Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 591 - 600 af 1756

    Lønmodtagerorganisationer

    Statistikken er en samlet årlig opgørelse over lønmodtagerorganisationernes medlemstal. , Introduktion, Statistikken udarbejdes årligt på baggrund af indberetninger om antal medlemmer pr. 31. december fra de tre hovedorganisationer FH, AC og Lederne samt 18 organisationer uden for hovedorganisationerne. Medlemstallet opgøres udelukkende for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. ekskl. studerende, selvstændige, fuldtidsefterlønsmodtagere og pensionister. , Dokumentation, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antal medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet pr. 31. december. , En lønmodtagerorganisation er en sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsløse med samme fag/uddannelse og/eller med samme type arbejdsopgaver med det formål, at arbejde for medlemmernes fælles interesser. De fleste lønmodtagerorganisationer er medlemmer af en hovedorganisation (FH, AC og Lederne), mens et mindre antal står uden for hovedorganisationerne.,  , Se de enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationerne pr. 31. december, samt en oversigt over ophørte fagforeninger., De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr 31/12/2024,  ,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Lønmodtagerorganisationernes medlemstal pr. 31.12 (Enkelte organisationer) (LONMED3), Relateret indhold i Lønmodtagerorganisationer, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Mikkel Zimmermann, Telefon: 51 44 98 37, Mail: , mzi@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/loenmodtagerorganisationer

    Emneside

    69 pct. af befolkningen føler sig overhørt af politikerne

    69 pct. af danskerne svarer, at de ikke mener, politikerne hører dem eller tager dem og andre borgere alvorligt i forbindelse med nationale politiske beslutninger., 12. juni 2015 kl. 9:00 ,  , Med 72 pct. er det særligt kvinderne, der ikke mener, politikerne lytter og tager borgerne alvorligt. 66 pct. af mændene har samme oplevelse. De borgere, der føler sig mest hørt, er dem, der bor i Hovedstaden, mens dem, der mener, det er sværest for borgerne at komme igennem, bor i Sydjylland., Spørgsmålet om de nationale politikeres evne til at lytte og tage borgerne alvorligt er et ud af 20 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm. , Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, • 73 pct. af danskerne mener, der bør være et tættere politisk samarbejde i Norden. Det er særligt mændene, der efterlyser det., • 86 pct. mener, Danmarks skal gå forrest i EU og forbyde hormonforstyrrende stoffer. Det er særligt kvinderne, der mener det, med 91 pct., • Det, danskerne frygter mest ved døden, er smerter. Det svarer 32 pct. I aldersgruppen 60-74 år svarer 39 pct., at det, de frygter mest, er smerter, mens de 16-29-årige med 33 pct. frygter ensomhed mest., • 78 pct. af danskerne mener, at psykologhjælp bør være gratis for unge under 25 år. Faktisk er det særligt dem over 30 år, der svarer sådan med 79 pct., mens det er 74 pct. af de 16-29-årige., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J19.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-12-69-pct-af-befolkningen-foeler-sig-oeverhoert-af-politikerne

    Pressemeddelelse

    NYT: 43 pct. læser kandidatstudier på engelsk

    Engelsksprogede uddannelser 2018

    Engelsksprogede uddannelser 2018, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 er 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Dette svarer til 43 pct. På de korte videregående uddannelser er det 16 pct. af de studerende, der læser uddannelsen med engelsk som undervisningssprog, hvor det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser er hhv. 8 og 7 pct. af de studerende., Flest danske statsborgere, Ser man på kandidatstuderende på landets otte universiteter, er der pr. 1. oktober 2017 62.900 studerende, hvoraf 27.700 er indskrevet på en kandidatuddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Af de 27.700 studerende havde 15.800 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 57 pct. Derudover er 18 pct. EU-statsborgere, der er kommet til Danmark for at studere og 5 pct. er EU-statsborgere med andet opholdsgrundlag. , Udover danske statsborgere er 1.200 studerende med tysk statsborgerskab den største gruppe blandt studerende med engelsk som undervisningssprog. Derefter følger Italien, Norge, Spanien og Grækenland med omkring 400-600 studerende. Studerende med statsborgerskab fra disse fem lande udgør 12 pct. af alle studerende med engelsk som undervisningssprog., Det bør noteres, at for 9 pct. af de studerende på engelske uddannelser har det ikke været muligt at finde oplysninger om statsborgerskab og opholdsgrundlag. Dette skyldes, at de ikke havde et gyldigt personnummer på opgørelsestidspunktet., Store forskelle mellem universiteterne , På Danmarks Tekniske Universitet foregår samtlige kandidatuddannelser på engelsk. De to øvrige specialiserede universiteter i Danmark har også en overvægt af kandidatstuderende, der læser på engelsk med hhv. 71 pct. på IT-Universitetet og 68 pct. på Copenhagen Business School. Roskilde Universitet har færrest kandidatstuderende der studerer på engelsk med kun 15 pct., Mange tekniske og naturvidenskabelige studerende på engelsk, Der er størst andel af studerende på uddannelser med engelsk som undervisningssprog inden for de tekniske og naturvidenskabelige hovedområder. Ud af 8.800 tekniske kandidatstuderende er undervisningssproget engelsk for 7.900 af dem, hvilket svarer til 90 pct. Dette skyldes blandt andet, at alle kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet udbydes på engelsk. På de naturvidenskabelige kandidatuddannelser er 4.500 af de 6.200 studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, svarende til 73 pct. På det samfundsvidenskabelige område, som er det største med 24.700 studerende, er der 44 pct. af de studerende med engelsk som undervisningssprog. Ser man på kandidatstuderende inden for sundhedsvidenskab, er det 8 pct. af de 7.100 studerende. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2018 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30250

    Nyt

    NYT: 36 pct. af førstegangsmødrene var mellem 30-34 år

    Husstande, familier og børn 1. januar 2025

    Husstande, familier og børn 1. januar 2025, Mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder i 2024 var i aldersgruppen 30-34 år, hvilket er en stigning fra 29 pct. i 2008. Mere end halvdelen af de førstegangsfødende kvinder (54 pct.) var mellem 27 og 32 år; en stigning fra 2008, hvor den tilsvarende andel var 46 pct. Generelt er der færre yngre førstegangsfødende kvinder. Kun 11 pct. af de førstegangsfødende kvinder i 2024 var under 25 år; et fald fra 21 pct. i 2008. De alleryngste mødre, dvs. kvinder under 20 år, udgjorde i 2024 under 1 pct. af alle førstegangsfødende. I 2008 var denne andel 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 30,3 år i 2024, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 30,3 år i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,5 år i forhold til 2008, hvor gennemsnitsalderen var 28,8 år. Sammenlignet med 2023 er gennemsnitsalderen steget med 0,3 år. Gennemsnitsalderen har også været stigende for de fædre, som blev far for første gang, om end ikke i samme grad, fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, De førstegangsfødendes alder varierer geografisk, Gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende varierede i 2024 fra 27,0 år for kvinderne i Tønder Kommune til 32,3 år for kvinder bosat i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm kommune. Generelt var gennemsnitsalderen højest i kommunerne omkring København og Århus, hvor bl.a. gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende kvinder i Københavns Kommune var 31,9 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod111, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. februar 2025 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51009

    Nyt

    NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53141

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation