er kendetegnet af høje lønninger, fx inden for finans og økonomi, marketing og PR, samt advokater, dommere og læger., Mere ligestilling inden for arbejdsområder hvor flertallet er kvinder, Lønmæssigt var der mest ligestilling inden for arbejdsfunktioner domineret af kvinder. De arbejdsfunktioner, hvor kvinder i gennemsnit tjente mere end mænd, var ligeledes inden for fag, hvor kvinder selv var i flertal, fx omsorgsarbejde. I de jobs, hvor kvinder tjente mere end mænd, var lønforskellen ift. mænds løn dog væsentligt mindre end i de højtlønnede jobs, hvor der var en stor lønforskel i mændenes favør., Størst lønforskel blandt de 35+-årige inden for finans og regnskab, Alder er en faktor, der har en stor betydning for lønnens størrelse, uanset køn. Men alder har ofte også en betydning for størrelsen af lønforskellene mellem kønnene., For , arbejde inden for finans, regnskab og matematik, tjente mænd i aldersgruppen 18-34 år i gennemsnit 15 pct. mere end kvinder. For aldersgrupperne 35-49 og 50+ år er lønforskellen over dobbelt så stor, hhv. 35 og 33 pct. For alle aldersgrupper skyldes tre fjerdedele af lønforskellen en forskel i basisfortjeneste. Udover basisfortjenesten er der stor forskel på størrelsen af personalegoder og uregelmæssige betalinger. Mænd i alderen 35-49 år fik tildelt 2,6 gange mere i uregelmæssige betalinger - såsom bonus - end kvinder og 2,9 gange mere i personalegoder., For , omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, , hvor kvinderne tjente mere end de mænd, der laver det samme type af arbejde, er forskellene betydelig mindre. Der er næsten ingen forskel mellem mænds og kvinders løn blandt 18-34 og 35-49-årige. Men der er en beskeden lønforskel for aldersgruppen 50+ år, hvor kvinder tjente 4 pct. mere end mænd med den samme arbejdsfunktion., Standardiseret timefortjeneste og lønkomponenter, fordelt efter køn og aldersgrup-, peringer,  ,  , Omsorgsarbejde inden, for sundhedsområdet, Arbejde med finans,, regnskab og matematik, Alder,  , Mænd, Kvinder, Forskel, Mænd, Kvinder, Forskel,  ,  , kr., 18-34 år, Standardfortjeneste, 176,23, 177,78, -1,55, 262,03, 228,23, 33,80,  , Genetillæg, 16,52, 15,82, 0,70, 1,20, 0,38, 0,82,  , Personalegoder, 0,03, 0,02, 0,01, 1,60, 0,99, 0,61,  , Uregelmæssige betalinger, 2,71, 2,59, 0,12, 10,29, 4,88, 5,42,  , Pensionsbidrag, 13,37, 15,74, -2,37, 27,37, 25,59, 1,79,  , Basisfortjeneste, 143,61, 143,62, -0,01, 221,56, 196,39, 25,17, 35-49 år , Standardfortjeneste, 195,09, 196,26, -1,18, 343,75, 255,27, 88,47,  , Genetillæg, 18,17, 15,91, 2,26, 1,01, 0,42, 0,59,  , Personalegoder, 0,02, 0,02, 0,00, 4,21, 1,43, 2,78,  , Uregelmæssige betalinger, 3,54, 2,97, 0,57, 10,40, 4,02, 6,38,  , Pensionsbidrag, 18,88, 20,47, -1,59, 43,58, 32,76, 10,82,  , Basisfortjeneste, 154,47, 156,89, -2,42, 284,55, 216,64, 67,91, 50+ år, Standardfortjeneste, 201,57, 208,65, -7,07, 336,87, 252,52, 84,35,  , Genetillæg, 18,21, 19,99, -1,78, 0,94, 0,37, 0,58,  , Personalegoder, 0,03, 0,02, 0,01, 4,21, 1,17, 3,03,  , Uregelmæssige betalinger, 3,63, 3,23, 0,40, 6,60, 3,41, 3,19,  , Pensionsbidrag, 20,64, 21,99, -1,35, 46,90, 34,08, 12,82,  , Basisfortjeneste, 159,07, 163,42, -4,35, 278,22, 213,49, 64,73, Anm.: Almindelige lønmodtagere uden ledelsesansvar (ekskl. unge og elever)., Ved sammenligning af arbejde inden for finans, regnskab og matematik ift. omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet er der for det meste tale om en sammenligning på tværs af sektorer, hvor lønniveau og sammensætningen af løn er forskellig. Fx findes personalegoder hovedsageligt i virksomheder og organisationer, mens genetillæg er størst i offentlig forvaltning og service, især i regionerne., Lønstruktur 2015, 16. september 2016 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23114

      NYT: Aldersgruppen 50-54 år tjente mest i 2022

      29. november 2023, Gennemsnitstimelønnen på det danske arbejdsmarked var 293 kr. i 2022. Lønnen stiger med alderen og topper i aldersgruppen 50-54 år med en gennemsnitlig timeløn på 324 kr., hvorefter den falder. Timelønnen er opgjort som den standardberegnede timefortjeneste. Der er det, der begrebsmæssigt kommer tættest på den løn, som er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons50, Lønspredning er størst i aldersgruppen 50-54 år, Den største lønspredning var blandt de 50-54 årige, hvor der var 296 kr. til forskel i timelønnen mellem de 10 pct. lavest lønnede og de 10 pct. højest lønnede. Den mindste lønspredning var hos unge under 20 år, der havde en lønspredning på 64 kr. Det var samtidig den aldersgruppe, der havde det laveste lønniveau generelt. Målt på tværs af alle aldersgrupper var lønspredningen på 264 kr., For lønmodtagere over 35 år er forskellen på 1.decil, nedre kvartil og median meget lille imellem 5 års aldersintervaller. Hvorimod påvirkes lønspredningen i disse aldersgrupper af udsving på den øvre kvartil samt 9. decil. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons50, og egne beregninger, Løngabet mellem mænd og kvinder størst i aldersgruppen 50-54 år, Løngabet mellem mænd og kvinder var i 2022 størst i aldersgruppen 50-54 år, hvor mænds løn var 15,3 pct. større end kvinders. Løngabet på tværs af alle aldersgrupper var 12,2 pct. Løngabet angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, når det tages udgangspunkt i den standardberegnede timefortjeneste. , Kilde: Egne beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/lons50, Mænd og kvinder i samme aldersgruppe kan have forskelligt arbejde, Inden for de forskellige aldersgrupper kan der være stor forskel på, hvilke type arbejdsfunktioner mænd og kvinder udfører, og det er derfor ikke altid muligt at sammenligne mænds og kvinders løngab direkte, idet gennemsnittene kan dække over en meget forskellig sammensætning af konkrete arbejdsfunktioner., Forklaring på lønspredning, Begrebet lønspredning, der anvendes i denne udgivelse, kan forstås som lønforskellen mellem højt- og lavtlønnede inden for en given gruppe. Her defineres højtlønnede som de 10 pct. højest lønnede og lavtlønnede som de 10 pct. lavest lønnede. Dette mål anvendes for at undgå, at meget høje eller meget lave lønninger skævvrider lønspredningen., Lønspredningen for en given gruppe kan beskrives detaljeret ved at anvende begreber såsom median, kvartil og decil., Medianlønnen, angiver den "midterste" løn. Den er defineret som den løn, der deler gruppen, således at halvdelen af gruppen har højere løn og den anden halvdel har lavere løn. Sagt med andre ord, så tjener halvdelen af lønmodtagerne mere end medianen og halvdelen mindre., På samme måde angiver den , nedre kvartil, den løn, som den lavest lønnede fjerdedel af gruppen ligger på eller under, mens , 1. decil, angiver den løn som de 10 pct. lavest lønnede ligger på eller under. Fordelingen af lønningerne kan illustreres ved nedenstående figur. , Lønstruktur 2022, 29. november 2023 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2024, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48180

      NYT: Højtkvalificerede indvandrere tjener mest

      12. september 2019, Gennemsnitstimelønnen for lønmodtagere på arbejdsmarkedet var 266 kr. i 2018. Lønmodtagere med dansk oprindelse tjente 269 kr., indvandrere 239 kr. og efterkommere 233 kr. i timen. Men blandt de højkvalificerede tjente indvandrere mere end personer med dansk oprindelse. Således tjente indvandrere med , ledelsesarbejde, 477 kr. i timen i 2018. Det er 20 kr. mere end ledere med dansk oprindelse. Inden for , arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, , tjente indvandrere i gennemsnit 315 kr. i timen, svarende til ca. 12 kr. mere i timen end lønmodtagere med dansk oprindelse. For de resterende hovedgrupper havde lønmodtagere med dansk oprindelse en højere gennemsnitsløn end indvandrere og efterkommere., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/lons20, samt egne beregninger., Blandt ledere er få brancher årsag til lønforskel, Der er forholdsmæssigt flere højtlønnede indvandrere med ledelsesarbejde end lønmodtagere med dansk oprindelse inden for brancherne , industri, , , handel, , , finansiering og forsikring, samt , videnservice, . Samtidig havde indvandrere med ledelsesarbejde inden for netop disse brancher højere lønninger i gennemsnit end andre ansatte med ledelsesarbejde i de samme brancher. Det er med til at trække gennemsnitlønnen for indvandrere, der laver ledelsesarbejde, op. , Udfører forskelligt arbejde på et højt niveau, Hovedgruppen , arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, er en relativt stor samling af forskellige arbejdsfunktioner. Som eksempler kan nævnes ingeniører, læger, akademikere, arkitekter, advokater, lærere, pædagoger, sygeplejersker, terapeuter og journalister. Inden for denne hovedgruppe var gennemsnitstimelønnen for indvandrere højere end for lønmodtagerne med dansk oprindelse, hvilket skyldes, at indvandrere og lønmodtagere med dansk oprindelse til en vis grad udfører forskelligt arbejde. Ser man på de mest udbredte arbejdsfunktioner inden for hovedgruppen, vil indvandrere typisk arbejde inden for undervisning og forskning på universiteter, udvikling og analyse af software og applikationer og som ingeniører, mens lønmodtagere med dansk oprindelse typisk arbejder inden for undervisning på grundskoleniveau og pædagogisk arbejde, og udfører sygeplejerske- og jordmoderarbejde., Top-5: Andel inden for arbejdsfunktioner i hovedgruppen arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau efter herkomst (ekskl. efterkommere) og standardberegnet timefortjeneste. 2018,  , Andel , Løn pr. time ,  , pct., kr., Dansk oprindelse,  ,  , Undervisning og pædagogisk arbejde, 1, 22, 246,80, Sygeplejerske- og jordemoderarbejde, 10, 253,32, Andet undervisnings- og pædagogisk arbejde, 2, 7, 245,71, Udvikling og analyse af software og applikationer, 7, 362,04, Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi), 7, 367,47, Indvandrere ,  ,  , Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter, 14, 282,23, Udvikling og analyse af software og applikationer, 12, 337,97, Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi), 11, 347,50, Undervisning og pædagogisk arbejde, 1, 11, 236,22, Lægearbejde, 7, 439,91, Anm.: Tabellen tager udgangspunkt Disco08-klassifikationen på et 3-cifret niveau (mellemgruppe). , 1, Undervisning og pædagogisk arbejde svarer til undervisning på grundskoleniveau og almindeligt pædagogisk arbejde. , 2, Andet undervisnings- og pædagogisk arbejde svarer til arbejde der ikke er almindelig undervisning og pædagogisk arbejde, fx specialundervisning, specialpædagogisk arbejde og undervisning inden for kreative fag og anden sprogundervisning mv., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/lons20, samt egne beregninger., Ledere fra Nordamerika tjente mest, Ledere, som kommer fra Nordamerika, tjente 592 kr. i timen, svarende til 136 kr. mere end ledere med dansk oprindelse. Lønmodtagere med dansk oprindelse, der laver ledelsesarbejde, tjente desuden mindre end ledere med oprindelse fra andre EU-lande i gennemsnit, Oceanien og Syd- og Mellemamerika. , Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/lons20, samt egne beregninger., Lønstruktur 2018, 12. september 2019 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2020, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27962

      NYT: Stigende forskel i lønnen blandt mænd

      28. september 2015, Lønmodtagere på det danske arbejdsmarked havde i 2014 en gennemsnitlig timeløn på 301 kr. Halvdelen af lønmodtagerne havde en timeløn mellem 224 kr. og 338 kr. Forskellen på 114 kr. modsvarer forskellen mellem øvre og nedre kvartil, og kaldes kvartilbredden. Kvartilbredden sat i forhold til nedre kvartil er et groft men robust estimat til måling af lønspredningen. I 2014 var lønspredningen på 51 pct., hvilket er en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med 2004. Fordelt på køn er lønspredningen blandt mændene steget med 6 procentpoint siden 2004, mens den blandt kvinderne er faldet med 1 procentpoint. Der er fra 2004 til 2014 således sket en stigning i lønforskellene mellem de lavest- og højestlønnede mænd, mens der er sket et lille fald i forskellene mellem kvinderne., Mindre lønspredning blandt kvinder, I 2014 tjente de 25 pct. højestlønnede mænd i gennemsnit , 364, kr. eller mere pr. time, mens de 25 pct. lavestlønnede mænd tjente , 228, kr. eller mindre. Det svarer til en forskel - og en kvartilbredde - på ca. 136 kr. De 25 pct. højestlønnede kvinder tjente i gennemsnit 316 kr. eller derover, mens de 25 pct. med de laveste lønninger tjente 220 kr. eller derunder, hvilket svarer til en forskel på 96 kr. Forskellen er således 39 kr. højere blandt mænd end blandt kvinder. , Selvom den absolutte forskel mellem øvre og nedre kvartil er blevet større blandt kvinder siden 2004, er den relative forskel stort set den samme i 2014, som den har været i de sidste ti år. Blandt mændene derimod, er den absolutte forskel mellem højt- og lavtlønnede steget så markant, at det har smittet af på den relative forskel mellem dem., At lønspredningen er større blandt mænd skyldes bl.a., at der er forholdsvis flere mænd med høje timelønninger, der trækker mændenes løngennemsnit op. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på lønspredningen - og på lønnen generelt - herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Lønspredning fordelt på køn 2004-2014. Kvartilbredde sat i forhold til nedre kvartil. , Fortjeneste pr. præsteret time,  , Mænd, Kvinder,  , Kvartilbredde, Nedre kvartil, Median, Øvre kvartil, Kvartilbredde, Nedre kvartil, Median, Øvre kvartil, År, pct., kr., pct., kr., 2004, 53, 94,40, 176,58, 213,06, 270,98, 45, 72,23, 161,08, 193,90, 233,31, 2005, 54, 97,43, 181,58, 219,43, 279,01, 45, 73,99, 165,68, 199,66, 239,67, 2006, 54, 100,46, 187,08, 226,02, 287,54, 43, 73,55, 170,25, 204,22, 243,80, 2007, 55, 106,47, 194,80, 236,22, 301,27, 43, 75,79, 178,31, 212,84, 254,10, 2008, 54, 109,69, 203,33, 245,91, 313,02, 45, 82,78, 183,14, 220,52, 265,92, 2009, 53, 112,92, 213,34, 258,08, 326,26, 43, 84,96, 196,64, 235,73, 281,60, 2010, 57, 122,17, 214,70, 262,26, 336,87, 44, 89,76, 203,34, 244,97, 293,10, 2011, 57, 125,87, 219,43, 268,07, 345,30, 44, 90,93, 207,72, 249,57, 298,65, 2012, 58, 129,13, 224,24, 274,05, 353,37, 42, 90,80, 215,63, 257,82, 306,43, 2013, 60, 134,00, 225,12, 275,80, 359,12, 42, 91,91, 216,96, 258,94, 308,87, 2014, 59, 135,43, 228,07, 280,48, 363,50, 44, 96,03, 220,28, 263,46, 316,31, Anm.: Unge, elever og lønmodtagere på arbejdspladser med mindre end ti beskæftigede indgår ikke., Lønbegreber viser lønindtægt og lønomkostning, Det lønbegreb, der er præsenteret, har den tekniske betegnelse , fortjeneste pr. præsteret time., Det er ét af to hovedlønbegreber i lønstatistikken, og udtrykker den lønomkostning, som arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. Det andet hovedlønbegreb kaldes , standardberegnede timefortjeneste, . Det udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats. En grundig beskrivelse af de to lønbegreber findes i publikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, ., Lønbegreber fordelt på køn og heltid/deltid. 2014,  , Mænd, Kvinder, Forskel,  , Deltid, Heltid, Deltid, Heltid, Deltid, Heltid,  , kr., Fortjeneste pr. præsteret time, 238,02, 325,28, 251,03, 290,51, -13,01, 34,77, Standardberegnet timefortjeneste, 198,16, 271,22, 202,88, 236,48, -4,72, 34,74,  , pct., Fordeling, 21, 79, 37, 63,  ,  , Anm.: Med deltid menes en normal arbejdsuge på 32 timer eller derunder., Mandlige lønmodtagere på deltid tjener mindst, Heltidsansatte mænd er de bedst betalte lønmodtagere på arbejdsmarkedet. I 2014 tjente de 87 kr. mere end de deltidsansatte mænd. De deltidsansatte mænd tjente 5 kr. mindre end de deltidsansatte kvinder, og hele 38 kr. mindre end de heltidsansatte kvinder. Disse mænd er således de lavest betalte på arbejdsmarkedet. Det er kun 21 pct. af mændene, som er deltidsansatte, mens det er hele 37 pct. af kvinderne, som er deltidsansatte. , Lønstruktur 2014, 28. september 2015 - Nr. 464, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2016, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20385

      NYT: Lønnen stiger med højere uddannelse

      29. november 2022, I 2021 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 265 kr. i timen. Lønmodtagere inden for alle sektorer tjener generelt mere, jo længere uddannelse de har. De højeste lønninger ses inden for forskeruddannelsen, hvor , virksomheder og organisationer (den private sektor), har den højeste timeløn på 403 kr. Lønmodtagere med grundskole og gymnasiale uddannelser som højeste fuldførte uddannelse har generelt den laveste timeløn. I , kommuner og regioner, har lønmodtagerne en timeløn på henholdsvis 204 kr. og 189 kr. i disse uddannelsesgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons11, Timelønnen er i gennemsnit højest i staten, Samlet set havde lønmodtagere i , staten, den højeste gennemsnitlige timeløn på 282 kr. i 2021 efterfulgt af , den private sektor, , hvor lønmodtagere i gennemsnit havde 270 kr. Lønmodtagere i , kommuner og regioner, havde den laveste løn på 248 kr. Lønmodtagerne i den , private sektor, har for alle uddannelser en højere timeløn end i , kommuner og regioner., For lønmodtagere med grundskolen, gymnasial uddannelserne og bachelor som højest fuldførte uddannelse har , staten, højere løn end i den , private sektor,, mens , staten, ligger lavere end den , private sektor, i de øvrige uddannelsesgrupper., Løngabet er størst i den private sektor, Løngabet mellem mænd og kvinder var i 2021 størst i , den private sektor, , hvor det var på 7,7 pct. I , kommuner og regioner, lå løngabet på 5,0 pct., mens forskellen var mindst i , staten, . Her var løngabet mellem mænd og kvinder 3,3 pct. Løngabet var for alle uddannelsesniveauer størst i , den private sektor, bortset fra forskeruddannelsen, hvor løngabet i stedet var størst i , kommuner og regioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons11, Den private har størst løngab for mellemlange videregående uddannelser, Det største løngab lå i 2021 på 16,1 pct. i den , private sektor, blandt mænd og kvinder med mellemlange videregående uddannelser. I , kommuner og regioner, var det i de korte videregående uddannelser, at løngabet med 9,0 pct. var størst. I , staten, havde mænd og kvinder det højeste løngab på 8,5 pct. inden for de mellemlange videregående uddannelser., Løngabet i den private sektor er mindst blandt forskeruddannede, I den , private sektor, var løngabet mellem mænd og kvinder mindst blandt forskeruddannede og lå på 3,7 pct. I , kommuner og regioner, var løngabet mindst blandt lønmodtagere med en mellemlang videregående uddannelse med 3,4 pct. I de gymnasiale dannelser i staten havde kvinderne et løngab på -1,5 pct., hvilket betyder, at kvinder her havde højere løn end mænd i 2021., Mænd tjener mere end kvinder i sygeplejerskearbejde, I , kommuner og regioner, var løngabet mellem mænd og kvinder inden for , sygeplejerskearbejde, på 5,6 pct. Kvinder udgør ca. 95 pct. af andelen af alle fuldtidsbeskæftigede blandt sygeplejersker. , I omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet tjener kvinder mest, Inden for , omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet, lå løngabet mellem mænd og kvinder i den , private sektor, på -4,7 pct., hvilket betyder, at kvinders løn var højere end mænds. I , kommuner og regioner, tjente kvinder også mere end mænd med et løngab på -3,0 pct., Mænd og kvinder med samme uddannelse kan have forskellige arbejdsfunktioner, Inden for de forskellige uddannelsesgrupper kan der være stor forskel på, hvilke typer arbejdsfunktioner mænd og kvinder udfører, og det er derfor ikke altid muligt at sammenligne mænds og kvinders løngab direkte, idet gennemsnittene kan dække over en meget forskellig sammensætning af konkrete arbejdsfunktioner., Lønstruktur 2021, 29. november 2022 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2023, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41829

      NYT: Dagligvarebutikkerne forventer prisfald

      Det betyder, at de eksisterende tabeller i statistikbanken, der er fordelt på DB07, vil blive afsluttet og erstattet af nye tabeller, som indeholder en

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51644
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation