Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1361 - 1370 af 4091

NYT: Fødevarer bidrager til højere forbrugerpriser

10. april 2019, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,2 pct. i marts i forhold til samme måned sidste år. Det er en lille stigning i forhold til februar, hvor den årlige stigning var 1,1 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, samt, fritid og kultur, , der trækker den årlige stigning i marts op i forhold til februar. Det er hhv. prisændringer på mælk, ost og æg samt charterrejser, der inden for de to grupper trækker mest op i årsstigningen i forhold til måneden før. , Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, trækker mindre op i årsstigningen i forhold til februar, hvilket især skyldes prisfald på elektricitet., Tøj, brændstof og hotelovernatninger trak indekset op, Fra februar til marts steg forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak prisstigninger på tøj, brændstof og hotelovernatninger indekset op med 0,24 procentpoint., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Feb. - mar. 2019, , , Mar. 2018 - mar. 2019, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , 0,1, , Forbrugerprisindekset, , 1,2, , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Tøj, 3,52, 0,13, , Husleje, 21,03, 0,18, Brændstof, 2,45, 0,07, , Brændstof, 2,45, 0,12, Hotelovernatninger, 0,60, 0,04, , Restaurant- og cafebesøg, 5,00, 0,11, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Elektricitet, 2,51, -0,07, , Tøj, 3,52, -0,15, Flyrejser, 0,58, -0,06, , Computere, 0,96, -0,08, Charterrejser, 1,57, -0,04, , Hotelovernatninger , 0,60, -0,04, Højere priser på tjenester og uændrede priser på varer, Marts' årsstigning på tjenester var 1,5 pct. mod 1,3 pct. måneden før, hvilket især kan tilskrives højere priser på charterrejser. Årsstigningen på varer var uændret med 0,7 pct. i marts i forhold til samme måned sidste år. , Størst prisstigning på uddannelse det seneste år, Uddannelse, havde den største prisstigning i marts i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 2,9 pct. skyldes bl.a. højere priser for at gå på privatskole. , Beklædning og fodtøj, havde det største prisfald på 3,7 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på tøj til kvinder., Højere priser på tøj den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 3,9 pct. skyldes i høj grad afslutningen af udsalget på tøj samt nye kollektioner. , Fritid og kultur, faldt 0,6 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på charterrejser., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2018, 2019, Ændring, , Vægte pr., januar , 2019, Mar., , Feb., Mar., Feb. 2019, - mar. 2019, Feb. 2018, - feb. 2019, Mar. 2018, - mar. 2019, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 101,7, 102,8, 102,9, 0,1, 1,1, 1,2, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 11,84, 102,4, 104,5, 104,1, -0,4, 1,1, 1,7, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,28, 101,1, 103,9, 103,7, -0,2, 1,6, 2,6, Beklædning og fodtøj, 4,37, 99,4, 92,1, 95,7, 3,9, -1,5, -3,7, Bolig, 29,72, 103,2, 104,6, 104,3, -0,3, 1,5, 1,1, Boligudstyr,, , , , , , , , husholdningstjenester, 5,34, 97,4, 97,0, 97,5, 0,5, -0,5, 0,1, Sundhed, 2,98, 100,9, 101,6, 102,6, 1,0, 1,1, 1,7, Transport, 12,41, 100,4, 102,3, 102,4, 0,1, 1,7, 2,0, Kommunikation, 2,12, 85,3, 86,0, 85,6, -0,5, -1,1, 0,4, Fritid og kultur, 11,31, 101,7, 104,5, 103,9, -0,6, 1,7, 2,2, Uddannelse, 0,85, 108,0, 111,1, 111,1, 0,0, 2,9, 2,9, Restauranter og hoteller, 6,28, 103,8, 104,4, 105,0, 0,6, 0,9, 1,2, Andre varer og tjenester, 9,51, 103,9, 104,2, 104,5, 0,3, 0,2, 0,6, Varer, 47,59, 98,8, 99,2, 99,5, 0,3, 0,7, 0,7, Tjenester, 52,41, 104,5, 106,2, 106,1, -0,1, 1,3, 1,5, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,17, 102,0, 102,9, 103,1, 0,2, 0,9, 1,1, , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 102,1, 103,3, 103,4, 0,1, 1,2, 1,3, HICP i alt, •, 101,2, 102,3, 102,4, 0,1, 1,1, 1,2, HICP-CT i alt, •, 101,6, 102,7, 102,8, 0,1, 1,1, 1,2, Forbruger- og nettoprisindeks marts 2019, 10. april 2019 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27693

NYT: Aktieselskaber indgår i høj grad i koncerner

29. september 2022, Blandt selskabsformerne, der er inkluderet i koncernstatistikken, indgår 68 pct. af aktieselskaberne i koncerner i 2020. Aktieselskaberne, der indgår i koncerner, repræsenterer 80 pct. af de fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) i denne virksomhedstype, så de er altså i gennemsnit større end de aktieselskaber, der ikke indgår i en koncern. Denne tendens går igen for de øvrige selskabsformer, dog mest tydeligt for kommanditselskaber. Kun 22 pct. af kommanditselskaberne indgår i en koncern, men disse udgør hele 49 pct. af beskæftigelsen i firmaer med denne selskabsform., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/konc3, Flere koncerner i 2020 ..., Der var over 47.000 koncerner i Danmark i 2020, og der var 1.800 flere end i 2019, svarende til en stigning på 4 pct. Koncerner er grupper på mindst to danske firmaer, der er knyttet sammen ved, at den ene ejer mindst 50 pct. af eller har kontrollerende indflydelse på det andet firma. Ikke alle typer firmaer er dog relevante for koncernstatistikken af forskellige årsager. Fx er der knap 140.000 aktive enkeltmandsvirksomheder, svarende til 43 pct. af den aktive virksomhedspopulation i 2020, der pr. definition ikke kan indgå i en koncern., ... men med færre ansatte, De danske koncerner beskæftigede i 2020 samlet set, hvad der svarer til ca. 897.000 fuldtidsansatte, hvilket er knap 3.000 færre end i 2019, svarende til et fald på 0,3 pct. Faldet i beskæftigelsen i 2020 sker dermed, ligesom i 2019, til trods for at antallet af koncerner steg i samme periode., Fortsat flest små koncerner, med relativt få beskæftigede, Ud af de 47.300 koncerner i Danmark i 2020, var 41.800 små koncerner med en beskæftigelse svarende til færre end 20 fuldtidsansatte. De udgjorde 88 pct. af alle koncerner, men blot 17 pct. af beskæftigelsen i koncerner, hvilket svarer til ca. 154.000 fuldtidsansatte. Koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 33 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af alle koncerner. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, , Koncerner, Fuldtidsansatte, , 2018, 2019, 2020, 2018, 2019, 2020, , antal, I alt, 44, 133, 45, 507, 47, 312, 901, 283, 899, 681, 896, 762, Under 2, 19, 046, 20, 001, 21, 195, 12, 074, 12, 906, 13, 704, 2-9, 15, 051, 15, 448, 16, 049, 72, 611, 74, 300, 76, 733, 10-19, 4, 433, 4, 496, 4, 570, 62, 423, 63, 061, 63, 801, 20-49, 3, 306, 3, 278, 3, 218, 101, 656, 100, 872, 98, 896, 50-99, 1, 100, 1, 114, 1, 120, 76, 669, 77, 500, 77, 340, 100-999, 1, 086, 1, 060, 1, 048, 285, 607, 282, 218, 272, 703, 1.000 og derover, 111, 110, 112, 289, 473, 288, 028, 292, 761, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, Mere end 135.000 firmaer i koncern i alt, Mere end 135.000 firmaer indgik i koncernrelationer i 2020, når alle firmaer tælles med. Heri indgår 73.000 reelt aktive firmaer samt 62.300 firmaer, der ikke betragtes som reelt aktive. Af alle koncerner bestod 64 pct. blot af to firmaer, og der var i disse gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 30 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2020. Disse 30 koncerner bestod tilsammen af 3.100 firmaer og beskæftigede, hvad der svarer til 29.700 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2020, , Koncerner, , Fuldtids-, ansatte, , Firmaer , i koncern, , Fuldtidsansatte, pr. firma , i koncern, , antal, I alt, 47, 312, 896, 762, 135, 270, 7, 2, 30, 325, 214, 091, 60, 650, 4, 3-5, 14, 744, 292, 621, 50, 521, 6, 6-9, 1, 571, 130, 496, 10, 874, 12, 10-19, 514, 134, 720, 6, 577, 20, 20-49, 128, 95, 146, 3, 547, 27, 50 og derover, 30, 29, 689, 3, 101, 10, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, Koncerner i Danmark 2020, 29. september 2022 - Nr. 331, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40809

NYT: Drivhusgasser fra økonomien på niveau med 1990

19. september 2022, Ændret 05. oktober 2022 kl. 14:10, Ved offentliggørelsen var beregningen af udledningen fra aktiviteter i Danmark forkert angivet i første afsnit til 29,4 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvor det skulle have været 29,8 mio. ton. Tallet er ændret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra dansk økonomi var næsten den samme i 2021 som i 1990. Udledningen fra aktiviteter i Danmark er faldet med 29,, 8, mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (40 pct.) i perioden, men samtidig er udledningen af drivhusgasser fra danske transportvirksomheder i udlandet steget med 30,5 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Stigningen hænger sammen med, at der i perioden har været stor vækst i aktiviteterne i de danske virksomheder, som udfører shipping og anden international transport. Klimalovens målsætning om 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser fra 1990 til 2030 omfatter ikke danske transportvirksomheder i udlandet, men de tælles med i Emissionsregnskabet som følger nationalregnskabets afgrænsning af den danske økonomi. Se også , Klimatemasiden, for forskellige metoder til at opgøre drivhusgasser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 19 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri udgjorde 29 pct. af udledningerne fra aktiviteter i Danmark i 2021, og heraf bidrog landbrug med mere end 95 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 til 2021 reduceret med 19 pct. til 13 mio. CO, 2, -ækvivalenter. Niveauet har været uændret siden 2011. I 2021 fordeler udledningen sig på 45 pct. fra metan især fra dyrehold, 40 pct. fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 pct. fra 1990 til 2021, mens udledningen af CO, 2, og lattergas er faldet 38 pct. hhv. 25 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Kold vinter gav stigning i udledning af drivhusgasser fra el og fjernvarme, Udledningen af drivhusgasser fra kraftværkernes produktion af el og fjernvarme og de øvrige forsyningsvirksomheder er siden 1990 reduceret med 19,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter til 8,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2021. Det svarer til et fald på 69 pct. Faldet kan forklares ved en overgang til biomasse og anden vedvarende energi som sol og vindkraft. Stigningen fra 2020 til 2021 skyldes, at 2021 var et koldt år. Der blev derfor bl.a. anvendt 38 pct. mere kul i forsyningsvirksomheder i 2021 end året før som opgjort i , Energiregnskab for Danmark 2021, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2021, 19. september 2022 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2023, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41824

NYT: De udenlandske hotelovernatninger er tilbage

10. juni 2022, I april 2022 var der 1,5 mio. hotelovernatninger, hvilket er det højeste antal aprilovernatninger på hoteller i statistikkens historie. Antallet af udenlandske hotelovernatninger i april var med 535.000 overnatninger tilbage på niveau med årene inden COVID-19. En fordeling af hotelovernatningerne på rejsens formål viser, at det høje niveau både var gældende for ferie- og forretningsrejser. Der var hhv. 909.000 ferie- og 616.000 forretningsovernatninger på hotellerne i april. Det er således ikke kun påskens placering i april, der er årsagen til den store stigning. Stigningen i hotelovernatningerne fordeler sig på alle de 5 regioner, der alle har oplevet den bedste april nogensinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Bedste april for hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Samlet var der 3,2 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i april 2022. Det er en stigning på 1,8 mio. i forhold til april 2021, som var præget af restriktioner mod COVID-19. Hoteller, feriecentre og vandrerhjem oplevede den bedste april nogensinde. Der var 1,5 mio. hotelovernatninger, 422.000 overnatninger på feriecentre og 211.000 vandrerhjemsovernatninger. Det var især danskerne, der holdt ferie på hoteller, feriecentre og vandrerhjem. Der var i alt 1 mio. overnatninger på campingpladserne, heraf blev 200.000 foretaget af udenlandske gæster, hvilket er det højeste antal udenlandske aprilovernatninger nogensinde. , Stigning når der korrigeres for normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger i april på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem med en stigning på 1,5 pct. i forhold til marts. Overnatningerne i perioden februar-april 2022 steg med 20,1 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal, , April, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2021, 2022, , 2021, 2022, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 321,4, 3, 163,4, 139, 2, 786,8, 7, 166,8, 157, Heraf danske, 1, 249,0, 2, 238,6, 79, 2, 549,9, 5, 262,7, 106, Øst for Storebælt, 442,2, 1, 364,3, 209, 1, 137,0, 3, 369,7, 196, Vest for Storebælt, 879,2, 1, 799,2, 105, 1, 649,8, 3, 797,1, 130, Hoteller mv. , 370,8, 1, 538,8, 315, 1, 116,8, 4, 156,6, 272, Heraf danske, 320,9, 1, 004,3, 213, 943,2, 2, 911,2, 209, Øst for Storebælt, 205,2, 907,0, 342, 662,0, 2, 390,5, 261, Vest for Storebælt, 165,6, 631,8, 281, 454,8, 1, 766,1, 288, Feriecentre, 116,3, 421,8, 263, 374,2, 1, 081,0, 189, Heraf danske, 113,1, 320,1, 183, 365,2, 923,6, 153, Øst for Storebælt, 24,1, 91,5, 280, 66,3, 242,2, 266, Vest for Storebælt, 92,3, 330,3, 258, 307,9, 838,8, 172, Campingpladser, 786,2, 991,4, 26, 1, 130,6, 1, 363,9, 21, Heraf danske, 775,1, 791,3, 2, 1, 110,3, 1, 107,2, 0, Øst for Storebælt, 180,6, 214,3, 19, 290,3, 326,8, 13, Vest for Storebælt, 605,6, 777,2, 28, 840,3, 1, 037,1, 23, Vandrerhjem, 48,1, 211,4, 339, 165,3, 565,3, 242, Heraf danske, 39,9, 123,0, 208, 131,2, 320,7, 144, Øst for Storebælt, 32,4, 151,5, 368, 118,4, 410,2, 246, Vest for Storebælt, 15,7, 59,9, 281, 46,8, 155,1, 231, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2021-2022, , Nov., , Dec., , Jan., , Feb., , Mar., , Apr., , , Feb.-apr./, nov.-jan., Apr./, mar., , 1.000, , pct., I alt, 3, 228,6, 2, 730,5, 2, 387,7, 3, 270,1, 3, 354,0, 3, 404,5, , 20,1, 1,5, Hoteller, 1, 509,0, 1, 151,6, 807,9, 1, 324,3, 1, 442,4, 1, 582,0, , 25,4, 9,7, Feriecentre, 357,0, 264,8, 232,8, 420,4, 437,1, 432,3, , 50,9, -1,1, Camping, 1, 156,4, 1, 126,0, 1, 200,8, 1, 341,0, 1, 262,6, 1, 187,7, , 8,9, -5,9, Vandrerhjem, 206,2, 188,2, 146,2, 184,3, 211,9, 202,5, , 10,8, -4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. april 2022, 10. juni 2022 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35829

NYT: Højeste forbrugerprisstigning siden oktober 2017

Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +1,5 %, Apr. 2020 - apr. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +0,9 % , Apr. 2020 - apr. 2021, Se tabel, 10. maj 2021, I april 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,5 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden oktober 2017, hvor årsstigningen ligeledes var 1,5 pct. Forbrugerprisindekset for april er fortsat påvirket af COVID-19, da bortfaldet af prisobservationer er større end normalt. Stigningen i det samlede forbrugerprisindeks er i høj grad påvirket af prisstigninger på varer. I april 2021 var årsstigningen på varer 2,1 pct., hvilket i høj grad skyldes prisstigninger på tobak samt benzin og diesel. April måneds årsstigning på tjenester lå på 0,7 pct., hvilket især skyldes prisstigninger på husleje samt tv- og streamingtjenester. Det er første gang siden marts 2012, at årsstigningen for varer er højere end årsstigningen for tjenester. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 0,9 pct. i april, hvilket er en lille stigning i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 0,8 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Bortfald i april grundet COVID-19-krisen, I april er bortfaldet af prisobservationer markant større end sædvanligt, hvilket øger usikkerheden. Det har ikke været muligt at indhente godt 8,9 pct. af prisobservationerne i april herunder i brancher, som har været lukket ned. I disse tilfælde har Danmarks Statistik fulgt anbefalinger fra Eurostat vedrørende estimering af de manglende prisobservationer. Bortfaldet i april vurderes at have betydning for kvaliteten af det samlede forbrugerprisindeks. Hvis det samlede forbrugerprisindeks beregnes uden medtagelse af de brancher, hvor prisudviklingen er blevet estimeret i april 2021, er årsstigningen 1,7 pct. , Læs mere på , emnesiden om forbrugerprisindekset og COVID-19, ., Kød, tøj og pasgebyrer trak indekset op, Fra marts til april steg forbrugerprisindekset 0,4 pct. Isoleret set trak prisændringer på kød, tøj og pasgebyrer indekset op med 0,12 procentpoint. Modsat trak prisændringer på andre mejeriprodukter, herunder koldskål, samt diesel og sengelinned indekset ned med 0,04 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Mar. - apr. 2021, , , Apr. 2020 - apr. 2021, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , 0,4, , Forbrugerprisindekset, , 1,5, , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Kød, 2,60, 0,05, , Tobak, 2,13, 0,51, Tøj , 3,11, 0,04, , Benzin og Diesel, 2,23, 0,47, Pasgebyrer, 0,30, 0,03, , Husleje, 22,10, 0,29, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Andre mejeriprodukter, 0,27, -0,02, , Flyrejser, 1, 0,14, -0,15, Diesel, 0,66, -0,01, , Pakkerejser, 1, 0,29, -0,11, Sengelinned, 0,45, -0,01, , Sommerhusleje, 0,22, -0,07, 1, Prisudviklingen på pakkerejser er blevet estimeret det seneste år herunder den seneste måned. Flyrejser er blevet estimeret de seneste seks måneder., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kød samt benzin og diesel trækker forbrugerprisindekset op, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,5 pct. i april i forhold til samme måned sidste år. Stigningen er højere end i marts, hvor den årlige stigning var 1,0 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, samt , transport, , herunder særligt prisstigninger på hhv. kød samt benzin og diesel, der trækker årsstigningen i forbrugerprisindekset op i april i forhold til måneden før. , Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Størst prisstigning på tobak det seneste år, Alkoholiske drikkevarer og tobak, havde den største årlige prisstigning i april. Stigningen på 16,1 pct. skyldes primært højere priser på tobak. , Boligudstyr, husholdningstjenester, havde det største årlige prisfald på 3,0 pct., hvilket især skyldes lavere priser på møbler., Højere priser på kød og tøj den seneste måned, Den seneste måned har , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, samt , beklædning og fodtøj, haft de største prisstigninger - begge med en stigning på 1,1 pct. Stigningerne skyldes især højere priser på hhv. kød og tøj. , Boligbenyttelse, el og varme, faldt 0,1 pct., hvilket bl.a. skyldes prisfald på naturgas., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2020, 2021, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2021, Apr., , Mar., Apr., Mar. - apr. 2021, Mar. 2020, - mar. 2021, Apr. 2020, - apr. 2021, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,2, 104,3, 104,7, 0,4, 1,0, 1,5, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,87, 105,1, 104,2, 105,3, 1,1, -1,0, 0,2, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,83, 103,0, 118,4, 119,6, 1,0, 15,0, 16,1, Beklædning og fodtøj, 3,89, 95,1, 91,9, 92,9, 1,1, -3,1, -2,3, Boligbenyttelse, el og varme, 30,6, 104,2, 106,0, 105,9, -0,1, 1,3, 1,6, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,09, 97,7, 94,8, 94,8, 0,0, -2,3, -3,0, Sundhed, 3,19, 103,8, 104,4, 104,7, 0,3, 0,2, 0,9, Transport, 11,33, 100,6, 104,2, 104,4, 0,2, 2,7, 3,8, Kommunikation, 2,06, 83,5, 80,8, 81,2, 0,5, -4,0, -2,8, Fritid og kultur, 10,53, 105,1, 104,8, 104,9, 0,1, -0,4, -0,2, Uddannelse, 0,97, 113,1, 117,0, 117,1, 0,1, 3,4, 3,5, Restauranter og hoteller, 4,78, 108,8, 107,7, 108,5, 0,7, 1,1, -0,3, Andre varer og tjenester, 9,85, 106,0, 107,4, 108,3, 0,8, 1,2, 2,2, Varer, 50,04, 98,2, 99,8, 100,3, 0,5, 0,9, 2,1, Tjenester, 49,96, 108,0, 108,5, 108,8, 0,3, 1,0, 0,7, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,79, 104,1, 104,6, 105,0, 0,4, 0,8, 0,9, , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 103,9, 104,4, 104,8, 0,4, 0,5, 0,9, HICP i alt, •, 102,6, 103,6, 104,1, 0,5, 0,9, 1,5, HICP-CT i alt, •, 103,0, 103,4, 103,8, 0,4, 0,3, 0,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +1,5 %, Apr. 2020 - apr. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +0,9 % , Apr. 2020 - apr. 2021, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks april 2021, 10. maj 2021 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31558

NYT: God start på campingsæsonen

7. maj 2021, Overnatningerne på campingpladser steg med 86.000 i marts 2021 eller 82 pct. sammenlignet med marts 2020. Tendensen fra 2020, hvor overnatningssteder med udendørsfaciliteter klarede sig bedre gennem krisen, ser dermed ud til at fortsætte i 2021. De danske overnatninger på campingpladser blev fordoblet i marts til i alt 187.000 overnatninger mod 94.000 i marts 2020. Fremgangen ses både øst og vest for Storebælt. Den gode marts skal ses i lyset af påskens placering samt at COVID-19-restriktioner gør ferie i Danmark mere attraktiv. Dette kan have været medvirkende til, at flere campingpladser holdt åbent i marts i år i forhold til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Lille fremgang for feriecentre, Feriecentrene oplevede en mindre fremgang på 1 pct. i marts 2021 sammenlignet med marts 2020, hvilket skyldtes flere danske gæster vest for Storebælt. Der var 319.000 overnatninger på hoteller i marts, svarende til en nedgang på 25 pct., mens overnatninger på vandrerhjemmene faldt med 30 pct. til 42.000 overnatninger., Færre overnatningssteder uden overnatninger i marts 2021, Samlet set var der 156 hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, der ingen overnatninger havde i marts 2021, hvilket svarer til 15 pct. af alle overnatningssteder. Til sammenligning var der i februar 190 overnatningssteder, eller 21 pct. af overnatningsstederne der ingen overnatninger havde. Der var 157 flere åbne overnatningssteder i marts i forhold til februar mens der i forhold til marts sidste år var 52 flere åbne overnatningssteder., Kilde: Egne beregninger, Første kvartal havde et samlet tab på 1,9 mio. overnatninger, De samlede overnatninger for første kvartal faldt med 1,9 mio. i forhold til første kvartal året før. Nedgangen skyldes næsten udelukkende færre overnatninger i perioden januar-februar. Overnatninger på hoteller og feriecentre faldt med hhv. 1,5 mio. og 272.000 i første kvartal, mens overnatninger på vandrerhjem faldt med 168.000 i perioden. Den gode marts betød for campingpladserne en samlet stigning på 81.000 overnatninger i første kvartal 2021 i forhold til første kvartal 2020., Stigning når der korrigeres for det normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving faldt det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem med 1,6 pct. fra februar til marts 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2020-2021, , Okt., , Nov., , Dec., , Jan., , Feb., , Mar., , , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb., , 1.000, , pct., I alt, 2, 205,7, 1, 811,0, 1, 622,6, 1, 331,1, 1, 419,2, 1, 396,1, , -26,5, -1,6, Hoteller, 802,8, 594,0, 481,8, 316,5, 362,7, 370,2, , -44,1, 2,1, Feriecentre, 304,1, 210,0, 182,6, 148,6, 116,3, 117,3, , -45,1, 0,9, Camping, 1, 004,4, 920,4, 853,6, 770,7, 854,1, 832,7, , -11,6, -2,5, Vandrerhjem, 94,3, 86,5, 104,6, 95,2, 86,1, 75,9, , -9,9, -11,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger, faktiske tal, , Marts, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2020, 2021, , 2020, 2021, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 688,0, 648,6, -6, 3, 402,1, 1, 497,9, -56, Heraf danske, 500,3, 574,9, 15, 2, 266,1, 1, 310,2, -42, Øst for Storebælt, 344,6, 291,7, -15, 1, 851,9, 725,4, -61, Vest for Storebælt, 343,5, 356,8, 4, 1, 550,2, 772,5, -50, Hoteller mv. , 426,8, 318,8, -25, 2, 330,8, 784,7, -66, Heraf danske, 289,9, 259,5, -10, 1, 452,6, 638,2, -56, Øst for Storebælt, 248,4, 192,1, -23, 1, 420,5, 486,1, -66, Vest for Storebælt, 178,4, 126,7, -29, 910,3, 298,6, -67, Feriecentre, 95,7, 96,5, 1, 526,8, 255,2, -52, Heraf danske, 86,9, 94,0, 8, 466,1, 249,5, -46, Øst for Storebælt, 21,6, 18,5, -14, 126,4, 42,0, -67, Vest for Storebælt, 74,1, 78,0, 5, 400,5, 213,3, -47, Campingpladser, 105,4, 191,4, 82, 257,9, 339,2, 32, Heraf danske, 93,6, 186,8, 100, 228,1, 330,1, 45, Øst for Storebælt, 31,4, 53,6, 71, 80,0, 109,7, 37, Vest for Storebælt, 74,0, 137,8, 86, 177,9, 229,6, 29, Vandrerhjem, 60,1, 41,9, -30, 286,5, 118,7, -59, Heraf danske, 29,9, 34,5, 15, 119,4, 92,4, -23, Øst for Storebælt, 43,2, 27,5, -36, 225,1, 87,6, -61, Vest for Storebælt, 17,0, 14,3, -15, 61,4, 31,1, -49, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne mod COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. marts 2021, 7. maj 2021 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31731

NYT: Rekord antal firmaer i restaurationsbranchen i 2019

4. maj 2021, Antallet af firmaer i branchen , restaurationsvirksomhed, var på 13.187 i 2019. Det er det højeste antal i denne statistiks dækningsperiode, som begynder i år 2000. Væksten skete samtidigt med en lille nedgang i beskæftigelsen i branchen, hvor der omregnet til fuldtidsbeskæftigede var 50.237 årsværk i 2019, svarende til et fald på 0,6 pct. i forhold til 2018. Til sammenligning steg antallet af årsværk i branchen i gennemsnit med 6,3 pct. om året fra 2014 til 2018., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, Stort skift i udviklingen for restauranter, event catering og pizzeriaer, Restaurationsvirksomhed består af fem brancher. I branchen , event catering, steg antallet af firmaer med 9,6 pct. i 2019, sammenholdt med en gennemsnitlig årlig stigning på 2,2 pct. fra 2014 til 2018. Antallet af , restauranter, steg med 2,6 pct. i 2019, hvilket er en halvering af den gennemsnitlige vækst på 5 pct. om året for perioden 2014-2018. I branchen , pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., steg antal firmaer med 0,2 pct. i 2019, i modsætning til et gennemsnitligt årligt fald på 1,2 pct. i perioden 2014-2018., Faldet i antal årsværk for restaurationsvirksomhed skyldes stagnering i samtlige underbrancher. , Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., gik fra en gennemsnitlig årlig vækst på 4,9 pct. i 2014-2018 til en nedgang på 4,6 pct. i 2019. , Restauranter, oplevede også en markant mindre vækst i årsværk, med 0,7 pct. i 2019 efter en gennemsnitlig årlig stigning på 8,7 pct. i 2014-2018., Event catering, havde i 2019 kun 0,6 pct. flere årsværk end året før, sammenlignet med 6,7 pct. årlig vækst i perioden 2014-2018., Vækst for antal firmaer og årsværk, fordelt efter perioder, , Gns. årlig vækst 2014-2018, Vækst 2018-2019, , Vækst i , antal firmaer, Vækst i , antal årsværk, Vækst i , antal firmaer, Vækst i , antal årsværk, , pct., Restaurationsvirksomhed i alt, 1,5, 6,3, 1,7, -0,6, Restauranter, 5,0, 8,7, 2,6, 0,7, Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., -1,2, 4,9, 0,2, -4,6, Event catering, 2,2, 6,7, 9,6, 0,6, Anden restaurationsvirksomhed, -1,9, 0,8, 1,5, -3,1, Cafeér, værtshuse, diskoteker mv., -0,1, 4,4, -0,4, -0,9, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf2, Flere firmaer, men færre årsværk i 2019, I Danmark var der 310.995 reelt aktive firmaer i den private sektor i 2019. I forhold til 2018 var det en vækst på 4.360 firmaer, svarende til 1,4 pct. Med 1.655 flere firmaer var den største absolutte vækst i branchegruppen , erhvervsservice, . Den største procentvise vækst i antallet af firmaer var i branchegruppen , finansiering og forsikring, med 3,9 pct. Det største absolutte fald var under , landbrug, skovbrug og fiskeri,, som med 383 færre firmaer også udgjorde det største procentuelle fald på 1,5 pct., Det samlede antal årsværk på tværs af hele den private sektor var med et fald på 0,1 pct. stort set uændret i 2019. Branchegruppen , information og kommunikation, havde den største absolutte stigning i antal årsværk, mens den største procentvise stigning var under , ejendomshandel og udlejning, . Det største absolutte fald i årsværk skete under , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvorimod det største procentvise fald var under , landbrug, skovbrug og fiskeri, ., Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, efter specialgruppering af brancher, , Firmaer, Æn-, dring, , Årsværk, Æn-, dring, , 2018, 2019, , , 2018, 2019, , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 306, 635, 310, 995, 1,4, , 1, 454, 457, 1, 453, 497, -0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 215, 25, 832, -1,5, , 35, 643, 33, 971, -4,7, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksom., 19, 401, 19, 482, 0,4, , 289, 696, 287, 842, -0,6, Råstofindvinding, 229, 228, -0,4, , 4, 616, 4, 538, -1,7, Industri, 15, 427, 15, 524, 0,6, , 274, 050, 271, 702, -0,9, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 3, 745, 3, 730, -0,4, , 11, 029, 11, 602, 5,2, Bygge og anlæg, 33, 299, 33, 930, 1,9, , 142, 926, 143, 238, 0,2, Handel, transport, restauration mv., 67, 022, 67, 052, 0,0, , 471, 627, 470, 238, -0,3, Handel, 41, 231, 40, 808, -1,0, , 314, 502, 312, 432, -0,7, Handel med biler og motorcykler, 7, 729, 7, 668, -0,8, , 41, 037, 40, 936, -0,2, Engroshandel, 15, 086, 15, 007, -0,5, , 143, 877, 143, 521, -0,2, Detailhandel, 18, 416, 18, 133, -1,5, , 129, 588, 127, 975, -1,2, Transport, 11, 213, 11, 415, 1,8, , 92, 838, 93, 783, 1,0, Hoteller og restauranter, 14, 578, 14, 829, 1,7, , 64, 287, 64, 023, -0,4, Information og kommunikation, 18, 467, 18, 943, 2,6, , 90, 387, 92, 535, 2,4, Finansiering og forsikring, 13, 582, 14, 118, 3,9, , 77, 961, 76, 805, -1,5, Ejendomshandel og udlejning, 29, 632, 29, 616, -0,1, , 29, 825, 31, 778, 6,5, Erhvervsservice, 55, 820, 57, 475, 3,0, , 219, 816, 220, 218, 0,2, Undervisning og sundhed , 23, 398, 24, 092, 3,0, , 59, 237, 59, 165, -0,1, Kultur, fritid og anden service, 19, 795, 20, 452, 3,3, , 37, 332, 37, 705, 1,0, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf7, Generel firmastatistik 2019, 4. maj 2021 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33293

NYT: Størst vækst i de mellemstore virksomheder

3. maj 2023, I 2021 var der 328.500 reelt aktive virksomheder i Danmark. Der var tale om en samlet stigning på 5.750 firmaer, svarende til 1,8 pct., i forhold til året før. Antallet af beskæftigede (omregnet til fuldtidsansatte) voksede med næsten 64.000, svarende til 2,8 pct., fra 2.288.000 i 2020 til 2.352.000 i 2021. Antallet af virksomheder og ansatte steg inden for alle størrelsesgrupper. Den største relative vækst, målt på både antal firmaer og antal ansatte, var i de mellemstore virksomheder med 50-249 ansatte. Antallet af ansatte steg med 13.000, svarende til 3,5 pct., mens antallet af firmaer steg med 120 svarende til 3,1 pct., Kilde: Baseret på særkørsel fra , www.statistikbanken.dk/gf8, Nye muligheder med data fordelt på kommuner, Den nye statistikbanktabel , www.statistikbanken.dk/gf02, gør det muligt at trække information om antal firmaer, fordelt på kommuner, landsdele og regioner samt det mest detaljerede brancheniveau. Generel firmastatik opgøres på firmaniveau, hvilket betyder, at firmaer med flere arbejdssteder kun tæller med i den kommune, som hovedsædet er placeret i., Industrivirksomhederne fylder mindst i de store byer, Kortet herunder er lavet med et udtræk fra den nye statistikbanktabel , www.statistikbanken.dk/gf02, . Andelen som , Industri mv., udgør, målt på antal firmaer, er størst i de tre landkommuner Mariagerfjord (13,1 pct.), Morsø (12 pct.) og Lemvig (11,6 pct.). Modsat findes industrivirksomhedernes laveste andele i hovedstadskommunerne Gentofte (2,5 pct.), Frederiksberg (2,9 pct.) og Hørsholm (2,9 pct.). På landsplan udgør , Industri mv., 6 pct. af de reelt aktive virksomheder. Kortet nedenfor illustrerer at , Industri mv., i de fleste land-, oplands- og provinskommuner udgør en andel, der ligger over gennemsnittet, mens andelen ligger under landsgennemsnittet i samtlige storby- og hovedstadskommuner., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf02, Stor forskel på erhvervssammensætningen i land og by, I landkommunerne udgjorde , Industri mv., 8,2 pct. af virksomhederne, hvilket er en dobbelt så stor andel som i hovedstads- og storbykommunerne. Ikke overraskende er forskellen endnu større, når man ser på de primære erhverv , Landbrug, skovbrug og fiskeri, , som fylder meget lidt i hovedstads- og storbykommunerne. Omvendt forholder det sig inden for , Information og kommunikation, , hvor andelen i hovedstads- og storbykommunerne er over fire gange større end i landkommunerne. , Handel og transport mv., viser en lighed imellem landkommunerne og hovedstads- og storbykommunerne, denne branchegruppe udgør over 20 pct. i begge områder. , Erhvervssammensætning i hovedstads- og storbykommuner og i landkommuner. 2021, , Hovedstads- og storbykommuner, Landkommuner, , Antal, Andel pct., Antal, Andel pct., I alt, 134, 592, 100,0, 66, 331, 100,0, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 1, 624, 1,2, 11, 532, 17,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5, 379, 4,0, 5, 418, 8,2, Bygge og anlæg, 11, 206, 8,3, 7, 808, 11,8, Handel og transport mv., 28, 074, 20,9, 13, 481, 20,3, Information og kommunikation, 13, 112, 9,7, 1, 405, 2,1, Finansiering og forsikring, 7, 151, 5,3, 2, 416, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 11, 601, 8,6, 6, 553, 9,9, Erhvervsservice, 30, 829, 22,9, 8, 099, 12,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 13, 705, 10,2, 4, 585, 6,9, Kultur, fritid og anden service, 11, 901, 8,8, 5, 020, 7,6, Uoplyst aktivitet, 10, 0,0, 14, 0,0, Anm: Kommunegrupperne kan ses på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/gf02, Generel firmastatistik 2021, 3. maj 2023 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Generel firmastatistik, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45786

NYT: Energiforbruget faldt i 2022

14. juni 2023, Brancher og husholdningers forbrug af energi var 1,7 pct. lavere i 2022 end i 2019, når det opgøres uden køb af brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet. Det giver især mening at sammenligne med 2019, da det var før COVID-19 og samtidig et år med nogenlunde samme varmebehov som 2022. Faldet fra 2019 til 2022 udgør 12 Petajoule (PJ), og der er samtidig sket et skift i forbrug af energityper. Forbruget af naturgas faldt med 41 PJ, olieprodukter faldt med 18 PJ, og nettoimport af el faldt med 16 PJ. Samtidig steg forbruget af vedvarende energi med 57 PJ. Energiforbruget i 2022 faldt med 1,8 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Brancher tilbage efter COVID-19, I 2022 var branchernes samlede energiforbrug i Danmark 0,6 pct. under niveauet i 2019. Hoteller og restauranters energiforbrug, der i høj grad blev påvirket af COVID-19, var efter et dyk i 2020-2021 oppe på 7,2 pct. over 2019. På trods af en stigning i 2022 endte transportbranchens energiforbrug i Danmark stadig 12,2 pct. under niveauet i 2019, hvilket især skyldes, at flytrafikken fortsat lå under niveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningernes energiforbrug fortsat lavere end i 2019, Husholdningernes samlede energiforbrug var 4,2 pct. lavere i 2022 end i 2019. Det skyldes især, at forbruget af naturgas er faldet med 43,8 pct. Det lavere naturgasforbrug formodes at hænge sammen med de høje priser i 2022 og skift til andre varmekilder de seneste år. Husholdningernes forbrug af benzin og diesel til vejtransport faldt også yderligere i 2022 til 15,0 pct. under niveauet fra 2019. En del af faldet kan forklares med den stigende andel af elbiler., Mere vedvarende energi, især biogas vinder frem, 2022 var endnu et rekordår for vedvarende energi, og 45,6 pct. af det danske energiforbrug (uden international transport) kom fra vedvarende energi. Det er mere end dobbelt så stor en andel som i 2010. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, var den langt største vedvarende energikilde med 25,2 pct. af det samlede energiforbrug. Blandt andre vedvarende energikilder vandt især biogas frem. I 2022 stod biogas for 4,5 pct. af det samlede energiforbrug, hvilket er mere end en fordobling siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Energiregnskab for Danmark 2022, 14. juni 2023 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46139

NYT: Vi bruger mest sand og grus

20. marts 2023, I 2021 var den indenlandske materialeanvendelse 24,5 tons pr. indbygger. Det er fire pct. mere end i 2020. Den indenlandske materialeanvendelse er vægten af materialeforbruget i den danske økonomi. Det opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Sand og grus udgør den største andel med 11,5 tons pr. indbygger i 2021. Det svarer til 47 pct. af den samlede indenlandske materialeanvendelse. Til sammenligning var anvendelsen af , fossil energi, 3,7 tons pr indbygger, svarende til 15 pct. af den samlede materialeanvendelse pr. indbygger. Størstedelen (93 pct.) af anvendt sand og grus stammer fra dansk ressourceindvinding, og kun en lille andel stammer fra import. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Negativ anvendelse af animalske produkter, Den indenlandske anvendelse af animalske produkter er negativ med -0,3 tons i 2021. Dette skyldes især den store danske eksport af svinekød. Den store produktion af landbrugsdyr er i materialestrømsregnskabet afspejlet i det høje forbrug af foderafgrøder, der indgår i kategorierne , græs og halm mv, . og , korn og grøntsager mv., Stigning i indenlandsk materialeanvendelse siden 2010, Overordnet har den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger været stigende siden 2010, hvor den lå på 21,3 tons pr. indbygger. Dette indikerer en negativ udvikling i forhold til målsætningen om bæredygtig udvikling, da den indenlandsk materialeanvendelse indgår som indikator i to af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om de to verdensmål: , Delmål 8.4: Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion, og , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Høj indenlandsk materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske indenlandske materialeanvendelse udtrykt pr. indbygger er høj sammenlignet med gennemsnittet for EU-landene, der ligger på omkring 14,1 tons pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse pr. indbygger er generelt høj i de nordiske lande, hvorimod lande som Nederlandene og Spanien ligger under EU-gennemsnittet. Ligesom i Danmark udgør materialekategorien i, kke-metalliske mineraler, , hvor sand og grus indgår, størstedelen af det indenlandske materialeforbrug i det gennemsnitlige indenlandske materialeforbrug for EU-landene, nemlig 53 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Større import end eksport af materialer, For de fleste materialer importerer Danmark mere, end Danmark eksporterer. Dette gælder dog ikke materialekategorierne , andre produkter, og , affald, . Materialekategorierne , biomasse, og ikke-, metalliske mineraler, stammer hovedsageligt fra dansk ressourceindvinding, hvorimod , metalliske mineraler, og , fossil energi, primært kommer fra import. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2021, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 116, 70, 186, 43, 143, Biomasse, 37, 19, 56, 14, 42, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0, 7, 7, 6, 1, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 74, 10, 84, 6, 79, Fossil energi og produkter heraf, 5, 28, 33, 11, 22, Andre produkter, …, 4, 4, 4, 0, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 1, 1, 2, -1, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Materialestrømsregnskabet er en del af Grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks Grønne nationalregnskab. Læs mere om , Grønt nationalregnskab, . , Materialestrømsregnskab 2021, 20. marts 2023 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44647

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation