Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 41 - 50 af 321

    NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

    Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret

    20. december 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det er især en højere vækst i de finansielle brancher og i mindre grad i bygge og anlæg, der medfører en opjustering i tredje kvartal. I forhold til tredje kvartal 2018 er BNP vokset med 2,3 pct. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal og er steget med 1,1 pct. siden tredje kvartal 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Væksten holdt oppe af eksporten, Den samlede eksport steg med 1,3 pct. i tredje kvartal med en fremgang i både vare- og tjenesteeksporten. Importen steg med 1,0 pct. Udviklingen sker på baggrund af en stigning i importen af varer og et fald i importen af tjenester. , Stigning i privatforbrug, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, trukket af en stigning i forbruget af varer. Det offentlige forbrug var uændret i tredje kvartal i forhold til perioden før., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,2 pct. i tredje kvartal. Der var især tilbagegang i boliginvesteringerne efter stærk vækst i de forudgående kvartaler. Investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt også i tredje kvartal. Samtidig var der et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser mv. på 0,6 pct., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 576,2, 2,3 , 2,2 , 0,0 , 1,0 , 0,4, Import af varer og tjenester, 287,1, 2,0 , -0,7, -0,5, 1,6 , 1,0, Import af varer, 171,7, 5,4 , 1,7 , 2,2 , -0,1, 2,0, Import af tjenester, 115,4, -3,3, -4,4, -4,8, 4,6 , -0,5, Forsyning i alt, 863,4, 2,2 , 1,3 , -0,2, 1,2 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 342,7, 4,5 , 3,0 , -2,1, 4,8 , 1,3, Eksport af varer, 210,0, 11,5, 9,8 , 0,7 , 5,1 , 1,7, Eksport af tjenester, 132,7, -6,0, -7,2, -6,6, 4,2 , 0,8, Privatforbrug, 260,1, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,4, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Køb af køretøjer, 9,7 , 6,6 , 0,5 , 17,1, -14,9, 9,1, Andre varer, 98,6, 0,1 , 0,0 , -0,5, 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 144,1, 2,7 , 2,3 , 0,4 , 1,6 , 0,0, Tjenester i alt, 153,0, 2,3 , 2,1 , 0,5 , 0,9 , 0,1, Turistindtægter (-), 22,5, 0,3 , 1,0 , -0,7, -0,6, 0,2, Turistudgifter (+), 13,6, 5,4 , 2,9 , -0,8, 9,5 , -1,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , 1,3 , 1,1 , 0,2 , 0,0 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 138,7, 0,3 , -0,1, -0,1, 0,0 , 0,0, Bruttoinvesteringer, 121,8, -1,0, -1,0, 5,6 , -0,7, -4,8, Faste bruttoinvesteringer, 119,7, 1,4 , -1,0, 5,1 , -0,6, -2,2, Boliger, 29,0, 3,2 , 11,0, 5,8 , 3,1 , -7,1, Andet byggeri og anlæg, 31,3, 2,1 , 4,6 , 0,4 , 0,8 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 30,6, 1,3 , -14,5, 9,8 , -5,6, -1,8, Intellektuelle rettigheder , 28,8, -0,8, -0,6, 4,1 , 0,0 , 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,1 , -0,6, 0,1 , 0,2 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 1,5 , -0,6, 0,1 , 0,2 , -0,1, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 520,6, 0,7 , 0,3 , 1,6 , -0,1, -1,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 863,4, 2,1 , 1,3 , 0,2 , 1,7 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 1,5 , 1,4 , 0,3 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019, 1,1 , 1,3 , 0,3 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:14, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 3. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,1 pct. i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, byggeriet og offentlig forvaltning og service. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 19. december. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2019, . Bemærk at oplysninger om betalingsbalancen i de senere år har været genstand for større revisioner relateret til virksomheders udenlandske aktiviteter og arbejdet med at få registreret disse korrekt. Senest i offentliggørelsen 9. oktober i , Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som blev indarbejdet i nationalregnskabet i november. , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der blev offentliggjort i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret, 20. december 2019 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29017

    Nyt

    NYT: Husholdningerne sparede lidt mere op i 2025

    Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2025

    31. marts 2026, I 2025 sparede husholdningerne 8,8 pct. af deres disponible indkomst op. Dermed sparede husholdninger lidt mere op end i 2024, hvor opsparingsandelen var 8,6 pct. Stigningen i opsparingsandelen skyldes, at de disponible indkomster steg med 8,3 mia. kr. mere end det private forbrug. Hvor disponibel indkomst steg med 69,3 mia. svarende til 5,0 pct., steg privatforbruget med 61,0 mia. kr., svarende til 4,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan3, og egne beregninger, Løn og sociale ydelser driver udviklingen i disponibel indkomst, Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst er primært drevet af en stigning i aflønning af ansatte på 66,7 mia. kr., svarende til 4,5 pct. og en stigning i sociale ydelser på 29,4 mia. kr. svarende til 6,0 pct. Stigningen i de sociale ydelser er primært drevet af udbetalinger fra folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner. Stigningen i de offentlige pensioner kan både forklares med en stigning i antallet af personer, som modtager pension og en stigning i satserne., Stigning i disponibel indkomst i fjerde kvartal 2025, Som for hele året 2025 var der stigning i disponibel indkomst i fjerde kvartal 2025, når man sammenligner med fjerde kvartal 2024. Husholdningernes disponible indkomst steg med 14,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2025, svarende til 4,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Stigningen er primært drevet af en stigning i aflønning af ansatte og sociale ydelser. , Husholdningernes indkomst, faktiske tal,  ,  , 2024*,  , 2025*,  , Udvikling fra 2024 til 2025,  , 2024*,  , 2025*,  , Udvikling , 4. kvt 2025 ift. 4 kvt. 2024,  ,  , år, år,  , 4. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., 1, Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, 195,7, 209,1, 6,9, 50,7, 55,5, 9,5, 2, Aflønning af ansatte, 1, 481,9, 1, 548,5, 4,5, 381,0, 395,9, 3,9, 3, Modtaget formueindkomst, 225,2, 218,1, -3,2, 40,6, 35,4, -12,9, 4, Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, 490,3, 519,7, 6,0, 123,2, 130,0, 5,5, 5, Andre løbende overførsler, modtaget, 110,3, 110,8, 0,4, 27,2, 27,8, 2,2, 6, Indtægter i alt (1+2+3+4+5), 2, 503,3, 2, 606,2, 4,1, 622,7, 644,5, 3,5, 7, Betalt formueindkomst, 64,0, 53,8, -15,9, 15,9, 13,1, -17,2, 8, Løbende indkomst- og formueskatter mv., 777,6, 807,1, 3,8, 192, 9, 201,0, 4,2, 9, Nettobidrag til sociale ordninger, 186,2, 199,2, 7,0, 50,0, 51,4, 2,7, 10, Andre løbende overførsler, betalt, 79,0, 80,3, 1,6, 19,8, 20,0, 0,9, 11, Udgifter i alt (7+8+9+10), 1, 106,8, 1, 140,3, 3,0, 278,6, 285,5, 2,5, 12, Disponibel bruttoindkomst , (6-11), 1 396,6, 1 465,9, 5,0, 344,1, 359,0, 4,3, Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger , Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 113 mia. kr. i fjerde kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives omvurderinger af husholdningernes aktie- og pensionsformuer, der begge trak i positiv retning. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.519 mia. kr. ved udgangen af 2025, som er en stigning med 193 mia. kr. i forhold til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2025, 31. marts 2026 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Ivanna Blagova, , , tlf. 30 34 41 52, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54214

    Nyt

    NYT: Familiens kulturvaner går i arv

    Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

    20. marts 2025, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55380

    Nyt

    NYT: Hver femte ældre arbejder ugentligt frivilligt

    Kulturvaner 2024

    1. december 2025, 18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Blandt hele den voksne befolkning var det 14 pct., der ugentligt arbejdede frivilligt i 2024. Det er også blandt de ældre, at der er flest, der arbejder frivilligt mindst en gang om måneden. Det gjaldt 32 pct. af de 65-74-årige og 37 pct. af dem på 75 år eller derover i 2024. Aldersgruppen 25-34 år er den, hvor færrest arbejder frivilligt, både når det kommer til andelen, der arbejder frivilligt ugentligt, månedligt og årligt. 62 pct. af de 25-34-årige havde ikke arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Flest er frivillige inden for idrætsområdet, 13 pct. af befolkningen havde i 2024 været frivillige inden for idrætsområdet de seneste 12 måneder. Mest aktive var de 16-24 årige og de 35-54-årige. Det er også de yngste og de 35-54-årige der er mest tilbøjelige til at være frivillige inden for området , fritid og hobby, . Omvendt er det de ældste, der er mest aktive inden for det sociale område, hvor 16 pct. af befolkningen på 75 år eller derover havde udført frivilligt arbejde i 2024. Andelen der er frivillige i en boligforening stiger med alderen og var med en andel på ni pct. størst blandt de 65-74-årige. Også for frivilligt arbejde indenfor området , lokalsamfundet, er det de 65-74-årige, der er mest aktive (14 pct.). Flere mænd udfører frivilligt arbejde inden for idrætsområdet (15 pct. mænd og 11 pct. kvinder), og fritid og hobby (13 pct. mænd og 8 pct. kvinder), mens kvinder oftere er aktive inden for det sociale område (6 pct. mænd og 10 pct. kvinder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr2, Flest er frivillige på landet og færrest i hovedstaden, 53 pct. af beboerne i landkommuner havde i 2024 arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner. Læs mere om kommunegruppernes inddeling og find flere tal om dem på , temasiden Land og by, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby58, 4 ud af 10 er medlem af mindst én forening, 40 pct. af befolkningen var i 2024 medlem af en forening af anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening. Dette afsnit beskæftiger sig ikke med medlemskab af fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger, da de primært knytter sig til arbejdslivet, i modsætning til de andre typer foreninger som primært knytter sig til fritiden. De yngste og de ældste er de mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer. 47 pct. af de 16-24-årige er medlem af en forening, mens det for 65-74-årige og 75+-årige er hhv. 57 og 69 pct. For aldersgrupperne mellem 25 og 64 år er det mellem 26 og 32 pct., der er medlem af en forening. Flest var medlem af en idrætsforening eller idrætsklub med en andel på 25 pct., med kun små forskelle på tværs af aldersgrupper. 12 pct. var medlem af en fritids- eller hobbyforening, og også her er der kun små forskelle på tværs af alder. Omvendt stiger andelen, der er medlem af en velgørende, social eller humanitær forening jævnt med alderen, fra 9 pct. blandt de yngste til 22 pct. blandt de ældste. Medlemskabet af politiske partier eller -foreninger var på 2 pct. blandt de 16-44-årige, men stiger blandt de ældre aldersgrupper fra 3 pct. af de 45-54-årige til 8 pct. blandt dem på 75 år eller derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr3, og særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner 2024, 1. december 2025 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51842

    Nyt

    NYT: Fald i byggeaktiviteten i fjerde kvartal

    Byggeaktivitet 4. kvt. 2025

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2025, -9 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.450, 4. kvt. 2025, -18 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, 12. februar 2026, Ændret 12. februar 2026 kl. 13:50, Der var desværre en mindre fejl i rækkefølgen af kvartaler i første tabel, som er blevet rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I sidste kvartal af 2025 blev der påbegyndt 1,64 mio. m, 2, byggeri. Det er et fald på 9 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,81 mio. m, 2, blev påbegyndt. Året 2025 sluttede også af med et fald i både tilladt og fuldført byggeri i sidste kvartal. Det tilladte byggeri faldt med 10 pct. til 1,52 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri faldt med 1 pct. og endte på 1,70 mio. m, 2, . Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Markant fald i antallet af boliger, Der blev fuldført byggeri af 6.653 boliger i fjerde kvartal 2025. Det er 12 pct. færre end de 7.557 boliger, der blev fuldført i kvartalet inden. I samme periode blev der tilladt byggeri af 5.185 boliger, hvilket er et fald på 18 pct. fra 6.353 boliger i tredje kvartal. Faldet var procentvist lige så stort for påbegyndt byggeri som for tilladt byggeri. Byggeriet af 5.450 boliger gik i gang i fjerde kvartal 2025, hvilket er 18 pct. lavere, end de 6.663 boliger der blev påbegyndt kvartalet inden. Der var en stigning i antallet af påbegyndte , enfamiliehuse, , der steg med 9 pct. til 2.727, men da antallet af boliger i , etagebyggeri, faldt med 42 pct., endte det med et samlet fald i antallet af påbegyndte boliger., Stigning i fuldført erhvervsbyggeri, Det gik i hver sin retning, når man sammenligner arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, med , erhvervsbygninger, . I fjerde kvartal 2025 faldt arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, med 9 pct. til 690.000 m, 2, , mens arealet af fuldførte , erhvervsbygninger, i samme periode steg med 9 pct. til 629.000 m, 2, . Der var også stor forskel i udviklingen i det samlede areal af tilladte , beboelsesbygninger, , som faldt med 19 pct., og arealet af tilladte , erhvervsbygninger, , som faldt med 2 pct. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 4. kvt. 2025, i forhold til,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2025,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1502, 1501, 1583, 1690, 1522, -10, Beboelsesbygninger, 627, 640, 651, 686, 552, -19, Erhvervsbygninger, 1, 532, 508, 522, 636, 623, -2, Øvrige bygninger, 2, 344, 352, 409, 368, 346, -6, Påbegyndt, 1574, 1504, 1679, 1807, 1637, -9, Beboelsesbygninger, 656, 635, 732, 752, 695, -8, Erhvervsbygninger, 1, 570, 536, 576, 701, 596, -15, Øvrige bygninger, 2, 348, 333, 371, 354, 346, -2, Fuldført, 1768, 1881, 1896, 1719, 1704, -1, Beboelsesbygninger, 657, 718, 707, 761, 690, -9, Erhvervsbygninger, 1, 758, 768, 798, 578, 629, 9, Øvrige bygninger, 2, 353, 395, 391, 380, 385, 1, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 4. kvt. 2025, i forhold til,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2025,  , antal boliger, pct., Tilladt, 5896, 5043, 6004, 6353, 5185, -18, Enfamiliehuse, 1, 2794, 2531, 2795, 2624, 2498, -5, Etagebyggeri, 2705, 1823, 2451, 2985, 2120, -29, Øvrige bygninger, 2, 397, 690, 758, 744, 567, -24, Påbegyndt, 5841, 5669, 6788, 6663, 5450, -18, Enfamiliehuse, 1, 2753, 2685, 3008, 2496, 2727, 9, Etagebyggeri, 2580, 2242, 3197, 3486, 2038, -42, Øvrige bygninger, 2, 509, 742, 582, 679, 685, 1, Fuldført , 6252, 6793, 5708, 7557, 6653, -12, Enfamiliehuse, 1, 2596, 2490, 2860, 2800, 2714, -3, Etagebyggeri, 3303, 3566, 2483, 4066, 3627, -11, Øvrige bygninger, 2, 352, 737, 366, 690, 311, -55, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -1, -6, 1, 0,  , -1, -1, -2, -2, Antal boliger, 0, -3, 3, -1,  , -1, -2, -5, -1, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2025, -9 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.450, 4. kvt. 2025, -18 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 4. kvt. 2025, 12. februar 2026 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51857

    Nyt

    NYT: Kommunerne forudser udgifter på 470 mia. i 2026

    Kommunale og regionale budgetter 2026

    19. januar 2026, Kommunerne budgetterer i 2026 med nettodriftsudgifter på 470 mia. kr. Det er en stigning på 18 mia. kr. eller 3,9 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2025. I 2026 forventer kommunerne at bruge 127 mia. kr. til , Børn og unge,, svarende til 27 pct. af det samlede budget, heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 69 mia. kr. Der er budgetteret med 109 mia. kr. til , Ældre og voksne med særlige behov,, svarende til 23 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, ., Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2026. Budgetterne er vedtaget i oktober 2025, og de kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunernes budgetterede drifts- og anlægsudgifter stiger, De budgetterede nettodriftsudgifter til sociale opgaver og beskæftigelse udgør 59 pct. af det samlede nettodriftsbudget for 2026 og er steget med 12,2 mia. kr. i forhold til 2025, svarende til en stigning på 4,6 pct., De budgetterede nettoanlægsudgifter for kommunerne stiger med 1,9 mia. kr. i forhold til budget 2025 og udgør 21,5 mia. kr. i budget 2026. De fordeler sig med 5,1 mia. kr. til byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, 4,8 mia. kr. til transport og infrastruktur, 4,7 mia. kr. til undervisning og kultur, 3,7 mia. kr. til sociale opgaver og beskæftigelse samt 3,2 mia. kr. til øvrige formål., Udvikling i Kommunernes budgetter for drift og anlæg,  , 2025, 2026, Ændring,  , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 543,4, 564,4, 21,0, 3,9, Driftsindtægter i alt (2), 62,7, 64,7, 2,1, 3,3, Statsrefusion i alt (3), 28,6, 29,9, 1,4, 4,8, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 452,1, 469,7, 17,6, 3,9, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 263,3, 275,4, 12,2, 4,6, Bruttoanlægsudgifter (5), 23,1, 25,0, 1,9, 8,2, Anlægsindtægter (6), 3,5, 3,5, -0,0, -1,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 19,6, 21,5, 1,9, 9,8, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2026 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 154 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med 97 mia. kr., svarende til 63 pct. , Psykiatriske sygehuse og afdelinger udgør 13 mia. af de samlede nettodriftsudgifter. Siden 2019, hvor de psykiatriske sygehuse og somatiske sygehuse blev delt op, har de psykiatriske sygehuse i alle årene udgjort 8 pct. af de samlede nettodriftsudgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2026, 19. januar 2026 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53104

    Nyt

    NYT: Flere flytter over Øresund

    Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024

    25. april 2025, I 2024 flyttede 3.590 personer over Øresund inden for Øresundsregionen. Det er 129 flere flytninger end året før svarende til en stigning på knap 4 pct. Det er det højeste antal i 10 år, og tredje år i træk at antallet af flytninger stiger. I 2007 toppede antallet af flytninger mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen med 6.422 flytninger. De efterfølgende år var der en faldende tendens i antallet af flytninger, og antallet nåede sit laveste niveau i 20 år i 2021 med kun 2.026 flytninger over Øresund. Antallet af årlige flytninger er således steget med knap 19 procent de seneste tre år, selvom der fortsat er langt færre flytninger i 2024 end i slutningen af 00'erne. Stigningen i det samlede antal flytninger i 2024 er båret af en stigning i antal flytninger i retning mod Danmark. I 2024 flyttede 1.988 personer fra Skåne (den svenske del af Øresundsregionen) til Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen), hvilket er en stigning på 169 personer (9 pct.) i forhold til året før. 1.602 personer flyttede i modsatte retning fra Østdanmark til Skåne, hvilket er et fald på 40 personer (2 pct.) sammenlignet med året før., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Danskere flytter mod Sverige, Siden 2010 har der hvert år været flere, der er flyttet fra Skåne til Østdanmark, end der er flyttet i den modsatte retning. Netto har der årligt været mellem ca. 200 til 1.000 flere flytninger i retning mod Danmark end mod Sverige. Ser man på fødeland, er der dog en enkelt gruppe, der de seneste år netto er flyttet i retning mod Sverige. Inden for Øresundsregionen flytter personer født i Danmark i højere grad mod Skåne end mod Østdanmark, når de flytter over Øresund. For personer født i Sverige samt øvrige lande - også nedbrudt på verdensdele og mindre regioner - går flyttestrømmen fra Skåne mod Østdanmark. I 00'erne flyttede danskere i Øresundsregionen i høj grad mod Sverige, og flytteoverskuddet var op mod 2.000 flytninger om året. Fra 2011 til 2017 gik flyttestrømmen hovedsageligt tilbage til Danmark, og op mod 300 flere danskere flyttede årligt til Østdanmark fra Skåne end modsatte retning. Fra 2018 til 2021 var der omtrent lige mange danskere, der flyttede i begge retninger. De seneste tre år har der været et lille nettooverskud af flytninger mod Skåne for personer født i Danmark. I 2024 var der netto 111 flere danskere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 743 danskere flyttede til Skåne, mens 632 flyttede retur til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettoflytninger mod Skåne er størst blandt yngre mænd, Når man opdeler danskernes nettoflytninger mod Skåne på alder og køn, er det særligt personer under 40 år, der netto flytter mere til Skåne, end de flytter retur, mens personer på 40 år eller derover i højere grad flytter tilbage til Østdanmark. Særligt for mænd i 20'erne og 30'erne er der netto flest flytninger mod Skåne. For 20-29-årige danske mænd var der i 2024 netto 73 flere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 159 flyttede til Skåne, mens 86 flyttede til Østdanmark. For kvinder er de 20-29-årige også den aldersgruppe, der hyppigst flytter til Skåne med 118 flytninger i 2024. Men da 106 danske kvinder i aldersgruppen flyttede den modsatte vej, er nettoflytningerne mod Skåne kun 12 for danske kvinder i 20'erne., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024, 25. april 2025 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2026, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51087

    Nyt

    NYT: En tredjedel af årets bogsalg lå i 4. kvartal

    Bogsalg 2025

    26. marts 2026, I 2025 blev der solgt 9 mio. bøger i styksalg fra fysiske boghandlere og som websalg. Mere end en tredjedel af styksalget (37 pct.), som er ekskl. streaming, foregik i 4. kvartal, hvor der blev solgt 3,3 mio. bøger. At salget er størst sidst på året er en tendens, der også ses i tidligere år. Ud af de 9 mio. solgte bøger i 2025 udgjorde børne- og ungelitteratur 2,8 mio. (31 pct.), mens faglitteratur og skønlitteratur udgjorde hhv. 2,6 mio. (29 pct.) og 2,5 mio. (28 pct.) solgte bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Bøger til små børn er den bedst sælgende genre, Bøger til de helt små, herunder billedbøger og aktivitetsbøger mv., var med omkring 1,5 mio. solgte eksemplarer, den bedst sælgende genre i 2025. Dette svarer til 17 pct. af det samlede bogsalg i året. , Krimier, thrillere og spændingsromaner, var den næstmest solgte genre med 920.000 eksemplarer, svarende til 10 pct. af salget, efterfulgt af , Skønlitteratur, for børn og unge, med 600.000 solgte eksemplarer. Herefter fulgte uspecificeret generel skønlitteratur med 550.000 solgte eksemplarer og , Biografier, sande fortællinger og ikke-fiktiv prosa, med 450.000 solgte eksemplarer. De ti mest solgte genrer udgjorde 64 pct. af årets samlede bogsalg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Salget af fagbøger topper til jul og skønlitteratur om sommeren, I december 2025 var 35 pct. af de solgte bøger faglitterære, herunder kogebøger og biografier, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 26 pct. I sommerperioden var det omvendt. Især i juli måned er skønlitteratur som fx , Krimier, thrillere og spændingsromaner, og , Romantik og erotik, populært. Der blev i juli 2025 solgt 239.000 skønlitterære bøger, svarende til 33 pct. af bogsalget i denne måned, mens 24 pct. var fagbøger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg blev første gang udgivet i 2024 og belyser styksalget af bøger fordelt på format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Statistikken er fortsat under udvikling, herunder hvad angår datakilder og dækning, og der kan derfor forekomme revisioner af de offentliggjorte tal. I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget revisioner af tidligere offentliggjorte tal. Revisionerne gælder således også tidligere referenceperioder og omfatter mindre justeringer baseret på opdaterede oplysninger om bøgernes genre, format, sprog mv., Bogsalg 2025, 26. marts 2026 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Bogsalg, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55915

    Nyt

    NYT: Det blev 4,3 pct. dyrere at hyre en håndværker i 2025

    Producentprisindeks for byggeri 2025

    8. april 2026, Priser på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver ved boliger og erhvervsejendomme steg med 4,3 pct. i 2025 sammenlignet med 2024. Samtidig faldt købsprisen på et nybygget fritliggende enfamiliehus med 2,1 pct. Dette skyldtes et fald på 3,5 pct. i første kvartal 2025, hvorimod prisniveauet i de efterfølgende kvartaler var stigende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, , , pris90, og , pris91, Markant forskel på udvikling af salgspriser og byggeomkostninger, Med denne offentliggørelse publiceres producentprisindekser for renovering- og vedligeholdelse (, www.statistikbanken.dk/pris91, ) samt for byggeri af boliger (, www.statistikbanken.dk/pris90, ). Sidstnævnte beskriver udviklingen i de priser, som kunder skal betale for et færdigbygget, fritliggende enfamilie typehus i Danmark. Statistikken kan sammenholdes med Danmarks Statistiks Byggeomkostningsindeks for boliger (, www.statistikbanken.dk/byg53, ), som beskriver udviklingen i omkostninger ved boligbyggeri, for at vurdere forskellen mellem husproducenternes priser og omkostninger. Fra 2024 til 2025 faldt salgsprisen for nybyggede enfamiliehuse således med 2,1 pct., hvorimod omkostningerne til husbyggeri steg 2,0 pct.; en forskel på hele 4,1 procentpoint. Dvs. at producenternes priser faldt på trods af stigende byggeomkostninger. Der skal dog tages højde for en vis "forsinkelse" i producentprisindekset, da salgsprisernes ofte aftales lang tid før huset står færdigbygget, og de derfor reelt kan repræsentere boligmarkedets tendenser på et tidligere tidspunkt end for andre statistikker. Sammenligning med salgspriser for eksisterende enfamiliehuse (, www.statistikbanken.dk/ej67, ) viser da også en forsinket tendens i prisudviklingen af de nybyggede boliger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, og , byg53, Markant prisfald i første kvartal 2025, Priserne på nybyggede enfamiliehuse faldt i første kvartal 2025 med 3,5 pct., for derefter at stige i de resterende tre kvartaler med hhv. 1,3, 0,3 og 3,4 pct. Set ift. samme kvartal året før faldt priserne i årets tre første kvartaler med hhv. 4,2, 3,2, og 2,1 pct. for derefter at vokse med 1,3 procent i fjerde kvartal., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse,  , Indeks (2015=100), Ændring i forhold til, sidste kvartal, Ændring i forhold til , samme kvartal året før,  ,  , pct., 4. kvt. 2025, 150,7, 3,4, 1,3, 3. kvt. 2025, 145,8, 0,3, -2,1, 2. kvt. 2025, 145,4, 1,3, -3,2, 1. kvt. 2025, 143,6, -3,5, -4,2, 4. kvt. 2024, 148,8, -0,1, 2,8, 3. kvt. 2024, 148,9, -0,9, -1,0, 2. kvt. 2024, 150,2, 0,2, 2,0, 1. kvt. 2024, 149,9, 3,5, 4,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, ., Jævne prisstigninger på alle typer renoveringsarbejde, Priser på udførelse af renovering- og vedligeholdelsesopgaver voksede samlet set med 4,3 pct. i 2025, med jævne stigninger i alle brancher. Den største stigning var i murerfaget, hvor priserne steg med gennemsnitligt 5,5 pct., mens Bygningsfærdiggørelse og VVS-arbejdet havde de laveste stigninger med hhv. 3,5 og 3,6 pct. Priser for renovering og vedligehold er steget hvert år siden statistikkens begyndelse i 2015 og er samlet set steget med 54,3 pct. i den periode., Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , Indeks (2015=100), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 112,2, 121,8, 134,0, 141,5, 148,0, 154,3, Elinstallation, 109,9, 114,8, 121,8, 129,4, 134,1, 140,0, Vvs og blikkenslager, 111,1, 117,6, 127,9, 134,7, 140,8, 145,8, Tømrer, 111,8, 123,5, 137,9, 144,9, 152,0, 158,5, Bygningsfærdiggørelse, 110,1, 116,3, 122,9, 128,7, 133,9, 138,6, Tagdækker, 113,8, 131,9, 154,7, 163,5, 170,4, 177,1, Murer, 115,7, 123,6, 131,8, 139,7, 147,9, 156,0,  , Ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,3, 8,6, 10,0, 5,6, 4,6, 4,3, Elinstallation, 1,0, 4,5, 6,1, 6,2, 3,6, 4,4, Vvs og blikkenslager, 2,1, 5,9, 8,8, 5,3, 4,5, 3,6, Tømrer, 2,8, 10,5, 11,7, 5,1, 4,9, 4,3, Bygningsfærdiggørelse, 2,4, 5,6, 5,7, 4,7, 4,0, 3,5, Tagdækker, 3,1, 15,9, 17,3, 5,7, 4,2, 3,9, Murer, 2,3, 6,8, 6,6, 6,0, 5,9, 5,5, Producentprisindeks for byggeri 2025, 8. april 2026 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2027, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for byggeri, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53090

    Nyt

    NYT: Fødselsoverskud i tredje kvartal 2023

    Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023

    10. november 2023, Ændret 16. november 2023 kl. 08:05, Der er desværrre byttet rundt på signaturforklaringen på to af kurverne i figur 2. Fejlen er rettet og ny figur er sat ind., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antal levendefødte var i tredje kvartal 2023 15.286 børn, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. I samme periode døde 13.625 personer, hvilket er 3 pct. færre end i tredje kvartal 2022. Samlet set resulterede denne fordeling i et fødselsoverskud på 1.661 personer i tredje kvartal 2023. Både antallet af fødte og døde veksler hen over året, med en tydelig tendens til et generelt højt antal fødte i tredje kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, 41 pct. af indvandringerne i tredje kvartal var fra EU/EØS-lande, I tredje kvartal 2023 var der 34.726 indvandringer. Indvandrede danske statsborgere stod for 20 pct. af indvandringerne i tredje kvartal 2023. Indvandrede med statsborgerskab i EU/EØS-lande stod for 41 pct. af indvandringerne, og indvandrede med statsborgerskab i lande uden for EU/EØS udgjorde de resterende 39 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1kvt, - , Figuren er ændret i forhold til oprindelige version., Fortsat befolkningstilvækst, Befolkningen steg i løbet af tredje kvartal 2023 med 15.319 personer. Det er et resultat af flere levendefødte end døde og flere indvandringer end udvandringer. Helt præcist var der et fødselsoverskud på 1.661 og en nettoindvandring på 13.802., Den positive nettoindvandring og det positive fødselsoverskud betød, at Danmarks befolkning den 1. oktober 2023 udgjorde 5.959.464 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 3. kvt. 2023, 10. november 2023 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46553

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation