Søgeresultat

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014

27. februar 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU, Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014., Fremgang i udenrigshandlen, Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 493,8, 1,3 , 1,0 ,  , 0,1 , 0,5 , 0,4, Import af varer og tjenester, 234,2, 3,8 , 4,0 ,  , -0,5, 0,8 , 0,2, Import af varer, 146,5, 2,7 , 2,4 ,  , 1,0 , 0,3 , -0,5, Import af tjenester, 87,7, 5,6 , 6,7 ,  , -2,8, 1,5 , 1,3, Forsyning i alt, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , -0,1, 0,6 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 261,4, 1,4 , 2,9 ,  , -1,1, 0,4 , 0,8, Eksport af varer, 156,2, -1,8, -0,1,  , 0,8 , -1,0, -0,4, Eksport af tjenester, 105,1, 6,3 , 7,8 ,  , -3,8, 2,6 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,0, 1,3 , 0,4 ,  , 0,4 , -0,2, 0,8, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,2, 1,8 ,  , -4,4, -1,7, 0,5, Andre varer, 102,3, 2,4 , -0,3,  , 1,3 , -0,3, 1,7, Tjenester inkl. turisme, 124,8, 0,9 , 0,8 ,  , 0,2 , 0,0 , 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,3, 1,0 , 1,4 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 95,9, 5,6 , 2,9 ,  , 0,6 , 1,1 , 1,6, Boliger, 19,3, -1,9, 4,5 ,  , -1,2, -0,1, -1,7, Andet byggeri og anlæg, 22,8, 14,3, 3,5 ,  , 2,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,0, 10,4, 4,1 ,  , 0,5 , 1,5 , 1,3, Intellektuelle rettigheder , 25,8, -0,5, 0,1 ,  , 0,3 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -5,4, 0,5 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , 0,0 , 0,2 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 026, 0,9 , 1,0 ,  , 0,4 , 0,1 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:664, fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:64, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014, 27. februar 2015 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt.), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18571

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014

31. marts 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret og eksporten faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 1,1 pct. i fjerde kvartal. Forbruget af varer udover køretøjer steg 2,2 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,3 pct. Anskaffelse af køretøjer steg 0,5 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,5 pct. Der var tilbagegang i boliginvesteringerne, mens der var fremgang for investeringer i andet byggeri og anlæg, maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Den samlede vækst i investeringerne var 3,7 pct. i 2014., Tilbagegang i udenrigshandel, Både importen og eksporten faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal. For både eksporten og importen var der tilbagegang i tjenestehandlen og i varehandlen. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en mindre stigning i importen og et lille fald i eksporten. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 0,1 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer , voksede , med 0,8 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 496,0, 1,5 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 234,3, 3,0 , 3,8 ,  , -0,8, 1,0 , -0,4, Import af varer, 146,0, 2,6 , 2,3 ,  , 0,9 , 0,4 , -0,5, Import af tjenester, 88,2, 3,6 , 6,4 ,  , -3,4, 2,0 , -0,2, Forsyning i alt, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,2, 0,7 , 0,2, Eksport af varer og tjenester, 261,1, -0,1, 2,6 ,  , -1,3, 0,5 , -0,4, Eksport af varer, 155,8, -2,1, -0,3,  , 0,8 , -0,9, -0,7, Eksport af tjenester, 105,3, 3,0 , 7,1 ,  , -4,3, 2,7 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,4, 1,9 , 0,6 ,  , 0,5 , -0,1, 1,1, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,0, 1,9 ,  , -4,5, -1,6, 0,5, Andre varer, 103,2, 3,2 , 0,0 ,  , 1,4 , -0,3, 2,2, Tjenester inkl. turisme, 125,4, 1,3 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,0 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 1,0 , 1,4 ,  , 0,0 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 97,5, 7,2 , 3,7 ,  , 0,8 , 1,2 , 2,5, Boliger, 20,0, 1,6 , 6,5 ,  , 0,4 , 0,8 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 22,6, 13,0, 2,6 ,  , 1,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, 11,3, 4,8 ,  , 1,2 , 0,8 , 1,9, Intellektuelle rettigheder , 26,7, 2,8 , 1,4 ,  , -0,0, 0,5 , 1,3, Lagerforøgelser mv., 3, -5,9, 0,6 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,0, 0,3 , 0,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 025, 0,8 , 0,8 ,  , 0,4 , -0,1, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,1 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til fjerde kvartal 2014. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, firmaernes køb og salg, producentprisindeks for tjenester, industriens salg af varer, energiforsyning samt skatteprovenue. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i første, tredje og fjerde kvartal og ikke revideret i andet kvartal. BNP-væksten for 2014 som helhed er også blevet revideret 0,1 procentpoint op. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 96, fra 27. februar 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 144, , , Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 25. marts. For de seneste kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet (kvt) 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 123, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 118, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014, 31. marts 2015 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt. - revideret), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18953

Nyt

NYT: Langvarig lavvækst i den faste realkapital

Fast realkapital 2014

6. november 2014, De seneste fem år har væksten i den faste realkapital (målt ved nettobeholdningen) været på et lavt niveau med vækstrater mellem 0,2 pct. til 0,6 pct. Til sammenligning har væksten svinget mellem 1,1 pct. og 2,3 pct. i perioden 2000 til 2008, mens væksten i gennemsnit har været 2,0 pct. om året i perioden 1966 til 2013. Væksten i maskiner og transportmidler har været negativ fra 2010 og frem, mens der har været positive vækstrater over gennemsnittet for forskning og udvikling mv. og IKT-kapital (informations og kommunikations-teknologi)., Bygninger og anlæg udgør hovedparten af den faste realkapital, Udviklingen i bygninger og anlæg - som består af boliger, erhvervsbygninger og anlæg og udgør 78 pct. af den samlede faste realkapital - påvirker kraftigt den samlede vækst i den faste realkapital. Således har vækstraterne for bygninger og anlæg været på stort set samme niveau som for fast realkapital i alt og svinget mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. fra 2009 til 2013. Den samlede vækst i bygninger og anlæg skyldes vækst i beholdningen af boliger, mens der har været negativ vækst for både erhvervsbygninger og anlæg for alle årene 2009 til 2013., Stor vækst i IKT-kapitalen, IKT-kapitalen, der består af software, it-udstyr og telekommunikationsudstyr, er i gennemsnit vokset me, d 4,2 pct. , om året, fra 2008 til 2013 mod 5,9 pct., om året, i perioden 2004 til 2008. IKT kapital er kendetegnet ved en hurtig afskrivningsprofil og deraf påkrævet hurtig geninvestering, hvis beholdningsniveauerne skal opretholdes., Forskning og udvikling mv. har stor vækst i 2009 og 2010, For 2009 og 2010 har væksten i forskning og udvikling mv. været på hhv. 3,1 pct. og 3,5 pct., hvilket er væsentligt over gennemsnittet for fast realkapital i alt på hhv. 0,6 pct. og 0,3 pct. I 2011 og frem falder vækstraterne for forskning og udvikling mv. til et lavere niveau omkring 1,8 pct. til 1,5 pct. , Manualændring betyder forskning og udvikling nu betragtes som investering, Ved overgangen i september 2014 til nyt nationalregnskab efter den nye nationalregnskabsmanual, ESA2010, blev udgifter til forskning og udvikling (samt militære våbensystemer) som noget nyt betragtet som investering og dermed også tilgang til den fast realkapital. Ved udgangen af 2013 er beholdningsværdien for forskning og udvikling opgjort til 343 mia. kr. , Fast realkapital fordelt efter type (nettobeholdning, ultimo året), 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011*, 2012*, 2013*, løbende priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 147, 4, 375, 4, 493, 4, 658, 4, 799, 5, 011, 5, 395, 5, 704, 5, 876, 5, 524, 5, 741, 5, 920, 6, 039, 6, 071, Bygninger og anlæg, 3, 234, 3, 411, 3, 505, 3, 640, 3, 748, 3, 938, 4, 272, 4, 521, 4, 648, 4, 274, 4, 474, 4, 625, 4, 705, 4, 708, Boliger, 1, 755, 1, 866, 1, 912, 1, 991, 2, 037, 2, 147, 2, 374, 2, 513, 2, 609, 2, 270, 2, 417, 2, 521, 2, 590, 2, 595, Erhvervsbygninger, 971, 1, 019, 1, 053, 1, 080, 1, 115, 1, 173, 1, 250, 1, 320, 1, 320, 1, 293, 1, 318, 1, 343, 1, 353, 1, 355, Anlæg, 508, 526, 540, 569, 597, 619, 648, 688, 719, 711, 740, 761, 762, 758, Maskiner og transportmidler, 637, 667, 670, 687, 702, 704, 730, 770, 791, 796, 791, 797, 813, 821, Transportmidler, 193, 206, 214, 226, 234, 232, 239, 258, 260, 269, 266, 259, 256, 253, Maskiner og militære våbensystemer, 437, 452, 447, 453, 461, 465, 483, 504, 523, 520, 517, 531, 549, 560, Stambesætninger mv., 7, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, IKT-kapital, 103, 106, 110, 112, 116, 119, 127, 132, 136, 137, 141, 148, 159, 168, It-udstyr, 53, 53, 53, 52, 53, 53, 58, 58, 55, 51, 50, 53, 56, 58, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 14, Computer software, 39, 41, 46, 48, 51, 54, 57, 62, 69, 73, 79, 84, 90, 95, Forskning og udvikling mv., 173, 191, 207, 219, 233, 249, 266, 281, 301, 317, 335, 350, 363, 374, Forskning og udvikling, 153, 170, 185, 196, 209, 224, 241, 255, 273, 288, 306, 319, 331, 343, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 14, 13, 14, 14, 13, Originalværker, 10, 10, 11, 11, 11, 12, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 18,  , kædedeværdier, 2010-priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 980, 5, 054, 5, 118, 5, 173, 5, 231, 5, 301, 5, 421, 5, 531, 5, 616, 5, 651, 5, 665, 5, 676, 5, 689, 5, 701, Bygninger og anlæg, 3, 951, 3, 996, 4, 035, 4, 075, 4, 121, 4, 176, 4, 256, 4, 327, 4, 378, 4, 403, 4, 410, 4, 426, 4, 435, 4, 438, Boliger, 2, 038, 2, 060, 2, 083, 2, 112, 2, 150, 2, 202, 2, 265, 2, 320, 2, 354, 2, 378, 2, 394, 2, 420, 2, 437, 2, 450, Erhvervsbygninger, 1, 191, 1, 209, 1, 218, 1, 224, 1, 232, 1, 237, 1, 253, 1, 270, 1, 292, 1, 299, 1, 296, 1, 291, 1, 283, 1, 273, Anlæg, 738, 743, 748, 752, 751, 746, 745, 740, 734, 726, 720, 716, 714, 714, Maskiner og transportmidler, 696, 708, 717, 724, 724, 726, 746, 775, 793, 793, 783, 765, 756, 751, Transportmidler, 198, 206, 215, 222, 222, 225, 233, 245, 257, 269, 271, 264, 259, 258, Maskiner og militære våbensystemer, 494, 497, 498, 497, 496, 494, 506, 524, 529, 516, 504, 493, 489, 485, Stambesætninger mv., 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 7, IKT-kapital, 86, 91, 96, 100, 107, 113, 125, 131, 135, 136, 142, 149, 158, 166, It-udstyr, 35, 36, 38, 39, 42, 44, 51, 53, 52, 50, 51, 54, 57, 60, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 13, 12, 12, 13, 13, 13, 12, 13, 13, 13, 14, 15, Computer software, 40, 42, 46, 50, 53, 56, 60, 64, 70, 73, 78, 81, 87, 91, Forskning og udvikling mv., 250, 262, 271, 275, 279, 286, 293, 297, 309, 319, 330, 336, 341, 346, Forskning og udvikling, 227, 239, 247, 251, 255, 261, 269, 273, 283, 291, 301, 306, 311, 317, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 13, 13, Originalværker, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 15, 16, 16, 17, 16, * Foreløbige tal., Fast realkapital 2014, 6. november 2014 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Alle udgivelser i serien: Fast realkapital, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Opgørelsen af produktionsapparatet omfatter bl.a. bruttobeholdning, nettobeholdning og forbrug af fast realkapital. Ved bruttobeholdning forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort til genanskaffelsespriser for tilsvarende nye kapitalgoder ¿ nyværdien. Nettobeholdningen afspejler markedsprisen af produktionsapparatet, idet der i forhold til bruttobeholdningen er taget højde for slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Forbrug af fast realkapital måler værdien af slid samt teknisk og økonomisk forældelse af produktionsapparatet. Opgørelsen af fast realkapital finder sted enten med udgangspunkt i værdisætning af fysiske beholdninger eller ved PIM (Perpetual Inventory Method). Værdisætning af fysiske beholdningsstørrelser er benyttet for transportmidler samt helt overvejende for boliger og andet byggeri. PIM benyttes til opgørelse af maskiner og inventar, anlæg og software mv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Fast realkapital, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18735

Nyt

NYT: Landbrugets resultat næsten halveret i 2023

Regnskabsstatistik for landbrug 2023

10. juli 2024, Driftsresultatet for heltidslandbrug blev 1,6 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var næsten en halvering i forhold til 3,1 mio. kr. i 2022. Det er alligevel det næstbedste resultat de seneste ti år. Især en stigning i finansieringsomkostninger på 1,0 mio. kr. til 1,7 mio. kr. påvirkede det gennemsnitlige resultat negativt. Finansieringsomkostningerne, med indregnede konverteringsgevinster, ramte i 2022 det laveste niveau siden finanskrisen. Konverteringer af realkreditlån med lav pålydende rente har reduceret landbrugets gæld. Det har i 2023 til gengæld betydet øgede rentebetalinger, hvilket samlet set gav renteudgifter i pct. af gælden på det højeste niveau siden 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, 5.000 færre heltidsbedrifter på ti år, I 2023 var der 6.247 heltidslandbrug. Det er 5.000 færre end for ti år siden, og faldet er sket for konventionelle bedrifter, idet antallet af økologiske heltidsbedrifter er uændret med ca. 630 bedrifter. For bedrifter med svin er der især blevet færre bedrifter specialiseret i slagtesvin. Der var ca. 1.300 bedrifter med specialisering i slagtesvin i 2013, mens der i 2023 var lidt under 600 tilbage. Der er nu flere svinebedrifter (632), hvor specialiseringen er smågriseproduktion., Dårligt vejr og lavere priser, 2023 bød på vanskelige vejrforhold for planteavlen med først tørke i vækstperioden og siden megen nedbør. Samtidig faldt priserne på eksempelvis korn, raps og mælk. Det betød, sammenholdt med førnævnte forøgelse af finansieringsomkostningerne, at driftsresultatet faldt med 2,0 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for driftsform , planteavl, i 2023. For , malkekvæg, faldt driftsresultatet med 2,8 mio. kr. til 2,0 mio. kr. for konventionelle bedrifter og med 2,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. for økologiske bedrifter., Meget stærkt resultat for bedrifter med smågriseproduktion, Smågrise kunne i 2023 afsættes til en gennemsnitpris på 651 kr. for salg til hjemlige aftagere eller til eksport. Det medvirkede til et rekordniveau på 5,2 mio. kr. i driftsresultat for smågriseproducenter, hvilket er 1 mio. kr. bedre end det hidtil bedste år - 2019. For bedrifter specialiseret i slagtesvin (med indkøb af smågrise) faldt driftsresultatet derimod til 1,6 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. året før. Situationen med høje priser på smågrise underbygger dermed udviklingen mod større eksport af grise og færre slagtninger i Danmark og bedrifter med slagtesvin som fx beskrevet i: , Der eksporteres flere grise end der slagtes, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:314)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, - konventionelle driftsformer , Søer med smågriseproduktion, og , Slagtesvin, . Priser beregnet ud fra de anvendte datasæt., Afkastningsgrad og resultat efter ejeraflønning, Afkastningsgraden (, se begreb, ) blev i gennemsnit for heltidslandbrugene 4,5 pct. i 2023. Den varierede fra 2,6 pct. for planteavl til 6,9 pct. for svin (9,6 pct. for smågriseproducenter). For både planteavl, malkekvæg og svin var der positive driftsresultater efter ejeraflønning, hvilket svarer til en positiv opsparing for året., Negativt driftsresultat for deltidsbedrifter, Antalsmæssigt er der med lidt under 10.000 deltidslandbrug flere, end der er heltidslandbrug i Danmark. De er overvejende koncentreret om planteavl og har ikke så stor betydning for den samlede landbrugsproduktion. Driftsresultatet for deltidsbedrifter blev i gennemsnit på -71.000 kr. i 2023 efter tre år i 2020-2022 med positive driftsresultater., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*,  , antal, Bedrifter, 7, 598, 7, 223, 6, 247, 9, 361, 9, 741, 9, 931, 16, 699, 16, 700, 16, 177, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 9, 720, 12, 828, 13, 374, 854, 1, 027, 822, 4, 898, 6, 142, 5, 669, Driftsomkostninger, 8, 022, 9, 650, 10, 702, 703, 756, 841, 4, 041, 4, 610, 4, 649, Resultat af primær drift, 1, 697, 3, 178, 2, 672, 152, 271, -19, 857, 1, 532, 1, 020, Finansieringsomkostninger, 939, 671, 1, 664, 104, 59, 192, 485, 324, 761, Generelle driftstilskud, 532, 557, 616, 137, 127, 140, 319, 315, 324, Driftsresultat, 1, 289, 3, 065, 1, 623, 185, 339, -71, 691, 1, 523, 583, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 793, 2, 574, 1, 110, -1, 166, -245, 364, 1, 214, 279,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,3, 5,8, 4,5, 0,8, 1,7, -0,4, 2,7, 4,8, 3,3, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 26,1, 30,2, 31,0, 45,1, 47,2, 46,5, 31,6, 35,3, 35,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere godt 13.000 små deltidsbedrifter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg, , økologisk,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*,  , antal, Bedrifter, 2, 131, 2, 154, 1, 938, 2, 006, 1, 797, 1, 442, 1, 987, 1, 847, 1, 676, 364, 345, 307,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 5, 688, 7, 492, 7, 319, 14, 350, 19, 065, 23, 041, 10, 808, 15, 426, 14, 840, 10, 701, 14, 066, 12, 732, Driftsomkostninger, 3, 929, 4, 659, 5, 676, 12, 935, 16, 425, 18, 115, 8, 755, 10, 591, 11, 954, 8, 440, 10, 395, 10, 539, Resultat af primær drift, 1, 759, 2, 832, 1, 643, 1, 415, 2, 641, 4, 926, 2, 053, 4, 836, 2, 887, 2, 261, 3, 671, 2, 193, Finansieringsomkostninger, 1, 128, 957, 1, 907, 941, 557, 2, 142, 840, 516, 1, 363, 1, 027, 822, 1, 958, Generelle driftstilskud, 733, 757, 858, 437, 471, 557, 475, 499, 448, 613, 666, 732, Driftsresultat, 1, 363, 2, 632, 595, 911, 2, 556, 3, 340, 1, 688, 4, 819, 1, 971, 1, 847, 3, 515, 967, - bedste fjerdedel, 3, 262, 5, 978, 2, 762, 3, 644, 7, 231, 9, 330, 3, 894, 10, 561, 4, 780, 3, 990, 6, 886, 2, 888, - dårligste fjerdedel, -10, 427, -994, -1, 633, 1, 169, -292, 261, 1, 334, 209, 507, 847, -772, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 927, 2, 205, 137, 417, 2, 075, 2, 830, 1, 127, 4, 258, 1, 403, 1, 312, 2, 956, 388,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,2, 4,7, 2,6, 2,3, 4,1, 6,9, 4,6, 10,6, 5,9, 4,6, 6,5, 4,0, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 31,9, 34,5, 35,0, 24,9, 28,6, 29,3, 19,9, 26,5, 27,0, 20,3, 23,4, 23,7, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for landbrug 2023, 10. juli 2024 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49307

Nyt

Indberetning: Industriens produktion og omsætning

Den nye brancheklassifikation af danske virksomheder – Dansk Branchekode 2025 (DB25) – trådte i kraft 1. januar 2025.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-produktion-og-omsaetning

NYT: Fald i medicinaleksport i oktober

Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020

9. december 2020, Eksporten faldt 6,3 pct. i oktober, mens importen faldt 3,4 pct. Faldet i eksporten er især trukket af et fald i medicinaleksporten i varegruppen kemikalier mv. Set over de seneste tre måneder er både eksporten og importen steget sammenlignet med de foregående tre måneder. Eksporten er i perioden januar-oktober 2020 faldet 2,5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I samme periode er importen faldet 1,3 pct. Det viser tallene for , Udenrigshandel med varer, uden skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Faldet i vareeksporten trukket af medicinalvarer, Den samlede eksport af varer (ekskl. skibe, fly, brændsel) faldt i oktober med 6,3 pct. Eksporten ekskl. , kemikalier og kemiske produkter, , der bl.a. omfatter medicinalvarer, faldt i samme periode med 0,3 pct. Eksporten af kemikalier mv. ligger 8 pct. højere i perioden januar-oktober 2020 end i samme periode sidste år. I oktober faldt eksporten af kemikalier 21 pct. som følge af fald i eksporten til USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For perioden januar-september 2020 er eksporten som led i den løbende kvalitetssikring opjusteret med 0,1 mia. kr. og importen opjusteret med 0,8 mia. kr. , Udenrigshandel fordelt på varegrupper. Oktober 2020,  , Oktober,  , Procentvis ændring ift., foregående periode,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr., ændring i pct. sæsonkorr., pct., Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 5,4, 5,1,  ,  ,  ,  , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 51,5, 49,2, 1,1, -3,4, 4,2, -1,3, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,3, 6,8, -5,1, -4,6, -0,7, -1,4, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,6, 1,8, 2,1, -0,6, 1,7, -0,8, Kemikalier og kemiske produkter , 7,1, 7,0, 0,3, -4,5, 0,0, 6,6, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,6, 7,0, 4,3, -5,9, 4,7, -2,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,6, 12,3, 1,2, -1,5, -1,2, 0,8, Transportmidler ekskl. skibe mv., 5,1, 4,6, 11,8, -6,3, 24,9, -14,3, Færdigvarer og andre varer, 10,1, 9,6, -1,1, -1,2, 10,8, -2,3, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 56,9, 54,3, 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 11,2, 10,3, 3,3, -6,6, 1,7, 1,5, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,0, 2,2, 8,9, 4,8, 24,8, -13,2, Kemikalier og kemiske produkter , 13,3, 12,9, 12,9, -21,4, -7,7, 8,1, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,6, 5,0, -2,0, 1,1, 2,2, -4,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,3, 12,4, -0,4, 4,7, -3,2, -12,4, Transportmidler ekskl. skibe mv., 2,1, 2,0, 5,5, 1,0, 11,0, -5,0, Færdigvarer og andre varer, 10,4, 9,6, 4,3, -1,4, 11,2, -4,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Handelsbalancen i alt , 4,4, 4,1,  ,  ,  ,  , Import i alt, 54,7, 52,4, 0,8, -1,6, 4,4, -4,5, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,6, 2,6, -16,2, 39,9, 21,2, -35,3, Skibe, fly mv., 0,5, 0,5,  ,  ,  ,  , Eksport i alt, 59,1, 56,5, 5,4, -5,0, 0,8, -4,6, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,0, 2,0, 28,6, 45,2, 18,1, -45,6, Skibe, fly mv., 0,1, 0,1,  ,  ,  ,  , 1, August-oktober 2020 i forhold til maj-juli 2020. , 2, Januar-oktober 2020 i forhold til januar-oktober 2019, ændring i faktiske tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Udenrigshandel med varer fordelt på lande (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). Oktober 2020,  , Import,  , Eksport,  , Sæson-, korr.,  , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , Sæsonkorr.,  , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2,  , mia. kr.,  , ændring i pct. sæsonkorr., pct.,  , mia. kr.,  , ændring i pct. sæsonkorr., pct., I alt , 49,2,  , 1,1, -3,4, 4,2, -1,3,  , 54,3,  , 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, EU, 35,5,  , 0,8, -0,3, 3,5, -0,7,  , 29,0,  , -0,5, -0,1, 2,4, -3,6, Tyskland, 11,3,  , 7,0, 0,0, -1,0, -3,5,  , 8,1,  , 0,7, 1,9, 9,2, -12,8, Sverige, 6,0,  , -5,3, -3,5, 3,3, 1,5,  , 5,4,  , 4,2, 3,1, 4,8, -4,8, Nederlandene, 4,3,  , 0,0, 0,9, 2,5, 3,8,  , 2,4,  , -37,2, -2,6, -32,9, 24,2, Frankrig, 1,6,  , 1,3, -5,5, 3,9, -3,4,  , 2,2,  , -2,1, 4,9, 5,9, -4,9, Verden , uden for EU, 13,7,  , 1,6, -10,5, 5,9, -2,7,  , 25,3,  , 11,1, -12,5, -1,6, -1,4, Norge, 1,3,  , 0,3, -1,8, 3,4, -4,7,  , 3,5,  , 5,3, -2,0, -2,2, -3,0, Storbritannien, 1,6,  , -5,9, -3,9, 8,6, -10,7,  , 2,9,  , 7,6, -0,4, 9,2, -21,3, USA, 1,0,  , -1,7, -28,8, -7,5, -2,9,  , 4,3,  , 75,9, -46,7, -15,9, 5,9, Kina, 4,2,  , 1,4, -5,9, -1,2, 6,0,  , 3,3,  , -12,4, -1,8, 8,1, 16,9, Rusland, 0,4,  , 4,6, 25,4, -8,8, -12,6,  , 0,4,  , -3,8, -32,5, 9,6, -7,0, BRIIKS, 3, 5,1,  , 2,0, -8,7, -0,5, 2,0,  , 4,7,  , -16,0, 0,2, 5,4, 6,2, 1,2 Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af Nyt'er om udenrigshandel og betalingsbalancen, Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over udenrigshandel med varer samt rejser nye spørgsmål. Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, og man bliver derfor nødt til at bruge betalingsbalancens opgørelser for at få belyst den samlede udenrigshandel med udlandet. Fra næste udgivelse nedlægges udgivelserne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester,, men serierne integreres i en ny samlet serie: , Betalingsbalance og udenrigshandel, Den nye serie vil tage udgangspunkt i betalingsbalancens princip for opgørelse af udenrigshandel, som bl.a. adskiller sig fra udenrigshandel med varer, ved at følge et ejerskifteprincip i stedet for et grænsepassageprincip. Detaljeringsgraden i den månedlige offentliggørelse af betalingsbalancen øges for både udenrigshandel med varer og tjenester. Første offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalance og udenrigshandel, vil blive offentliggjort 11. januar 2021. , COVID-19: Tidlige indikatorer for varehandel, Som led i belysning af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne offentliggørelse. , Se mere på , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Andre indikatorer for eksport, Industriens produktion og omsætning, udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. , Udenrigshandel med varer, omfatter kun varer, der krydser den danske grænse. Endvidere er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem tidspunktet for grænsepassage og tidspunktet for salget. Fx kan varerne udføres og oplægges på lager. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020, 9. december 2020 - Nr. 458, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med varer (md), Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31095

Nyt

NYT: Fortsat flere flypassagerer

Luftfart 4. kvt. 2015

19. februar 2016, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne fortsatte med at stige i fjerde kvartal 2015, hvor der i alt var 37.000 eller 1 pct. flere passagerer end i tredje kvartal. Den internationale rutetrafik forblev næsten uændret i perioden, mens den nationale rutetrafik steg med 8.000 eller 2 pct. passagerer. Til sammenligning rejste 7.000 eller 2 pct. flere passagerer i samme periode med charter- og taxifly fra de danske lufthavne. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Størst stigning i København og Aalborg, I 2015 rejste der næsten 16 mio. passagerer fra de danske lufthavne, hvilket er en stigning på 532.000 eller 3 pct. sammenlignet med 2014. , Københavns Lufthavn havde 13,3 mio. passagerer i 2015, hvilket er en stigning på 491.000 eller 4 pct. i faktiske tal i forhold til året før. Antallet af passagerer steg med 25.000 eller 4 pct. i Aalborg Lufthavn, mens Billund Lufthavn havde 28.000 eller 2 pct. flere passagerer. Aarhus Lufthavn havde 29.000 eller 14 pct. færre passagerer i 2015 sammenlignet med 2014. , På udenrigsflyvninger steg antallet af passagerer, som rejste fra Københavns Lufthavn i 2015, sammenlagt med 515.000 eller 5 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 37.000 eller 4 pct. flere flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm og Oslo, Til sammenligning kan det oplyses, at 11,6 mio. passagerer rejste fra Arlanda (Stockholm) i 2015, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til året før. 14,8 mio. passagerer rejste fra Gardemoen (Oslo) i 2014, og i månederne januar-september 2015 har der været en stigning på 1,7 pct. i forhold til samme periode året før., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015 - 4. kvt. 2015,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 789, 3, 803, 3, 952, 4, 078, 4, 115, 37, 1, National rutetrafik, 435, 431, 442, 446, 454, 8, 2, International rutetrafik, 3, 021, 3, 034, 3, 163, 3, 316, 3, 320, 4, 0, Charter- og taxitrafik, 328, 330, 336, 327, 334, 7, 2, Anm. 1: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres for sig., Anm. 2: Vedr. begrebet chartertrafik, se afsnittet om kilder og metoder., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2014, 2015, Ændring,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt. 2014 - 4. kvt. 2015,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 531, 3, 221, 4, 194, 4, 688, 3, 848, 317, 9, National, 466, 419, 486, 469, 481, 15, 3, International, 3, 065, 2, 803, 3, 707, 4, 219, 3, 367, 302, 10, Rutetrafik i alt, 3, 300, 2, 951, 3, 852, 4, 199, 3, 610, 310, 9, National, 448, 399, 463, 446, 465, 17, 4, International, 2, 852, 2, 552, 3, 389, 3, 753, 3, 145, 293, 10, Charter- og taxitrafik, 228, 268, 336, 484, 234, 6, 3, National, 17, 19, 20, 20, 15, -2, -11, International, 211, 249, 316, 464, 219, 8, 4, Anden trafik, 3, 3, 6, 6, 5, 2, 85,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 966, 2, 696, 3, 462, 3, 860, 3, 257, 291, 10, National rutetrafik, 236, 209, 246, 239, 244, 8, 4, International rutetrafik, 2, 608, 2, 334, 3, 047, 3, 377, 2, 887, 279, 11, Charter- og taxitrafik mv., 122, 152, 169, 244, 126, 4, 3, Billund, 284, 267, 403, 496, 291, 7, 2, National rutetrafik, 21, 19, 25, 30, 26, 5, 22, International rutetrafik, 189, 168, 261, 293, 190, 1, 0, Charter- og taxitrafik mv., 73, 80, 117, 173, 75, 2, 2, Aalborg, 159, 151, 194, 209, 178, 19, 12, National rutetrafik, 107, 95, 104, 99, 110, 3, 3, International rutetrafik, 37, 37, 58, 63, 49, 12, 33, Charter- og taxitrafik mv., 16, 19, 32, 48, 19, 3, 21, Aarhus, 47, 42, 51, 45, 45, -2, -5, National rutetrafik, 29, 25, 27, 22, 27, -2, -6, International rutetrafik, 16, 12, 19, 16, 16, 0, -1, Charter- og taxitrafik mv., 2, 5, 5, 7, 2, 0, -19, Øvrige lufthavne, 74, 67, 84, 78, 77, 3, 4, National rutetrafik, 56, 50, 61, 56, 58, 2, 4, International rutetrafik, 1, 1, 4, 4, 3, 2, 102, Charter- og taxitrafik mv., 17, 15, 19, 18, 16, -1, -5, Luftfart 4. kvt. 2015, 19. februar 2016 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20645

Nyt

NYT: Danmark lever sikkert op til begge ØMU-kriterier

ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version)

4. oktober 2019, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Der var overskud på de offentlige finanser i 2018, og samtidig udgjorde ØMU-gælden kun 34,2 pct. af BNP ved udgangen af 2018. ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. De seneste fire års faldende ØMU-gæld skyldes især et fald i den statslige del af den offentlige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60 pct. af BNP, mens et underskud på den offentlige saldo ikke må være større end 3 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, ., ØMU-overskud på 0,6 pct. af BNP, Danmark havde et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 12,4 mia. kr. i 2018 svarende til 0,6, pct. af BNP. I 2017 var der ligeledes et overskud på ØMU-saldoen på 1,4 pct. af BNP. Det lavere overskud i 2018 skyldes især, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,6 mia. kr. i 2018. , ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,2, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,6,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 759,3, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 12,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, og , edp4, ., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version), 4. oktober 2019 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29396

Nyt

NYT: Udgifter til sundhed stiger

Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015

15. marts 2016, De foreløbige regnskaber fra kommuner og regioner viste, at nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet steg med 2 pct. fra 2014 til 2015. De samlede nettodriftsudgifter udgjorde 462 mia. kr. i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2014. Ud af de samlede nettodriftsudgifter udgjorde sundhedsområdet 23 pct. svarende til 107 mia. kr. Dermed udgjorde kommunernes og regionernes nettodriftsudgifter til sundhed 5 pct. af det samlede BNP for 2015. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 78 mia. kr. til sygehuse, 21 mia. kr. til sygesikring og 8 mia. kr. til andre sundhedsopgaver som fx kommunal tandpleje og genoptræning., Stigning i udgifter til lægehjælp og medicin, Inden for området for sygesikring udgjorde nettodriftsudgifter til lægehjælp og medicin 17 mia. kr., hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til året før. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 8 mia. kr. til almen lægehjælp, 3 mia. kr. til speciallægehjælp og 6 mia. kr. til medicin., Lille stigning i udgifter til folkeskolen, Kommunernes største udgiftspost er børn og unge, hvor de samlede nettodriftsudgifter var på 95 mia. kr. Folkeskoleområdet alene havde nettodriftsudgifter på 54 mia. kr., og det udgjorde en stigning på 1 mia. kr. i forhold til 2014. De øvrige nettodriftsudgifter fordelte sig med 27 mia. kr. til dagtilbud (daginstitutioner og klubber) og 14 mia. kr. til børn og unge med særlige behov (døgnanbringelser og forebyggende foranstaltninger). Disse områder havde nettodriftsudgifter på samme niveau som 2014. , Kommunernes anlægsudgifter faldt, Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet var på 15 mia. kr. i 2015, og det er et fald på 1 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Nettoanlægsudgifterne på 15 mia. kr. fordelte sig med 5 mia. kr. til folkeskolen og daginstitutioner, 4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 1 mia. kr. til ældreboliger, 1 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne og 4 mia. kr. til andre områder., Drifts- og anlægsregnskaber for kommuner og regioner,  , 2014, 2015*,  , Udgifter, Indtægter, Netto, Udgifter, Indtægter, Netto,  , mio. kr., Kommunernes driftsvirksomhed , 412, 630, 64, 484, 348, 145, 414, 881, 62, 164, 352, 717, Børn og unge, 112, 710, 19, 131, 93, 579, 113, 353, 18, 758, 94, 596, Voksne med særlige behov, 84, 834, 18, 697, 66, 137, 86, 383, 18, 718, 67, 665, Medfinansiering af sundhedsvæsenet, 20, 056, 0, 20, 056, 19, 964, 0, 19, 964, Sundhed, 7, 700, 387, 7, 313, 7, 987, 444, 7, 543, Kontante ydelser, 1, 88, 536, 2, 149, 86, 387, 89, 995, 1, 981, 88, 015, Transport og infrastruktur, 11, 173, 2, 785, 8, 388, 10, 985, 2, 534, 8, 450, Arbejdsmarked, 12, 856, 1, 051, 11, 805, 10, 670, 736, 9, 934, Administration, 2, 37, 688, 3, 356, 34, 332, 38, 364, 3, 100, 35, 265, Andre områder, 37, 076, 16, 927, 20, 149, 37, 180, 15, 893, 21, 286, Kommunernes statsrefusion , -, 29, 501, -29, 501, -, 29, 332, -29, 332, Kommunernes anlægsvirksomhed, 20, 278, 4, 401, 15, 877, 21, 418, 6, 842, 14, 576, Børn og unge, 5, 869, 409, 5, 460, 5, 116, 106, 5, 010, Voksne med særlige behov, 1, 597, 290, 1, 307, 1, 408, 56, 1, 353, Transport og infrastruktur, 4, 460, 357, 4, 104, 4, 745, 615, 4, 130, Administration, 1, 405, 134, 1, 271, 1, 492, 135, 1, 356, Andre områder, 6, 947, 3, 212, 3, 735, 8, 656, 5, 929, 2, 727, Regionernes driftsvirksomhed , 122, 420, 15, 261, 107, 159, 124, 565, 15, 118, 109, 446, Sundhed, 107, 756, 10, 357, 97, 399, 109, 522, 10, 268, 99, 253, Sociale tilbud og specialundervisning, 4, 136, 4, 147, -11, 4, 100, 4, 136, -36, Tilskud til kollektiv trafik, 1, 600, 108, 1, 492, 1, 574, 99, 1, 476, Administration, 2, 7, 521, 487, 7, 034, 7, 914, 490, 7, 424, Andre områder, 1, 406, 162, 1, 244, 1, 455, 125, 1, 330, Regionernes statsrefusion , -, 1, 770, -1, 770, -, 1, 689, -1, 689, Regionernes anlægsvirksomhed , 7, 012, 2, 063, 4, 949, 6, 785, 3, 301, 3, 484, Sygehuse, 6, 266, 2, 016, 4, 250, 6, 524, 3, 271, 3, 253, Andre områder, 747, 47, 699, 261, 30, 231, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., * Foreløbige tal., 1, Førtidspensioner, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, boligstøtte, løntilskud til fleksjob, dagpenge til forsikrede ledige, revalidering m.m. , 2, Inklusive tjenestemandspensioner og lønpuljer., Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015, 15. marts 2016 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners foreløbige regnskaber, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for kommunernes og regionernes foreløbige regnskaber udarbejdes på grund-lag af detaljerede regnskabsoplysninger. Indberetningsniveauet er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21159

Nyt

NYT: Tjenester fylder mest i byggeriets køb

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013

22. maj 2015, Inden for byggeriet bruger virksomhederne flere penge på tjenester som fagentrepriser og transport end på fysiske varer som træ og cement. I 2013 købte virksomheder inden for byggeriet ind for 124 mia. kr., hvoraf 68 mia. kr. eller 55 pct. blev brugt på tjenester, mens 55 mia. kr., svarende til de resterende 45 pct., blev anvendt på varer. Inden for byggeriets brancher fyldte indkøb af tjenester mest hos byggeentreprenører, mens bygningsinstallation var den eneste branche, hvor køb af varer fyldte mere end køb af tjenester., Fagentrepriser er de mest købte tjenester, I byggeriet udgjorde køb af , fagentrepriser, 66 pct. af det samlede tjenestekøb på 68 mia. kr., efterfulgt af udgifter til , drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., med 9 pct. Herefter kom , produktionsrelaterede tjenester, med 8 pct. og , transport, med 5 pct. , Træ og cement er de mest købte varer, På varesiden blev der i byggeriet købt mest , træ og varer af træ, , der fyldte 14 pct. af det samlede køb af varer på 55 mia. kr. Dernæst kommer køb af , varer af cement, gips, sten o.l, . med 8 pct. og , varer af jern og stål, med 7 pct., Anlægsentreprenørerne købte mest , varer af cement, gips, sten o.l.,, som udgjorde 22 pct. af branchens varekøb. Bygningsinstallation købte mest , elektriske maskiner og apparater, (15 pct.) og , varer af jern og stål, (15 pct.), mens virksomhederne inden for bygningsfærdiggørelse, der bl.a. omfatter tømrere, malere og glarmestre, købte mest, træ og varer af træ, (45 pct.)., Branchernes varekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , branchens samlede varekøb i mio. kr., Køb af varer i alt, 55, 376, 14, 448, 4, 534, 18, 184, 12, 190, 6, 021, Træ og varer af træ, 7, 763, 2, 005, 10, 13, 5, 452, 282, Varer af cement, gips, sten o.l., 4, 158, 903, 1, 008, 374, 883, 990, Varer af jern og stål, 3, 961, 411, 188, 2, 752, 495, 115, Elektriske maskiner og apparater, 2, 940, 39, 117, 2, 784, 0, 0, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber , 2, 907, 301, 225, 2, 293, 44, 44, Plast og plastvarer, 2, 897, 352, 484, 1, 080, 379, 600, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 2, 103, 84, 0, 1, 990, 29, 0, Jern og stål, 2, 096, 479, 487, 327, 91, 712, Diverse kemiske produkter, 1, 796, 1, 006, 5, 2, 40, 744, Andre varegrupper, 8, 983, 1, 896, 797, 2, 085, 2, 568, 1, 637, Ikke-fordelte varer, 6, 670, 2, 009, 652, 2, 481, 968, 560, Handelsvarer, 9, 102, 4, 962, 560, 2, 003, 1, 241, 336, Branchernes varekøb, inklusive handelsvarer og ikke-fordelte varer. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens varekøb, Køb af varer i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Træ og varer af træ, 14, 14, 0, 0, 45, 5, Varer af cement, gips, sten o.l., 8, 6, 22, 2, 7, 16, Varer af jern og stål, 7, 3, 4, 15, 4, 2, Elektriske maskiner og apparater, 5, 2, 11, 6, 3, 10, Plast og plastvarer, 5, 2, 5, 13, 0, 1, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber, 5, 0, 3, 15, 0, 0, Jern og stål, 4, 3, 11, 2, 1, 12, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 4, 1, 0, 11, 0, 0, Salt; jord- og stenarter; gips, kalk og cement, 3, 4, 14, 0, 0, 7, Andre varegr. inkl. handelsvarer og ikke fordelte varer, 45, 65, 30, 36, 40, 47, Anm.: Andelene er beregnet udelukkende af det køb, som er indberettet fordelt på varekoder., Branchernes tjenestekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens tjenestekøb, Køb af tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Fagentrepriser, 66, 75, 52, 43, 77, 65, Drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., 9, 4, 9, 21, 8, 9, Produktionsrelaterede tjenester, 8, 10, 15, 7, 3, 7, Transport, 5, 2, 10, 4, 2, 9, Ikke-fordelte udgifter til tjenester, 4, 3, 3, 6, 3, 4, It-tjenester, 2, 1, 3, 5, 1, 1, Forsikring og sikkerhedstjenester, 2, 1, 2, 4, 2, 2, Personale, 2, 1, 1, 5, 2, 1, Administration, 2, 2, 2, 3, 1, 1, Salg og marketing, 1, 1, 2, 2, 1, 0, Byggeriets køb af varer og tjenester 2013, 22. maj 2015 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byggeriets køb af varer og tjenester, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Statistik­dokumentation, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19279

Nyt