Hver anden flygtning, der har opholdt sig i Danmark i mere end ti år, er i beskæftigelse
Beskæftigelsen er generelt højere blandt flygtninge, der har opholdt sig længere tid i landet end blandt flygtninge, der kun har opholdt sig i Danmark i få år. Men for flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, er det stadig kun halvdelen, der er i beskæftigelse. ,
16. oktober 2020 kl. 8:00
,
Af , Marie Hohnen, Flygtninge, der lige er kommet til Danmark, har generelt lavere beskæftigelsesfrekvenser end flygtninge, der har opholdt sig længere tid i Danmark., Det viser et særudtræk fra Danmarks Statistik., Blandt flygtninge, der har opholdt sig 3-6 år i Danmark, er halvdelen (51. pct.) i beskæftigelse. Det er højere end for flygtninge, som kun har været i landet i 0-3 år, hvor 36 pct. er i beskæftigelse. , Men billedet ser ikke markant anderledes ud for flygtninge, der har opholdt sig mere end 10 år i Danmark, hvor det også ca. er halvdelen (47 pct.), der er i beskæftigelse. , ”Beskæftigelsen blandt flygtninge stiger generelt de første år, men herefter stagnerer udviklingen. Derfor er det heller ikke så bemærkelsesværdigt, at flygtninge, der har opholdt sig 10 år i landet, ikke har en markant højere beskæftigelse end flygtninge, der har været her i mellem 0 og 3 år,” siger Jens Bjerre, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Anm: Særudtrækket viser beskæftigelsen fordelt efter opholdstid for indvandrere med asyl, erhverv og EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag i 2018. Når indvandrere fordeles efter opholdstid, er der tale om forskellige populationer, der har opholdt sig i Danmark i kortere eller længere tid, som derfor også kan være sammensat forskelligt med hensyn til alder, uddannelsesniveau og oprindelsesland mv. , ”Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om forskellige grupper, når vi taler om flygtninge, der har været i landet i kortere og længere tid. Grupperne kan derfor også være forskelligt sammensat med hensyn til alder, køn og uddannelsesniveau, hvilket kan påvirke beskæftigelsen,” siger Jens Bjerre. , Om indvandrere med enten EU/EØS-lønarbejde, erhverv eller asyl som opholdsgrundlag, Indvandrere med EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag er personer, der har statsborgerskab i et EU/EØS-land, som derfor frit kan indvandre til Danmark, hvis de skal arbejde, da de er omfattet af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed., Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag er personer, som ikke har nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab. Personer, som ikke har nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab, kan ikke uden videre opholde sig i Danmark, men skal opfylde en række krav for at få lov til at arbejde i Danmark. , Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag er personer, som har fået ophold i Danmark, f.eks. som følge af krav på beskyttelse efter internationale konventioner., Kvindelige flygtninge har generelt lav beskæftigelse, Der er stor forskel på mandlige og kvindelige flygtninge. , Blandt mandlige flygtninge, der har været i landet i 0-3 år, er 49 pct. i beskæftigelse. Og i den gruppe, der har været i landet i 3-6 år, er det 60 pct. af mændene, der er i beskæftigelse. , Omvendt er det kun 16 pct. af kvinderne, der har opholdt sig i landet 0-3 år, der er i beskæftigelse. Og selvom der er en tendens til, at beskæftigelsen er højere blandt kvindelige flygtninge, der har opholdt sig længere tid i landet, så er det stadig kun 42 pct. i den gruppe, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, der er i beskæftigelse. , ”Det er især de kvindelige flygtninge, der ikke er i beskæftigelse, og det er ikke nødvendigvis noget, der ændrer sig markant med tiden. Men selvom der er en tendens til, at mændenes beskæftigelse er mere stabil, er der stadig et efterslæb for mændene, når man sammenligner med andre indvandrergrupper, der i vidt omfang kommer til Danmark for at arbejde,” siger Jens Bjerre., Anm: Særudtrækket viser beskæftigelsen fordelt efter køn og opholdstid blandt indvandrere med asyl, erhverv og EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag i 2018., Når indvandrere fordeles efter opholdstid, er der tale om forskellige populationer, der har opholdt sig i Danmark i kortere eller længere tid, som derfor også kan være sammensat forskelligt med hensyn til alder, uddannelsesniveau og oprindelsesland mv. , Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag har en høj beskæftigelse, Kigger vi på indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, så er beskæftigelsen højere end for flygtninge. ,
Indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, er ikke EU/EØS-borgere, og kan derfor ikke uden videre indvandre til Danmark, da de ikke er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. , I denne gruppe er 65 pct. i beskæftigelse efter 0-3 år. Og blandt mændene er det hele 80 pct., der er i beskæftigelse. , ”Det skyldes især, at gruppen består af personer, der specifikt har fået opholdstilladelse med det formål at arbejde. Det kan blandt andet være forskere eller medarbejdere med relativ høj løn, som er indvandret via positivlisten eller beløbsordningen,” siger Jens Bjerre., Beskæftigelsen blandt kvinderne er noget lavere i den gruppe, der kun har opholdt sig i landet i 0-3 år. Her er 47 pct. i beskæftigelse. Men det ser anderledes ud for dem, der har opholdt sig i landet i mere end 10 år, hvor 76 pct. er i beskæftigelse. , ”Det hænger sammen med, at erhvervskategorien også indeholder medfølgende ægtefæller. I flere tilfælde vil det sandsynligvis derfor være manden, der kommer til Danmark for at arbejde, mens deres ægtefælle er medfølgende, som derfor ikke er i beskæftigelse fra starten af opholdet i Danmark,” siger Jens Bjerre. , EU/EØS-indvandrere, der kommer for at arbejde, er på niveau med personer med dansk oprindelse, Personer, der har EU/EØS-statsborgerskab kan frit tage til Danmark for at arbejde som følge af EU-reglerne om fri bevægelighed. Og blandt indvandrere, der har EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag, er beskæftigelsen også høj. , I den gruppe er 79 pct. af mændene og 78 pct. af kvinderne i beskæftigelse efter 0-3 års ophold i Danmark. , ”Det er på niveau med mænd og kvinder af dansk oprindelse, hvor henholdsvis 79 pct. af mændene og 76 pct. af kvinder var i beskæftigelse i 2018,” tilføjer Jens Bjerre., Find flere data om flygtninge og indvandrere på emnesiden for , Indvandrere og efterkommere her, . Du kan også finde flere tal om indvandrere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2019 her, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jens Bjerre. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på jbe@dst.dk.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-15-hver-anden-flygtning-der-har-opholdt-sig-i-DK-i-mere-end-10-aar-er-i-beskaeftigelse
Bag tallene
