12. marts 2020, Ændret 12. juni 2020 kl. 09:10, Ved offentliggørelsen var der desværre angivet syv akademiske uddannelser, som de mest populære i de senese tre årtier, hvor det skulle være seks. HA almen erhvervsøkonomi var nævnt som den syvende. Alle berørte tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For studenter med karaktergennemsnit blandt de øverste 10 pct. i deres årgang har især , seks, akademiske uddannelser været populære i de seneste tre årtier. Som første uddannelse efter gymnasiet er topstudenterne i perioden fra 1990-2019 oftest startet på medicin, jura, statskundskab, ingeniør, psykologi eller matematisk-fysisk uddannelse. Medicin, statskundskab, jura og ingeniør har været blandt de fem mest populære uddannelser i hele perioden., Kun få topstudenter valgte ikke-akademiske uddannelser, I perioden 1990-2019 valgte mellem 11 pct. og 21 pct. af topstudenterne at påbegynde en ikke-akademisk uddannelse efter endt gymnasieeksamen. Folkeskolelærer har været et populært valg, der som den eneste ikke-akademiske har været blandt de fem mest populære i alle femårsperioderne. Derudover har også kontoruddannelsen været et relativt populært uddannelsesvalg siden 1995., De fem mest populære ikke-akademiske uddannelser blev fra 1990 til 2019 valgt af mellem 4 pct. og 9 pct. af topstudenterne. Til sammenligning valgte mellem 30 pct. og , 42, pct. de fem mest populære akademiske uddannelser., Kilde: baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister., Betydelig forskel i uddannelsesvalg efter karaktergennemsnit, Der er stor forskel på, hvilke uddannelser studenter med forskelligt karaktergennemsnit vælger. Inddelt i grupper med 10 pct. af samtlige studenter i hver ses, at: , •, mellem 79 pct. og 89 pct. af topstudenterne i alle femårsperioder 1990-2019 påbegyndte en akademisk uddannelse efter gymnasieeksamen., •, mellem 7 pct. og 10 pct. af studenterne med et karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. påbegyndte en akademisk uddannelse efter gymnasieeksamen. I denne gruppe var særligt den ikke-akademiske pædagoguddannelse populær, idet mellem 5 pct. og 16 pct. valgte at påbegynde denne uddannelse efter gymnasiet., •, mellem 40 pct. og 47 pct. af alle studenter samlet påbegyndte en akademisk uddannelse efter gymnasieeksamen., Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:235, ., Studenters første påbegyndte uddannelse, , 1990-, 1994, 1995-, 1999, 2000-, 2004, 2005-, 2009, 2010-, 2014, 2015-, 2019, , Pct., Alle studenter, , , , , , , Akademisk, 47, 43, 40, 44, 46, 44, Ikke-akademisk, 53, 57, 60, 56, 54, 56, Studenter blandt højeste 10 pct. (topstudenter), , , , , , , Akademisk, 89, 85, 79, 84, 87, 85, Ikke-akademisk, 11, 15, 21, 16, 13, 15, Studenter blandt laveste 10 pct., , , , , , , Akademisk, 7, 7, 8, 9, 10, 8, Ikke-akademisk, 93, 93, 92, 91, 90, 92, Kilde: baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 1, 12. marts 2020 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36416

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31393

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation