Forside

Søgeresultat

Viser resultat 171 - 180 af 1562

NYT: Lønningerne steg 3,2 pct. det seneste år

31. august 2023, Ændret 31. august 2023 kl. 15:53, Der var desværre fejl i figur 2. Tallene for 2021 og 2022 var ikke opdaterede med de seneste reviderede tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Lønningerne steg med 3,2 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022. Lønudviklingen set over et år var dermed lidt lavere end i første kvartal. Lønudviklingen har ligget på over 3 pct. de seneste tre kvartaler. En del af de løndele, der blev forhandlet ved de seneste overenskomstforhandlinger i den private sektor, vil man først se effekten af i tredje kvartal. Derudover er der ikke aftalt forhøjelse af de såkaldte fritvalgsordninger, som normalt afspejles i årsstigningerne for andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i den private sektor, Lønningerne steg i andet kvartal 2023 mest i den private sektor med 3,5 pct. i forhold til andet kvartal 2022. Lønmodtagerne i staten havde den laveste lønstigning på 2,2 pct., mens lønmodtagerne i regionerne og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,4 og 2,9 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Største lønstigninger i Bygge og anlæg samt Handel og transport mv., I den private sektor er det , Bygge og anlæg, samt , Handel og transport mv., , som trækker lønudviklingen op med stigninger på 3,9 pct. i begge branchegrupper i forhold til andet kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor er i branchen , Finansiering og forsikring, , hvor lønningerne er steget 2,6 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 1. kvt. 2023, 2. kvt. 2023, , pct., Sektorer i alt, 3,3, 3,2, Virksomheder og organisationer i alt, 3,6, 3,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,9, 3,6, Bygge og anlæg, 5,2, 3,9, Handel og transport mv., 3,2, 3,9, Information og kommunikation, 3,2, 3,1, Finansiering og forsikring, 2,6, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,2, 3,0, Erhvervsservice, 4,1, 3,4, Undervisning og sundhed mv., 2,9, 2,7, Kultur, fritid og anden service, 2,7, 3,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,7, 2,2, Regioner, 2,4, 2,4, Kommuner, 3,2, 2,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Da det standardberegnede lønindeks blev offentliggjort 31. maj 2023 med tal for første kvartal 2023, havde offentliggørelsen netop gennemgået et større serviceeftersyn, hvor hele serien blev genudgivet på grundlag af en ny beregningsmetode. I forbindelse med opgørelsen af lønindekset for andet kvartal 2023 er det desværre konstateret, at enkelte dele af den nye metode ikke var korrekt implementeret i beregningssystemet. Den korrekte implementering i forbindelse med indeværende offentliggørelse for andet kvartal har som konsekvens, at de historiske tal revideres. Der er tale om små revisioner af årsstigninger i de fleste kvartaler. På sektorniveau er revisionerne af størrelsesordenen +/- 0,0-0,2 procentpoint Dog er der større revisioner af årsstigningerne i særligt den private sektor vedr. årene 2019 og 2020 med op til +/- 1,5 procentpoint. Samlet set betyder revisionerne i den private sektor, at indeksserien efter de nævnte år, ender med at ligge 0,5-0,7 indekspoint højere end hidtil offentliggjort., Lønindeks 2. kvt. 2023, 31. august 2023 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45319

NYT: Lønnen steg mest i kommuner og regioner i 1. kvt.

29. maj 2020, I første kvartal 2020 var det de ansatte i kommuner og regioner, som med hhv. 3 pct. og 2,9 pct. havde den største årlige lønstigning i forhold til samme kvartal sidste år. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,5 pct. i samme periode, mens den i staten steg 2,4 pct. Den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, landede således på 2,6 pct. i årets første kvartal. Da lønindekset er baseret på data for den midterste måned i kvartalet, dvs. februar måned i første kvartal, er tallene i denne offentliggørelse ikke påvirket af COVID-19 nedlukningen i marts 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Store udsving i de offentlige sektorer skyldes ofte generelle lønstigninger, For de offentlige sektorer gælder det, at lønudviklingen i høj grad afspejler de generelle lønstigninger aftalt i overenskomsterne på det offentlige område. Dette kan medføre store udsving i den opgjorte lønudvikling, da både antallet af og størrelsen på de generelle lønstigninger kan variere imellem perioderne, som dækkes af årsstigningen. Introduktionen af en stor generel lønstigning i et kvartal, vil dermed som regel have en umiddelbar og tydelig effekt på årsstigningen i det pågældende kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I februar måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,8 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:91, ). Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,8 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode. , Tiltagende årlig lønudvikling i de to største private hovedbrancher, I de to største hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer tiltog den årlige stigning i lønnen i første kvartal 2020 i forhold til den årlige stigning i fjerde kvartal 2019. I hovedbranchen , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, steg timelønnen på årsbasis med 2,7 pct. i årets første kvartal, hvilket er en lille smule højere end årsstigningen på 2,5 pct. i fjerde kvartal sidste år. Også i hovedbranchen , handel og transport mv., tiltog den årlige lønudvikling fra 2,1 pct. i fjerde kvartal sidste år til 2,4 pct. i dette års første kvartal., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche, , 4. kvt.2019, 1. kvt.2020, , pct., Sektorer i alt, 2,2, 2,6, Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,5, 2,7, Bygge og anlæg, 2,7, 2,7, Handel og transport mv., 2,1, 2,4, Information og kommunikation, 2,3, 2,3, Finansiering og forsikring, 2,5, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 2,5, 2,5, Erhvervsservice, 2,1, 2,6, Undervisning og sundhed mv., 2,2, 2,6, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 3,1, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 2,6, 2,4, Regioner, 1,5, 2,9, Kommuner, 1,8, 3,0, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Standardberegnet og implicit lønindeks, Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks henvises til Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/1931, . De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på , emnesiden, til lønindeksene og i statistikdokumentationerne på samme side., Lønindeks 1. kvt. 2020, 29. maj 2020 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2020, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29943

NYT: Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

27. februar 2017, Ændret 27. februar 2017 kl. 10:36, Der er desværre konstateret fejl i figuren. Søjlen for den private sektor 4. kvt. 2016 var vist for lavt. Tallet i teksten er korrekt. Figuren er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I årets fjerde kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,2 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,8 pct. i fjerde kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,3 pct. på årsbasis., Lønstigning øget i kommuner og regioner sammenlignet med tredje kvartal, Sammenlignet med det foregående kvartal er lønudviklingen i fjerde kvartal øget med 0,5 procentpoint i både kommuner og regioner, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer. For statsansatte aftog lønudviklingen på årsbasis derimod med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg kun 0,4 pct. i samme periode, I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,4 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:522, ). Lønnen er dermed også i årets fjerde kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Højest lønvækst i sociale institutioner, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets fjerde kvartal havde de ansatte inden for , sociale institutioner, i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 2,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , kultur og fritid, i staten, som med 0,9 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche, , 2016, Årlig ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015, 4. kvt. 2015, , , , - 3. kvt. 2016, - 4. kvt. 2016, , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 130,5, 131,1, 1,7, 1,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 133,3, 134,1, 2,2, 2,4, Bygge og anlæg, 128,6, 129,4, 2,1, 2,2, Handel og transport mv., 127,5, 128,0, 1,3, 1,4, Information og kommunikation, 132,4, 133,1, 1,5, 1,7, Finansiering og forsikring, 141,3, 142,2, 2,3, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 128,6, 129,4, 1,3, 1,5, Erhvervsservice, 131,8, 132,0, 1,8, 1,4, Undervisning og sundhed mv., 126,6, 127,2, 1,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 123,5, 124,9, 1,1, 1,8, Staten i alt, 131,4, 131,5, 1,4, 1,3, Forskning og udvikling, 133,0, 132,7, 1,1, 1,2, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 130,5, 130,5, 2,1, 1,8, Undervisning, 130,2, 130,0, 1,4, 1,4, Kultur og fritid, 131,3, 130,2, 0,8, 0,9, Kommuner og regioner i alt, 133,5, 134,7, 1,9, 2,4, Rengøring og anden operationel service, 137,6, 139,9, 1,4, 1,5, Kommunal og regional administration, 130,2, 131,1, 1,3, 1,7, Undervisning, 134,4, 135,1, 1,6, 2,0, Sundhedsvæsen, 131,8, 131,9, 1,6, 2,2, Sociale institutioner, 133,0, 134,5, 2,1, 2,9, Kultur og fritid, 135,3, 137,0, 1,6, 2,0, Regioner i alt, 134,2, 134,3, 1,7, 2,2, Kommuner i alt, 132,7, 134,1, 2,0, 2,5, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 4. kvt. 2016, 27. februar 2017 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23390

NYT: Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

29. november 2016, I årets tredje kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 1,7 pct. i samme periode, hvilket er det samme som de ansatte i virksomheder og organisationer (i den private sektor). Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,4 pct. på årsbasis. Set i forhold til det foregående kvartal er lønudviklingen uændret i både staten og kommunerne, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i regionerne og aftaget med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer., Forbrugerpriserne steg kun 0,2 pct. i samme periode, I tredje kvartals midterste måned august viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,2 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 382, ). Lønnen er dermed også i årets tredje kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne., Højest lønvækst i finansiering og industri, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets tredje kvartal havde de ansatte inden for , finansiering og forsikring, med 2,3 pct. De blev efterfulgt af ansatte inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med en årlig stigning på 2,2 pct. i samme periode. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , kultur og fritid, i staten, som med 0,8 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche, , 2016, Årlig ændring, , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2015, 3. kvt. 2015, , , , - 2. kvt. 2016, - 3. kvt. 2016, , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 130,0, 130,5, 1,8, 1,7, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 132,6, 133,3, 2,1, 2,2, Bygge og anlæg, 128,8, 128,5, 2,0, 2,1, Handel og transport mv., 127,0, 127,5, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 131,7, 132,4, 1,5, 1,5, Finansiering og forsikring, 140,6, 141,3, 2,3, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 128,4, 128,6, 1,9, 1,3, Erhvervsservice, 131,4, 131,9, 1,9, 1,8, Undervisning og sundhed mv., 126,6, 126,6, 2,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 123,6, 123,5, 1,1, 1,1, Staten i alt, 130,9, 131,4, 1,4, 1,4, Forskning og udvikling, 132,4, 133,0, 0,7, 1,1, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 129,3, 130,5, 2,0, 2,1, Undervisning, 129,9, 130,2, 1,4, 1,4, Kultur og fritid, 131,3, 131,3, 1,5, 0,8, Kommuner og regioner i alt, 132,7, 133,5, 1,9, 1,9, Rengøring og anden operationel service, 137,2, 137,6, 1,4, 1,4, Kommunal og regional administration, 129,1, 130,2, 1,0, 1,3, Undervisning, 133,2, 134,4, 1,7, 1,6, Sundhedsvæsen, 130,9, 131,8, 1,7, 1,6, Sociale institutioner, 132,7, 133,0, 2,1, 2,1, Kultur og fritid, 134,9, 135,3, 1,6, 1,6, Regioner i alt, 133,2, 134,2, 1,6, 1,7, Kommuner i alt, 132,2, 132,7, 2,0, 2,0, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2016, 29. november 2016 - Nr. 501, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23389

Publikation: Dansk Branchekode

www.dst.dk/db07

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?pid=732

NYT: Højtkvalificeredes løn er højest i den private sektor

2. marts 2022, Blandt lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau var løngabet mellem mænd og kvinder i 2020 størst i den private sektor. Løngabet i den private sektor var for denne gruppe 11,9 pct., den var 3,4 pct. i staten og 11,6 pct. i kommunerne og regionerne set under ét. Lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau udgør, målt på antal personer omregnet til fuldtid, den største arbejdsfunktionsgruppe og omfatter lønmodtagere med arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Af eksempler kan nævnes læger, ingeniører, lærere, arkitekter, advokater, pædagoger, terapeuter, journalister, sygeplejersker og akademikere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Mindre løngab mellem køn i kontor- og kundeservicearbejde, Det mindste løngab mellem mænd og kvinder i 2020 var hos lønmodtagere i kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor. I den private sektor var løngabet 2,7 pct., den var 5,8 pct. i den statslige sektor, mens den var 6,9 pct. i den kommunale og regionale sektor. , Størst løngab mellem køn i ledelsesarbejde i den private sektor, Det største løngab mellem mænd og kvinder i 2020 var på 18,4 pct. i forbindelse med ledelsesarbejde i den private sektor. I staten var løngabet mellem mænd og kvinder på 4,0 pct., og den var 16,1 pct. i kommuner og regioner set under ét., Højtkvalificerede lønmodtageres løn er højere i den private sektor, Den største forskel på månedslønnen mellem den private og den offentlige sektor i 2020 findes hos lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau. Lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau i den private sektor fik 27 pct. mere i løn end tilsvarende lønmodtagere i kommunerne og regionerne og 15 pct. mere end tilsvarende lønmodtagere i staten. I absolutte tal var månedslønnen for de private lønmodtagere 57.100 kr., den var 49.800 kr. for staten og 44.900 kr. for kommunerne og regionerne set under ét. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Kun små forskelle mellem sektorernes aflønning af kontorarbejde, Lønmodtagere med kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor havde i 2020 en gennemsnitlig månedsløn på 39.000 kr., hvilket var ca. 900 kr. mere end sammenlignelige lønmodtagere i staten og ca. 1.100 kr. mere end i kommuner og regioner set under ét., Ledelsesarbejde i den private sektor er bedst lønnet, Det er i den private sektor, at lønmodtagere inden for ledelsesarbejde har den højeste månedsløn sammenlignet med den offentlige sektor. For lønmodtagere i den private sektor var den gennemsnitlige månedsløn 78.000 kr., mens den var 75.400 kr. for lønmodtagere i staten og 62.200 kr. i kommuner og regioner set under ét., Lønstruktur 2020, 2. marts 2022 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2022, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33320

Publikation: Dansk Branchekode 2025

Her findes også nøgler mellem DB07 og DB25 samt standardgrupperinger, som benyttes ved offentliggørelse af flere statistikker.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=56681

NYT: Detailsalget faldt i december

Det betyder, at de eksisterende tabeller i statistikbanken, der er fordelt på DB07, vil blive afsluttet og erstattet af nye tabeller, som indeholder en

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51581

NYT: Industriens produktion sluttede 2025 med fald

Danmarks Statistik er dog forpligtet til at levere data på NACE rev. 2 (som svarer til DB07) til Eurostat frem til 2028, så brugere kan frem til det tidspunkt

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51635

NYT: Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024

29. september 2025, I 2024 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit 51.675 kr. om måneden. Det svarer til en stigning på 6,4 pct. i forhold til 2023, hvor den gennemsnitlige månedsløn var 48.572 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg reallønnen pr. lønmodtager i 2024 med 4,9 pct. i forhold til året før. Reallønsstigningen i 2024 er den højeste i perioden 2013-2024. Det skal bemærkes, at der her , ikke, korrigeres for ændret medarbejdersammensætning i beregningen af de årlige lønudviklinger, og udviklingen derfor ikke direkte kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks, hvor der korrigeres for disse ændringer. Den gennemsnitlige månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, mens betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og , pris8, samt egne beregninger., Størst lønspredning i den private sektor, Lønspredningen, som er forskellen mellem de 25 pct. højest- og lavestlønnede, varierer markant på tværs af sektorer. Den største forskel ses i den private sektor, hvor lønforskellen er 24.550 kr. De 25 pct. lavestlønnede tjente under 38.265 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente over 62.815 kr. I den anden ende af skalaen ligger kommunerne, der har den mindste lønforskel. Her udgør lønforskellen 12.639 kr. om måneden mellem de 25 pct. lavestlønnede og de 25 pct. højestlønnede. Også medianen, det midterste lønniveau, hvor halvdelen tjener mindre og halvdelen mere, varierer mellem sektorer. Medianen er højest i staten med 49.594 kr. om måneden. Forholdet mellem gennemsnit og median giver et ekstra indblik i, hvordan lønningerne fordeler sig. Når gennemsnittet ligger højere end medianen, skyldes det, at de højeste lønninger trækker gennemsnittet op. Dette ses tydeligst i den private sektor, hvor gennemsnittet er 53.904 kr. og medianen er 47.920 kr. Omvendt er lønfordelingen mere jævn i kommunerne, hvor median (43.210 kr.) og gennemsnit (44.143 kr.) næsten er identiske., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer, Ser man nærmere på, hvordan lønnen er sammensat, træder der tydelige forskelle frem mellem sektorerne. Pension udgør en større andel i de offentlige sektorer (stat, regioner og kommuner) sammenlignet med den private sektor. Til gengæld spiller personalegoder en større rolle i den private sektor, hvor de udgør omkring 1 pct. af lønnen - svarende til ca. 526 kr. om måneden. I den offentlige sektor er denne lønkomponent stort set fraværende med under 0,1 pct. Når det gælder uregelmæssige betalinger (fx bonusser og jubilæumsgratiale) ligger den private, statslige og regionale sektor tæt med et niveau mellem 2,1-2,6 pct. af lønnen. Her adskiller den kommunale sektor sig med en andel på 1,5 pct. Afslutningsvist viser genetillæg (fx aften- og nattillæg eller weekendtillæg) også forskelle. I staten og det private udgør genetillæg omkring 1 pct. af lønnen. Til sammenligning er andelen markant højere i regionerne med 4,7 pct. og kommunerne med 2,4 pct., Månedsløn opdelt i underkomponenter fordelt på sektorer. 2024, , Stat, Region, Kommune, Privat, , kr., Standardberegnet månedsfortjeneste, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Genetillæg, 4 95, 2, 350, 1, 044, 566, Personalegoder, 32, 11, 10, 526, Uregelmæssige betalinger, 1, 074, 1, 318, 672, 1, 361, Pension inkl. ATP, 7, 324, 6, 813, 5, 814, 6, 346, Basisfortjenesten, 42, 906, 39, 974, 36, 605, 45, 104, , pct., Standardberegnet månedsfortjeneste, 100, 100, 100, 100, Genetillæg, 1, 4,7, 2,4, 1, Personalegoder, 0,1, >0,1, >0,1, 1, Uregelmæssige betalinger, 2,1, 2,6, 1,5, 2,5, Pension inkl. ATP, 14,1, 13,5, 13,2, 11,8, Basisfortjenesten, 82,8, 79,2, 82,9, 83,7, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egne beregninger., Lønforskel mellem mænd og kvinder er mindst i staten, Forskellen i mænds og kvinders løn er mindst i staten, hvor kvinder i 2024 i gennemsnit tjente 50.669 kr. om måneden, mens mænd tjente 52.915 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 2.246 kr. eller 4 pct. Lønforskellen var størst i den regionale sektor, hvor den lå på 15 pct. Forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2024, , I alt, Stat, Region, Kommune, Privat, , kr., I alt, 51, 675, 51, 832, 50, 466, 44, 142, 53, 902, Mænd, 55, 025, 52, 915, 57, 003, 45, 978, 56, 153, Kvinder, 47, 901, 50, 669, 48, 382, 43, 564, 49, 891, , pct., Lønforskel, 12,9, 4,2, 15,1, 5,2, 11,2, Anm.: Datagrundlaget er ekskl. elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med dataindsamlingen er der indført et nyt indberetningsfelt vedrørende opsparet fritvalgsordning i den private sektor. Ved implementeringen og opgørelsen af lønstrukturstatistikken 2024 har det som følge heraf været nødvendigt at frasortere ca. 2 pct. flere observationer end normalt på grund af problemer med kvaliteten af indberetningerne. Dette berører særligt timelønnede i den private sektor. Tal for den private sektor vedr. timelønnede er derfor behæftet med større usikkerhed end normalt., Lønstruktur 2024, 29. september 2025 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2026, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51150

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation