Søgeresultat

Kontakt vores informationsspecialister

Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik, kan du kontakt vores informationsspecialister.

https://www.dst.dk/da/informationsservice/informationsspecialister

Verdensmål Indikator: 2.2.2 - Udbredelse af fejlernæring

Udbredelse af fejlernæring (vægt i forhold til højde >+2 eller <-2 standardafvigelse fra WHO's (Verdenssundhedsorganisationen) gennemsnitlige vækststandarder for børn under 5 år, opdelt efter type (afmagring og overvægt), Forklaring, Der findes efter vores viden ikke samlede data for udbredelse af fejlernæring i Danmark. Sundhedsplejerskerne og praktiserende læger registrerer det, men samlet data er ikke tilgængeligt., Senest opdateret:, 11-12-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-02/indikator-2

Teoretisk statistik

Kan I hjælpe med min opgave om teoretisk statistik?, Danmarks Statistik svarer gerne på spørgsmål om statistikker, vi selv udarbejder og om muligt hvad andre statistikproducenter i ind- og udland offentliggør., Vi kan desværre ikke påtage os at besvare generelle spørgsmål om teoretisk statistik., Prøv i stedet at henvende dig til dit lokale folkebibliotek,  , CBS Bibliotek,   eller , ASB Bibliotek, , som har litteratur om emnet., På , bibliotek.dk,  kan du søge efter bøger og artikler om teoretisk statistik og se hvilke biblioteker, der har materialet hjemme.

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/teori

Ofte stillede spørgsmål

NYT: Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

23. september 2020, Normeringstallene (antal børn pr. voksen) på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for 2019 var for de 3-5-årige (børnehave) 6,1, hvilket er en fremgang fra 6,2 i 2018. For de 0-2-årige (vuggestue) var normeringstallet på 3,1, hvilket er uændret i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Flere børn og ansatte i 2019 sammenlignet med 2018, I 2019 var der en merindskrivning af vuggestuebørn på ca. 950 og af børnehavenbørn på ca. 1.850. Samlet set var der tale om en merindskrivning på ca. 2.800 børn i landets daginstitutioner, hvilket i forhold til 2018 gav et forøget antal børn på 1,3 pct. på tværs af vuggestuerne og børnehavehaverne.Tilsvarende var der ansat flere pædagogiske medarbejdere i de kommunale og selvejende vuggestuer og børnehaver i 2019 sammenlignet med 2018. Samlet var der, for ledere, pædagoger og medhjælpere, ansat ca. 850 pædagogiske medarbejdere mere, hvilket svarer til en forøgelse på 1,8 pct. Merindskrivningen af de ca. 2.800 børn ville med 2019-normeringer forudsætte meransættelse af ca. 620 pædagogiske medarbejdere. Da der var ansat ca. 850 flere, var der således en reel fremgang på ca. 230 ansatte i dagtilbudsområdet. De angivne tal for børn og ansatte er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Hvornår flytter et barn fra vuggestue til børnehave?, På tværs af landets kommuner, er der forskel på hvornår et barn flyttes fra en vuggestue til en børnehave. Den kommune, der flytter børnene tidligst, er Brøndby Kommune, som flytter børnene, når de er to år og otte måneder. I Tårnby, Vallensbæk og Fredericia flyttes børnene til gengæld først, når de er tre år og en måned. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Kilde: Beregningsvariable for 2019 - kan downloades , Fordelingsnøgler i forbindelse med beregning af dagtilbud i 2015-2019, (xlsx)., Siden 2008 er antallet af dagplejebørn halveret, I 2019 blev der på dagplejeområdet passet 31.000 børn af 9.400 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket er det samme som for 2018., Ses der på antallet af dagplejebørn, er der siden 2008 sket en halvering, idet der i 2008 var 63.500 dagplejebørn og i 2019 kun 31.000 dagplejebørn. I forhold til det samlede antal af 0-2-årige i befolkningen de pågældende år, udgjorde dagplejebørnene 31 pct. af disse i 2008, mod 17 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , pas22, og , boern2, ., Børnepasning før skolestart 2019, 23. september 2020 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31992

NYT: Streaming af musik stagnerer

2. juli 2020, Salget af indspillet musik til forbrugerne er steget for syvende år i træk. Stigningen kan især henføres til streamingtjenesterne, der har øget deres salg hvert år siden 2012, hvor de åbnede i Danmark. Væksten i salget af streaming har mere end opvejet det sideløbende fald i salget af musik på fysiske medier og gennem downloads. Men det ser nu ud til, at streamingsalget er stagneret. Frem til 2017 oplevede streamingtjenesterne tocifrede vækstrater, men fra 2018 til 2019 steg salget kun med 9 pct. og fra 2019 til 2020 med blot 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, ., Især de unge streamer musik i dag, Ifølge , Kulturvaneundersøgelsen, er streaming af musik, fx på Youtube, Spotify, Itunes, YouSee o.lign., især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamer. Udbredelsen af streaming falder støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der streamer musik., Musikforlagene forvalter en større andel af musikrettighederne, Når et musikværk afspilles offentligt modtager komponister og sangskrivere (autorerne) en rettighedsbetaling. Rettighedsbetalingen kan enten gå direkte til autoren eller via et forlag, der administrerer musikrettighederne for en eller flere autorer. Siden 2012 er andelen af rettighedsbetalinger, der sker via forlag, steget markant. I 2012 modtog forlagene omkring 68 mio. kr. i rettighedsbetalinger, mens omkring 175 mio. gik direkte til autorerne. I 2019 er det tæt på samme beløb - godt 200 mio. kr. - for de to typer af modtagere. Udviklingen kan være drevet af stigende opmærksomhed på rettighedsbetalingernes betydning og/eller være et resultat af en generel professionalisering af branchen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik3, ., De mest succesfulde autorer er mellem 30 og 49 år, Statistikken opgør rettighedsindtægternes fordeling efter autorernes køn og alder for de autorer, hvis musikrettigheder ikke forvaltes af forlag. Over halvdelen af rettighedsindtægterne går til autorer mellem 30 og 49 år i både 2012 og 2019. Men der er sket en glidning, idet rettighedsbetalingerne til de 30-39 årige er faldet fra 60 mio. kr. i 2012 til 42 mio. kr. i 2019, mens rettighedsbetalingerne til de 40-49 årige er steget fra 40 mio. kr. til 75 mio. kr. Dette kan skyldes, at en gruppe komponister og sangskrivere er blevet ældre, men fortsat er succesfulde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik4, ., Ny statistik om livemusik, Den 3. juli offentliggør Danmarks Statistik for første gang live-musik statistikken, der viser, hvor mange koncerter der bliver afholdt årligt, hvor mange koncertgæster der overværer koncerterne og hvem koncertgæsterne er. , Musik 2019, 2. juli 2020 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2021, Alle udgivelser i serien: Musik, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne.Der er suppleret med oplysninger fra NCB¿s officielle regnskaber. Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvis statistik som baserer sig på ca. 3.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over. Læs mere om , kulturvaneundersøgelsen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30702

NYT: Flere nye førtidspensionister

1. maj 2018, Dele af denne offentliggørelse var baseret på særudtræk fra Danmarks Statistiks pensionsregister. Siden offentliggørelsen har Danmarks Statistik udvidet statistikbanken med nye tabeller fra særkørslen. I den forbindelse er nogle af opgørelsesprocedurerne fra særudtrækket forbedret. Derfor er der ikke fuld overensstemmelse med de nye statistikbanktabeller. Læs i stedet 2019 opgørelsen en for en opdateret version., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I løbet af 2017 modtog ca. 10.100 personer førtidspension for første gang. Antallet af nye førtidspensionister i 2017 steg dermed med ca. 1.500 personer i forhold til året før, svarende til 17 pct. Således steg tilgangen tydeligt for andet år i træk siden den kraftige tilbagegang i kølvandet på førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. I året efter reformen faldt antallet af nye førtidspensionister med 57 pct. i forhold til året før, idet tilgangen gik fra ca. 15.000 personer i 2012 til ca. 6.500 personer i 2013. Det seneste års tilgang af nye førtidspensionister var således ca. 3.600 personer højere end i 2013 og ca. 4.900 personer lavere end i 2012., Stigningen kraftigst blandt 60-64-årige, De nye førtidspensionister i 2017 bestod af ca. 2.000 18-39-årige, ca. 6.100 40-59-årige og ca. 2.100 60-64-årige. Stigningen i 2017 for de 18-39-årige endte på 14 pct., hvilket var en opbremsning i forhold til de seneste års vækst, mens årsvæksten for de 40-59-årige på 16 pct. kan ses som en forlængelse af en tiltagende vækst. For gruppen af 60-64-årige fortsatte stigningstakten med 22 pct. i 2017, og dermed var tilgangen for andet år i træk på niveau med årene før den kraftige og bredt funderede tilbagegang i 2013. Særligt for de 60-64-årige er også, at antallet af nye førtidspensionister steg markant allerede i 2014. Til sammenligning stagnerede niveauet for de 40-59-årige i årene efter tilbagegangen, mens niveauet for de 18-39-årige fortsatte med at falde ind i 2014. , Udviklingen skal ses i lyset af reformer, Fra 1. januar 2013 medførte en ny førtidspensionsreform, at personer under 40 år i udgangspunktet ikke kan få førtidspension, men i stedet skal deltage i et eller flere ressourceforløb med henblik på at få og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. For personer over 40 år betød reformen, at de som udgangspunkt skal deltage i ét ressourceforløb, inden førtidspension kan tilkendes. Reformen om senere tilbagetrækning gav fra 1. januar 2014 ny ansøgningsmulighed til nedslidte i job med højest fem år til folkepensionsalderen for at søge seniorførtidspension., Andelen af førtidspensionister blandt 18-64-årige falder fortsat, Den relativt lave tilgang af nye modtagere af førtidspension siden januar 2013 har trukket andelen af førtidspensionister blandt de 18-64-årige ned år for år. I januar 2018 modtog ca. 202.000 personer førtidspension i Danmark, hvilket svarede til 5,8 pct. af landets 18-64-årige. Til sammenligning lå andelen næsten uændret omkring 7,0 pct. i femårsperioden frem til januar 2013, idet antallet af førtidspensionister i Danmark lå stabilt og i gennemsnit udgjorde ca. 239.500 personer hvert år., Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank:, PEN11, og , FOLK1A, ., Folke- og førtidspension 2018, 1. maj 2018 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2019, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26799

FRKM225: Nøgletal 2025: Fremskrivning af befolkningens bevægelser

kommune og bevægelsesart
2025-2050 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/FRKM225

Statistikbanktabel

Statistikdokumentation: Arbejdsstandsninger

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsstandsninger 2024 , Tidligere versioner, Arbejdsstandsninger 2023, Arbejdsstandsninger 2022, Arbejdsstandsninger 2021, Arbejdsstandsninger 2020, Arbejdsstandsninger 2019, Arbejdsstandsninger 2018, Arbejdsstandsninger 2017, Arbejdsstandsninger 2014, Arbejdsstandsninger 2013, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Indhold, Statistikken offentliggøres årligt og belyser antal arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Herunder antal berørte ansatte og antal tabte arbejdsdage i løbet af kalenderåret, fordelt på de berørte brancher på hovedniveau. Statistikken formidles årligt via Nyt fra Danmarks Statistik og med en tabel i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indberetningsskemaer udsendes til de 20-25 største offentlige og private arbejdsgivere uden for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og til DA, der i forvejen indsamler data for deres medlemsvirksomheder til en beslægtet opgørelse over omfanget af overenskomststridige arbejdsstandsninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er typisk faglige organisationer og medier. Statistikken har dog relativ lille bevågenhed i medierne. Samtlige indberettede oplysninger (dvs. arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på hovedbrancher) offentliggøres. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er baseret på indberetninger fra udvalgte større arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, vil den ikke være fuldt dækkende for hele det danske arbejdsmarked, men det vurderes, at hovedparten af arbejdsstandsninger i løbet af et år er dækket af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i marts/april, hvilket vil sige ca. 3 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik omkring arbejdsstandsninger er udarbejdet siden ca. 1900, men frem til og med 1995 er kun arbejdsstandsninger med tab af 100 arbejdsdage og derover inkluderet. Fra 1996 er alle arbejdsstandsninger uanset omfang inkluderet. Det betyder, at tallene fra 1996 og frem er fuldt sammenlignelige og af samme grund starter tidsserien i statistikbanken også først i 1996. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne statistikken internationalt. DA offentliggør en tilsvarende statistik over årlige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken offentliggøres tal for arbejdsstandsninger under emnet , Strejker og lockout, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Der indberettes ikke mere detaljerede data, end det der offentliggøres. Med andre ord så offentliggøres alt det indberettede. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsstandsninger

Statistikdokumentation

Handicap og udsatte (voksne)

Data for perioden: 1. kvartal 2022 til og med 4. kvartal 2025 skal være indberettet 14. januar 2026.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/handicap-og-udsatte-voksne

Verdensmål Indikator: 3.b.2 - Nettoudviklingsstøtte - sundhed

10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-2