Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 401 - 410 af 857

    Stor forskel på navnemoden i Danmark

    Der er stor forskel på navnemoden alt efter, hvor i landet man bor. Det viser Danmarks Statistiks nye navneopgørelse fra første halvår af 2008. Flest nyfødte drenge i København hedder William, mens Noah er det mest populære drengenavn i Østjylland., 15. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Sidste års navnetopscorere Mathilde og Mikkel er begge væltet af tronen. Nu topper Lucas og Emma listen fra Danmarks Statistik over de mest populære navne i første halvdel af 2008. Ser man på navnemoden i de enkelte landsdele, er billedet dog meget anderledes end på landsplan., Faktisk ligger Emma og Lucas kun øverst i tre af landets 11 landsdele. I stedet indtager bl.a. William, Noah, Ida og Freja førstepladserne rundt omkring i landet. Der er altså stor forskel på navnemoden i de forskellige landsdele., Det er dog ikke et særsyn, at navnemoden skifter efter landsdel. Mere traditionelle navne som Mads, Frederik og Christian ligger oftest højere placeret i provinsen - og i særlig grad i det jyske. Således formår sidstnævnte Christian at snige sig helt op på en tredjeplads i både Vestjylland og Nordjylland i 2008, mens han ikke engang rammer top-5 i andre landsdele., Traditionelle navne holder i provinsen, Billedet er næsten det samme for pigerne. Her er det gamle nordiske gudenavn Freja det absolut mest populære i Nordjylland, Vestjylland og Sydjylland. Til gengæld er Freja slet ikke repræsenteret i top-5 i storbyområder som København og Østjylland., - De gamle traditionelle navne holder typisk længere tid i provinsen, hvor koncentrationen af kernefamilier ofte er større end i storbyområder, der huser flere skilsmissefamilier, siger navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet., Han forklarer, at det i dag dybest set er tilfældigheder, der gør, om ét navn ligger på førstepladsen i en landsdel frem for et andet. Antallet af forskellige navne i befolkningen er nemlig stigende, og dermed kæmper flere navne om pladsen i toppen., - For flere hundrede år siden havde vi en navnemæssig meget konservativ befolkning, der måske brugte omkring 15 forskellige navne. Det har ændret sig, fortæller Michael Lerche Nielsen., Ifølge navneopgørelsen fra Danmarks Statistik blev der i første halvdel af 2008 brugt ikke færre end 3.800 forskellige navne til de nyfødte danskere., Større bevidsthed om navnevalget, Selv om Lucas var det mest populære drengenavn i første halvdel af 2008, blev kun 2,4 pct. af de nyfødte navngivet Lucas. Den lave procentandel var også gældende for pigerne, hvor navnet Emma trods titlen som mest populær alligevel kun blev brugt til 2,5 pct. af de nyfødte piger. Det er en tydelig indikator for, at det ikke længere er moderne at hedde noget, som mange andre hedder., - Forældre er mere bevidste om navnevalget i dag. Tidligere skulle man bare have et navn, som ikke stak for meget ud i forhold til andre, og navnet havde måske ikke den store betydning. I dag gør man meget ud af at finde et navn, der er helt specielt og gerne skiller sig ud, forklarer navneforsker Michael Lerche Nielsen., Han peger på, at førstepladserne i de forskellige landsdele godt nok er forbundet med tilfældigheder. Men København og Østjylland - herunder Århus - skiller sig alligevel ud som trendsættende for navnemoden., - Fremtidige populære navne dukker som regel først op i Århus-området og København. Det er ofte et parameter for, hvordan det vil gå i andre områder fremover. Jeg tror også, at vi vil se flere korte og smarte navne. Allerede nu er Lars og Michael fx blevet til Lasse og Mikkel, og Mathilde og Olivia til Tilde og Liva, bemærker Michael Lerche Nielsen., Hvis man skal følge navneforskerens teori, bliver navne som Noah, William, Ida og Anna, som alle ligger højt på navnelisten for København og Østjylland, dermed kommende topscorere i andre landsdele. Og hvem ved, måske er det netop Noah og Ida, der en dag i nær fremtid vælter Emma og Lucas af pinden., Hvis du vil videre:,  , Se hvor mange, der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., Se , Nyt fra Danmarks Statistik, om fornavne på , www.dst.dk/nytudg/11331, .,  , Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 15. januar 2009., Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-15-Stor-forskel-paa-navnemoden

    Bag tallene

    Steg og kål i maven trods sparejul

    Selv om økonomiske eksperter spår en sparejul for danskerne i år, fylder vi alligevel alverdens lækkerier i maven i den søde juletid. Danmarks Statistik giver her et bud på hvilke dagligvarer, der er de mest og mindst populære i december i forhold til årets andre måneder., 1. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kalenderen viser december, hvilket betyder ren julehygge. Også selv om økonomiske eksperter forudser, at danskerne holder igen på pengene op til dette års sidste højtid - julen., Detailhandlen venter spændt på, om sidste års faldende julesalg gentager sig i år. Efter flere års stigninger faldt julesalget i 2008 med over 4 pct. sammenlignet med året før. Kun discountforretningerne oplevede en pæn stigning på 6 pct. Samtidig faldt supermarkedernes salg kun 2 pct. Ser vi isoleret på salget af fødevarer og andre dagligvarer lå det i december 2008 på niveau med samme måned året før., Vi brugte altså ligeså meget på mad og drikke trods samlet nedgang i forbruget. Alt tyder på, at fødevarer er noget af det sidste danskerne sparer på i julemåneden. Der er derfor ingen tvivl om, at de fleste familier landet over trods økonomisk krise og profetier om sparejul alligevel giver sig selv råd og lov til at smovse i alskens lækkerier., And og gås hitter, Men hvad er det så lige, vi fylder i indkøbsposerne? Gåsesteg og andesteg er et sikkert hit. Forbruget af denne traditionsrige julemad boomer i december, og and og gås placerer sig som de absolutte topscorere blandt fødevarer i december i forhold til resten af året. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Forbruget af andesteg og gåsesteg stiger næsten 4500 pct. - svarende til en 46-dobling - i december i forhold til det gennemsnitlige forbrug de andre 11 måneder., Kål følger også godt med som tilbehør til stegen. Både rødkål, rosenkål og grønkål er ekstra populær i julemåneden. Forbruget af rødkål ligger over syv gange højere end i en gennemsnitlig måned resten af året, mens forbruget af rosenkål og grønkål nøjes med en god firedobling., Otte gange mere kirsebærsovs, Den traditionsrige dessert ris a la mande med kirsebærsovs skinner også igennem i decemberforbruget. Ikke så meget på grødris, men forbruget af mandler og vaniljestænger tredobles samtidig med, at vi bruger hele otte gange så mange penge på kirsebærsovs., Den gode mad skal naturligvis også skylles ned med et eller andet. Det sker bl.a. med gløgg med vin, som tegner sig for den absolut største stigning i forbruget blandt julens forskellige drikkevarer med hele 1010 pct. - svarende til en ellevedobling., Hvidtøl, skibsøl og maltøl er andre flydende væsker, som markerer sig ekstra stærkt i december i forhold til resten af året med en femdobling af forbruget., Vi køber også en del mere champagne op til jul end på andre tidspunkter af året - faktisk over seks gange mere - hvilket nok mest skal ses i lyset af nytårets snarlige komme., Nej tak til frugt, Frugt gider vi ikke i samme grad som resten af året, når julen nærmer sig. Faktisk er det kun forbruget af appelsiner, mandariner og clementiner, der stiger. Det sker nu også ganske pænt med 148 pct. - langt over en fordobling. Til gengæld halveres forbruget af æbler, pærer og bananer., Nu skal julen jo ikke kun gå op i mad og drikke. Der bliver bl.a. også købt julegaver, og på trods af den økonomiske krise og det faldende julesalg i fjor er december fortsat den måned, hvor detailhandlen sælger mest., I december 2008 solgte detailhandlen således 24 pct. mere, end der blev solgt i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Ifølge forbrugsundersøgelsens juleopgørelse stiger forbruget af badekåber og elektriske barbermaskiner mest i julemåneden i forhold til resten af året. Vi bruger således 38 gange flere penge på badekåber til piger og 11 gange mere på barbermaskiner., Med en femdobling i forbruget hitter trælegetøj og lampeskærme, mens træningsdragter til kvinder og køkkenmaskiner med en firdobling i forbruget også er på listen over varer, der oplever ekstra popularitet i december sammenlignet med resten af året., Bøger er dyrere i december, Bøger er også en populær gave. Her stiger forbruget 137 pct. - altså langt over en fordobling. At bøger så måske ikke er det billigste at købe i julen rent sæsonmæssigt er en anden snak. Forbrugerprisindekset viser nemlig, at priserne på bøger generelt ligger højere i december end gennemsnittet for årets andre måneder. Sidste år kostede bøger 6 pct. mere i december end i de øvrige måneder., Du skal derimod ikke have dårlig samvittighed over først at købe legetøj eller spil til børnene mindre end en måned før juleaften. Her er netop spil, legetøj og hobbyartikler ifølge de tre seneste års forbrugerprisindeks nemlig billigere at købe end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året., Forbrugsundersøgelsen viser i øvrigt, at vi i december er rigtig gode til også at koncentrere os om andet end julegaver og mad. Forbruget på museumsbesøg stiger således 420 pct. - over en femdobling - mens vi også skruer op for forbruget på bankospil - muligvis i håbet om at hente en and eller gås hjem som præmie. , Hvis du vil videre..., Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.564 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2006. Statistikken indsamles over tre år (2005-2007) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Colourbox., Denne artikel er offentliggjort 1. december 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-01-Steg-og-kaal-i-maven

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation