Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1381 - 1390 af 4091

      NYT: Færre overnatninger i juli

      11. september 2017, Der var 2,6 pct. færre overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i juli end i juni efter en stigning på 1,7 pct. måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Overnatninger på hoteller faldt med 3,2 pct. i juli, mens antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret. Overnatninger på vandrerhjem faldt med 3,1 pct. Set over tre-månedersperioden maj-juli gik det samlede antal overnatninger ned med 3,2 pct. i forhold til perioden februar-april., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2017,  , Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli,  , Feb.- apr./, maj - juli, Juni/, juli,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 804,4, 1, 752,7, 1, 838,0, 1, 735,4, 1, 765,7, 1, 720,4, -3,2, -2,6, Hoteller , 1, 315,3, 1, 288,2, 1, 321,7, 1, 272,0, 1, 286,7, 1, 246,0,  , -3,1, -3,2, Feriecentre, 332,5, 310,7, 363,1, 309,0, 323,7, 323,9,  , -4,9, 0,1, Vandrerhjem, 156,7, 153,8, 153,1, 154,4, 155,3, 150,6,  , -0,7, -3,1, En våd sommer kan have trukket overnatningstallet ned, Ifølge DMI har ingen døgn i juli 2017 været fri for nedbør set på landsplan, og der blev registreret i alt 18,9 døgn med nedbør. Til sammenligning var der heller ikke helt tørre døgn i juli 2016, hvor der var 22,5 døgn med nedbør. Det tilbagevendende våde vejr i højsæsonmåneden juli kan have dæmpet lysten til at holde ferie i Danmark, fx faldt det faktiske antal campingovernatninger med 98.500 eller 3 pct. sammenlignet med juli 2016. , Første fald i hotelovernatninger i juli siden 2009, Antallet af overnatninger på danske hoteller i juli faldt i faktiske tal med 23.600 eller 1 pct., hvilket er den første nedgang i hotelovernatninger i juli siden 2009. Det var især svenskere og nordmænd, som fravalgte de danske hoteller, idet der var 23.800 eller 6 pct. færre svenske og norske overnatninger sammenlignet med juli 2016. Omvendt var der en fremgang på 11.700 eller 2 pct. i resten af  de udenlandske hotelovernatninger. , Antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret i juli set i forhold til samme måned året før, mens vandrerhjemmene oplevede et fald på 2.300 eller 1 pct. Antallet af overnatninger i lystbådehavne var næsten uændret i samme periode. , Stadig fremgang i årets første syv måneder, Til trods for et samlet fald på 2 pct. i juli 2017 sammenlignet med juli 2016 var der en samlet fremgang i overnatninger på 1 pct. i perioden januar-juli 2017 set i forhold til den tilsvarende periode i 2016. Hoteller og vandrerhjem gik 3 pct. frem i årets første syv måneder, mens såvel feriecentre som campingpladser gik 1 pct. tilbage. Der blev foretaget 2 pct. færre overnatninger i lystbådehavnene i samme periode. , Overnatninger, faktiske tal,  , Juli, Æn-, dring, Året til dato , Æn-, dring,  , 2016, 2017,  , 2016, 2017,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 7, 047,9, 6, 920,4, -2, 20, 234,4, 20, 473,0, 1, Heraf danske, 4, 435,1, 4, 340,3, -2, 13, 120,5, 13, 153,1, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 2, 348,9, 2, 269,6, -3, 8, 218,5, 8, 346,9, 2, Resten af Danmark, 4, 699,0, 4, 650,7, -1, 12, 015,8, 12, 126,1, 1, Hoteller mv. , 1, 961,9, 1, 938,4, -1, 8, 573,3, 8, 859,3, 3, Heraf danske, 926,3, 914,9, -1, 4, 733,1, 4, 876,3, 3, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 117,4, 1, 082,0, -3, 5, 094,7, 5, 225,7, 3, Resten af Danmark, 844,5, 856,4, 1, 3, 478,7, 3, 633,6, 4, Feriecentre, 762,2, 760,4, 0, 2, 392,7, 2, 375,2, -1, Heraf danske, 430,9, 442,8, 3, 1, 638,7, 1, 642,9, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 181,1, 180,1, -1, 606,4, 590,6, -3, Resten af Danmark, 581,1, 580,3, 0, 1, 786,3, 1, 784,7, 0, Campingpladser, 3, 655,4, 3, 557,0, -3, 7, 581,0, 7, 525,2, -1, Heraf danske, 2, 728,4, 2, 638,7, -3, 5, 874,5, 5, 791,8, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 756,1, 719,6, -5, 1, 596,8, 1, 589,0, 0, Resten af Danmark, 2, 899,3, 2, 837,4, -2, 5, 984,2, 5, 936,2, -1, Vandrerhjem, 255,5, 253,3, -1, 1, 066,1, 1, 102,0, 3, Heraf danske, 115,1, 109,7, -5, 542,4, 514,1, -5, Region Hovedstaden og Sjælland, 156,0, 156,9, 1, 716,2, 745,2, 4, Resten af Danmark, 99,6, 96,4, -3, 349,9, 356,8, 2, Lystbådehavne, 412,8, 411,3, 0, 621,2, 611,2, -2, Heraf danske, 234,4, 234,3, 0, 331,6, 328,0, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 138,3, 131,1, -5, 204,6, 196,3, -4, Resten af Danmark, 274,6, 280,3, 2, 416,7, 414,9, 0, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2017, 11. september 2017 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24059

      NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

      17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34755

      NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

      14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsynings­selskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32237

      NYT: Benzin og smør sænker forbrugerprisstigningen

      Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +3,1 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 % , dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, 10. januar 2022, I december 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 3,1 pct. i forhold til samme måned året før. Måneden før lå årsstigningen i forbrugerprisindekset på 3,4 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , transport, , herunder særligt prisændringer på benzin og diesel, der trækker årsstigningen i forbrugerprisindekset ned i december i forhold til måneden før. Tilsvarende trækker prisændringer på , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, årsstigningen ned fra november til december. Her er det i høj grad prisfald på smør og sodavand i december, som gør sig gældende. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,5 pct. i december, hvilket er et fald i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 1,6 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Fortsat store prisstigninger på elektricitet, Selvom årsstigningen i forbrugerprisindekset faldt til 3,1 pct. i december fra 3,4 pct. i november, så er det fortsat en meget høj årsstigning set over de sidste 13 år. Det er stadig prisstigninger på varer og herunder i høj grad prisstigninger på elektricitet og benzin, der trækker mest op i årsstigningen i forbrugerprisindekset i december. Årsstigningen på elektricitet var i december 2021 på 32,1 pct., Størst prisstigning på transport det seneste år , Produktgruppen , Transport, havde den største årlige prisstigning i december. Stigningen på 6,6 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på benzin. , Kommunikation, havde det største årlige prisfald på 1,1 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på teletjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Brændstof, billeje og smør trak indekset ned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset 0,5 pct. Isoleret set trak prisændringer på benzin og diesel samt billeje og smør indekset ned med 0,29 procentpoint. Modsat trak prisændringer på elektricitet, restaurant- og cafebesøg samt sengelinned indekset op med 0,09 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Nov. - dec. 2021,  ,  , Dec. 2020 - dec. 2021,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , -0,5,  , forbrugerprisindekset,  , 3,1,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Elektricitet, 2,33, 0,05,  , Elektricitet, 2,33, 0,75, Restaurant- og cafebesøg , 3,87, 0,02,  , Benzin og diesel, 2,23, 0,51, Sengelinned, 0,45, 0,02,  , Gas, 0,43, 0,38, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Benzin og diesel, 2,23, -0,14,  , Fjernvarme, 1,51, -0,08, Leje af bil og garage, 1,08, -0,09,  , Cigaretter, 1,76, -0,05, Smør, 0,22, -0,06,  , IT-udstyr, 1,12, -0,04, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2020, 2021, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2021, Dec.,  , Nov.,  , Dec.,  , Nov. , - dec. , 2021,  , Nov. , 2020, - nov. , 2021, Dec. , 2020, - dec. , 2021, Gns., 2020, - gns., 2021,  ,  , indeks, 2018 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,4, 107,1, 106,6, -0,5, 3,4, 3,1, 1,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,87, 103,8, 107,1, 105,5, -1,5, 2,1, 1,6, 0,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,83, 118,9, 119,8, 118,7, -0,9, -0,3, -0,2, 9,3, Beklædning og fodtøj, 3,89, 91,8, 94,6, 94,0, -0,6, 1,3, 2,4, -0,2, Boligbenyttelse, el og varme, 30,60, 104,4, 109,7, 109,8, 0,1, 5,3, 5,2, 2,7, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 6,09, 95,5, 95,4, 95,6, 0,2, -1,3, 0,1, -1,5, Sundhed, 3,19, 104,4, 104,4, 104,7, 0,3, -0,3, 0,3, 0,1, Transport, 11,33, 101,8, 110,6, 108,5, -1,9, 9,5, 6,6, 4,2, Kommunikation, 2,06, 81,9, 81,9, 81,0, -1,1, 0,1, -1,1, -2,4, Fritid og kultur, 10,53, 103,8, 105,7, 105,4, -0,3, 1,5, 1,5, 0,1, Uddannelse, 0,97, 116,9, 119,4, 119,4, 0,0, 2,1, 2,1, 3,0, Restauranter og hoteller, 4,78, 107,5, 111,5, 111,4, -0,1, 3,7, 3,6, 2,1, Andre varer og tjenester, 9,85, 106,5, 108,3, 108,2, -0,1, 1,5, 1,6, 1,6, Varer, 50,04, 99,2, 104,1, 103,3, -0,8, 4,7, 4,1, 2,5, Tjenester, 49,96, 107,3, 109,8, 109,5, -0,3, 2,1, 2,1, 1,3, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,79, 104,0, 106,1, 105,6, -0,5, 1,6, 1,5, 1,1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 103,4, 107,0, 106,5, -0,5, 3,3, 3,0, 1,5, HICP i alt, •, 102,8, 106,9, 106,3, -0,6, 3,8, 3,4, 1,9, HICP-CT i alt, •, 102,6, 106,6, 106,0, -0,6, 3,7, 3,3, 1,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Lavere priser på billeje og benzin den seneste måned, Den seneste måned faldt , transport, med 1,9 pct. Prisfaldet skyldes primært lavere priser på benzin og billeje. , Sundhed, steg 0,3 pct., hvilket hovedsageligt skyldes højere priser på medicin., Største stigning i de årlige indeks siden 2012, Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2020 til 2021 ligger på 1,9 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 2012, hvor stigningen udgjorde 2,4 pct. Fra 2020 til 2021 er priserne steget mest inden for, alkoholiske drikkevarer og tobak, , hvor stigningen var 9,3 pct. I samme periode er priserne på , kommunikation, faldet med 2,4 pct., Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +3,1 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 % , dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks december 2021, 10. januar 2022 - Nr. 5, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32943

      NYT: Lidt højere forbrugerprisstigninger

      10. marts 2020, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,8 pct. i februar i forhold til samme måned sidste år. Stigningen er højere end i januar, hvor den årlige stigning var 0,7 pct. Det er hovedgruppen , fritid og kultur, , der bidrager mest til årsstigningen i forbrugerprisindekset i februar. Inden for , fritid og kultur, er det bl.a. prisændringer på bøger, kulturoplevelser og charterrejser, der bidrager til årsstigningen. Omvendt trækker hovedgruppen , beklædning og fodtøj, mest ned i årsstigningen i februar., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Lidt højere årlig stigning i huslejerne, I februar var huslejerne 1,0 pct. højere end i samme måned sidste år. I februar 2019 var den tilsvarende årlige stigning i huslejerne 0,9 pct. I februar er huslejestigningerne fra den årlige huslejeundersøgelse indregnet i forbrugerprisindekset som en del af varegruppen boligbenyttelse. Huslejen bidrager isoleret set med 0,2 procentpoint til den årlige ændring i forbrugerprisindekset på 0,8 pct., Husleje, charterrejser og tøj trak indekset op, Fra januar til februar steg forbrugerprisindekset 0,6 pct. Isoleret set trak prisstigninger på husleje, charterrejser og tøj indekset op med 0,54 procentpoint. Modsat trak lavere priser på bl.a. brændstof, hotelovernatninger og elektricitet ned i indekset., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Jan. - feb. 2020,  ,  , Feb. 2019 - feb. 2020,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , 0,6,  , forbrugerprisindekset,  , 0,8,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Husleje, 20,73, 0,20,  , Husleje, 20,73, 0,20, Charterrejser, 1,49, 0,17,  , Bøger, 0,34, 0,12, Tøj, 3,48, 0,17,  , Kød, 2,41, 0,11, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Benzin og diesel, 2,62, -0,11,  , Elektricitet, 2,47, -0,16, Hotelovernatninger , 0,68, -0,07,  , Computere, 0,96, -0,12, Elektricitet, 2,47, -0,05,  , Tøj, 3,48, -0,07, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Lidt højere prisstigninger på tjenester, I februar 2020 var årsstigningen på tjenester 1,5 pct. Det er højere end i januar, hvor årsstigningen lå på 1,4 pct. De højere årlige prisændringer for tjenester skyldes bl.a. højere priser på charterrejser. Februar måneds årsstigning på varer lå ligesom i januar på minus 0,1 pc, t. , Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Størst prisstigning på medicin samt briller og kontaktlinser det seneste år, Sundhed, havde den største årlige prisstigning i februar. Stigningen på 2,9 pct. skyldes bl.a. højere priser på medicin samt briller og kontaktlinser. , Beklædning og fodtøj, havde det største prisfald på 1,5 pct., hvilket især skyldes lavere priser på tøj., Højere priser på tøj og sko den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 5,2 pct. skyldes hovedsageligt afslutningen af vinterudsalget på tøj og sko. , Restauranter og hoteller, faldt 0,4 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på hotelovernatninger. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2019, 2020, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2020, Feb.,  , Jan., Feb., Jan. 2020, - feb. 2020, Jan. 2019, - jan. 2020, Feb. 2019, - feb. 2020,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 102,8, 103,0, 103,6, 0,6, 0,7, 0,8, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,75, 104,5, 104,1, 104,9, 0,8, 0,0, 0,4, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,31, 103,9, 103,1, 103,0, -0,1, -0,8, -0,9, Beklædning og fodtøj, 4,39, 92,1, 86,2, 90,7, 5,2, -5,3, -1,5, Boligbenyttelse, el og varme, 29,08, 104,6, 104,3, 104,7, 0,4, 0,5, 0,1, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,47, 97,0, 97,9, 97,6, -0,3, 0,5, 0,6, Sundhed, 2,98, 101,6, 103,9, 104,5, 0,6, 2,2, 2,9, Transport, 12,91, 102,3, 103,9, 103,7, -0,2, 2,7, 1,4, Kommunikation, 2,00, 86,0, 84,4, 84,6, 0,2, -2,0, -1,6, Fritid og kultur, 11,15, 104,5, 105,0, 106,7, 1,6, 1,2, 2,1, Uddannelse, 0,87, 111,1, 113,1, 113,1, 0,0, 1,8, 1,8, Restauranter og hoteller, 6,47, 104,4, 106,5, 106,1, -0,4, 2,0, 1,6, Andre varer og tjenester, 9,60, 104,2, 106,2, 106,1, -0,1, 2,0, 1,8, Varer, 47,79, 99,2, 98,9, 99,1, 0,2, -0,1, -0,1, Tjenester, 52,21, 106,2, 106,9, 107,8, 0,8, 1,4, 1,5, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,30, 102,9, 103,1, 103,9, 0,8, 0,6, 1,0,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 103,3, 103,6, 104,3, 0,7, 1,0, 1,0, HICP i alt, •, 102,3, 102,6, 103,0, 0,4, 0,8, 0,7, HICP-CT i alt, •, 102,7, 103,0, 103,4, 0,4, 0,8, 0,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, ., Forbruger- og nettoprisindeks februar 2020, 10. marts 2020 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2020, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29742

      NYT: Chokoladepriser trækker forbrugerpriserne ned

      10. maj 2019, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,0 pct. i april i forhold til samme måned sidste år. Det er et lille fald i forhold til marts, hvor den årlige stigning var 1,2 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, samt, andre varer og tjenester, , der trækker den årlige stigning i april ned i forhold til marts. Det er hhv. prisændringer på chokolade, ost og is samt et markant prisfald på bl.a. toiletpapir og sæbe, der inden for de to grupper trækker mest ned i årsstigningen i forhold til måneden før. Omvendt trækker , transport, op i årsstigningen i forhold til marts, hvilket bl.a. skyldes prisstigninger på flyrejser i påskeugen, der lå i april måned., Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Brændstof, flyrejser og elektricitet trak indekset op, Fra marts til april steg forbrugerprisindekset 0,3 pct. Isoleret set trak prisstigninger på brændstof, flyrejser og elektricitet indekset op med 0,25 procentpoint. Omvendt trak chokolade og slik mv, artikler til personlig pleje og vin indekset ned med minus 0,11 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Marts-april 2019,  ,  , April 2018 - april 2019,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , 0,3,  , forbrugerprisindekset,  , 1,0,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Brændstof, 2,45, 0,11,  , Husleje, 21,03, 0,18, Flyrejser, 0,58, 0,09,  , Brændstof, 2,45, 0,15, Elektricitet, 2,51, 0,05,  , Flyrejser, 0,58, 0,10, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Chokolade og slik mv., 1,63, -0,05,  , Tøj, 3,52, -0,16, Artikler til personlig pleje, 1,00, -0,03,  , Computere, 0,96, -0,08, Vin, 1,01, -0,03,  , Artikler til personlig pleje , 1,00, -0,07, Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Lavere prisstigninger på varer og højere på tjenester, I april var årsstigningen på varer 0,1 pct., hvor årsstigningen lå på 0,7 pct. måneden før. Faldet i årsstigningen skyldes hovedsageligt lavere årsstigning på fødevarer. Aprils årsstigning på tjenester var 1,6 pct. mod 1,5 pct. måneden før. Stigningen kan især tilskrives højere priser på flyrejser., Kilde:, www.statistikbanken.dk/pris111, ., Størst prisstigning på uddannelse og transport det seneste år, Uddannelse, og , transport, havde den største prisstigning i april i forhold til samme måned sidste år. Begge havde en stigning på 2,9 pct. Dette skyldes primært højere priser for at gå på privatskole samt højere priser på brændstof. , Beklædning og fodtøj, havde det største prisfald på 4,8 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på tøj til kvinder., Højere priser på benzin og flyrejser den seneste måned, Den seneste måned har , transport, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 1,7 pct. skyldes i høj grad prisstigninger på benzin og flyrejser. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, faldt 0,9 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på vin., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2018, 2019, Ændring,  , Vægte pr., januar , 2019, April,  , Marts,  , April,  , Mar. 2019, - apr. 2019, Mar. 2018, - mar. 2019, Apr. 2018, - apr. 2019,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 102,2, 102,9, 103,2, 0,3, 1,2, 1,0, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,84, 102,9, 104,1, 103,5, -0,6, 1,7, 0,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,28, 102,2, 103,7, 102,8, -0,9, 2,6, 0,6, Beklædning og fodtøj, 4,37, 101,4, 95,7, 96,5, 0,8, -3,7, -4,8, Bolig, 29,72, 103,3, 104,3, 104,5, 0,2, 1,1, 1,2, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,34, 97,6, 97,5, 98,1, 0,6, 0,1, 0,5, Sundhed, 2,98, 101,3, 102,6, 102,5, -0,1, 1,7, 1,2, Transport, 12,41, 101,2, 102,4, 104,1, 1,7, 2,0, 2,9, Kommunikation, 2,12, 85,9, 85,6, 85,7, 0,1, 0,4, -0,2, Fritid og kultur, 11,31, 101,9, 103,9, 104,0, 0,1, 2,2, 2,1, Uddannelse, 0,85, 108,0, 111,1, 111,1, 0,0, 2,9, 2,9, Restauranter og hoteller, 6,28, 104,5, 105,0, 106,1, 1,0, 1,2, 1,5, Andre varer og tjenester, 9,51, 104,7, 104,5, 104,3, -0,2, 0,6, -0,4, Varer, 47,59, 99,6, 99,5, 99,7, 0,2, 0,7, 0,1, Tjenester, 52,41, 104,7, 106,1, 106,4, 0,3, 1,5, 1,6, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,17, 102,4, 103,1, 103,3, 0,2, 1,1, 0,9,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 102,6, 103,4, 103,7, 0,3, 1,3, 1,1, HICP i alt, •, 101,8, 102,4, 102,7, 0,3, 1,2, 0,9, HICP-CT i alt, •, 102,2, 102,8, 103,1, 0,3, 1,2, 0,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, ., Forbruger- og nettoprisindeks april 2019, 10. maj 2019 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27694

      NYT: I april var hver tredje gæst udenlandsk

      9. juni 2023, I påskemåneden april var der i faktiske tal samlet 3,2 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Heraf stod danske gæster for 2,1 mio. overnatninger, mens udenlandske gæster stod for 1,1 mio. Det var især gæster fra Danmarks nærmeste nabolande - Tyskland, Sverige og Norge, der overnattede i Danmark. De stod for 517.000 af de udenlandske overnatninger i april. De sidste 20 år er andelen af overnatninger i april måned fra netop de tre nabolande faldet fra 67 pct. i april 2004 - som er den højeste andel - til 47 pct. i april 2023. De samlede udenlandske overnatningers andel af alle overnatninger i april har ligget mellem 25-35 pct. de sidste tyve år med undtagelse af april i COVID-årene 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Hotelkapaciteten er steget markant de sidste 30 år, I april 2023 var hotelkapaciteten i Danmark på 621 hoteller. Antallet af hoteller, der er åbent for gæster i april, er steget med 185 siden statistikkens begyndelse i 1992 - en stigning på 42 pct. Antallet af hotelværelser i april er i samme periode fordoblet til 57.000, og antallet af hotelsenge er steget med 117 pct. til 118.000. I 2023 var der 1,6 mio. hotelovernatninger i april - fra april 1992 til april 2023 er antallet af hotelovernatninger tredoblet. På trods af den forøgede kapacitet overstiger antallet af hotelovernatninger udviklingen i kapaciteten. Kapacitetsudnyttelsen i værelser i april har udviklet sig fra 42 pct. i 1992 til 58 pct. i 2023., Stabilt niveau i den sæsonkorrigerede opgørelse, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i april 2023 med et fald på 0,1 pct. i forhold til marts 2023. Set over perioden februar-april var der et fald på 0,8 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal,  , April, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 3, 145,2, 3, 169,9, 1, 7, 135,9, 8, 073,7, 13, Heraf danske, 2, 214,5, 2, 060,0, -7, 5, 229,3, 5, 463,5, 4, Øst for Storebælt, 1, 345,0, 1, 439,2, 7, 3, 341,2, 4, 120,2, 23, Vest for Storebælt, 1, 800,1, 1, 730,7, -4, 3, 794,7, 3, 953,5, 4, Hoteller mv. , 1, 523,3, 1, 553,2, 2, 4, 130,8, 4, 851,9, 17, Heraf danske, 993,1, 920,6, -7, 2, 892,8, 3, 099,3, 7, Øst for Storebælt, 893,4, 971,4, 9, 2, 372,5, 2, 984,6, 26, Vest for Storebælt, 629,9, 581,8, -8, 1, 758,3, 1, 867,3, 6, Feriecentre, 410,3, 438,6, 7, 1, 069,5, 1, 205,8, 13, Heraf danske, 309,6, 306,0, -1, 913,1, 989,1, 8, Øst for Storebælt, 88,5, 90,5, 2, 239,1, 266,5, 11, Vest for Storebælt, 321,9, 348,0, 8, 830,4, 939,3, 13, Campingpladser, 998,0, 934,3, -6, 1, 370,2, 1, 298,7, -5, Heraf danske, 790,2, 716,9, -9, 1, 104,6, 1, 026,3, -7, Øst for Storebælt, 209,9, 191,0, -9, 320,5, 306,5, -4, Vest for Storebælt, 788,1, 743,3, -6, 1, 049,7, 992,2, -5, Vandrerhjem, 213,5, 243,9, 14, 565,4, 717,3, 27, Heraf danske, 121,6, 116,5, -4, 318,8, 348,8, 9, Øst for Storebælt, 153,2, 186,3, 22, 409,1, 562,6, 38, Vest for Storebælt, 60,3, 57,6, -5, 156,3, 154,7, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2022-2023,  , Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr.,  , Feb.-apr./, nov.-jan., Apr./, mar.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 324,9, 3, 413,9, 3, 289,6, 3, 349,3, 3, 303,0, 3, 300,0,  , -0,8, -0,1, Hoteller, 1, 594,0, 1, 612,2, 1, 518,0, 1, 607,2, 1, 589,2, 1, 611,3,  , 1,8, 1,4, Feriecentre, 399,2, 391,4, 408,9, 396,2, 415,8, 415,2,  , 2,3, -0,1, Camping, 1, 111,1, 1, 149,2, 1, 117,3, 1, 110,6, 1, 061,0, 1, 032,4,  , -5,1, -2,7, Vandrerhjem, 220,6, 261,1, 245,3, 235,4, 236,9, 241,1,  , -1,9, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. april 2023, 9. juni 2023 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45414

      NYT: Stabil ressourceproduktivitet

      14. december 2018, Ressourceproduktiviteten har været stabil og ligget mellem 14.000 og 15.000 kr. pr. ton siden 2013. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi (opgjort som BNP) der skabes pr. ton materialer, vi bruger. I perioden fra 1993 til 2017 er ressourceproduktiviteten steget med 35 pct. fra 10.800 kr. pr. ton til 14.500 kr. pr. ton med maksimum i 2010 (15.500 kr. pr. ton). Udsvingene kan især forklares ved aktiviteter inden for bygge og anlæg. De år, hvor ressourceproduktiviteten falder, er sammenfaldende med de år, hvor der er høj aktivitet inden for bygge og anlæg. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen har et stort forbrug af tunge råvarer og materialer., En indikator for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Ressourceproduktiviteten er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: , Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion., Her opgøres den dog omvendt som indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP. Se mere på , www.dst.dk/SDG, ., Indenlandsk materialeanvendelse, Den indenlandske materialeanvendelse (DMC) pr. indbygger var 24,3 ton i 2017. I perioden 1993 til 2017 har den svinget mellem 21,0 og 29,5 ton DMC pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område.  , Ikke-metalliske mineraler og produkter udgjorde 50 pct. af den indenlandske materialeanvendelse i 2017, heraf udgjorde sand og grus 88 pct. Biomasse og fossil energi udgjorde hhv. 30 pct. og 19 pct. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2017,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 116,5, 67,0, 183,5, 44,1, 139,5, Biomasse, 38,4, 16,9, 55,3, 13,0, 42,3, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,0, 6,0, 5,3, 0,7, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 67,4, 10,1, 77,6, 8,1, 69,4, Fossil energi og produkter heraf, 10,7, 29,4, 40,0, 13,4, 26,7, Andre produkter, 0,0, 3,5, 3,5, 2,6, 0,9, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0,0, 1,1, 1,1, 1,7, -0,5, Materialestrømmene i 2017 er specificeret i tabellen. Den indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter samt biomasse er næsten udelukkende baseret på dansk ressourceindvinding, mens forbruget af fossil energi svarer til den importerede mængde., Materialestrømsregnskab 2017, 14. december 2018 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2019, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29304

      NYT: Næsten 5 mio. overnatninger i første kvartal

      11. maj 2023, I første kvartal af 2023 var der i faktiske tal næsten 5 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Det er en stigning på 23 pct. sammenlignet med første kvartal sidste år. Turisterne har i årets første tre måneder især overnattet på hoteller, hvor der i alt var 3,3 mio. overnatninger. Af de samlede hotelovernatninger blev 1,8 mio. foretaget med ferie som formål, mens 1,5 mio. blev foretaget som forretningsrejse. I løbet af de sidste 20 år er andelen af forretningsrejsende i første kvartal faldet fra ca. 65 pct. til 45-50 pct. af hotelovernatningerne. Den modsatte udvikling ses i ferieovernatningerne, der er gået fra en andel på ca. 30 pct. af overnatningerne på hoteller i 2004 til ca. 50 pct. i 2023. De samlede hotelovernatninger i første kvartal er mere end fordoblet de sidste 20 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i overnatninger øst for Storebælt, Der var i marts i alt 1,9 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem - en stigning på 7 pct. sammenlignet med marts 2022. Stigningen er baseret på, at der øst for Storebælt var flere overnatninger sammenlignet med sidste år. Danskerne foretog i alt 1,3 mio. overnatninger, mens udenlandske gæster i alt foretog 595.000. De udenlandske gæster overnattede især på hoteller og vandrerhjem i Region Hovedstaden, med i alt 417.000 udenlandske overnatninger ud af Regionens samlede 420.000 udenlandske overnatninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Fald når der korrigeres for normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i marts 2023 med et fald på 1,4 pct. i forhold til februar 2023. Set over perioden januar-marts var der et fald på 1,0 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal,  , Marts, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 808,0, 1, 939,9, 7, 3, 990,7, 4, 916,5, 23, Heraf danske, 1, 336,2, 1, 345,2, 1, 3, 014,8, 3, 414,1, 13, Øst for Storebælt, 908,7, 1, 038,0, 14, 1, 996,1, 2, 682,8, 34, Vest for Storebælt, 899,3, 901,9, 0, 1, 994,6, 2, 233,7, 12, Hoteller mv. , 1, 199,9, 1, 298,5, 8, 2, 607,5, 3, 283,1, 26, Heraf danske, 853,3, 859,5, 1, 1, 899,7, 2, 176,9, 15, Øst for Storebælt, 672,2, 780,5, 16, 1, 479,0, 1, 997,7, 35, Vest for Storebælt, 527,7, 517,9, -2, 1, 128,5, 1, 285,4, 14, Feriecentre, 263,0, 271,8, 3, 659,2, 775,5, 18, Heraf danske, 240,3, 242,4, 1, 603,5, 691,4, 15, Øst for Storebælt, 65,0, 59,5, -8, 150,7, 176,0, 17, Vest for Storebælt, 198,0, 212,3, 7, 508,5, 599,6, 18, Campingpladser, 176,2, 177,0, 0, 372,2, 367,3, -1, Heraf danske, 144,1, 146,7, 2, 314,4, 312,0, -1, Øst for Storebælt, 49,1, 47,7, -3, 110,5, 115,7, 5, Vest for Storebælt, 127,1, 129,2, 2, 261,7, 251,6, -4, Vandrerhjem, 169,0, 192,7, 14, 351,9, 490,5, 39, Heraf danske, 98,6, 96,5, -2, 197,2, 233,7, 19, Øst for Storebælt, 122,4, 150,2, 23, 255,9, 393,3, 54, Vest for Storebælt, 46,6, 42,5, -9, 96,0, 97,2, 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2022-2023,  , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 283,5, 3, 358,3, 3, 444,5, 3, 289,6, 3, 370,8, 3, 324,9,  , -1,0, -1,4, Hoteller, 1, 576,6, 1, 591,4, 1, 608,6, 1, 509,1, 1, 595,3, 1, 578,6,  , -2,0, -1,0, Feriecentre, 421,6, 396,5, 387,5, 405,9, 394,9, 413,5,  , 0,7, 4,7, Camping, 1, 063,0, 1, 142,1, 1, 194,4, 1, 139,4, 1, 148,8, 1, 097,0,  , -0,4, -4,5, Vandrerhjem, 222,3, 228,3, 254,0, 235,3, 231,8, 235,8,  , -0,3, 1,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. marts 2023, 11. maj 2023 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45413

      NYT: 4 mænd for hver kvinde i virksomhedsbestyrelser

      29. november 2018, Kvinder udgjorde 19 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i danske selskaber i 2017. I direktionerne var andelen af kvinder 15 pct. Det fremgår af en helt ny officiel statistik over medlemmer af bestyrelser og direktioner i virksomheder, som fremover vil blive udarbejdet årligt ud fra data i Erhvervsstyrelsens såkaldte Deltagerregister. I alt var der registreret 165.800 bestyrelsesmedlemmer i 132.700 selskaber, hvoraf 133.100 var mænd, og 31.100 var kvinder. I virksomhedernes direktioner var der 183.800 direktionsmedlemmer, 155.100 mænd og 26.900 kvinder, svarende til hhv. 84 og 15 pct., Flest kvinder i mindre virksomheder, Der er forskel på kvindernes andel i bestyrelsesposterne, når man sammenligner firmaernes forskellige størrelsesgrupper. Den største kvindeandel findes således i firmaer med 1-9 ansatte. Her var der 21 pct. kvinder. Færrest finder man i firmaer med 50-249 ansatte. Her udgjorde kvinderne kun 14 pct. af bestyrelsesmedlemmerne., Bestyrelsesmedlemmer har erhvervsfaglige uddannelser, 45.000 bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse, og udgjorde med 27 pct. den største uddannelsesgruppe. Til sammenligning udgør denne gruppe 30 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år. Herefter fulgte personer med lange videregående uddannelser med 36.700 og mellemlange uddannelser med 28.100 personer, svarende til hhv. 22 og 17 pct. Det typiske bestyrelsesmedlem er mellem 40 og 60 år. Denne aldersgruppe udgør tilsammen godt 50 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer, med i alt 83.000 personer. Til sammenligning udgør de 40-60 årige 32 pct. af befolkningen over 15 år. De fleste bestyrelsesmedlemmer bor i Østjylland. Her bor der 25.000 personer, svarende til 15 pct. Herefter fulgte Sydjylland og Nordsjælland med hver 11 pct., Kvinder er oftest repræsenteret i bestyrelser i sundhed og socialvæsen, Kvindernes andel i bestyrelsesposter var højest i brancherne , sundhed og socialvæsen, (31 pct.) og , finansiering og forsikring, (26 pct.). Den laveste andel af kvinder i bestyrelser findes i brancherne , energiforsyning, (10 pct.), , information og kommunikation, (12 pct.) og , kultur og fritid, (13 pct.). Der var flest personer, der besad en bestyrelsespost i brancherne , handel, og , industri, , hvor der var hhv. 36.300 og 21.800 personer. Heraf udgjorde kvinderne 18 og 16 pct. , Medlemmer af bestyrelser og direktioner. 2017,  , Bestyrelse, Direktion, Bestyrelse, Direktion,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 165, 785, 183, 798, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 133, 112, 155, 089, 80, 84, Kvinder, 31, 128, 26, 844, 19, 15, Uoplyst, 1, 545, 1, 865, 1, 1,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 12, 435, 19, 791, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 448, 15, 058, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 44, 970, 64, 555, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 9, 562, 13, 078, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 28, 087, 26, 956, 17, 15, Lange videregående uddannelser mv., 36, 653, 29, 689, 22, 16, Uoplyst uddannelse, 21, 630, 14, 671, 13, 8,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 196, 208, 0, 0, 20-29 år, 3, 675, 6, 691, 2, 4, 30-39 år, 13, 053, 23, 608, 8, 13, 40-49 år, 36, 780, 50, 305, 22, 27, 50-59 år, 46, 204, 50, 106, 28, 27, 60-69 år, 28, 302, 26, 267, 17, 14, 70 år og derover, 17, 072, 14, 157, 10, 8, Uoplyst alder, 20, 629, 12, 590, 12, 7,  ,  ,  ,  ,  , Landsdel Byen København, 16, 038, 22, 424, 10, 12, Landsdel Københavns omegn, 15, 295, 18, 353, 9, 10, Landsdel Nordsjælland, 17, 972, 19, 886, 11, 11, Landsdel Bornholm, 517, 764, 0, 0, Landsdel Østsjælland, 6, 533, 8, 896, 4, 5, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 9, 364, 13, 847, 6, 8, Landsdel Fyn, 10, 456, 12, 918, 6, 7, Landsdel Sydjylland, 18, 126, 19, 444, 11, 11, Landsdel Østjylland, 24, 964, 26, 726, 15, 15, Landsdel Vestjylland, 11, 906, 12, 251, 7, 7, Landsdel Nordjylland, 13, 985, 15, 699, 8, 9, Uoplyst landsdel, 20, 629, 12, 590, 12, 7, Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2017, 29. november 2018 - Nr. 450, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2019, Alle udgivelser i serien: Medlemmer af bestyrelser og direktioner, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31438
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation