Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1351 - 1360 af 4091

      NYT: Fortsat ingen stigning i forbrugerprisindekset

      10. juni 2020, Der var ingen stigning i det samlede forbrugerprisindeks i maj i forhold til samme måned sidste år. Det er anden måned i træk, at der ikke er en stigning over 12 måneder. Forbrugerprisindekset for maj er stadig påvirket af Covid-19, da bortfaldet af prisobservationer har været større end normalt. For en række brancher har det fortsat slet ikke været muligt at indhente priser, så prisudviklingen er i disse tilfælde blevet estimeret. Det er i høj grad prisændringer inden for , transport, , herunder særligt prisfald på benzin og diesel, der holder den årlige stigning i forbrugerprisindekset nede. Forbrugerprisindekset ekskl. energiprodukter og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) har derimod en årsstigning på 0,7 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, For maj og kommende offentliggørelser under Covid-19-krisen, I maj er bortfaldet af prisobservationer markant større end sædvanligt, hvilket øger usikkerheden. Det har ikke været muligt at indhente godt 11 pct. af prisobservationerne i maj herunder i en række brancher, som har været lukket helt ned. I disse tilfælde har Danmarks Statistik fulgt anbefalinger fra Eurostat vedrørende estimering af de manglende prisobservationer. Bortfaldet vurderes også at kunne have betydning for kvaliteten af det samlede forbrugerprisindeks. Hvis det samlede forbrugerprisindeks beregnes uden medtagelse af de brancher, hvor prisudviklingen er blevet estimeret i maj 2020, så er årsstigningen minus 0,2 pct. Læs mere på , www.dst.dk/doku/forbrugerprisindeks, . , Fra og med maj 2020 , er brugen af stregkodedata i forbrugerprisindeksene blevet udvidet. Det er husholdnings- og toiletartikler, hvor stregkodedata fra supermarkeder nu anvendes i beregningen af prisudviklingen. , Charterrejser, tøj og flyrejser trak indekset ned, Fra april til maj faldt forbrugerprisindekset 0,1 pct. Isoleret set trak prisfald på charterrejser, 1, , tøj og flyrejser, 1, indekset ned med 0,32 procentpoint. Modsat trak højere priser på bl.a. hotelovernatninger, 1, samt benzin og diesel indekset op. Hvis der alene ses på de brancher, hvor det har været muligt at indhente priser i maj 2020, så trak sommerhusleje og juice udover tøj mest ned i indekset i maj i forhold til april., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Apr. - maj. 2020,  ,  , Maj 2019 - maj 2020,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , -0,1,  , forbrugerprisindekset,  , 0,0,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Hotelovernatninger, 1, 0,68, 0,10,  , Husleje, 20,73, 0,20, Benzin og diesel, 2,62, 0,03,  , Kød, 2,41, 0,14, Produkter til personlig pleje, 1,15, 0,03,  , Bøger, 0,34, 0,12, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1, 1,49, -0,19,  , Benzin og diesel, 2,62, -0,58, Tøj, 3,48, -0,07,  , Tøj, 3,48, -0,16, Flyrejser, 1, 0,69, -0,06,  , Elektricitet, 2,47, -0,11, 1, Prisudviklingen på fly, charterrejser og hotel er estimeret med prisudviklingen fra april til maj 2019., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Lavere prisstigninger på varer og tjenester, I maj 2020 var årsstigningen på varer minus 1,7 pct. Det er lavere end i april, hvor årsstigningen lå på minus 1,5 pct. De højere årlige prisfald for varer i forhold til måneden før skyldes bl.a. prisfald på tøj. Maj måneds årsstigning på tjenester var 1,3 pct., hvor årsstigningen lå på 1,5 pct. måneden før. Faldet skyldes i høj grad lavere priser på leje af sommerhus., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Størst prisstigning på medicin og tandlægeudgifter det seneste år, Sundhed, havde den største årlige prisstigning i maj. Stigningen på 2,4 pct. skyldes bl.a. højere priser på medicin og tandlægeudgifter. , Transport, havde det største årlige prisfald på 3,6 pct., hvilket især skyldes lavere priser på benzin og diesel., Lavere priser på tøj den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft det største prisfald. Prisfaldet på 1,8 pct. skyldes primært lavere priser på tøj. , Sundhed, steg 1,0 pct., hvilket i høj grad skyldes højere priser på medicin., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2019, 2020, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2020, Maj,  , Apr.,  , Maj, Apr. 2020, - maj 2020,  , Apr. 2019, - apr. 2020,  , Maj 2019, - maj 2020,  ,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,1, 103,2, 103,1, -0,1, 0,0, 0,0, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,75, 104,2, 105,1, 105,4, 0,3, 1,5, 1,2, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,31, 103,1, 103,0, 103,5, 0,5, 0,2, 0,4, Beklædning og fodtøj, 4,39, 96,0, 95,1, 93,4, -1,8, -1,5, -2,7, Boligbenyttelse, el og varme, 29,08, 104,1, 104,2, 104,1, -0,1, -0,3, 0,0, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,47, 98,0, 97,7, 97,2, -0,5, -0,4, -0,8, Sundhed, 2,98, 102,3, 103,8, 104,8, 1,0, 1,3, 2,4, Transport, 12,91, 104,2, 100,6, 100,4, -0,2, -3,4, -3,6, Kommunikation, 2,00, 85,7, 83,5, 83,6, 0,1, -2,6, -2,5, Fritid og kultur, 11,15, 102,7, 105,1, 103,6, -1,4, 1,1, 0,9, Uddannelse, 0,87, 111,1, 113,1, 113,1, 0,0, 1,8, 1,8, Restauranter og hoteller, 6,47, 108,2, 108,8, 109,8, 0,9, 2,5, 1,5, Andre varer og tjenester, 9,60, 104,4, 106,0, 106,4, 0,4, 1,6, 1,9, Varer, 47,79, 99,9, 98,2, 98,2, 0,0, -1,5, -1,7, Tjenester, 52,21, 106,2, 108,0, 107,6, -0,4, 1,5, 1,3, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,30, 103,2, 104,1, 103,9, -0,2, 0,8, 0,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 103,6, 103,9, 103,7, -0,2, 0,2, 0,1, HICP i alt, •, 102,7, 102,6, 102,5, -0,1, -0,1, -0,2, HICP-CT i alt, •, 103,1, 103,0, 102,8, -0,2, -0,1, -0,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, ., Forbruger- og nettoprisindeks maj 2020, 10. juni 2020 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29745

      NYT: De udenlandske hotelovernatninger er tilbage

      10. juni 2022, I april 2022 var der 1,5 mio. hotelovernatninger, hvilket er det højeste antal aprilovernatninger på hoteller i statistikkens historie. Antallet af udenlandske hotelovernatninger i april var med 535.000 overnatninger tilbage på niveau med årene inden COVID-19. En fordeling af hotelovernatningerne på rejsens formål viser, at det høje niveau både var gældende for ferie- og forretningsrejser. Der var hhv. 909.000 ferie- og 616.000 forretningsovernatninger på hotellerne i april. Det er således ikke kun påskens placering i april, der er årsagen til den store stigning. Stigningen i hotelovernatningerne fordeler sig på alle de 5 regioner, der alle har oplevet den bedste april nogensinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Bedste april for hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Samlet var der 3,2 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i april 2022. Det er en stigning på 1,8 mio. i forhold til april 2021, som var præget af restriktioner mod COVID-19. Hoteller, feriecentre og vandrerhjem oplevede den bedste april nogensinde. Der var 1,5 mio. hotelovernatninger, 422.000 overnatninger på feriecentre og 211.000 vandrerhjemsovernatninger. Det var især danskerne, der holdt ferie på hoteller, feriecentre og vandrerhjem. Der var i alt 1 mio. overnatninger på campingpladserne, heraf blev 200.000 foretaget af udenlandske gæster, hvilket er det højeste antal udenlandske aprilovernatninger nogensinde. , Stigning når der korrigeres for normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger i april på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem med en stigning på 1,5 pct. i forhold til marts. Overnatningerne i perioden februar-april 2022 steg med 20,1 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal,  , April, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2021, 2022,  , 2021, 2022,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 321,4, 3, 163,4, 139, 2, 786,8, 7, 166,8, 157, Heraf danske, 1, 249,0, 2, 238,6, 79, 2, 549,9, 5, 262,7, 106, Øst for Storebælt, 442,2, 1, 364,3, 209, 1, 137,0, 3, 369,7, 196, Vest for Storebælt, 879,2, 1, 799,2, 105, 1, 649,8, 3, 797,1, 130, Hoteller mv. , 370,8, 1, 538,8, 315, 1, 116,8, 4, 156,6, 272, Heraf danske, 320,9, 1, 004,3, 213, 943,2, 2, 911,2, 209, Øst for Storebælt, 205,2, 907,0, 342, 662,0, 2, 390,5, 261, Vest for Storebælt, 165,6, 631,8, 281, 454,8, 1, 766,1, 288, Feriecentre, 116,3, 421,8, 263, 374,2, 1, 081,0, 189, Heraf danske, 113,1, 320,1, 183, 365,2, 923,6, 153, Øst for Storebælt, 24,1, 91,5, 280, 66,3, 242,2, 266, Vest for Storebælt, 92,3, 330,3, 258, 307,9, 838,8, 172, Campingpladser, 786,2, 991,4, 26, 1, 130,6, 1, 363,9, 21, Heraf danske, 775,1, 791,3, 2, 1, 110,3, 1, 107,2, 0, Øst for Storebælt, 180,6, 214,3, 19, 290,3, 326,8, 13, Vest for Storebælt, 605,6, 777,2, 28, 840,3, 1, 037,1, 23, Vandrerhjem, 48,1, 211,4, 339, 165,3, 565,3, 242, Heraf danske, 39,9, 123,0, 208, 131,2, 320,7, 144, Øst for Storebælt, 32,4, 151,5, 368, 118,4, 410,2, 246, Vest for Storebælt, 15,7, 59,9, 281, 46,8, 155,1, 231, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2021-2022,  , Nov.,  , Dec.,  , Jan.,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  ,  , Feb.-apr./, nov.-jan., Apr./, mar.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 228,6, 2, 730,5, 2, 387,7, 3, 270,1, 3, 354,0, 3, 404,5,  , 20,1, 1,5, Hoteller, 1, 509,0, 1, 151,6, 807,9, 1, 324,3, 1, 442,4, 1, 582,0,  , 25,4, 9,7, Feriecentre, 357,0, 264,8, 232,8, 420,4, 437,1, 432,3,  , 50,9, -1,1, Camping, 1, 156,4, 1, 126,0, 1, 200,8, 1, 341,0, 1, 262,6, 1, 187,7,  , 8,9, -5,9, Vandrerhjem, 206,2, 188,2, 146,2, 184,3, 211,9, 202,5,  , 10,8, -4,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. april 2022, 10. juni 2022 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35829

      NYT: Stigning i forbrugerpriserne

      10. juni 2016, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,1 pct. i maj i forhold til samme måned sidste år. I april var der ingen årlig stigning i forbrugerprisindekset. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på især kulturtjenester og leje af sommerhus isoleret set trukket årsstigningen op. I maj steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer samt bankgebyrer, med 1,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. I samme periode faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 1,6 pct., Størst prisstigning på leje af sommerhus og bankgebyrer det seneste år, Den største prisstigning det seneste år er på , restauranter og hoteller, . Stigningen på 2,9 pct. skyldes især højere priser i underindekset leje af sommerhus. , Andre varer og tjenester, steg 2,7 pct. det seneste år. Her er årsagen primært højere priser på bankgebyrer og forsikringer. , Kommunikation, havde det største prisfald på 3,3 pct., hvilket hovedsageligt skyldes lavere priser på teletjenester. , Højere priser på leje af sommerhus den seneste måned, Den seneste måned har, restauranter og hoteller, haft den største prisstigning (1,1 pct.), hvilket kan tilskrives højere priser i underindekset leje af sommerhus. , Fritid og kultur, faldt 0,6 pct., hvilket især skyldes lavere priser på charterrejser. , Leje af sommerhus, kulturtjenester og personlig pleje trak indekset op, Fra april til maj steg forbrugerprisindekset, 0,2 pct. Leje af sommerhus, kulturtjenester og personlig pleje trak , isoleret set forbrugerprisindekset op med , 0,14 , procentpoint. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2015, 2016, Ændring i pct.,  , Vægte pr. januar 2016, Maj , April, Maj , Apr. 2016, - maj 2016, Apr. 2015, - apr. 2016, Maj 2015, - maj 2016,  , indeks 2015 = 100, Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 100,4, 100,3, 100,5, 0,2, 0,0, 0,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 12,17, 100,0, 99,5, 100,4, 0,9, -0,3, 0,4, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,94, 99,8, 100,5, 100,2, -0,3, 0,3, 0,4, Beklædning og fodtøj, 4,56, 103,1, 100,5, 100,2, -0,3, -3,9, -2,8, Bolig, 29,42, 100,2, 100,9, 100,9, 0,0, 0,7, 0,7, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,23, 99,8, 99,4, 100,4, 1,0, 0,3, 0,6, Sundhed, 3,07, 100,5, 99,2, 99,2, 0,0, -1,5, -1,3, Transport, 11,82, 101,3, 98,4, 98,6, 0,2, -2,6, -2,7, Kommunikation, 2,15, 101,4, 98,1, 98,1, 0,0, -3,5, -3,3, Fritid og kultur, 10,92, 100,3, 100,8, 100,2, -0,6, 0,4, -0,1, Uddannelse, 0,87, 99,2, 101,7, 101,7, 0,0, 2,5, 2,5, Restauranter og hoteller, 6,22, 100,2, 102,0, 103,1, 1,1, 2,1, 2,9, Andre varer og tjenester, 9,63, 99,3, 101,5, 102,0, 0,5, 2,2, 2,7, Varer, 48,77, 100,9, 98,9, 99,3, 0,4, -2,0, -1,6, Tjenester, 51,23, 99,8, 101,6, 101,7, 0,1, 1,8, 1,9, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, 86,21, 100,2, 100,7, 100,8, 0,1, 0,4, 0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt,  , 100,3, 100,6, 100,7, 0,1, 0,3, 0,4, HICP i alt, •, 100,4, 100,1, 100,3, 0,2, -0,3, -0,1, HICP-CT i alt, •, 100,4, 100,2, 100,4, 0,2, -0,2, 0,0, Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Apr. - maj 2016,  ,  , Maj 2015 - maj 2016,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,2,  , Ændring i forbrugerprisindekset,  , 0,1,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint ,  ,  , vægt i FPI , i pct., vækstbidrag , i procentpoint , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Leje af sommerhus, 0,83, 0,06,  , Husleje, 20,35, 0,33, Kulturtjenester , 2,81, 0,05,  , Bankgebyrer, 1,71, 0,14, Personlig pleje, 2,10, 0,03,  , Leje af sommerhus, 0,83, 0,10, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Charterrejser, 1,46, -0,08,  , Benzin og diesel, 2,89, -0,29, Bøger, 0,37, -0,04,  , Tøj, 3,65, -0,16, Tøj, 3,65, -0,03,  , Gas, 0,65, -0,08, Forbruger- og nettoprisindeks maj 2016, 10. juni 2016 - Nr. 258, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20835

      NYT: Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille

      28. november 2019, Der var i 2018 ca. 151.000 registrerede bestyrelsesposter i danske virksomheder, og af dem var godt 19 pct. besat af kvinder. Kønsfordelingen har dermed været stort set uændret i hele perioden 2014-2018. Et af FN's verdensmål er ligestilling mellem kønnene, herunder kvinders deltagelse i offentlig såvel som private ledelse (, delmål 5.5, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Andelen af kvinder er størst i de mindste virksomheders bestyrelser, I 2018 var der kvinder på 21,9 pct. af bestyrelsesposterne i de såkaldte mikrovirksomheder (virksomheder med beskæftigede svarende til under ti årsværk). I grupperingen af virksomhederne med beskæftigelse var det den gruppe, der havde størst andel af kvinder i deres bestyrelser. De små virksomheder (10,0-49,9 årsværk) havde fra 2014-2018 den største fremgang (0,6 procentpoint) i andelen af kvinder i bestyrelser. I 2018 havde de store virksomheder (mindst 250 årsværk) med 19,1 pct. en betydelig højere andel kvinder i deres bestyrelser, end de mellemstore virksomheder (49,9-250 årsværk), der med en andel på 14,5 pct. havde den laveste andel af kvinder på bestyrelsesposterne., Direktionsmedlemmer har erhvervsfaglige uddannelser, I 2018 var der knap 184.000 registrerede direktionsmedlemmer i danske virksomheder. 65.600 direktionsmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse, og udgjorde med 36 pct. den største uddannelsesgruppe. Til sammenligning udgør denne gruppe 30 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år. Herefter fulgte personer med lange videregående uddannelser med 30.000 og mellemlange uddannelser med 27.000 personer, svarende til hhv. 16 og 15 pct. Det typiske direktionsmedlem er mellem 40 og 60 år. Denne aldersgruppe udgør tilsammen 55 pct. af alle direktionsmedlemmer, med i alt 102.000 personer. Til sammenligning udgør de 40-60-årige 32 pct. af befolkningen over 15 år. , Opgørelser kan ikke direkte sammenlignes med Erhvervsstyrelsens statistik, Erhvervsstyrelsen laver en opgørelse over kønsfordeling i ledelse (findes , her, ). Opgørelsen omfatter kun en udvalgt gruppe af særligt store virksomheder, med fx 250 eller flere årsværk (regnskabsklasse C) samt alle , børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, (regnskabsklasse D). Opgørelsen inkluderer blandt andet en distinktion mellem bestyrelsesmedlemmer valgt ved generalforsamlinger og medarbejdervalgte repræsentanter. En sådan opdeling findes ikke i denne statistik. Statistikken medtager, i modsætning til Erhvervsstyrelsen opgørelse, alle private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Derfor er Erhvervsstyrelsens opgørelse og denne statistik ikke direkte sammenlignelige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Mindre revisioner i forbindelse med ændret opgørelsesmetode, Ved offentliggørelsen af statistikken 'Medlemmer af bestyrelser og direktioner' for referenceåret 2018 er der etableret en tidsserie for perioden 2014-2018. Danmarks Statistik har i den forbindelse ændret opgørelsesmetoden, hvorfor der også er lavet mindre revisioner af de tal for 2017, som blev offentliggjort sidste år. Kun de reviderede 2017 tal findes i statistikbanken. , Medlemmer af bestyrelser og direktioner, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2018,  , Bestyrelse, Direktion, Bestyrelse, Direktion,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 151, 022, 184, 539, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 121, 646, 156, 471, 81, 85, Kvinder, 29, 371, 28, 053, 19, 15, Uoplyst, 5, 15, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 11, 443, 20, 051, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 11, 701, 15, 313, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 41, 727, 65, 576, 28, 36, Korte videregående uddannelser, 9, 151, 13, 466, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 25, 804, 27, 405, 17, 15, Lange videregående uddannelser mv., 33, 595, 30, 171, 22, 16, Uoplyst uddannelse, 17, 601, 12, 557, 12, 7,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 229, 237, 0, 0, 20-29 år, 3, 732, 7, 420, 2, 4, 30-39 år, 12, 045, 24, 102, 8, 13, 40-49 år, 33, 143, 50, 066, 22, 27, 50-59 år, 43, 046, 51, 484, 29, 28, 60-69 år, 25, 691, 26, 261, 17, 14, 70 år og derover, 16, 764, 15, 111, 11, 8, Uoplyst alder, 16, 489, 10, 002, 11, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2018, 28. november 2019 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Medlemmer af bestyrelser og direktioner, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31455

      NYT: Over 40 mio. overnatninger på hoteller mv. i 2023

      9. februar 2024, I 2023 var der i alt 40,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Det er første gang, der har været flere end 40 mio. overnatninger på et år. På hotellerne var der i 2023 19,1 mio. overnatninger. Hotelovernatningerne stod dermed for næsten halvdelen af overnatningerne på hoteller og campingpladser mv. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Lille stigning i udenlandske overnatninger i december, I december 2023 var der 1,7 mio. overnatninger på danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Det er en mindre stigning på 31.000 sammenlignet med december 2022 og det højeste antal overnatninger i en december måned i statistikkens levetid. Stigningen skyldes udelukkende flere overnatninger af udenlandske gæster. De danske decemberovernatninger i 2023 var uændret sammenlignet med december året før og oversteg dermed 1 mio. for andet år i træk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i overnatninger på hoteller - fald på campingpladser, På hotellerne var der 19,1 mio. overnatninger i 2023. Det er en stigning på 676.000 sammenlignet med 2022 og første gang, der er flere end 19 mio. hotelovernatninger på et år. Stigningen skyldes udelukkende udenlandske gæster, der havde 761.000 flere hotelovernatninger end i 2022, mens de danske hotelovernatninger faldt med 84.000. På campingpladserne var der et fald på 551.000 overnatninger sammenlignet med 2022. Danske gæster havde i 2023 658.000 færre campingovernatninger end i 2022, mens de udenlandske campingovernatninger steg med 107.000., Overnatninger, faktiske tal,  , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 687,7, 1, 718,4, 2, 39, 615,5, 40, 084,9, 1, Heraf danske, 1, 062,0, 1, 063,7, 0, 25, 584,1, 24, 873,2, -3, Øst for Storebælt, 1, 037,1, 1, 057,7, 2, 16, 974,1, 18, 131,8, 7, Vest for Storebælt, 650,6, 660,7, 2, 22, 641,4, 21, 953,1, -3, Hoteller mv. , 1, 190,3, 1, 210,0, 2, 18, 469,9, 19, 146,7, 4, Heraf danske, 712,2, 722,4, 1, 11, 638,2, 11, 554,0, -1, Øst for Storebælt, 821,0, 828,9, 1, 11, 044,6, 11, 936,9, 8, Vest for Storebælt, 369,4, 381,2, 3, 7, 425,3, 7, 209,7, -3, Feriecentre, 212,7, 222,9, 5, 4, 662,8, 4, 840,6, 4, Heraf danske, 179,2, 179,8, 0, 3, 378,1, 3, 427,7, 1, Øst for Storebælt, 35,8, 40,0, 12, 1, 003,4, 1, 058,0, 5, Vest for Storebælt, 176,9, 182,9, 3, 3, 659,4, 3, 782,5, 3, Campingpladser, 120,0, 118,0, -2, 12, 751,3, 12, 200,0, -4, Heraf danske, 99,7, 96,6, -3, 8, 680,9, 8, 022,8, -8, Øst for Storebælt, 38,5, 39,8, 3, 2, 733,7, 2, 678,0, -2, Vest for Storebælt, 81,5, 78,3, -4, 10, 017,6, 9, 521,9, -5, Vandrerhjem, 164,6, 167,4, 2, 2, 555,8, 2, 776,5, 9, Heraf danske, 70,9, 64,8, -9, 1, 320,6, 1, 314,1, 0, Øst for Storebælt, 141,8, 149,0, 5, 1, 844,1, 2, 110,7, 14, Vest for Storebælt, 22,8, 18,4, -20, 711,6, 665,8, -6, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 175,6, 1, 121,2, -5, Heraf danske, •, •, •, 566,2, 554,6, -2, Øst for Storebælt, •, •, •, 348,3, 348,1, 0, Vest for Storebælt, •, •, •, 827,4, 773,1, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i den sæsonkorrigerede opgørelse, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, var der i december 2023 en stigning på 2,9 pct. i det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i forhold til november 2023. Samlet for perioden oktober-december var der en stigning på 1,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2023,  , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.,  , Okt.-dec./, juli-sept., Dec./, nov.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 160,0, 3, 251,5, 3, 336,1, 3, 276,6, 3, 283,2, 3, 377,5,  , 1,9, 2,9, Hoteller, 1, 556,6, 1, 616,9, 1, 640,9, 1, 619,6, 1, 625,9, 1, 646,0,  , 1,6, 1,2, Feriecentre, 399,3, 396,5, 409,9, 397,2, 395,5, 420,6,  , 0,6, 6,3, Camping, 964,3, 998,1, 1, 044,1, 1, 020,7, 1, 033,2, 1, 078,2,  , 4,2, 4,4, Vandrerhjem, 239,8, 240,0, 241,2, 239,1, 228,7, 232,7,  , -2,8, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. december 2023, 9. februar 2024 - Nr. 32, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47584

      NYT: Størst brug af grundvand i landbrug og dambrug

      15. december 2015, Halvdelen af det danske forbrug af grundvand fandt sted i landbrug og dambrug i 2014. Det viser det første vandregnskab, som er en del af Danmarks grønne nationalregnskab. Forbruget af grundvand i landbrug og dambrug svinger mellem årene, bl.a. fordi vandingsbehovet påvirkes af mange faktorer, fx årets nedbørsmønster. Indvinding og forbrug af grundvand er steget fra 685 mio. m, 3, til 735 mio. m, 3, fra 2010 til 2014. De danske husholdningers forbrug af grundvand er faldet 7 pct. i perioden. Samtidig er deres andel af det samlede forbrug faldet fra 35 pct. til 30 pct., Industriens vandforbrug er stabilt, Industrien brugte 55 mio. m, 3, grundvand i 2014, hvilket svarer til 8 pct. af det samlede forbrug. Denne andel er stabil i perioden siden 2010. Forbruget af grundvand i forsyningsvirksomheder er faldet fra 49 mio. m, 3, til 35 mio. m, 3, i 2014 svarende til et fald på 29 pct. En stor del af dette går til det tab af vand (udsivning), der sker i ledningsnettet., Ud over grundvand indvindes der også overfladevand, 198 mio. m, 3, i 2014. Det går primært til dambrug, men også til vanding og til produktionsvirksomheder som fx til kølevand. Vandregnskabet opgør kun ferskvand. Brug af havvand i fx fiskeindustri og kraftværker er derfor ikke medtaget. , Mest spildevand fra fødevarer, drikkevarer og tobak, Industrien udledte sammenlagt 50 mio. m, 3, spildevand i 2014. Blandt industriens brancher er det føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, der udleder mest spildevand. Branchen står for 56 pct. af industriens spildevand. Til sammenligning står branchen for 22 pct. af industriens produktionsværdi. Maskinindustrien står for en lignende del af produktionsværdien (18 pct.), men kun for 4 pct. af spildevandsudledningen. Der er således store forskelle på, hvor meget spildevand der skabes pr. enhed produktion i forskellige brancher., Vandregnskabet er en komplet opgørelse, Vandregnskabet opgør, gennem sammenstilling og afstemning af en lang række kilder, alle strømme af vand ind i økonomien, inden for økonomien og fra økonomien til miljøet. I flowdiagrammet kan man fx se, at , andre brancher, , dvs. alle brancher undtagen , landbrug, skovbrug og fiskeri, og , vandforsyning, , forbruger 114 mio. m, 3, vand og udleder 100 mio. m, 3, spildevand. Der er et forbrug af vand i produkter og en fordampning på 14 mio. m, 3, ., TEMA: Vandregnskabet er ny del af grønt nationalregnskab, Denne første udgivelse af det fysiske vandregnskab er en del af Danmarks Statistiks igangværende udbygning og udvikling af det grønne nationalregnskab. Den er bl.a. baseret på GEUS' (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) database Jupiter og Naturstyrelsens punktkilde-rapporter. Vandregnskabet vil blive udbygget i kommende offentliggørelser med bl.a. en statistik, der viser den geografiske fordeling af indvinding af vand og udledningen af spildevand i længere tidsserier samt et vandregnskab, der viser de økonomiske forhold knyttet til vandindvinding, vandforbrug og spildevandsbehandling. Vand og spildevandsstatistikken udkommer 17. december 2015, og det økonomiske vandregnskab udkommer i 2016., Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017. Danmarks Statistik offentliggør allerede delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, affald, produktion af grønne varer og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger og forskellige danske naturressourcer. Læs mere på , dst.dk/groentnr, ., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig., Vandregnskab 2014, 15. december 2015 - Nr. 608, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2016, Alle udgivelser i serien: Vandregnskab, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25444

      NYT: Færre overnatninger i juni-august end i foråret

      9. oktober 2017, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem gik i perioden juni-august ned med 1,1 pct. sammenlignet med den foregående tre-månedersperiode marts-maj, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Der var 1,6 pct. færre overnatninger på hoteller, mens antallet af overnatninger på feriecentre steg 0,4 pct. Overnatninger på vandrerhjem faldt med 0,5 pct. Når august sammenlignes med juli, var der samlet 2,4 pct. flere overnatninger., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2017,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, August,  , Mar.- maj/, juni - aug., Juli/, aug.,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 749,6, 1, 841,3, 1, 739,8, 1, 767,8, 1, 730,8, 1, 771,6, -, 1,1, 2,4, Hoteller , 1, 297,0, 1, 330,0, 1, 281,6, 1, 293,4, 1, 258,5, 1, 294,8,  , -, 1,6, 2,9, Feriecentre, 299,2, 358,4, 303,8, 319,4, 322,3, 323,5,  , 0,4, 0,4, Vandrerhjem, 153,4, 152,9, 154,4, 154,9, 150,0, 153,4,  , -, 0,5, 2,2, Flere overnatninger i højsæsonen 2017 end i de foregående højsæsoner, Der blev i faktiske tal foretaget mere end 15,6 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne i højsæsonmånederne juni, juli og august 2017, hvilket er en stigning på 34.700 overnatninger sammenlignet med den foregående højsæson i 2016. Når højsæsonen 2017 sammenlignes med højsæsonen 2015, var fremgangen i 2017 på i alt 266.700 overnatninger, svarende til en stigning på 2 pct. Set over en længere årrække var månederne juni-august 2017 sammenlagt den bedste højsæson siden juni-august 2006 i faktiske tal. Hvor camping- og hotelovernatninger i højsæsonen 2006 udgjorde hhv. 53 og 24 pct. af det samlede antal overnatninger, var campingovernatningernes andel i højsæsonen 2017 faldet til 46 pct., mens hotellernes andel var steget til 34 pct. , Fremgang i perioden januar til og med august, Der var i faktiske tal en samlet fremgang i overnatninger på 246.300 eller 1  pct. i perioden januar-august 2017 set i forhold til den tilsvarende periode i 2016. Hoteller havde 405.100 eller 4 pct. flere overnatninger i perioden, mens feriecentre oplevede et fald på 69.000 eller 2 pct. Antallet af campingovernatninger faldt med 117.100 eller 1 pct., men vandrerhjemsovernatninger steg med 40.200, svarende til en fremgang på 3 pct. Der blev i samme periode foretaget 12.900 eller 2 pct. færre overnatninger i lystbådehavnene. , Fremgang i hotelovernatningerne efter fald i juli, I faktiske tal steg antallet af overnatninger på danske hoteller med 61.300 eller 4 pct. sammenlignet med august sidste år efter en juli med den første nedgang i hotelovernatninger siden 2009. Antallet af overnatninger på feriecentre faldt med 11.100 eller 2 pct., mens campingpladserne havde 32.300 eller 2 pct. færre overnatninger. Til gengæld oplevede vandrerhjemmene en stigning på 6.700 eller 3 pct. set i forhold til august 2016. Antallet af overnatninger i lystbådehavne faldt 4.800 eller 2 pct. i samme periode. , Overnatninger, faktiske tal,  , August, Æn-, dring, Året til dato , Æn-, dring,  , 2016, 2017,  , 2016, 2017,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 4, 924,4, 4, 944,2, 0, 25, 158,8, 25, 405,1, 1, Heraf danske, 2, 694,9, 2, 685,2, 0, 15, 815,4, 15, 810,3, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 880,9, 1, 875,4, 0, 10, 099,4, 10, 220,4, 1, Resten af Danmark, 3, 043,5, 3, 068,8, 1, 15, 059,4, 15, 184,7, 1, Hoteller mv. , 1, 745,0, 1, 806,2, 4, 10, 318,3, 10, 723,5, 4, Heraf danske, 881,5, 915,9, 4, 5, 614,7, 5, 807,4, 3, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 045,5, 1, 064,7, 2, 6, 140,2, 6, 333,0, 3, Resten af Danmark, 699,4, 741,6, 6, 4, 178,1, 4, 390,4, 5, Feriecentre, 579,2, 568,2, -2, 2, 971,9, 2, 902,9, -2, Heraf danske, 273,7, 263,7, -4, 1, 912,4, 1, 881,4, -2, Region Hovedstaden og Sjælland, 135,9, 128,3, -6, 742,3, 676,2, -9, Resten af Danmark, 443,3, 439,8, -1, 2, 229,7, 2, 226,7, 0, Campingpladser, 2, 139,9, 2, 107,6, -2, 9, 720,9, 9, 603,7, -1, Heraf danske, 1, 335,4, 1, 310,6, -2, 7, 209,9, 7, 086,1, -2, Region Hovedstaden og Sjælland, 470,7, 456,7, -3, 2, 067,5, 2, 043,8, -1, Resten af Danmark, 1, 669,2, 1, 650,9, -1, 7, 653,4, 7, 559,9, -1, Vandrerhjem, 231,4, 238,1, 3, 1, 297,5, 1, 337,7, 3, Heraf danske, 103,5, 103,3, 0, 645,9, 614,9, -5, Region Hovedstaden og Sjælland, 152,8, 157,3, 3, 869,0, 902,5, 4, Resten af Danmark, 78,6, 80,8, 3, 428,5, 435,2, 2, Lystbådehavne, 228,9, 224,2, -2, 850,2, 837,2, -2, Heraf danske, 100,9, 91,6, -9, 432,5, 420,5, -3, Region Hovedstaden og Sjælland, 75,9, 68,5, -10, 280,5, 264,8, -6, Resten af Danmark, 153,0, 155,7, 2, 569,7, 572,4, 0, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. august 2017, 9. oktober 2017 - Nr. 392, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2017, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24502

      NYT: Stigning i inflationen, men fald i kerneinflationen

      Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,7 %, dec. 2022 - dec. 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,6 %, dec. 2022 - dec. 2023, Se tabel, 10. januar 2024, I december 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,7 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 0,6 pct. Den lidt højere inflation i december i forhold til sidste måned skyldes især prisændringer på elektricitet og brændstof. Varer er i gennemsnit faldet 2,7 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisfald på elektricitet. Tjenester er i gennemsnit steget 4,2 pct. det seneste år, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje samt restaurant- og cafebesøg. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,6 pct. i december, hvilket er et fald fra 3,0 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på radio/TV-udstyr og nye biler, der trækker kerneinflationen ned i forhold til november., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Bolig bidrog mest til prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i december. Isoleret set bidrog produktgruppen med minus 0,9 procentpoint af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad lavere priser på elektricitet og gas i december 2023 i forhold til december 2022., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Især fødevarer trak indekset ned den seneste måned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset med 0,5 pct. Isoleret set trak prisændringer på fødevarer, brændstof og charterrejser indekset ned med 0,45 procentpoint. Modsat trak prisændringer på møbler og boligudstyr, restaurant- og cafebesøg samt elektricitet indekset op med 0,12 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Nov. - dec. 2023,  ,  ,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, forbrugerprisindekset,  , -0,5,  , (inflation),  , 0,7,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Møbler og boligudstyr, 2,16, 0,05,  , Husleje, 20,30, 0,52, Restaurant- og cafebesøg, 6,15, 0,04,  , Restaurant- og cafebesøg, 6,15, 0,35, Elektricitet, 3,62, 0,03,  , Fødevarer, 10,51, 0,20, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Fødevarer, 10,51, -0,27,  , Elektricitet, 3,62, -1,34, Brændstof, 2,60, -0,10,  , Gas, 0,77, -0,24, Charterrejser, 1,42, -0,08,  , Nye biler, 2,63, -0,11, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Danmark havde den anden laveste EU-harmoniserede inflation i november, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 0,4 pct. i december. Tallene for december er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i november faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 3,1 pct. fra 3,6 pct. i oktober. De tre lande med lavest EU-harmoniseret inflation i november var Belgien med minus 0,8 pct., Danmark med 0,3 pct. og Italien med 0,6 pct. De tre lande med højst EU-harmoniseret inflation i november var Tjekkiet med 8,0 pct., Ungarn med 7,7 pct. og Slovakiet med 6,9 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for november udkommer 17. januar 2024. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2022, 2023, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2023, Dec.,  , Nov.,  , Dec.,  , Nov. , - dec. , 2023,  , Nov. , 2022, - nov. , 2023, Dec. , 2022, - dec. , 2023, Gns., 2022, - gns., 2023,  ,  , Indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 115,9, 117,3, 116,7, -0,5, 0,6, 0,7, 3,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,97, 121,2, 127,4, 123,9, -2,7, 3,2, 2,2, 8,4, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,16, 127,8, 133,0, 130,5, -1,9, 2,9, 2,1, 4,3, Beklædning og fodtøj, 4,35, 97,6, 97,9, 98,0, 0,1, 0,1, 0,4, 2,0, Boligbenyttelse, el og varme, 30,13, 120,5, 116,9, 117,0, 0,1, -4,2, -2,9, -0,6, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,67, 107,6, 106,9, 107,9, 0,9, 0,4, 0,3, 4,6, Sundhed, 2,90, 108,1, 110,3, 111,8, 1,4, 2,4, 3,4, 3,5, Transport, 11,22, 117,3, 118,3, 117,2, -0,9, -0,6, -0,1, 1,0, Kommunikation, 1,74, 86,0, 85,2, 84,0, -1,4, 0,5, -2,3, 2,9, Fritid og kultur, 11,43, 110,5, 115,1, 114,3, -0,7, 5,1, 3,4, 4,9, Uddannelse, 0,86, 122,4, 129,6, 129,6, 0,0, 5,9, 5,9, 4,1, Restauranter og hoteller, 7,60, 121,3, 127,8, 128,3, 0,4, 5,4, 5,8, 8,8, Andre varer og tjenester, 8,97, 113,6, 117,9, 117,8, -0,1, 4,0, 3,7, 5,1, Varer, 49,54, 116,5, 114,4, 113,4, -0,9, -3,0, -2,7, 1,6, Tjenester, 50,46, 114,1, 118,9, 118,9, 0,0, 4,2, 4,2, 4,9, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,02, 112,6, 115,9, 115,5, -0,3, 3,0, 2,6, 4,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 116,0, 117,8, 117,2, -0,5, 0,9, 1,0, 4,0, HICP i alt, •, 116,5, 117,6, 117,0, -0,5, 0,3, 0,4, 3,4, HICP-CT i alt, •, 116,1, 117,2, 116,5, -0,6, 0,3, 0,3, 3,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,7 %, dec. 2022 - dec. 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,6 %, dec. 2022 - dec. 2023, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks december 2023, 10. januar 2024 - Nr. 6, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46411

      NYT: Laveste inflation siden maj 2020

      Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,1 %, okt. 2022 - okt. 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +3,3 %, okt. 2022 - okt. 2023, Se tabel, 10. november 2023, I oktober 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,1 pct. i forhold til samme måned året før. I september var den tilsvarende stigning 0,9 pct. Det er den laveste årsstigning i forbrugerprisindekset siden maj 2020, hvor årsændringen var 0,0 pct. Den lavere inflation i oktober i forhold til sidste måned skyldes især prisændringer på benzin, elektricitet samt møbler og boligudstyr. Varer er i gennemsnit faldet 4,4 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisfald på benzin og elektricitet i forhold til oktober 2022. Tjenester er i gennemsnit steget 4,9 pct. det seneste år, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje samt leje af sommerhus. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 3,3 pct. i oktober, hvilket er et fald fra 3,7 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på møbler og boligudstyr samt bankgebyrer, der trækker kerneinflationen ned i forhold til september., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Bolig bidrog mest til prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i oktober. Isoleret set bidrog produktgruppen med minus 2,0 procentpoint af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad lavere priser på elektricitet og gas i oktober 2023 i forhold til oktober 2022., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Især leje af sommerhus trak indekset op den seneste måned, Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset med 0,3 pct. Isoleret set trak prisændringer på leje af sommerhus, elektricitet og tøj indekset op med 0,30 procentpoint. Modsat trak prisændringer på møbler og boligudstyr samt fødevarer og brændstof indekset ned med 0,25 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Sept. - okt. 2023,  ,  ,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, forbrugerprisindekset,  , 0,3,  , (inflation),  , 0,1,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Leje af sommerhus, 0,85, 0,18,  , Husleje, 20,30, 0,54, Elektricitet, 3,62, 0,07,  , Fødevarer, 10,51, 0,36, Tøj, 3,38, 0,05,  , Leje af sommerhus , 0,85, 0,34, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Møbler og boligudstyr, 2,06, -0,09,  , Elektricitet, 3,62, -2,03, Fødevarer, 10,51, -0,08,  , Gas, 0,77, -0,65, Brændstof, 2,60, -0,08,  , Brændstof, 2,60, -0,25, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Danmark havde den næstlaveste EU-harmoniserede inflation i september, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på minus 0,4 pct. i oktober. Tallene for oktober er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i september faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 4,9 pct. fra 5,9 pct. i august. De tre lande med lavest EU-harmoniseret inflation i september var Nederlandene med minus 0,3 pct., Danmark med 0,6 pct. og Belgien med 0,7 pct. De tre lande med højst EU-harmoniseret inflation i september var Ungarn med 12,2 pct., Rumænien med 9,2 pct. og Slovakiet med 9,0 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for oktober udkommer 17. november 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2022, 2023, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2023, Okt.,  , Sept., Okt., Sept.- okt. , 2023,  , Sept. 2022, - sept. 2023,  , Okt. 2022, - okt. 2023,  ,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 117,6, 117,4, 117,7, 0,3, 0,9, 0,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,97, 122,9, 128,4, 127,4, -0,8, 5,0, 3,7, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,16, 129,5, 132,4, 132,4, 0,0, 2,7, 2,2, Beklædning og fodtøj, 4,35, 98,2, 97,4, 98,5, 1,1, 0,0, 0,3, Boligbenyttelse, el og varme, 30,13, 124,6, 116,0, 116,4, 0,3, -5,8, -6,6, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,67, 106,8, 107,2, 106,1, -1,0, 1,6, -0,7, Sundhed, 2,90, 107,0, 110,2, 110,8, 0,5, 4,0, 3,6, Transport, 11,22, 121,2, 120,5, 119,7, -0,7, 1,1, -1,2, Kommunikation, 1,74, 85,2, 85,7, 85,1, -0,7, 2,1, -0,1, Fritid og kultur, 11,43, 110,1, 114,5, 115,4, 0,8, 4,9, 4,8, Uddannelse, 0,86, 122,4, 127,6, 129,6, 1,6, 5,2, 5,9, Restauranter og hoteller, 7,60, 121,9, 130,1, 133,0, 2,2, 7,4, 9,1, Andre varer og tjenester, 8,97, 113,3, 117,6, 117,7, 0,1, 5,6, 3,9, Varer, 49,54, 119,9, 114,6, 114,6, 0,0, -2,9, -4,4, Tjenester, 50,46, 114,0, 118,9, 119,6, 0,6, 4,8, 4,9, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,02, 112,5, 115,9, 116,2, 0,3, 3,7, 3,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 117,7, 118,0, 118,3, 0,3, 1,4, 0,5, HICP i alt, •, 118,6, 117,8, 118,1, 0,3, 0,6, -0,4, HICP-CT i alt, •, 118,2, 117,4, 117,7, 0,3, 0,6, -0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,1 %, okt. 2022 - okt. 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +3,3 %, okt. 2022 - okt. 2023, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks oktober 2023, 10. november 2023 - Nr. 378, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2023, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46409

      NYT: Stigning i inflationen, men fald i kerneinflationen

      Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,6 %, nov. 2022 - nov. 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +3,0 %, nov. 2022 - nov. 2023, Se tabel, 11. december 2023, I november 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,6 pct. i forhold til samme måned året før. I oktober var den tilsvarende stigning 0,1 pct. Den højere inflation i november i forhold til sidste måned skyldes især prisændringer på gas, elektricitet samt møbler og boligudstyr. Varer er i gennemsnit faldet 3,0 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisfald på elektricitet. Tjenester er i gennemsnit steget 4,2 pct. det seneste år, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje samt restaurant- og cafebesøg. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 3,0 pct. i november, hvilket er et fald fra 3,3 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på leje af sommerhus og køb af hårde hvidevarer, der trækker kerneinflationen ned i forhold til oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Bolig bidrog mest til prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i november. Isoleret set bidrog produktgruppen med minus 1,3 procentpoint af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad lavere priser på elektricitet og gas i november 2023 i forhold til november 2022., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Især leje af sommerhus trak indekset ned den seneste måned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,3 pct. Isoleret set trak prisændringer på leje af sommerhus, brændstof og tøj indekset ned med 0,47 procentpoint. Modsat trak prisændringer på møbler og boligudstyr, husleje og elektricitet indekset op med 0,16 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Okt. - nov. 2023,  ,  ,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, forbrugerprisindekset,  , -0,3,  , (inflation),  , 0,6,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Møbler og boligudstyr, 2,16, 0,06,  , Husleje, 20,30, 0,52, Husleje, 20,30, 0,06,  , Restaurant- og cafebesøg, 6,15, 0,33, Elektricitet, 3,62, 0,04,  , Fødevarer, 10,51, 0,30, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Leje af sommerhus, 0,85, -0,33,  , Elektricitet, 3,62, -1,70, Brændstof, 2,60, -0,11,  , Gas, 0,77, -0,22, Tøj, 3,38, -0,03,  , Brændstof, 2,60, -0,19, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Danmark havde den tredje laveste EU-harmoniserede inflation i oktober, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 0,3 pct. i november. Tallene for november er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i oktober faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 3,6 pct. fra 4,9 pct. i september. De tre lande med lavest EU-harmoniseret inflation i oktober var Belgien med minus 1,7 pct., Nederlandene med minus 1,0 pct. og Danmark med minus 0,4 pct. De tre lande med højst EU-harmoniseret inflation i oktober var Ungarn med 9,6 pct., Tjekkiet med 9,5 pct. og Rumænien med 8,3 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for november udkommer 19. december 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2022, 2023, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2023, Nov.,  , Okt., Nov., Okt.- nov. , 2023,  , Okt. 2022, - okt. 2023,  , Nov. 2022, - nov. 2023,  ,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 116,6, 117,7, 117,3, -0,3, 0,1, 0,6, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,97, 123,5, 127,4, 127,4, 0,0, 3,7, 3,2, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,16, 129,2, 132,4, 133,0, 0,5, 2,2, 2,9, Beklædning og fodtøj, 4,35, 97,8, 98,5, 97,9, -0,6, 0,3, 0,1, Boligbenyttelse, el og varme, 30,13, 122,0, 116,4, 116,9, 0,4, -6,6, -4,2, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,67, 106,5, 106,1, 106,9, 0,8, -0,7, 0,4, Sundhed, 2,90, 107,7, 110,8, 110,3, -0,5, 3,6, 2,4, Transport, 11,22, 119,0, 119,7, 118,3, -1,2, -1,2, -0,6, Kommunikation, 1,74, 84,8, 85,1, 85,2, 0,1, -0,1, 0,5, Fritid og kultur, 11,43, 109,5, 115,4, 115,1, -0,3, 4,8, 5,1, Uddannelse, 0,86, 122,4, 129,6, 129,6, 0,0, 5,9, 5,9, Restauranter og hoteller, 7,60, 121,2, 133,0, 127,8, -3,9, 9,1, 5,4, Andre varer og tjenester, 8,97, 113,4, 117,7, 117,9, 0,2, 3,9, 4,0, Varer, 49,54, 117,9, 114,6, 114,4, -0,2, -4,4, -3,0, Tjenester, 50,46, 114,1, 119,6, 118,9, -0,6, 4,9, 4,2, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,02, 112,5, 116,2, 115,9, -0,3, 3,3, 3,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 116,7, 118,3, 117,8, -0,4, 0,5, 0,9, HICP i alt, •, 117,3, 118,1, 117,6, -0,4, -0,4, 0,3, HICP-CT i alt, •, 116,9, 117,7, 117,2, -0,4, -0,4, 0,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,6 %, nov. 2022 - nov. 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +3,0 %, nov. 2022 - nov. 2023, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks november 2023, 11. december 2023 - Nr. 418, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46410
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation