Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2071 - 2080 af 2252

    Konkurser

    Hvor mange konkurser er der i Danmark, og hvordan ser udviklingen ud? Her kan du se udviklingen i antallet af konkurser i virksomheder fordelt efter branche, geografi, levetid, omsætning og beskæftigelse.  Du kan også se udviklingen i antallet af konkurser og konkursbegæringer på ugebasis., Aktive virksomheder (konkursstatistik) , Virksomheder, der i de seneste fire kvartaler forud for konkursen har haft en omsætning >= 1 million kr. og/eller fuldtidsbeskæftigelse i det seneste kvartal > 0, Konkursbegæring , En konkursbegæring kan indgives af en skyldner (egenbegæring) eller en fordringshaver (kreditorbegæring), når skyldneren er insolvent. Den periodiseres efter modtagelsesdatoen hos Skifteretterne/Sø- og Handelsretten. Begæringerne ligger forud i tid for konkurserklæringerne. Ikke alle begæringer resulterer i en konkurserklæring. Der foreligger ikke yderligere oplysninger om den enkelte konkursbegæring i form af branche, virksomhedsstørrelse (omsætning og beskæftigelse), geografisk lokalisering og lignende, idet oplysninger om skyldneren iht. Konkursloven ikke er offentligt tilgængelige., Nulvirksomheder (konkursstatistik) , Virksomheder, der i de seneste fire kvartaler forud for konkursen har haft en omsætning < 1 million kr. og fuldtidsbeskæftigelse i det seneste kvartal = 0, Konkurser i aktive virksomheder, Her kan du se udviklingen i antallet af konkurser i aktive virksomheder i faktiske og sæsonkorrigerede tal., Hent flere tal i Statistikbanken om Erklærede konkurser (KONK3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 5.2.2026, Opdateres næste gang, 5.3.2026, Kilder, Data om erklærede konkurser leveres fra Statstidende samt det Erhvervsstatistiske Register (ESR). Grunddata om konkurserklæringerne kommer fra Statstidende, mens data om omsætning, beskæftigelse, branche og lokalisering påhæftes fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Se mere i , Bekendtgørelse af konkursloven, Konkursbegæringerne leveres fra Skifteretterne/Sø- og Handelsretten via Domstolsstyrelsen., Nyregistrerede virksomheder udtrækkes fra ESR på baggrund af data fra CVR., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Konkurser, Nøgletal for konkurser, faktiske og sæsonkorrigerede tal, Her kan du se antallet af konkurser i de seneste tre måneder (faktiske og sæsonkorrigerede tal), konkursramte job, konkursramt omsætning og gennemsnitlig levetid., Erklærede konkurser efter nøgletal og tid, 2025M11, 2025M12, 2026M01, Konkurser i alt (A+B+D), 928,0, 492,0, 372,0, Konkurser i alt, sæsonkorrigeret direkte, 555,1, 498,8, 479,3, Samlet omsætning i konkursramte virksomheder (A3+B1), 1.188,1, 1.394,6, 1.032,7, Samlet beskæftigelse i konkursramte virksomheder (omregnet til fuldtidsansatte) (A2), 743,0, 942,0, 740,0, Gennemsnitlig levetid for konkursramte virksomheder (år), 6,4, 7,8, 7,6, A. Konkurser i virksomheder med beskæftigelse, 186,0, 134,0, 139,0, A1. Konkurser i virksomheder med beskæftigelse, sæsonkorrigeret, 160,0, 149,4, 146,8, A2. Konkurser i virksomheder med beskæftigelse (tabte job), 743,0, 942,0, 740,0, A3. Konkurser i virksomheder med beskæftigelse (omsætning), 928,2, 1.308,7, 963,3, A4. Konkurser i virksomheder med beskæftigelse (levetid), 6,8, 7,9, 8,3, B. Konkurser i virksomheder med omsætning over 1 mio. kr., men uden beskæftigelse, 41,0, 26,0, 22,0, B1. Konkurser i virksomheder med omsætning over 1 mio. kr. , men uden beskæftigelse (omsætning), 228,8, 69,5, 55,1, B2. Konkurser i virksomheder med omsætning over 1 mio. kr. , men uden beskæftigelse (levetid), 5,8, 9,2, 5,9, C. Konkurser i aktive virksomheder ( A+B), 227,0, 160,0, 161,0, C1. Konkurser i aktive virksomheder, sæsonkorrigeret, 195,4, 174,5, 175,4, C2. Konkurser i aktive virksomheder (omsætning, A3+B1), 1.157,1, 1.378,2, 1.018,5, C3. Konkurser i aktive virksomheder (levetid), 6,6, 8,1, 7,9, D. Konkurser i virksomheder uden beskæftigelse og omsætning under 1 mio. kr. (Nulvirksomheder), 701,0, 332,0, 211,0, D1. Konkurser i virksomheder uden beskæftigelse og omsætning under 1 mio. kr. (levetid), 6,3, 7,6, 7,4, Hent flere tal i Statistikbanken om Erklærede konkurser (KONK3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 5.2.2026, Opdateres næste gang, 5.3.2026, Kilder, Data om erklærede konkurser leveres fra Statstidende samt det Erhvervsstatistiske Register (ESR). Grunddata om konkurserklæringerne kommer fra Statstidende, mens data om omsætning, beskæftigelse, branche og lokalisering påhæftes fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Se mere i , Bekendtgørelse af konkursloven, Konkursbegæringerne leveres fra Skifteretterne/Sø- og Handelsretten via Domstolsstyrelsen., Nyregistrerede virksomheder udtrækkes fra ESR på baggrund af data fra CVR., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Konkurser, Konkurser og konkursbegæringer pr. uge eksperimentel statistik, Denne statistik kategoriseres som 'eksperimentel statistik'. I , statistikdokumentationen,  fremgår det mere præcist, hvad der ligger i statistikkens eksperimentelle status. Det kan fx være, at metoderne ikke er helt gennemtestede, eller at der anvendes nye datakilder. , Læs om Danmarks Statistiks arbejde med eksperimentel statistik, . , Her kan du på ugebasis se udviklingen i antallet af konkurser og konkursbegæringer., Hent flere tal i Statistikbanken om Konkurser (eksperimentel statistik) (KONK10E), Mere om figuren, Seneste opdatering, 9.2.2026, Kilder, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen , Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Konkurser, Statistikken Konkurser belyser udviklingen i antallet af erklærede konkurser samt udvalgte karakteristika for de konkursramte virksomheder. Udviklingen i disse tal anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikken blev etableret i 1979. I 2009 blev statistikken omlagt fra en optællingsbaseret til en registerbaseret metode. Sammen med konkurserne offentliggøres indeks over nyregistrerede virksomheder fra 2015 og frem, der tilsammen udgør Eurostats månedlige erhvervsdemografi., På eksperimentel basis opgøres antal konkursbegæringer som en højfrekvent indikation på den kommende udvikling i erklærede konkurser. Der er data fra 2011., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Konkurser, Nyregistrerede virksomheder og konkurser, Statistikken Nyregistrerede virksomheder og konkurser har til formål at give et overordnet og internationalt sammenligneligt billede af, hvor mange nye virksomheder, der kommer til, og hvor mange, der forsvinder som følge af konkurser. Statistikken udkommer første gang i 2021., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nyregistrerede virksomheder og konkurser, Brug for flere tal om Konkurser?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om konkurser., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Simon Bolding Halifax, Telefon: 51 29 21 91, Mail: , sbh@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/konkurser

    Emneside

    NYT: Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2016

    Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016

    13. september 2017, Hver gang en dansk husstand bruger 1.000 kr., går de 326 kr. til , boligbenyttelse mv.,, der dermed udgør mere end 32 pct. af det samlede forbrug. De tungeste poster i , boligbenyttelse mv., udgøres af husleje, beregnet husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme. , Fødevarer, beklædning mv., udgør den næsttungeste post i de danske husstande. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 181 kr., hvor udgifter til fødevarer alene udgjorde 121 kr. Der blev brugt 153 kr. i gennemsnit på posten , fritid, restauranter mv., Det er naturligt, at husstande med flere personer har et højere forbrug end enlige, men ved at nedskalere forbruget til 1.000 kr. kan man se forskellene i forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper., Enlige bruger flest penge på husleje, Enlige med børn brugte i gennemsnit 354 kr. ud af 1.000 kr. på husleje, mens det kostede 397 kr. for enlige uden børn. Det er hovedsageligt enlige med børn, der bor til leje. Husstande med to voksne med børn anvendte i gennemsnit 67 kr. mindre end enlige med børn på , boligbenyttelse mv., Husstande med børn bruger pengene på mad og tøj, Husstande med børn brugte flest penge på , fødevarer, beklædning mv, ., uanset om det var husstande bestående af enlige med børn eller to voksne med børn. De anvendte 195 kr. ud af 1.000 kr. på , fødevarer, beklædning mv., Posten fødevarer udgjorde alene 136 kr. heraf., Husstande uden børn bruger pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne uden børn samt husstande med mindst tre voksne anvendte i gennemsnit mere på , fritid, restauranter mv., end de øvrige husstandstyper. Disse husstandstyper anvendte i gennemsnit 167 kr. ud af de 1.000 kr. på fritid, restauranter mv. , Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2016,  , Hele , landet,  , Enlige , uden børn,  , Enlige , med børn,  , 2 voksne, uden børn,  , 2 voksne, med børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 181, 166, 196, 177, 194, 189, Boligbenyttelse mv., 326, 397, 354, 314, 287, 291, Transport, 136, 110, 116, 144, 142, 154, Kommunikation, 28, 30, 36, 25, 27, 32, Fritid, restauranter mv., 153, 141, 129, 167, 140, 167, Andet, 176, 157, 169, 173, 210, 166, Forbrug fordelt efter husstandstyper. 2016,  , Hele , landet,  , Enlige , uden børn,  , Enlige , med børn,  , 2 voksne, uden børn,  , 2 voksne, med børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , kr. pr. husstand, Forbrug I alt, 300, 480, 187, 468, 246, 764, 340, 985, 417, 211, 454, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 36, 261, 20, 322, 34, 015, 39, 122, 55, 719, 59, 480, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 6, 700, 4, 775, 5, 018, 8, 473, 7, 011, 9, 055, Beklædning og fodtøj, 11, 325, 5, 952, 9, 372, 12, 748, 18, 301, 17, 536, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 98, 046, 74, 384, 87, 320, 107, 180, 119, 858, 132, 367, Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester, 15, 884, 7, 764, 11, 424, 19, 612, 25, 443, 22, 580, Sundhed, 7, 716, 6, 247, 4, 333, 10, 851, 6, 607, 7, 062, Transport, 40, 732, 20, 548, 28, 550, 49, 133, 59, 157, 69, 804, Kommunikation, 8, 497, 5, 676, 8, 837, 8, 645, 11, 238, 14, 611, Fritid og kultur, 29, 053, 17, 298, 21, 078, 36, 407, 35, 427, 45, 894, Uddannelse, 1, 446, 874, 3, 711, 206, 3, 519, 3, 139, Restauranter og hoteller, 16, 942, 9, 074, 10, 852, 20, 429, 23, 058, 30, 061, Andre varer og tjenester, 27, 879, 14, 553, 22, 253, 28, 179, 51, 872, 42, 658,  , antal, Antal personer i husstanden, 2,1, 1,0, 2,5, 2,0, 4,0, 3,7, Heraf voksne, 1,7, 1,0, 1,0, 2,0, 2,0, 3,1, Heraf børn, 0,4, 0,0, 1,5, 0,0, 2,0, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husstande i undersøgelsen, 2, 194, 718, 86, 833, 429, 128, Husstande i Danmark (1.000), 2, 686, 1, 040, 123, 829, 438, 257, Antal personer i Danmark (1.000), 5, 684, 1, 040, 305, 1, 657, 1, 730, 951, Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016, 13. september 2017 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen (foreløbig), Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på stikprøveundersøgelser for to år omfattende over 2.000 private husstande De indsamlede data for begge år bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i sidste år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23733

    Nyt

    NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

    Børn, der har mistet forældre 2014

    23. marts 2015, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre,  , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015,  , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge,  , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014,  , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Børn, der har mistet forældre 2014, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børn, der har mistet forældre, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19196

    Nyt

    NYT: Beskeden stigning i forbrugsudgiften

    Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014

    16. januar 2015, Moderat inflation i 2014 betød, at forbrugsudgiften for en gennemsnitlig husstand steg med 1.400 kr. Den beskedne stigning afspejles i et fald i forbrugsudgiften for næsten hver anden forbrugspost, bl.a. mad og drikke samt tobak. , To voksne under 60 år uden børn, , , husstande med mindst tre voksne, , , to voksne med børn, samt , enlige med børn, var med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,4 pct., svarende til mellem 1.000 kr. og 1.600 kr. de husstandstyper, der havde de mindste relative stigninger i forbrugsudgiften i 2014. Husstande med , enlige over 60 år uden børn, fik med 0,9 pct. den største relative stigning i forbrugsudgiften., Stigende udgifter til transportforsikringer, men lavere bilpriser, En gennemsnitlig husstand havde en merudgift til , andre varer og tjenester, på 800 kr. Det var primært merudgifter til transportforsikringer på 12 pct. eller gennemsnitlig 600 kr., der bidrog til stigningen. De højere udgifter til transportforsikringer var især mærkbare for , husstande med mindst tre voksne, , da disse ofte har en eller flere biler. Husstandstypen fik en merudgift på 1.100 kr., hvorimod hustande med , enlige uden børn, fik en merudgift på 300 kr. Husstandene fik generelt gavn af lavere bilpriser i 2014, idet udgiften til køb af biler i gennemsnit faldt med 150 kr, ., Boligbenyttelse bidrog mest til stigning i forbrugsudgift, Udgifter til , boligbenyttelse, , der steg med 1.100 kr., og , elektricitet og opvarmning, , der øgedes med 400 kr., var de to poster, som bidrog mest til stigningen i forbrugsudgiften. Merudgiften på , boligbenyttelse, varier for de forskellige husstandstyper mellem 800 kr. og 1.400 kr. Det er altovervejende udgifter til husleje mv., der er årsagen til merudgi, ften i forhold til året før., Lavere udgifterne til fødevarer, drikkevarer og tobak, I 2014 faldt forbrugsudgiften til fødevarer, drikkevarer og tobak for alle husstandstyper med 200 kr. - et fald på 0,6 pct. Faldet i forbrugsudgiften varierer for de forskellige husstandstyper mellem 50 kr. og 500 kr. Mindst gavn af de lavere priser fik , enlige over 60 uden børn,, mens, hustande med mindst tre voksne, opnåede den største besparelse, idet disse forbrugsposter udgør den største andel af husstandenes forbrug. , Prisændringer er ikke et udtryk for det faktiske forbrug i denne statistik, Denne opgørelse har fokus på, hvordan prisændringer rammer forskellige husstandstyper som følge af forskellige forbrugssammensætninger. Da statistikken er en ren prisfremskrivning af husstandenes faktiske forbrug, siger den således ikke noget om, i hvor høj grad den indkomstudvikling, som husstandene har haft i samme periode, kompenserer for de ændrede udgifter som følge af prisudviklingen., Statistikken er lavet ved at kombinere tal fra , forbrugsundersøgelsen 2011-2013, og , forbruger- og nettoprisindeks december 2014., Derved får man en detaljeret beregning af inflationens betydning for forskellige husstandstyper afhængig af forskellene i deres forbrugsmønstre, Statistikken er beregnet ud fra oplysninger i , forbrugsundersøgelsen, om, hvad forbrugerne har oplyst, de rent faktisk havde af udgifter til forbrug i 2012. Ved at kombinere disse oplysninger med tal for prisudviklingen i årene 2012 til 2014 er det beregnet, hvad præcist det samme forbrug ville have kostet i årene frem til og med 2014. Tallene er ikke et udtryk for husstandenes faktiske forbrug. , I forhold til det faktiske forbrug adskiller disse tal sig på mindst to måder. For det første er der ikke taget højde for, at mange forbrugere vælger at købe relativt færre varer og tjenester, der stiger i pris, og i stedet køber relativt billigere varer og tjenester - denne effekt benævnes ofte substitutionseffekten. For det andet har ændringer i forbrugernes indkomst også en effekt på forbruget. Langt hovedparten af forbrugernes indkomst anvendes til forbrug, og sker der en ændring i indkomsten, vil man ofte også se en ændring i det forbrugsmønster, som husholdningerne har. Denne indkomsteffekt tager opgørelsen ikke højde for., Ændring i forbrugsudgiften som følge af prisændringer for forskellige husstandstyper. Fra 2013 til 2014,  , Enlig, 2 voksne, Mindst, 3 voksne, Alle,  , Under 60 år uden børn,  , 60 år+ uden børn, Med børn,  , Hovedperson, under 60 år , uden børn, Hovedperson 60 år+, uden børn, Med børn,  ,  ,  ,  , kr. pr. husstand, Samlet forbrugsudgift i 2013, 202, 478, 195, 249, 271, 648, 366, 402, 353, 260, 435, 080, 493, 054, 313, 686, Ændringsudgift i alt , 922, 1, 742, 1, 016, 1, 045, 1, 980, 1, 655, 1, 358, 1, 423, Heraf udgifter til:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fødevarer, -82, -52, -169, -157, -134, -187, -240, -129, Drikkevarer og tobak, -94, 4, -62, -190, -38, -216, -237, -112, Beklædning og fodtøj, 5, -43, 54, 69, -14, 208, 72, 48, Boligbenyttelse, 800, 986, 1, 072, 1, 114, 1, 428, 1, 370, 1, 402, 1, 135, Elektricitet, opvarmning, 317, 437, 492, 381, 419, 375, 402, 389, Boligudstyr, Husholdningstjenester o.l., -85, -65, -73, -147, -291, -191, -206, -149, Medicin og lægeudgifter, 87, 177, 61, 189, 265, 146, 187, 162, Køb af transportmidler, -65, -31, -58, -160, -174, -193, -337, -130, Anden transport og kommunikation, -163, -52, -258, -410, -307, -246, -583, -247, Fritidsudstyr, underholdning og rejser, -323, -32, -743, -468, -144, -531, -584, -338, Andre varer og tjenester, 524, 411, 700, 823, 969, 1, 119, 1, 483, 795, Samlet forbrugsudgift i 2014, 203, 400, 196, 991, 272, 664, 367, 447, 355, 240, 436, 735, 494, 412, 315, 109, Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014, 16. januar 2015 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på tal fra , Forbrugsundersøgelsen, , der er prisfremskrevet med , Forbrugerprisindeks, på detaljeret niveau. , Forbrugsundersøgelsen,  bygger på stikprøveundersøgelser for tre fortløbende år omfattende over 2.500 private husstande De indsamlede data bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år i aktuel periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18979

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation