NYT: Lønnen steg samlet set med 2,3 pct.
28. maj 2019, Der er konstateret fejl i vægtene i det standardberegnede indeks for 1. kvt. og 2. kvt. 2019. Fejlen har haft betydning for den årlige udvikling i nogle delbrancher. Ændringen i første tabel er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den private sektor og offentlig forvaltning og service havde ifølge det standardberegnede lønindeks en lønudvikling på årsbasis på stort set samme niveau i årets første kvartal. Ansatte i virksomheder og organisationer (den private sektor) havde en lønstigning på 2,4 pct. i årets første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Herefter fulgte de ansatte i kommuner og regioner, hvor lønnen pr. time i begge tilfælde steg med 2,3 pct. i samme periode. For de ansatte i staten steg lønnen med 2,1 pct. i forhold til første kvartal 2018. Samlet set steg lønnen pr. time med 2,3 pct. på årsbasis for alle sektorer under et., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, ., Implicit lønudvikling viser generelt højere stigning i det offentlige, Den implicitte udvikling i gennemsnitstimelønnen i årets første kvartal viser generelt en lidt højere tendens for de offentligt ansatte. Størst er forskellen for de statsansatte med en implicit stigning i gennemsnitstimelønnen på 2,5 pct. For de ansatte i kommunerne og i regionerne ligger den implicitte udvikling i gennemsnitstimelønnen i første kvartal hhv. 0,2 og 0,1 procentpoint over den standardberegnede lønudvikling. Den implicitte udvikling i gennemsnitstimelønnen i virksomheder og organisationer ligger med 2,0 pct. i første kvartal 2019 noget under den tilsvarende opgjort i det standardberegnede lønindeks., Færre sammensætningseffekter ved standardberegning, De standardberegnede lønindeks er udviklet som prisindeks og er i modsætning til de implicitte lønindeks ikke i samme grad påvirket af ændringer i de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet. Det kan fx være løbende ændringer i personalesammensætningen i en sektor eller branche, hvor en stigning i andelen af forholdsvist højtlønnede medarbejdere trækker den gennemsnitlige timeløn op og alene af den årsag øger den målte lønudvikling. Derudover indgår unge under 18 år samt elever og lærlinge, der er en gruppe med en sædvanligvis særligt lav løn, ikke i de standardberegnede lønindeks, mens de i de implicitte lønindeks indgår på samme måde som almindelige voksne lønmodtagere. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende , beregningsmetoder, ., Ejendomshandel og udlejning steg mest i den private sektor, Med en stigning på 3,3 pct. havde ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, ivirksomheder og organisationer den højeste lønudvikling på årsbasis i første kvartal 2019, når der korrigeres for sammensætningseffekter. Mindst var stigningen inden for , handel og transport mv., samt , information og kommunikation, med 2,2 pct. i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche, , 4. kvt.2018, 1. kvt.2019, , pct., Virksomheder og organisationer i alt, 2,7, 2,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,3, 2,3, Bygge og anlæg, 3,1, 3,2, Handel og transport mv., 2,5, 2,2, Information og kommunikation, 2,6, 2,2, Finansiering og forsikring, 2,7, 2,5, Ejendomshandel og udlejning, 3,0, 3,3, Erhvervsservice, 2,9, 2,4, Undervisning og sundhed mv., 3,4, 2,3, Kultur, fritid og anden service, 3,2, 2,7, Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), 3,1, 2,1, Regioner, 2,1, 2,3, Kommuner, 2,1, 2,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, ., Højest stigning for ansatte med kundeservice og på mellemhøjt niveau, Ansatte med almindeligt kontor- og kundeservicearbejde samt arbejde, der kræver viden på mellemniveau, var de arbejdsfunktioner, der havde den største lønstigning, renset for sammensætningseffekter, i første kvartal. Her steg timelønnen med 2,6 pct. i forhold til samme kvartal 2018. Mindst var lønstigningen i perioden for ansatte inden for forsvaret samt ansatte med andet manuelt arbejde. I begge tilfælde var den 2,1 pct. i forhold til første kvartal 2018. Ansatte med militært arbejde var ellers den gruppe, der havde de højeste lønstigninger igennem hele 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon2, ., Implicit lønindeks og årlig stigning i det implicitte lønindeks opdelt på sektor og branche, , 2018, 2019, Årlig ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, , , , - 4. kvt. 2018, - 1. kvt. 2019, , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 136,5, 136,6, 2,2, 2,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 140,1, 140,7, 2,4, 2,2, Bygge og anlæg, 136,5, 135,0, 2,4, 2,2, Handel og transport mv., 132,7, 132,7, 1,9, 1,6, Information og kommunikation, 138,7, 138,2, 2,5, 2,5, Finansiering og forsikring, 149,0, 149,7, 2,5, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 135,2, 135,9, 2,2, 2,2, Erhvervsservice, 137,3, 137,9, 2,1, 1,9, Undervisning og sundhed mv., 132,7, 132,4, 2,3, 2,0, Kultur, fritid og anden service, 127,8, 127,8, 1,4, 1,0, Staten i alt, 137,9, 138,4, 3,1, 2,5, Forskning og udvikling, 139,4, 139,6, 2,3, 1,1, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 137,0, 136,1, 3,3, 2,1, Undervisning, 137,1, 137,8, 3,5, 2,4, Kultur og fritid, 136,8, 137,6, 3,1, 1,6, Kommuner og regioner i alt, 139,7, 139,7, 2,2, 2,4, Rengøring og anden operationel service, 144,8, 145,7, 2,1, 2,4, Kommunal og regional administration, 136,6, 136,5, 2,4, 2,6, Undervisning, 139,2, 139,0, 2,2, 2,2, Sundhedsvæsen, 137,0, 136,9, 2,3, 2,3, Sociale institutioner, 139,7, 140,0, 2,0, 2,7, Kultur og fritid, 143,6, 143,9, 2,6, 2,4, Regioner i alt, 140,0, 139,9, 2,4, 2,4, Kommuner i alt, 139,0, 139,1, 2,1, 2,5, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ilon12, , , ilon15, , , ilon22, , , ilon25, , , ilon32, , , ilon35, , , ilon42, og , ilon52, ., Lønindeks 1. kvt. 2019, 28. maj 2019 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2019, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold
https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28076
