Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3001 - 3010 af 4788

    Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme

    Lønforskellen mellem lønmodtagere, der bor i en kommune, og lønmodtagere, der arbejder i samme kommune, er op til 15.000 kr. om måneden. , 17. november 2017 kl. 10:18 , Af , Magnus Nørtoft, Det er langt fra sikkert, at lønmodtagere med arbejde i en given kommune tjener det samme, som lønmodtagere med bopæl i kommunen gør. Sætter man lønmodtagerne med bopæl i en kommune overfor lønmodtagere med arbejdsplads i den samme kommune, viser det sig, at der i nogle kommuner er flere tusinde kroners forskel i gennemsnitlig månedsløn mellem de to grupper., Størst er , lønforskellen , i Dragør, hvor lønmodtagere med bopæl i kommunen i 2016 tjente 15.019 kr. mere om måneden end lønmodtagere, der arbejdede i Dragør. Også i Hørsholm (13.771 kr.), Gentofte (11.526 kr.), Furesø (11.471 kr.), Rudersdal (10.781 kr.) og Solrød (10.367 kr.) tjente lønmodtagere, der boede i kommunen mere end 10.000 kr. mere om måneden end dem, der arbejdede i kommunen i 2016. , Den store forskel i Dragør skyldes, at arbejdspladser i Dragør Kommune har den tredje laveste månedsløn i Region Hovedstaden, mens lønmodtagerne, som bor i Dragør har den 7. højeste månedsløn i Region Hovedstaden. , Den store lønforskel i Gentofte skyldes derimod ikke, at lønmodtagere med bopæl og lønmodtagere med arbejdsplads i kommunen ligger i forskellige ender af lønskalaen. Lønmodtagerene med arbejdsplads i Gentofte har den tredje højeste månedsløn sammenlignet med øvrige kommuner, mens lønmodtagere med bopæl i Gentofte har den højeste månedsløn af alle kommuner.  , Månedslønnen er den beregnede fuldtidsløn, så lønforskelle skyldes ikke i udgangspunktet, at nogle lønmodtagere er på deltid. , I den anden ende af skalaen var der tre kommuner, hvor månedslønnen for dem, der arbejdede dér, var mindst 5.000 kr. højere, end dem som boede i kommunen. Disse kommuner er Ballerup (5.926 kr.), Billund (5.280 kr.) og Brøndby (5.230 kr.). , Lønforskellen i Ballerup skyldes, at lønmodtagerene, som arbejder i Ballerup, har den højeste månedsløn blandt alle landets kommuner. Tilsvarende gælder for Billund, hvor arbejdsgiverne betalte den højeste månedsløn uden for hovedstadsområdet. , I København var forskellen 3.671 kr. i favør til lønmodtagerne med arbejdssted i kommunen., Lønmodtagere, som både arbejder og bor i samme kommune, tæller med i gennemsnittet for både dem med bopæl og dem med arbejdssted i kommunen. , Anm.: I grønne kommuner er månedslønnen for lønmodtagere, der arbejdede i kommunen højere end for dem, der boede i samme kommune. I blå kommuner var månedslønnen for lønmodtagere, der boede i kommunen højere end for dem, der arbejdede i samme kommune., Kilde: , Danmarks Statistik, Udover København og en række kommuner umiddelbart vest for hovedstaden skiller kommunerne Billund, Ikast-Brande (4.226 kr.) og Kalundborg (2.678 kr.) sig ud som kommuner, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunens månedsløn var under 2.000 kr. mindre end månedslønnen for dem, der arbejdede i kommunerne., Kommunerne, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunen fik forholdsmæssigt mest i lønningsposen i forhold til dem, der arbejdede i kommunerne, ligger stort set alle sammen i Region Hovedstaden eller på Østsjælland. Fanø, hvor lønmodtagernes bosiddende i kommunen havde en månedsløn, der var 6.421 kr. højere end dem, der havde arbejdsplads i kommunen, er undtagelsen. Ellers er kommunerne Odder (3.945 kr.), Skanderborg (3.718 kr.), Favrskov (3.432 kr.) og Rebild (3.314 kr.) de kommuner udenfor hovedstadens opland, hvor lønforskellen mellem lønmodtagere med bopæl og arbejdssted var størst i dem med bopæl i kommunens favør. , Danmarks Statistik har for nyligt udgivet en , analyse, , der ser på, hvor stor en del af kommunernes skatteindtægter, der kommer fra arbejde udenfor kommunegrænsen., Kontakt: Chefkonsulent Maria Boye, 39 17 34 22, , mab@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-17-Dem-med-bopaal-og-dem-med-arbejdssted-tjener-langt-fra-det-samme

    Bag tallene

    Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

    Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.  , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation