Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 651 - 660 af 1213

    NYT: Kvægbestanden falder fortsat i Danmark

    Kvægbestanden 31. december 2023

    Kvægbestanden 31. december 2023, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1.435.000 stk. den 31. december 2023. Det er et fald på 2,2 pct. i forhold til 31. december 2022. Der var 547.000 malkekøer, hvilket var 1,7 pct. færre end året før. Til trods for de seneste års nedgang i antallet af malkekøer falder mælkeproduktionen dog ikke, da mælkeydelsen hos køerne stiger. Produktionen af mælk i tredje kvartal 2023 er stort set uændret i forhold til samme kvartal i 2022, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:396, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Færre tyre og stude samt kvier, Bestanden af tyre og stude var på 200.000 stk. den 31. december 2023, hvilket var 3,8 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,6 pct. til 622.000 stk., hvoraf de 177.000 stk. var drægtige. Det største fald ses i dyr under 1 år, hvilket skyldtes færre fødte, og en stigning i eksporten af levende dyr. Antallet af ammekøer faldt med 5,9 pct. og udgør nu 66.000 stk. , Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, de fleste slagtes, når de er omkring et år. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller andre bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtekalve. I modsætning hertil bliver de fleste kviekalve på bedriften, hvor de skal erstatte de nuværende køer. I 2023 blev der slagtet 440.000 kreaturer i Danmark, og der blev eksporteret omtrent 105.000 kreaturer, hvoraf de 50.000 var kalve under 2 måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ANI41, ., Økonomien i mælkeproduktion var god i 2022, De seneste tal om økonomien på bedrifter med mælkeproduktion for 2022 var de bedste nogensinde. De konventionelle heltidsbedrifter klarede sig bedst med et gennemsnitligt driftsresultat på 4,8 mio. kr., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, . , I 2023 er mælkeprisen derimod faldet betydeligt, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS21, ., Kvægbestanden,  , 2022, 2023, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2022, - 31. dec. 2023,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 466, 400, 1, 456, 598, 1, 453, 530, 1, 447, 309, 1, 434, 872, -31, 528, -2,2, Tyre og stude, 208, 243, 207, 143, 205, 698, 201, 708, 200, 269, -7, 974, -3,8, Under ½ år, 97, 526, 94, 686, 98, 364, 98, 980, 95, 462, -2, 064, -2,1, ½ år-1 år, 78, 455, 76, 893, 68, 629, 67, 300, 73, 093, -5, 362, -6,8, 1-2 år, 22, 654, 25, 618, 27, 542, 24, 615, 22, 158, -, 496, -2,2, 2 år og over, 9, 608, 9, 946, 11, 163, 10, 813, 9, 556, - 52, -0,5, Kvier, 631, 549, 626, 231, 622, 767, 627, 449, 621, 618, -9, 931, -1,6, Under ½ år, 173, 819, 167, 245, 167, 240, 169, 434, 168, 331, -5, 488, -3,2, ½ år-1 år, 160, 627, 165, 867, 163, 387, 158, 015, 158, 630, -1, 997, -1,2, 1-2 år, 258, 613, 255, 231, 253, 925, 259, 397, 256, 665, -1, 948, -0,8, 2 år og over, 38, 490, 37, 888, 38, 215, 40, 603, 37, 992, -, 498, -1,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 176, 576, 175, 692, 173, 210, 177, 309, 177, 170, 594, 0,3, 1-2 år, 155, 237, 155, 825, 153, 750, 155, 608, 156, 444, 1, 207, 0,8, 2 år og over, 21, 339, 19, 867, 19, 460, 21, 701, 20, 726, -, 613, -2,9, Køer, 626, 608, 623, 224, 625, 065, 618, 152, 612, 985, -13, 623, -2,2, Malkekøer, 556, 289, 553, 305, 553, 256, 547, 467, 546, 830, -9, 459, -1,7, Ammekøer, 70, 319, 69, 919, 71, 809, 70, 685, 66, 155, -4, 164, -5,9, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2023,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 200, 269, 621, 618, 546, 830, 66, 155, 1, 434, 872, Region Hovedstaden, 4, 779, 10, 172, 6, 713, 2, 925, 24, 589, København og Nordsjælland, 2, 2, 198, 4, 358, 1, 694, 2, 497, 10, 747, Landsdel Bornholm, 2, 581, 5, 814, 5, 019, 428, 13, 842, Region Sjælland, 12, 293, 26, 621, 16, 897, 8, 719, 64, 530, Region Syddanmark, 75, 256, 252, 512, 226, 919, 18, 478, 573, 165, Landsdel Fyn, 13, 135, 35, 089, 26, 446, 4, 129, 78, 799, Landsdel Sydjylland, 62, 121, 217, 423, 200, 473, 14, 349, 494, 366, Region Midtjylland, 59, 575, 188, 665, 166, 175, 19, 743, 434, 158, Landsdel Østjylland, 18, 407, 48, 663, 36, 892, 8, 785, 112, 747, Landsdel Vestjylland, 41, 168, 140, 002, 129, 283, 10, 958, 321, 411, Region Nordjylland, 48, 366, 143, 648, 130, 126, 16, 290, 338, 430, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. januar 2024 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46768

    Nyt

    NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

    Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022

    Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct.  det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40693

    Nyt

    NYT: Færre kommuner har kort ventetid på plejebolig

    Ventetid på plejebolig 2014

    Ventetid på plejebolig 2014, I 88 ud af 96 indberettende kommuner var ventetiden på at få en plejebolig fra den generelle venteliste i 2014 mindre end to måneder. I 2013 var der 92 kommuner, der havde ventetid på under to måneder. I 13 kommuner var der ingen ventetid i 2014, hvilket er næsten samme niveau som i 2013, hvor der var 14 kommuner uden ventetid. I 48 kommuner måtte borgerne vente mellem 1 og 30 dage på en bolig, hvilket er færre end i 2013. Der er til gengæld sket en lille stigning i antal kommuner med ventetid på mellem 31 og 60 dage - fra 26 kommuner i 2013 til 27 kommuner i 2014. 8 kommuner har en ventetid på mere end 60 dage., Lidt flere på den generelle venteliste, I 2014 var der optaget 4.490 personer på den generelle venteliste. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.243 personer. Borgere på den generelle venteliste bliver henvist til den først ledige bolig., I 47 kommuner var ventetiden blevet længere end i 2013. Ventetiden er blevet kortere i 38 kommuner, mens ventetiden i 11 kommuner var på samme niveau., Den gennemsnitlige ventetid i kommunen beregnes på baggrund af de personer, der er visiteret gennem den generelle venteliste, og som i årets løb har fået tildelt en bolig, uanset hvornår visitationen er sket. Personer under 67 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ikke omfattet af plejeboliggarantien. , Flere ønsker frit plejeboligvalg, I 11 kommuner ønskede alle visiterede ældre borgere at foretage frit boligvalg, og der var derfor ingen borgere på den generelle venteliste i disse kommuner. Det vil sige, at borgerene har haft specifikke ønsker, og dermed ikke var en del af den generelle venteliste, hvor kommunen anviser den først ledige bolig. I 48 kommuner lå andelen af borgere, der ønskede frit boligvalg, mellem 81 og 100 pct. I ti kommuner var andelen af ældre, der ønskede at gøre brug af frit plejeboligvalg, på under 20 pct. , I alt ønskede 13.279 borgere i 2014 frit plejeboligvalg mod 12.998 personer året før. , Det frie valg af plejeboliger beregnes som et forhold mellem dem, der i kommunen vælger det frie plejeboligvalg, og samtlige personer i kommunen, der er visiteret, til en plejebolig., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. maj 2015 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19306

    Nyt

    NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2023

    Regnskabsstatistik for gartneri 2023

    Regnskabsstatistik for gartneri 2023, Driftsresultatet for de 478 heltidsgartnerier faldt med 21,8 pct. til 0,8 mio. kr. i gennemsnit for 2023 i forhold til 2022. Det svarer til en afkastningsgrad på 5,3 pct., hvilket kan sammenlignes med 4,4 pct. for heltidslandbrug. Statistikken omfatter både økologiske og konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Gartneri en fortsat mindre del af jordbruget, Gartneriprodukter udgjorde en værdi på 4,6 mia. kr. i 2023, se , www.statistikbanken.dk/LBFI1, . , Det er samme niveau i løbende priser. som for 15 år siden i 2008, mens den samlede værdi af jordbrugets salgsprodukter i perioden er forøget med 38 pct. til 90 mia. kr. Fra 2022 til 2023 blev der 60 færre heltidsgartnerier og antallet, 478, er for første gang lavere end 500 virksomheder. Dertil kommer 311 gartnerier, der karakteriseres som deltidsgartnerier (ejer og ansatte arbejder samlet på gartneriet mindre end, hvad der svarer til en fuldtidsbeskæftiget)., Fremgang for væksthussektoren, For gartnerier med væksthuse var der et forøget bruttoudbytte på 0,5 mio. kr. i forhold til 2022. Det slog fuldt igennem på driftsresultatet, der steg fra 0,5 mio. kr. i 2022 til 1,0 mio. kr. i 2023, da omkostningerne, bl.a. til energi og løn, var på samme niveau. Væksthussektoren omfatter gartnerier med produktion af prydplanter, især potteplanter og udplantningsplanter til haver, og gartnerier med grøntsagsproduktion, især tomater, agurker og krydderurter. Gartnerier med prydplanteproduktion havde i 2023 et driftsresultat på 0,8 mio. kr., mens det var 1,5 mio. kr. for gartnerier med væksthusgrøntsager. Samlet talte sektoren 140 gartnerier., Tilbagegang for frilandssektoren, For de 338 virksomheder med gartneriproduktion på friland steg bruttoudbyttet med 8 pct. til 9,4 mio. kr. Driftsresultatet faldt derimod med 0,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr. Faldet i resultat skyldes øgede løn- og finansieringsomkostninger. Frilandssektoren består af gartnerier specialiseret i hhv. grøntsager, frugt/bær og planteskoler. I frilandssektoren er der antalsmæssigt flest frugtplantager med 163 virksomheder. Men det var gartnerier med frilandsgrøntsager, som havde det højeste driftsresultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit., Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, Antal gartnerier, 173, 163, 140, 386, 375, 338, 559, 538, 478,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 17, 026, 18, 521, 18, 994, 8, 301, 8, 755, 9, 412, 11, 001, 11, 714, 12, 219, - Lønomkostninger, 5, 109, 5, 779, 5, 763, 2, 568, 2, 661, 2, 864, 3, 354, 3, 606, 3, 713, - Energiomkostninger, 1, 818, 2, 182, 2, 079, 183, 284, 270, 689, 859, 800, - Finansieringsomk., 394, 635, 752, 471, 384, 809, 447, 460, 792, Driftsresultat, 1, 006, 499, 1, 020, 1, 107, 1, 166, 644, 1, 076, 964, 754,  , pct., Afkastningsgrad, 7,7, 6,1, 11,3, 4,9, 4,7, 4,1, 5,4, 4,9, 5,3, Soliditetsgrad, ultimo, 44,5, 42,7, 44,1, 40,9, 43,3, 43,4, 41,8, 43,2, 43,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier. 2023,  , Væksthus, Friland,  , Prydplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 94, 41, 82, 163, 68, Væksthusareal (m²), 18, 648, 21, 945, 85, 679, 1, 864, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,5, 91,4, 19,9, 28,6, Arbejdsforbrug (timer), 27, 367, 32, 287, 20, 781, 8, 303, 24, 320,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 19, 082, 20, 894, 17, 744, 3, 890, 13, 511, - Lønomkostninger, 5, 554, 6, 948, 4, 063, 1, 307, 5, 448, - Energiomkostninger, 2, 005, 2, 496, 641, 123, 198, - Finansieringsomk, 760, 828, 1, 942, 259, 762, Driftsresultat, 843, 1, 460, 1, 448, 374, 242,  , pct., Afkastningsgrad, 10,2, 13,6, 5,5, 1,6, 3,6, Soliditetsgrad, ultimo, 46,5, 38,2, 35,5, 48,2, 48,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2024 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49311

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation