Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2011 - 2020 af 2252

NYT: Stort overskud på betalingsbalancen i 2019

Udenrigsøkonomi 2019

10. februar 2020, I 2019 steg overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 27,7 mia. kr. til 185,5 mia. kr. Stigningen er trukket af en stigning i overskuddet på varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Markant udvikling i overskuddet på den samlede varehandel, Overskuddet i 2019 skyldes især et overskud på den samlede varehandel på 135 mia. kr., hvilket er 45 mia. kr. mere end året før. Det er især overskuddet på den del af varehandlen, der krydser grænsen, som bidrog til stigningen i overskuddet., Varer der ikke krydser grænsen udgør 16 pct. af vareeksporten, Eksporten af varer der ikke krydser den danske grænse er siden 2009 mere end tredoblet til 125 mia. kr. og udgør i 2019 16 pct. af den samlede vareeksport. I 2019 var overskuddet på varer, der ikke krydser den danske grænse, 76 mia. kr., mens overskuddet på varer, der krydser den danske grænse, var på 60 mia. kr., Vareimport uden for den danske grænse er faldet fra at udgøre 10,0 pct. af den samlede vareimport i 2012 til 7,4 pct. i 2019. Det er især udsving i udgifterne til transportmidlers bunkring i udlandet, der ligger bag denne udvikling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Næsten halveret overskud på tjenestehandlen, Overskuddet på tjenestehandlen faldt fra 46 mia. kr. i 2018 til 24 mia. kr. i 2019. Faldet skyldes fortrinsvis en stigning i importen på 25,4 mia. kr. Eksporten steg med 3,6 mia. kr. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB1, Øget overskud på indkomst, Overskuddet på indkomst steg fra 2018 til 2019 med 4 mia. kr. til 62 mia. kr. Stigningen skyldes især en nedgang i udgifterne., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Principper for dansk vareeksport, Udenrigshandel opgøres ud fra to forskellige principper. Det ene princip afspejler den fysiske strøm af varer, der krydser den danske grænse og tager således ikke hensyn til ejerskifte. Det andet princip er baseret på ejerskifte og tager således ikke hensyn til om varerne krydser den danske grænse., Det første princip benyttes i statistikken udenrigshandel med varer, mens det andet princip bruges i betalingsbalancen. De underliggende kilder til Udenrigshandel med varer gør det muligt at offentliggøre statistikken månedligt, med stor detaljeringsgrad og i lange tidsserier. Ejerskifteprincippet i betalingsbalancen, hvor statistikken over udenrigshandel med varer indgår som kilde, gør det muligt at vise værdien af de økonomiske transaktioner, der foretages mellem Danmark og udlandet. Betalingsbalancen har ikke samme detaljeringsgrad for varer som udenrigshandelsstatistikken, men opgørelsen fanger bl.a. de danske virksomheders varesalg ude i verden, herunder merchanting (varer købt og videresolgt i udlandet). , Varer fordelt efter grænsepassage, indtægter og udgifter, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Løbende indtægter, , , , , , , , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 620,3, 620,6, 636,1, 637,3, 669,2, 685,4, 732,8, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,5, -4,7, -5,2, -4,2, -6,3, -7,3, -9,2, Returvarer, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, -7,0, -8,7, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -3,8, -5,1, -10,6, -9,2, -5,5, -11,7, -6,1, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, -12,4, -12,7, -14,4, -25,8, -20,6, -12,3, -31,1, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 593,0, 591,5, 599,1, 591,2, 630,5, 647,2, 677,8, Merchanting, 32,5, 34,4, 39,3, 44,6, 42,8, 46,0, 53,9, Varer solgt i udlandet ifm. forarbejdning, 30,9, 43,9, 56,9, 63,3, 65,4, 61,8, 71,1, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 63,5, 78,3, 96,2, 107,9, 108,2, 107,8, 125,1, Varer i betalingsbalancen, 656,4, 669,8, 695,3, 699,2, 738,7, 755,0, 802,9, , , , , , , , , Løbende udgifter, , , , , , , , Varehandel i udenrigshandelsstatistikken, 546,0, 555,2, 573,1, 568,3, 607,4, 641,2, 647,0, Varer der krydser grænsen ifm. forarbejdning, -4,4, -5,0, -5,4, -5,8, -5,9, -6,1, -9,1, Returvarer, -6,6, -6,6, -6,9, -6,9, -6,4, -7,0, -8,7, Varer der krydser grænsen ifm. bygge og anlæg, -1,6, -0,9, -0,8, -0,5, -0,2, -0,5, -0,7, Fragt på import (CIFFOB), -14,6, -15,1, -15,6, -15,6, -16,7, -17,6, -17,9, Andre varer, herunder udenlandske residenters handel, 3,4, 4,3, 7,0, 7,2, 10,6, 9,2, 7,6, Varer i alt, som krydser dansk grænse, 522,2, 531,9, 551,3, 546,8, 588,7, 619,3, 618,2, Bunkring og proviantering, 40,9, 38,0, 31,2, 24,1, 29,6, 34,7, 37,4, Varer købt i udlandet ifm. forarbejdning, 7,5, 10,6, 16,1, 13,7, 13,2, 10,7, 11,8, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 48,4, 48,6, 47,3, 37,8, 42,8, 45,4, 49,3, Varer i betalingsbalancen, 570,7, 580,5, 598,6, 584,5, 631,5, 664,7, 667,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Betalingsbalancens løbende poster, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , mia. kr., Løbende poster i alt, 149,7, 176,8, 167,9, 163,9, 168,7, 157,9, 185,5, Indtægter, 1, 256,6, 1, 290,4, 1, 345,9, 1, 332,2, 1, 413,1, 1, 469,0, 1, 521,3, Udgifter, 1, 106,9, 1, 113,6, 1, 178,0, 1, 168,4, 1, 244,4, 1, 311,1, 1, 335,7, Varer, 85,8, 89,3, 96,6, 114,4, 107,2, 90,3, 135,5, Eksport, 656,4, 669,8, 695,2, 698,9, 738,7, 755,0, 802,9, Import, 570,7, 580,5, 598,6, 584,5, 631,5, 664,7, 667,4, Varer som krydser dansk grænse, 70,7, 59,6, 47,8, 44,4, 41,7, 27,9, 59,7, Eksport, 593,0, 591,5, 599,1, 591,2, 630,5, 647,2, 677,8, Import, 522,2, 531,9, 551,3, 546,8, 588,7, 619,3, 618,2, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 15,0, 29,7, 48,9, 70,2, 65,4, 62,4, 75,8, Eksport, 63,5, 78,3, 96,2, 107,9, 108,2, 107,8, 125,1, Import, 48,4, 48,6, 47,3, 37,8, 42,8, 45,4, 49,3, Tjenester, 41,7, 48,7, 41,6, 26,5, 45,0, 45,5, 23,7, Eksport, 401,6, 412,2, 433,3, 427,2, 460,7, 494,7, 498,3, Import, 359,8, 363,5, 391,7, 400,7, 415,7, 449,2, 474,6, Indkomst, 61,1, 72,1, 62,5, 51,8, 46,2, 58,3, 62,1, Indtægter, 178,4, 186,7, 193,1, 181,4, 187,7, 194,6, 194,0, Udgifter, 117,3, 114,6, 130,6, 129,6, 141,5, 136,2, 131,9, Løbende overførsler, -38,9, -33,2, -32,8, -28,9, -29,7, -36,3, -35,8, Indtægter, 20,1, 21,8, 24,3, 24,7, 26,0, 24,8, 26,1, Udgifter, 59,0, 55,0, 57,1, 53,6, 55,7, 61,0, 61,9, Kapitaloverførsler mv., -0,6, -4,1, -7,1, 0,2, 1,0, 0,2, 1,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Udenrigsøkonomi 2019, 10. februar 2020 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kilder og metode, Årsdata for betalingsbalancen er offentliggjort i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bb1, mens opdelingen mellem varer som passerer og ikke passerer dansk grænse findes på , www.statistikbanken.dk/bbuhv, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30380

Nyt

NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

Børnepasning mv. 2014

1. april 2015, Antallet af børn i dagplejen og daginstitutioner faldt med 24.000 børn fra 583.600 i 2013 til 559.300 i 2014. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Årsagen er et faldende børnetal, men især en ændret indskrivningsadfærd hos forældrene til de 6-9-årige børn pga. folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014. Andelen af de 0-13-årige indskrevne børn i daginstitutioner er faldet fra 64,3 pct. i 2013 til 62,1 pct. i 2014. Faldet kan især tilskrives pasningen af de 6-9-årige, hvor indskrivningen faldt fra 85,9 pct. til 81,6 pct. Nedgangen er yderst begrænset for de 1-5-årige, der som bekendt endnu ikke er startet i skole., Den samlede udvikling, Fra 2009 til 2013 voksede andelen af de 0-13-årige indskrevne børn fra 61,2 til 64,3 pct., hvorefter den faldt til de føromtalte 62,1 pct. i 2014. Det er stort set alene ændringen i indskrivningen af de 6-9-årige børn, der påvirker den samlede udvikling på institutionsområdet., Skolereformen har forårsaget færre børn i SFO og fritidshjem, Børnetallet i SFO og fritidshjem faldt tilsammen med 14.000 børn, hvilket svarer til et fald på 5,4 pct., Mange forældre har fravalgt disse institutionsformer, idet folkeskolereformen har betydet, at børnene nu bruger længere tid på skolen., Antallet af indskrevne børn i dagplejen, børnehaver og vuggestuer er tilsammen faldet med 12.700, hvilket svarer til et fald på 10,9 pct., Mindsket fremgang i de aldersintegrerede institutioner, Antallet af indskrevne børn i aldersintegrerede institutioner, som i dag passer næstflest børn, steg med 2.500, hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct., Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige. Nogle integrerede institutioner har også børn i fritidshjemsalderen eller endnu ældre. , Børn på seks år eller ældre passes for hovedpartens vedkommende dog i skolefritidsordningerne., I mange år har der været en tendens til, at børnehaver og vuggestuer er blevet omdannet til aldersintegrerede institutioner med børn i forskellige aldersgrupper. I 2009 blev 79.900 af de 3-5-årige børn passet i egentlige børnehaver, mens 98.300 børn blev passet i integrerede institutioner. I dag passes 50.800 af de 3-5-årige i børnehaver, mens 122.500 børn passes i de aldersintegrerede institutioner. , Antal indskrevne børn. Oktober, , I alt 2013, I alt 2014, 0 år, 1-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-13 år, 14 år+, , antal, I alt, 583, 630, 559, 338, 10, 028, 104, 415, 186, 810, 217, 103, 37, 666, 3, 316, Dagpleje, 46, 758, 41, 084, 4, 559, 36, 051, 474, •, •, •, Vuggestue, 9, 600, 8, 692, 787, 7, 683, 222, •, •, •, Børnehave, 60, 063, 53, 942, 6, 2, 391, 50, 845, 700, •, •, Aldersintegreret institution, 204 692, 207 142, 4 666, 58 173, 122 475, 12 927, 7 175, 1 726, Skolefritids-ordning, 1, 252 113, 241 140, 10, 117, 12 398, 196 742, 30 320, 1 553, Fritidshjem, 10, 404, 7, 338, •, •, 396, 6, 734, 171, 37, , indskrevne i alt pr. 100 børn i aldersgruppen, I alt, .., .., 17,7, 89,7, 97,5, 81,6, 14,2, .., 1, Inklusive børn under skolealderen i de såkaldte udvidede skolefritidsordninger., Blandt de små børn under tre år passes kun 5 pct. i vuggestuer, mens 23 pct. passes i dagpleje. 36 pct. af dem passes i aldersintegrerede institutioner. Ligeledes passes 36 pct. af forældre mv. - en andel, der især udgøres af de 0-årige, som passes af forældrene under barselsorloven. , Ud over de pasningsordninger, som indgår i ovennævnte statistik, går 56.100 børn og unge i fritids- eller ungdomsklub. Privat passes 7.800 børn med tilskud fra kommunen, og 1.300 børn passes af egne forældre med tilskud fra kommunen. , Børnepasning mv. 2014, 1. april 2015 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnepasning mv., Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Opgørelsen dækker ordninger efter dagtilbudsloven samt SFO efter folkeskole- og friskole-loven. I undersøgelsen indgår også fritids- og ungdomsklubber samt tilskud til privat børnepasning og heldagsskoler mv. , Ved opdelingen i institutionstyper er der taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger. Men når det eksempelvis har vist sig, at der i en institution, som kommunen har kaldt en børnehave, gik børn fra 0 til 5 år, har Danmarks Statistik alligevel regnet den som aldersintegreret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19245

Nyt

Nettoprisindeks

Se udviklingen i forbrugerpriserne fratrukket moms og afgifter. Nettoprisindekset anvendes især til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/nettoprisindeks

Emneside

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside

NYT: Takster for pasning i daginstitution og SFO stiger

Takster for børnepasning 2017

20. april 2017, Fra 2016 til 2017 steg taksterne i alle offentlige pasningsordninger, men i forskelligt tempoer: For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. Det generelle prisniveau steg med 0,9 pct. (målt ved forbrugerprisindekset fra januar begge år), så der har været tale om en reel stigning i taksterne for daginstitutionerne og SFO, mens der har været et meget begrænset reelt fald for dagplejen og fritidshjemmene., Relativt stor stigning i SFO, Den ret store stigning i SFO på 3,4 pct. antages at hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne faldt fra 2014 til 2015 i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Taksterne steg lidt igen i 2016 og mere i 2017. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2016 til 2017 har foretaget en 'forsinket' regulering af disse takster i forhold til antallet af børn i SFO'erne og til den kortere åbningstid. For fritidshjemmene, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, er der tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Derfor kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede landsgennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes ikke overraskende for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.958 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.704 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.501 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i institutionernes takst for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 68 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 880 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2016 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2017. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2017 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2017, 30, 008, 35, 496, 20, 452, 10, 516, 17, 656, 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, , pct., Ændring , 0,6, 2,8, 2,8, 0,8, 3,4, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2017, 20. april 2017 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24107

Nyt

NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

8. december 2015, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20668

Nyt

NYT: Biblioteksudlån er tilbage på niveauet før COVID-19

Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022

24. maj 2022, Udlånstallene fra første kvartal 2022 indikerer, at udlånsaktiviteten er tilbage på samme niveau som før pandemien, dog med flere brugere af den digitale adgangsvej eReolen. I første kvartal 2020 blev der udlånt 7,4 mio. materialer fra de fysiske filialer og eReolen, hvilket i 2022 er steget til 7,8 mio. svarende til en stigning på 5 pct. Hvor udlån fra de fysiske filialer er stagneret med et mindre fald på 3 pct., er digitale udlån steget med 38 pct. Stigningen fra første kvartal 2021 til 2022 viste lidt over en tredobling af fysiske udlån, mens digitale udlån havde oplevet et mindre fald på 4 pct. Den store stigning skal ses i lyset af et usædvanligt lavt antal udlån i første kvartal 2021 grundet COVID-19 restriktioner og nedlukningerne af folkebibliotekerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Særligt personer på Bornholm og i Østjylland bruger eReolen, Kigges der på, hvor mange personer fra de enkelte landsdele, der anvender enten de fysiske filialer eller eReolen, er der kun mindre forskelle mellem landsdelene. Andelen af lånere i Nordsjælland ligger i top, da 12 pct. af borgerne har været forbi biblioteket efter fysiske materialer i løbet af første kvartal 2022 efterfulgt af Københavns omegn. Til gengæld ligger Bornholm og Østjylland i toppen angående brugen af eReolen med hhv. 11 og 9 pct. af borgerne. I hele landet er 9 pct. af befolkningen brugere af de fysiske filialer, mens 7 pct. anvender eReolen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Hver tiende låner er fra et bibliotek uden for bopælskommunen, Ud af de 532.000 lånere, der brugte et fysisk folkebibliotek i løbet af første kvartal 2022 var 43.500 bosat i en anden kommune end den, de lånte i. Det svarer til, at tæt på hver tiende bruger et bibliotek uden for deres bopælskommune. En forklaring kan være, at nogle krydser kommunegrænsen, da biblioteket i nabokommunen er tættest på bopælen. Det kan også hænge sammen med, at nogle anvender biblioteker nær deres arbejde, børnenes skole, sommerhuset eller lignende. , Udlån i hele landet fordelt på forskellige kategorier. 1. kvt. 2022, , Folkebiblioteker, eReolen, , tusinde udlån, I alt, 5, 606, 2, 218, Mænd, 1, 570, 737 , Kvinder, 4, 005, 1, 434, 0-9 år, 278 , 144 , 10-19 år, 315 , 412 , 20-29 år, 256 , 97 , 30-39 år, 1, 073, 308 , 40-49 år, 1, 127, 414 , 50-59 år, 662 , 277 , 60-69 år, 839 , 265 , 70 år og derover, 1, 024, 254 , Grundskole, 616 , 308 , Gymnasiale uddannelser, 310 , 99 , Erhvervsfaglige uddannelser, 1, 013, 410 , Korte videregående uddannelser, 227 , 88 , Mellemlange videregående uddannelser, 1, 567, 473 , Bacheloruddannelser, 165 , 44 , Lange videregående uddannelser, 1, 216, 331 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, , , ibib2, og , ibib3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken vil udkomme kvartalsvis i statistikbanken og årligt i Nyt, Nyt fra Danmarks Statistik, om individbaserede biblioteksudlån ændres fra en kvartalvis til en årlig udgivelse. Den nye udgivelsesfrekvens vil træde i kraft efter denne udgivelse, og den første årlige , Nyt fra Danmarks Statistik, udgives i februar 2023. Statistikbanktabeller og mikrodata i Forskningsservice vil fortsat blive udgivet hvert kvartal og den årlige Nyt vil præsentere resultaterne fordelt på kvartaler. , Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022, 24. maj 2022 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån kvt., Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36425

Nyt

NYT: Stigning i tjenestehandlen i tredje kvartal

Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2020

9. november 2020, Eksporten af tjenester steg med 3,4 pct. i tredje kvartal 2020, mens importen steg 1,9 pct. Både eksporten og importen ligger for de første ni måneder af 2020 lavere end i samme periode i 2019. Eksporten er faldet 16,2 pct., mens importen er faldet 10,9 pct. Det viser kvartalstallene for , Udenrigshandel med tjenester, , når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Fald i både eksport og import af tjenester i 2020, Eksporten af tjenester faldt 16,2 pct., svarende til 67 mia. kr. i de første tre kvartaler af 2020 sammenlignet med samme periode i 2019. Det er primært forårsaget af fald i eksporten af rejser, søtransport samt bygge- og anlægstjenester. Importen af tjenester faldt i samme periode 10,9 pct., svarende til 41 mia. kr. Faldet er her især forårsaget af rejser, sø- og lufttransport samt bygge- og anlægstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhtx, ., Revisioner fra 2017 til og med 2. kvt. 2020, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er der foretaget en ordinær revision af , Udenrigshandel med tjenester, for 2017 og frem til og med andet kvartal 2020. De største revisioner som følge af ændringen i stikprøven til , Udenrigshandel med tjenester, er sket i 2019. De løbende udgifter revideres med 44 mia. kr., hvoraf bidraget fra den nye stikprøve er på 25 mia. kr. De løbende indtægter revideres med 59 mia. kr., heraf bidrager opdateringen af stikprøven med 30 mia. kr. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:337, ., Ændringer siden sidste offentliggørelse, , Eksport, Import, Tjeneste-, balance, , , , , 2017, 13,8, 0,8, 13,1, 2018, 19,9, 11,8, 8,1, 2019, 58,5, 29,5, 29,0, 2020, 1, 26,4, 15,9, 10,4, 1, Første to kvartaler af 2020., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring, Tjenestebalance, 3,9, 8,1, 3,9, 5,5, , , , Eksport, 108,7, 115,1, 109,2, 112,9, -16,2, 3,4, -16,2, Forarbejdningstjenester mv., 1,8, 1,9, 1,8, 1,9, -1,1, 9,4, 4,4, Søtransport, 53,1, 51,8, 53,1, 51,7, -11,8, -2,6, -9,7, Lufttransport, 2,1, 2,6, 2,0, 2,3, -61, 14,7, -47,5, Øvrig transport, 8,2, 7,8, 8,2, 7,8, 0,2, -5,0, -0,3, Rejser, 3,3, 10,9, 3,1, 7,2, -75,2, 128,9, -54,1, Bygge- og anlægstjenester, 5,5, 5,0, 5,6, 5,2, 12,0, -6,2, -48,9, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 2,0, 1,9, 2,0, -0,9, 2,2, 0,1, Royalties og licenser, 5,6, 5,9, 6,3, 6,3, 3,3, 0,6, 1,2, Telekom.- og computertjenester mv., 10,1, 9,9, 10,0, 10,3, -2,6, 2,6, 4,0, Andre forretningstjenester, 15,7, 15,7, 15,5, 16,5, -10,6, 6,5, -2,3, Øvrige tjenester, 1,6, 1,6, 1,7, 1,6, -3,4, -1,1, -5,2, Import, 104,9, 107,0, 105,3, 107,3, -14,7, 1,9, -10,9, Forarbejdningstjenester mv., 3,6, 3,3, 3,6, 3,3, 2,4, -7,3, 9,1, Søtransport, 39,9, 40,0, 40,0, 39,7, -4,6, -0,8, -5,1, Lufttransport, 2,8, 3,2, 2,8, 3,0, -48,1, 7,2, -38,5, Øvrig transport, 8,2, 8,2, 8,2, 8,2, -4,5, -0,2, -2,7, Rejser, 3,6, 6,0, 3,2, 5,3, -76,9, 64,6, -58,7, Bygge- og anlægstjenester, 5,2, 4,9, 5,2, 4,9, 0,5, -6,6, -27,0, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,5, 1,5, 1,5, 1,5, -15,4, -0,4, -13,4, Royalties og licenser, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, -3,5, -7,9, -4,4, Telekom.- og computertjenester mv., 13,1, 11,7, 12,8, 12,3, 2,7, -4,1, 13,2, Andre forretningstjenester, 20,8, 22,2, 21,9, 23,1, -10,3, 5,1, 7,6, Øvrige tjenester, 3,6, 3,8, 3,6, 3,9, -2,1, 8,0, 11,4, 1, 1.-3. kvt. 2020 i forhold til 1.-3. kvt. 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande, , Eksport, Import, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk, Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk, , 3. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til, dato, 1, 3. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til, dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring, mia. kr., procentvis ændring, I alt, 115,1, 112,9, -16,2, 3,4, -16,2, 107,0, 107,3, -14,7, 1,9, -10,9, EU, 44,8, 42,8, -20,1, 7,8, -15,2, 47,3, 46,9, -16,8, 3,6, -12,6, Tyskland, 13,8, 11,5, -31,6, 30,9, -17,5, 10,8, 10,1, -20,7, 1,3, -15,3, Sverige, 9,0, 8,4, -28,1, -3,4, -22,0, 7,1, 6,9, -19,2, 1,0, -12,7, Nederlandene, 4,0, 3,8, -19,0, 2,8, -9,2, 4,4, 4,4, -10,4, 8,4, -8,1, Verden , uden for EU, 70,4, 70,1, -13,8, 0,8, -16,7, 59,7, 60,5, -13,0, 0,6, -9,6, USA, 15,1, 14,7, -19,7, 12,4, -3,8, 13,6, 14,6, -16,9, 10,4, -1,1, Kina, 4,0, 3,8, -14,4, 0,9, -12,6, 3,6, 3,5, 0,1, 0,4, -4,1, Norge, 7,4, 5,7, -28,1, -8,1, -22,7, 3,1, 3,3, -20,9, -3,8, -19,7, Schweiz, 4,7, 4,7, -15,8, 10,0, -3,2, 1,9, 1,9, -35,0, -19,9, 57,6, Storbritannien, 7,4, 7,4, -13,5, 3,5, -46,0, 11,2, 11,2, -6,6, 6,5, -23,9, BRIK², 7,9, 7,8, -16,8, -0,4, -15,3, 6,3, 6,3, -6,9, -0,5, -8,3, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19: Tidlig indikator for varehandel, Som led i belysningen af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne nyt. , Se mere på: , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2020, 9. november 2020 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31100

Nyt