Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 891 - 900 af 1303

    NYT: Fortsat økonomisk fremgang

    Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014

    Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret og eksporten faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 1,1 pct. i fjerde kvartal. Forbruget af varer udover køretøjer steg 2,2 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,3 pct. Anskaffelse af køretøjer steg 0,5 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,5 pct. Der var tilbagegang i boliginvesteringerne, mens der var fremgang for investeringer i andet byggeri og anlæg, maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Den samlede vækst i investeringerne var 3,7 pct. i 2014., Tilbagegang i udenrigshandel, Både importen og eksporten faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal. For både eksporten og importen var der tilbagegang i tjenestehandlen og i varehandlen. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en mindre stigning i importen og et lille fald i eksporten. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 0,1 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer , voksede , med 0,8 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 496,0, 1,5 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 234,3, 3,0 , 3,8 ,  , -0,8, 1,0 , -0,4, Import af varer, 146,0, 2,6 , 2,3 ,  , 0,9 , 0,4 , -0,5, Import af tjenester, 88,2, 3,6 , 6,4 ,  , -3,4, 2,0 , -0,2, Forsyning i alt, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,2, 0,7 , 0,2, Eksport af varer og tjenester, 261,1, -0,1, 2,6 ,  , -1,3, 0,5 , -0,4, Eksport af varer, 155,8, -2,1, -0,3,  , 0,8 , -0,9, -0,7, Eksport af tjenester, 105,3, 3,0 , 7,1 ,  , -4,3, 2,7 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,4, 1,9 , 0,6 ,  , 0,5 , -0,1, 1,1, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,0, 1,9 ,  , -4,5, -1,6, 0,5, Andre varer, 103,2, 3,2 , 0,0 ,  , 1,4 , -0,3, 2,2, Tjenester inkl. turisme, 125,4, 1,3 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,0 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 1,0 , 1,4 ,  , 0,0 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 97,5, 7,2 , 3,7 ,  , 0,8 , 1,2 , 2,5, Boliger, 20,0, 1,6 , 6,5 ,  , 0,4 , 0,8 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 22,6, 13,0, 2,6 ,  , 1,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, 11,3, 4,8 ,  , 1,2 , 0,8 , 1,9, Intellektuelle rettigheder , 26,7, 2,8 , 1,4 ,  , -0,0, 0,5 , 1,3, Lagerforøgelser mv., 3, -5,9, 0,6 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,0, 0,3 , 0,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 025, 0,8 , 0,8 ,  , 0,4 , -0,1, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,1 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til fjerde kvartal 2014. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, firmaernes køb og salg, producentprisindeks for tjenester, industriens salg af varer, energiforsyning samt skatteprovenue. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i første, tredje og fjerde kvartal og ikke revideret i andet kvartal. BNP-væksten for 2014 som helhed er også blevet revideret 0,1 procentpoint op. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 96, fra 27. februar 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 144, , , Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 25. marts. For de seneste kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet (kvt) 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 123, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 118, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2015 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18953

    Nyt

    NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

    Danmarks udenrigsøkonomi 2014

    Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20538

    Nyt

    NYT: Antallet af ph.d.-studerende fordoblet på ti år

    Forskeruddannelse 2014, hovedtal

    Forskeruddannelse 2014, hovedtal, I alt var 9.700 studerende i gang med at tage en ph.d.-grad ved udgangen af 2014. Ti år forinden, 31. december 2004, var der 4.700 ph.d.-studerende. Antallet er således blevet mere end fordoblet i perioden. Kvinderne udgjorde i 2014 51 pct. af samtlige ph.d.-studerende, mens der for ti år siden var en overvægt af mandlige studerende. Kvinder udgjorde dengang 45 pct. af de studerende., Stabilt optag siden 2010, I 2014 blev 2.500 personer optaget på en ph.d.-uddannelse, hvilket er lidt færre end i 2013, hvor optaget var på 2.600. I 2004 blev 1.300 indskrevet på ph.d.-uddannelsen, og i årene frem til 2010 steg det årlige optag, hvorefter det har ligget på et næsten uændret niveau. Udviklingen kan ses i lyset af Globaliseringsaftalen fra 2006, som bl.a. resulterede i, at flere midler blev afsat til at øge ph.d.-optaget. Målet var et årligt optag på 2.400 i 2010. , Større andel ph.d.-studerende forsker i sundhed og færre i humaniora, I perioden fra 2004 til 2014 er der sket en stigning i antallet af studerende inden for alle hovedområder, men fordelingen mellem områderne har forskubbet sig. Andelen, der forsker i sundhedsvidenskab, er således steget fra 25 til 30 pct. af de studerende, mens andelen, der forsker inden for det humanistiske hovedområde, er faldet fra 15 til 9 pct. , Flest ph.d.-studerende på KU - men størst andel på DTU, 3.400 var i gang med at tage en ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet (KU) ved udgangen af 2014, mens 1.900 var i gang på Aarhus Universitet (AU) og 1.500 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). IT-universitetet (ITU) havde færrest ph.d.-studerende., Fordelingen mellem universiteterne afspejler i høj grad universiteternes meget forskellige størrelser. Ser man på andelen af ph.d.-studerende i forhold til øvrige studerende på universiteterne udgør de ph.d.-studerende i gennemsnit 6 pct. I top ligger DTU, hvor 15 pct. er ved at tage en ph.d., herefter kommer KU med 9 pct. Relativt færrest tager en ph.d.-uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), hvor ph.d.-studerende udgør under 2 pct. af de øvrige studerende., Størst stigning i antal ph.d.-studerende på SDU og DTU, Samlet for alle universiteterne er antallet af ph.d.-studerende som sagt fordoblet på ti år. Den største stigning finder man på Syddansk Universitet (SDU) (141 pct.) og DTU (138 pct.), mens RUC (54 pct.) og ITU (45 pct.) har haft den laveste stigning. , Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2015 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20691

    Nyt

    NYT: Fortsat flest medlemskaber i fodboldklubber

    Idræt og fritid 2014

    Idræt og fritid 2014, Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000 i Dansk Firmaidræt. Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til sammenligning er gymnastik den andenstørste sportsgren med 505.000 medlemmer, dernæst kommer svømning med 374.000 medlemskaber (antallet er eksklusive Dansk Firmaidræt) og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000 medlemmer i 2014. Bemærk, at samme person kan have flere medlemskaber., Lidt færre medlemmer, Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i de tre store idrætsorganisationer i 2014. Antallet af medlemskaber var i alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013. , Meget idræt foregår uden for klubberne, Senest i 2012 blev der gennemført en undersøgelse af danskernes kulturvaner, hvor der blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub. Fitness var med 28 pct. af befolkningen over 14 år den type idræt, som flest havde dyrket regelmæssigt inden for det seneste år., Samme undersøgelse omfatter også idrætsaktiviteter blandt børn (7-14 år). Den mest populære idrætsaktivitet var fodbold, hvor 41 pct. af børnene svarede, at de har spillet fodbold regelmæssigt inden for det seneste år., Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2015 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra organisationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19307

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation