Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2731 - 2740 af 3400

AUDD

Amu.soc, pædagogisk arbejde med børn og unge

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/audd

NYT: Offentligt forskningsbudget stiger for 3. år i træk

16. maj 2019, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2019 budgetteret til 22,6 mia. kr. Det svarer til 0,98 pct. af Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende skøn for BNP. I forhold til 2018 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,2 mia. kr., når der er taget højde for prisudviklingen. Det er en stigning på 1,0 pct. Stigningen fortsætter for tredje år i træk efter et fald på 6,7 pct. fra 2015 til 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, ., Stigning i internationale bevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 16,9 mia. kr. udgør 75,1 pct af de samlede bevillinger. De resterende 5,6 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne stiger med 51,4 mio. kr. i 2019 i forhold til budgettet for 2018, mens beregningen af de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 35,3 mio. kr. De internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd stiger samlet med 146,6 mio. kr., mens bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 68,6 mio. kr. i forhold til budgettet for 2018 i faste priser., Københavns Unversitet modtager flest finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2019 er der til , universiteter mv., bevilget 10,3 mia. kr. ud af i alt 16,9 mia. kr. Københavns Universitet får med 29,4 pct. af bevillingerne den største andel, efterfulgt af Århus Universitet med 18,9 pct. I bunden ses Roskilde Universitet med 2,6 pct. og IT-Universitetet med 1,3 pct. Sammenlignet med 2018 har IT-Universitetet og Copenhagen Business School øget deres relativt små andele med 28,3 pct og 21,7 pct., mens Roskilde Universitets og Danmarks Tekniske Universitets andele er reduceret med 1,2 pct. og 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2017 for de 28 EU-lande var 193,2 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 454,6 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2017 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til forskning og udvikling end Danmark pr. indbygger. Af forskningsbevillinger i pct. af BNP falder EU-28 landenes gennemsnit fra 0,67 pct. i 2013 til 0,64 pct. i 2017. Danmark var tidligere førende blandt de lande, der indberetter til Eurostat, men måtte i 2017 se sig overhalet af Norge. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2013, 2015, 2017*, , 2013, 2015, 2017*, , euro pr. indbygger, , pct. af BNP, EU-28, 181,4, 186,9, 193,2, , 0,67, 0,64, 0,64, Danmark, 470,6, 483,6, 454,6, , 1,02, 1,00, 0,89, Finland, 371,8, 365,8, 342,7, , 0,99, 0,95, 0,84, Frankrig, 228,4, 213,3, 220,2, , 0,71, 0,64, 0,64, Nederlandene, 285,7, 288,8, 290,3, , 0,73, 0,71, 0,67, Norge, 631,9, 626,5, 676,1, , 0,81, 0,93, 1,00, Sverige, 380,9, 363,4, 380,9, , 0,83, 0,79, 0,80, Tyskland, 315,1, 326,8, 365,3, , 0,90, 0,87, 0,92, Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , *Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 30. januar 2019. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Offentligt forskningsbudget 2019, 16. maj 2019 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28624

NYT: Det offentlige forskningsbudget uændret i 2021

12. maj 2021, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 24,6 mia. kr. i 2021, hvilket i faste 2021-priser er omkring samme niveau som 2020 inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget. Finansloven står for 75 pct. af bevillingerne i 2021, og andelen ligger på niveau med årene 2015 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Bevillinger på lidt over 1 pct. af officielt BNP-skøn, Det samlede offentlige forskningsbudget 2021 udgør 1,04 pct. af Finansministeriets skøn for BNP i , Økonomisk redegørelse december 2020, . Denne andel skal ses i lyset af den danske målsætning, der siden 2010 har været, at den offentlige forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. , Finanslovsbevillinger er på niveau med 2020, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 18,4 mia. kr. udgør 74,8 pct af de samlede bevillinger. De resterende 6,2 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne ligger på niveau med 2020 i faste 2021-priser inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Almen videnskabelig udvikling får størstedelen af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., De seks formål med de største bevillinger er alle almen videnskabelig udvikling. Det største ikke-almene formål målt på bevillinger er , produktion og fordeling af energi, med budgetterede bevillinger for 1,2 mia. kr. i 2021., Universiteter modtager den største andel af finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2021 er der til , universiteter mv., bevilget 10,6 mia. kr. ud af i alt 18,4 mia. kr. Andelen til , universiteter mv., er faldet fra 61,0 pct. i 2020 til 57,6 pct. i 2021. Den største stigning ligger i andelen til , forskningsrådene, , der stiger fra 16,4 pct. til 18,2 pct. i 2021. Af de 10,6 mia. kr. modtager Københavns Universitet 3,0 mia. kr., Aarhus Universitet 2,0 mia. kr. og Danmarks Tekniske Universitet 1,6 mia. kr., dvs. i alt 62,5 pct. af de samlede bevillinger til , universiteter mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, Offentligt forskningsbudget 2021, 12. maj 2021 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32787

NYT: Uændrede FoU-udgifter i erhvervslivet

17. december 2014, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er for 2013 opgjort til 37,3 mia. kr. Dermed er erhvervslivets FoU-udgifter øget med under 1 pct. siden 2012, hvor 37,0 mia. kr. blev investeret i FoU. Erhvervslivets udgifter til eget FoU-arbejde udgør en andel på 1,98 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) for både 2011, 2012 og 2013, og udgifterne har ligget stabilt på dette niveau siden 2009, hvor erhvervslivets udgifter til egen FoU som andel af BNP toppede med 2,14 pct. af BNP., Mest FoU i industrien, 21,4 mia. kr. eller 58 pct. af de samlede FoU-udgifter kommer fra virksomheder i branchegruppen industri. Erhvervsservice, der bl.a. indeholder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 5,9 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger information og kommunikation samt finansiering og forsikring, der begge havde udgifter for 4,0 mia. kr., svarende til 11 pct. af de samlede udgifter., 17,1 mia. kr. købt FoU, Foruden det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne, er en anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt. I 2013 er købt FoU opgjort til 17,1 mia. kr., og heraf var 12,5 mia. kr. (73 pct.) købt af udenlandske leverandører, mens de resterende 4,7 mia. kr. (27 pct.) kom fra Danmark., Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser, har en dedikeret FoU-afdeling eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og andel af BNP, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 714, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, Lønudgifter, 21, 604, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 883, Andre driftsudgifter, 11, 850, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 850, Apparatur og instrumenter, 2, 050, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 994, Bygninger mv. til FoU, 1, 208, 834, 784, 949, 532, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,14, 1,97, 1,98, 1,98, 1,98, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 714, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, Industri, 18, 117, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 426, Erhvervsservice, 7, 088, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 856, Finansiering og forsikring, 3, 610, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 4, 048, Information og kommunikation, 5, 455, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 4, 030, Handel, 1, 293, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 209, Andre brancher, 1, 151, 546, 704, 673, 691, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 13, 331, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 17, 149, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 182, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 668, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 9, 149, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 481, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, , pct., FoU-aktive virksomheder, 19, 22, 19, 19, 18, Virksomheder med egen FoU, 15, 16, 15, 15, 13, Virksomheder med købt FoU, 7, 7, 6, 6, 5, Virksomheder med egen FoU-afdeling, 11, 12, 11, 11, 11, Virksomheder, der har købt patenter mv, 4, 5, 4, 4, 4, Virksomheder, der har søgt patenter, 3, 4, 3, 4, 3, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2013, 17. december 2014 - Nr. 649, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2015, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19092

NYT: Erhvervslivet løftede FoU op på 3,2 pct. af BNP

22. marts 2018, Ændret 22. marts 2018 kl. 10:50, Der var desværre fejl i 2016 tallet for Fou-udgifter i pct. af BNP i første tabel. Det var angivet til 3,23 og skulle have været 3,19. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2016 er opgjort til 66,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Det er næsten uændret i forhold til 2015, hvor udgifterne udgjorde 3,1 pct. af BNP. I 2016 bidrog erhvervslivet med 42,9 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 23,1 mia. kr. Udgifterne er steget med 6,1 pct. fra 2015, hvor de var på 62,2 mia. kr. målt i løbende priser. Realvæksten, dvs. stigningen målt i faste priser, var på 3,8 mia. kr. fordelt med stigninger på hhv. 3,4 mia. kr. for erhvervslivet og 0,4 mia. kr. for den offentlige sektor. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2016 offentliggøres også i dag i , Statistikbanken, ., Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 700 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU i den offentlige sektor fra 2015 til 2016. I erhvervslivet var stigningen på 2.000 årsværk. I alt blev der anvendt 62.900 årsværk til FoU i 2016. Det er en stigning på 4,4 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 38.900 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 24.000 FoU-årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande er det Sverige, der bruger den største andel af BNP på FoU. Finland ligger nu sammen med Island og Norge under Barcelona-målsætningen. , Erhvervslivets står for to tredjedele af de samlede FoU udgifter, Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget omkring 3 pct. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel. Erhvervslivets udgifter var aftagende fra 2010 til 2014, men de seneste to år har der været en samlet stigning på 16 pct. I samme periode, 2010-2016, var der en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU, men dog med et mindre fald fra 2013 til 2014 på 0,3 mia.kr. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde således 67 pct. i 2010 og 65 pct. i 2016. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 4,7 mia. kr. fra 2010 til 2016, mens udgifterne i erhvervslivet er steget med 5,5 mia. kr., Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2016-priser og andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, , mio. kr. i 2016-priser, FoU-udgifter, 55, 840, 57, 118, 57, 963, 58, 292, 58, 108, 62, 181, 65, 972, Den offentlige sektor, 18, 406, 19, 007, 19, 955, 21, 369, 21, 053, 22, 712, 23, 081, Erhvervslivet, 37, 433, 38, 111, 38, 007, 36, 923, 37, 055, 39, 468, 42, 891, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 52, 826, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 972, Den offentlige sektor, 17, 413, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 23, 081, Erhvervslivet, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,92, 2,94, 2,98, 2,97, 2,91, 3,07, 3,19, Den offentlige sektor, 0,96, 0,98, 1,03, 1,09, 1,06, 1,12, 1,12, Erhvervslivet, 1,96, 1,96, 1,95, 1,88, 1,86, 1,95, 2,08, * Foreløbige tal., Foreløbige tal for foregående år revideres og bliver dermed endelige., For FoU-data er tallene for 2015 endelige, idet der er foretaget en revision af de tidligere offentliggjorte foreløbige tal. For de samlede FoU-udgifter har revisionen medført en ændring fra 60,0 mia. kr. til 62,2 mia. kr. vedrørende 2015., Der er en forskel mellem det offentlige forskningsbudget og udgifter til FoU, Forskelle mellem budgetter og faktiske udgifter til FoU kan skyldes flere forhold. Blandt andet er det ikke al finansiering til den offentlige sektors FoU, der indgår i den offentlige forskningsaktivitet. Dels er der finansiering fra private virksomheder og fonde til den offentlige sektors FoU, og dels indgår der private non-profit organisationer i opgørelsen af den offentlige sektors FoU., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, , pct., Danmark, 2,9, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,2, Finland, 3,7, 3,6, 2,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,8, Island, .., 2,5, .., 1,8, 2,0, 2,2, 2,1, Norge, 1,7, 1,6, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, Sverige, 3,2, 3,3, 3,3, 3,3, 3,2, 3,3, 3,3, * Foreløbige tal., Kilde: NIFU, Forskning og udvikling 2016, 22. marts 2018 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26376

NYT: 19 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

12. maj 2022, Der er bevilliget 19,0 mia. kr. til forskning og udvikling i finansloven for 2022, hvilket svarer til 74 pct. af de samlede bevillinger for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 25,5 mia. kr. i 2022, hvilket i faste 2022-priser er omkring samme niveau som 2021 efter tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Størstedelen af de offentlige bevillinger til forskning og udvikling kommer fra finansloven. Disse bevillinger er opdelt på en stribe forskellige områder, fra landbrug til rumforskning. Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., Almen videnskabelig udvikling, står for omkring to tredjedele af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud5, Naturvidenskab har den største andel af bevillingerne, Blandt , almen videnskabelig udvikling, er det historisk set , naturvidenskab, og , F og U som ikke kan fordeles,, der har haft den største andel af bevillingerne. Siden 2016 har finanslovsbevillingerne til , naturvidenskab, ligget stabilt omkring 2,6 - 2,7 mia. kr. i faste priser. Bevillingerne til , F og U som ikke kan fordeles, har varieret mere, fra 1,9 mia. kr. i 2017 til 3,2 mia. kr. i 2020. Samlet set har de to kategorier udgjort mellem 38 pct. og 43 pct. af de samlede bevillinger til almen videnskabelig udvikling siden 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Finanslovsbevillinger på 19,0 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,0 mia. kr. udgjorde 74,4 pct af de samlede bevillinger i 2021. De resterende 6,5 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,2 mia. kr. i forhold til finansloven 2021 i faste 2022-priser, fra 18,7 mia. kr. til 19,0 mia. kr. Oven i finanslovsbevillingerne for 2021 kommer tillægsbevillinger på 0,4 mia. kr., hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2021 på 19,2 mia. kr. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed for kommunale, regionale og internationale bevillingerh, De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2022-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2020 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Offentligt forskningsbudget 2022, 12. maj 2022 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38337

NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

22. oktober 2015, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende, , 2005, 2010, 2013, 2014, , 2005-2010, 2010-2014, , antal, , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383, , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890, , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489, , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281, , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230, , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244, , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205, , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200, , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55, , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789, , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014, , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt, , , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733, , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350, , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6, , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11, , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014, , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder, , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Internationale studerende i Danmark 2014, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Internationale studerende i Danmark, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20383

NYT: Udgifter til forskning og udvikling stiger 3,6 pct.

14. februar 2020, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2018 er opgjort til 66,6 mia. kr., hvilket svarer til 3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Andelen er dermed uændret i forhold til 2017. I 2018 bidrog erhvervslivet med 42,0 mia. kr. og den offentlige sektor med 24,6 mia. kr. De samlede udgifter er steget med 3,6 pct. fra 2017, hvor de var på 64,3 mia. kr. målt i løbende priser. Målt i løbende priser var der tale om en stigning på 2,3 mia.kr. fordelt med en stigning på 1,2 mia. kr. i erhvervslivet og 1,1 mia. kr. i den offentlige sektor. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2018 offentliggøres på , www.statistikbanken.dk/10148, i dag. Offentliggørelsen er den første med den udvidede og præciserede definition af FoU, som er omtalt sidst i artiklen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Antallet af FoU-beskæftigede er faldet med 0,4 pct. fra 2017 til 2018, I alt blev der anvendt 60.000 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2018 mod 60.200 i 2017, en fald på 0,4 pct. Erhvervslivet tegnede sig for 35.600 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 24.300 årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande opfylder Danmark og Sverige Barcelona-målsætningen, og Sverige bruger den største andel af BNP på FoU. Island og Norge ligger noget under Barcelona-målsætningen. Finland har i de senere år ligget lige under målsætningen. Den faldende tendens i Finland i perioden 2011-2016 er afløst af en stabilisering af udgifterne fra 2016 til 2018. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2012 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt omkring 3 pct. Der er dog sket en lille forskydning mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel, idet erhvervslivets andel er faldet fra 66 pct. i 2012 til 63 pct. i 2018. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 4,2 mia. kr. fra 2012 til 2018. For perioden 2012-2018 steg den offentlige sektors udgifter til FoU samlet set med 21 pct. - en udvikling som dækker over en stigning frem til 2015, hvorefter der er et stabilt til svagt stigende udgiftsniveau. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2018-priser og andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018*, , mio. kr. i 2018-priser, FoU-udgifter, 59, 137, 59, 473, 59, 285, 63, 608, 66, 490, 64, 827, 66, 573, Den offentlige sektor, 20, 359, 21, 802, 21, 480, 23, 234, 23, 227, 23, 724, 24, 600, Erhvervslivet, 38, 777, 37, 671, 37, 806, 40, 375, 43, 263, 41, 103, 41, 973, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 573, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 600, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 41, 973, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Den offentlige sektor, 1,0, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, Erhvervslivet, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 1,9, 1,9, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, ., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018*, , pct., Danmark, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, 3,0, Finland, 3,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,7, Island, •, 1,7, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, Norge, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, Sverige, 3,2, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, *Foreløbige tal. , Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, .., Metodeændringer, Definitionen af FoU er udvidet og præciseret fra og med 2017, hvilket kan have påvirket virksomhedernes besvarelser. Præciseringen følger de internationale anbefalinger, der angives fra OECD og Eurostat. Samtidig er forsknings- og innovationsstatistikkerne omlagt til to selvstændige undersøgelser fra og med 2017 (FoU-statistik for ulige år, og innovationsstatistik for lige år). For 2018 er data om FoU således indsamlet via innovationsundersøgelsen, hvis dækning af brancher og størrelsesgrupper er mindre end forskningsstatistikkens. De her offentliggjorte tal om erhvervslivets FoU-udgifter og -årsværk er derfor et estimat baseret på udviklingen for de virksomheder, der indgår i både 2017 og i 2018-undersøgelsen. Alt i alt betyder disse ændringer, at udviklingen fra 2016 til 2017 skal tolkes med forsigtighed., Forskning og udvikling 2018, 14. februar 2020 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29201

NYT: Forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP

12. december 2016, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015 er opgjort til 60,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Dette er stort set uændret fra 2014, hvor udgifterne udgjorde 2,9 pct. af BNP. I 2015 bidrog erhvervslivet med 38,4 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 21,6 mia. kr. Udgifterne er steget med 3,9 pct. fra 2014, hvor de var på 57,7 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var på 1,7 mia. kr. Fordelt med en stigning for erhvervslivet på 1,2 mia. kr. og for den offentlige sektor på 0,5 mia. kr., Danmark lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. En del af væksten i de offentlige forskningsudgifter kan tilskrives Globaliseringsaftalen fra 2006, hvor Folketingets partier besluttede at give FoU et løft. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2015 offentliggøres også i dag og er tilgængelige i Statistikbanken., Erhvervslivets andel af de samlede FoU udgifter falder, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget stabilt omkring 3 pct. af BNP. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel af udgifterne. Erhvervslivets udgifter har været faldende siden 2009, hvorimod der i samme periode har været en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde således 70 pct. i 2009 og 64 pct. i 2015. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 2,2 mia. kr. fra 2012 til 2015, mens udgifterne i erhvervslivet er steget med 1,3 mia. kr., Fald i det offentlige forskningsbudget for 2016, Den offentlig sektors FoU er primært finansieret gennem det offentlige forskningsbudget, og her kan man se et fald på 1 mia. (5 pct.) fra 2015 til 2016. Man kan derfor forvente en nedgang i de realiserede offentlige FoU-aktiviteter i 2016. Det er første gang siden 2006, at det offentlige forsknings budget falder. Faldet skyldes primært et fald i finanslovsbevillingerne på 1 mia. kr. fra 2015 til 2016. Der vil være mindre forskelle i beløb mellem de realiserede aktiviteter, der belyses i statistikken om offentlig FoU, og det offentlige forskningsbudget: eksempelvis kan der være forskel på budgetterede beløb og de faktisk anvendte beløb, og der er andre finansieringskilder til den offentlige forskning end det offentlige budget. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 400 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU i den offentlige sektor fra 2014 til 2015. I erhvervslivet var der en stigning på 800 årsværk i 2015. I alt blev der anvendt 59.500 årsværk til FoU i 2015. Det var en stigning på 2,0 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 36.200 årsværk, mens der var 23.300 årsværk i den offentlige sektor. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015-priser og andel af BNP, , 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr. i 2015-priser, FoU-udgifter, 57, 959, 58, 289, 58, 254, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 954, 21, 368, 21, 106, 21, 618, Erhvervslivet, 38, 005, 36, 921, 37, 148, 38, 358, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 21, 618, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,98, 2,97, 2,92, 2,96, Den offentlige sektor, 1,03, 1,09, 1,06, 1,07, Erhvervslivet, 1,95, 1,88, 1,86, 1,89, * Foreløbige tal., Offentligt forskningsbudget(FoU) i 2016-priser og løbende priser, , 2013, 2014, 2015, 2016*, , mio. kr., Faste priser, 21, 903, 21, 893, 22, 319, 21, 215, Løbende priser, 21, 471, 21, 547, 22, 098, 21, 215, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2015, 12. december 2016 - Nr. 523, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23482

NYT: Stigning i udgifter til forskning og udvikling

Andet personale inkl. teknisk personale

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19303

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation