Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1331 - 1340 af 4095

NYT: Inflationen falder i Danmark og EU

23. marts 2020, Inflationen i Danmark faldt fra 0,8 pct. i januar til 0,7 pct. i februar. I samme periode faldt inflationen i EU fra 1,7 pct. til 1,6 pct. mens den i Euroområdet faldt fra 1,4 pct. til 1,2 pct. Det er bl.a. prisændringer på fødevarer og elektricitet, der bidrager til den højere inflation i EU end i Danmark. Den danske kerneinflation (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) steg til 1,0 pct. i februar 2020 mod 0,6 pct. i januar 2020, mens kerneinflationen forblev uændret i EU på 1,6 pct. I euroområdet var kerneinflationen ligeledes uændret på 1,3 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Ungarn har den højeste inflation i EU, Ungarn havde den højeste inflation i EU i februar på 4,4 pct. Inflationen var lavest i Italien med 0,2 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, februar 2020, 1, , Inflation, , , Vægte 2020, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Jan. , 2020, Feb. , 2020 , , , , , , , pct., EU27/EU28, 2, 1.000,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,6, Euroområdet, 806,7, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,4, 1,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 30,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,4, 1,0, Cypern, 2,0, , Drift af transportmidler, Tøj, , 0,7, 1,0, Estland, 1,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,6, 2,0, Finland, 15,1, , Drift af transportmidler, Medicinske produkter og udstyr, , 1,2, 1,1, Frankrig, 162,8, , Tobak, AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,6, Grækenland, 17,9, , Transporttjenester, El, gas og andet brændsel, , 1,1, 0,4, Irland, 12,3, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 1,1, 0,9, Italien, 137,5, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,4, 0,2, Letland, 2,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 2,2, 2,3, Litauen, 4,1, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 3,0, 2,8, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 2,5, 1,8, Malta, 0,9, , Fødevarer, Tøj, , 1,4, 1,1, Nederlandene, 42,9, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 1,3, Portugal, 18,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 0,8, 0,5, Slovakiet, 6,3, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 3,2, 3,1, Slovenien, 3,3, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 2,3, 2,0, Spanien, 94,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,1, 0,9, Tyskland, 222,7, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,6, 1,7, Østrig, 28,0, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 2,2, 2,2, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 9,7, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 3,4, 3,1, Danmark, 12,8, , Aviser, bøger og papirvarer, El, gas og andet brændsel, , 0,8, 0,7, Kroatien, 7,7, , Fødevarer, Transporttjenester, , 1,8, 1,2, Polen, 73,8, , Fødevarer, Tøj, , 3,8, 4,1, Rumænien, 32,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,9, 2,9, Sverige , 23,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,5, 1,3, Tjekkiet, 19,0, , Fødevarer, Teletjenester, , 3,8, 3,7, Ungarn, 15,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 4,7, 4,4, Europa uden, for EU-27, , , , , , , , Island, •, , Transporttjenester, Overnatning, hoteller og camping, , 0,7, 2,7, Norge, •, , Transporttjenester, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 0,7, Schweiz, •, , Faktisk husleje, Fødevarer, , 0,2, -0,2, Storbritannien, •, , …, …, , 1,8, …, 1. Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose).2. EU27/EU28 dækker de 28 gamle EU-medlemslande inkl. Storbritannien frem til januar 2020 og de 27 medlemslande uden Storbritannien fra og med februar 2020.Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks februar 2020, 23. marts 2020 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2020, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29676

NYT: Byerhvervenes produktivitet stiger lidt

7. maj 2018, Byerhvervenes timeproduktivitet steg med 0,9 pct. fra 2016 til 2017. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,8 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,9 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2017, Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden. Det gælder bl.a. i 2017, hvor produktiviteten er påvirket af en større enkeltstående betaling for patentrettigheder. Uden denne betaling ville produktivitetsudviklingen i byerhvervene være 0,7 procentpoint lavere. Det påvirker især branchen erhvervsservice, hvor produktivitetsvæksten er 5,6 procentpoint højere pga. denne effekt. Effekten er yderligere beskrevet i , Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017, revideret, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:133, fra 5. april 2018), I perioden 2012-2017 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 1,1 pct. pr. år. Tallet dækker over pæne stigninger i de første to år af perioden (2012 og 2013) og lav , produktivitetsudvikling i de seneste fire år , (2014-2017) med et lille fald i 2016. For perioden 2012-2017 har branchen industri bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet., Industriens produktivitetsvækst er høj i forhold til nabolande, For industrien, som udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene, er arbejdsproduktiviteten steget i perioden 2012-2017 med gennemsnitligt 2,7 pct. pr. år, og dermed har Danmark siden 2011 klaret sig bedre end vores nabolande. Finland, Sverige og Storbritannien har kun haft små stigninger i produktiviteten. De resterende lande har haft en gennemsnitlig stigning på omkring 1,4 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013 (6,8 og 5,0 pct.), hvorefter produktivitetsvæksten faldt til et markant lavere niveau (se tabel nedenfor)., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi--, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten , , 2017*, , 2014, , 2015*, , 2016*, , 2017*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2017, *, 1994, -2017*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 215, 0,7, 0,6, -0,6, 0,9, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,9, 1,1, 1,4, Industri, 275, 1,2, -0,3, 3,5, 0,1, , 3,7, 2,0, 3,5, 3,9, 2,7, 3,2, Forsyningsvirksomhed, 37, -6,5, -2,4, -3,2, 4,9, , 1,0, 1,9, -2,0, 0,9, -1,3, -0,2, Bygge og anlæg, 87, 0,8, -0,4, 0,1, 1,1, , 1,1, -0,8, -1,2, 1,2, 1,6, 0,6, Tjenesteydende erhverv, 2, 816, 0,9, 1,4, -1,7, 1,2, , 1,6, 0,8, 2,2, -0,1, 0,9, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 448, 0,9, -0,2, -0,7, 0,8, , 2,1, 1,0, 1,5, 0,8, 0,6, 1,3, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten 2016 marts-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:208, fra 17. maj 2017) er der revideret i årene 2014-2016, og året 2017 er blevet tilføjet. , Arbejdsproduktiviteten 2017 marts-version, 7. maj 2018 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25728

NYT: 0,3 pct. vækst i BNP-indikatoren

15. maj 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2019 sammenlignet med fjerde kvartal 2018. Fremgangen i økonomien synes dermed at fortsætte, om end mere afdæmpet end foregående kvartal. Serviceerhverv bidrager særligt til den positive vækst. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Kilde: Baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken , Fremgang i serviceerhverv, Væksten i BNP holdes oppe af fremgang i serviceerhverv og genfindes både i det private og det offentlige. Beskæftigelsen viser behersket fremgang i årets første måneder for både det offentlige og virksomheder og organisationer. , Tillidsindikatorerne, for serviceerhverv og detailhandel viser en positiv tendens i årets første kvartal. Ses der fremad, er der lidt fremgang at spore i den samlede , tillidsindikator, , som i april måned er på EU-niveau., Dansk vækst på niveau med EU, Den danske BNP-vækst ligger under det første estimat for BNP-væksten i EU på 0,5 pct., som opdateres i dag kl. 11.00. For de seneste tre kvartaler set under ét ligger væksten i Danmark på linje med væksten i EU. Væksten i USA er på 0,8 pct. , Kilde: Tal for Danmark er baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Bliv klogere på BNP med en lille film på vores nye , BNP-temaside, ., Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2019, 15. maj 2019 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27738

NYT: Uændret inflation i Danmark - faldende i EU

22. januar 2019, I december var inflationen i Danmark 0,7 pct. og dermed uændret i forhold til måneden før. I EU faldt inflationen i december til 1,7 pct. fra 2,0 pct. i november. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i december 0,6 pct. og dermed fortsat under kerneinflationen i EU (1,2 pct.) og i euroområdet (1,1 pct.). Den danske kerneinflation er uændret i forhold til november, mens den i EU er faldet fra 1,3 pct. i november til 1,2 pct. i december. I mange EU-lande, herunder Danmark, bidrager især varegruppen el, gas og andet brændsel meget til inflationen. I 12 ud af 28 lande er det denne varegruppe, der bidrager mest til inflationen., Danmark har ikke længere den laveste inflation, Inflationen var lavest i Portugal og Grækenland (0,6 pct.). Dermed er inflationen i Danmark ikke længere Europas laveste, hvilket er første gang siden august 2018. Norge havde i december måned den højeste inflation i Europa på 3,9 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen i de enkelte lande, december 2018, 1, , Inflation, , Vægte 2018, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Nov. 2018 , , Dec. 2018 , , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,0, 1,7, Euroområdet, 699,2, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,9, 1,6, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,9, 2,2, Cypern, 1,7, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 1,6, 1,0, Estland, 1,4, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 3,2, 3,3, Finland, 13,2, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 1,4, 1,3, Frankrig, 141,0, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 2,2, 1,9, Grækenland, 15,5, , Teletjenester, Overnatning, hoteller og camping, , 1,1, 0,6, Irland, 10,2, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 0,8, 0,8, Italien, 121,7, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 1,6, 1,2, Letland, 1,8, , Drift af transportmidler, Charterrejser, , 2,9, 2,5, Litauen, 3,4, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,4, 1,8, Luxembourg, 2,3, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 2,6, 1,9, Malta, 0,7, , Fødevarer, Charterrejser, , 1,4, 1,2, Nederlandene, 35,6, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,8, 1,9, Portugal, 15,6, , Anskaffelse af køretøjer, Tøj, , 0,9, 0,6, Slovakiet, 5,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,0, 1,9, Slovenien, 2,7, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 2,1, 1,4, Spanien, 80,5, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 1,7, 1,2, Tyskland, 196,3, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,2, 1,7, Østrig, 24,1, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 2,3, 1,7, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 3,0, 2,3, Danmark, 10,5, , El, gas og andet brændsel, Personlig pleje, , 0,7, 0,7, Kroatien, 6,4, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Tøj, , 1,3, 1,0, Polen, 61,3, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester, , 1,1, 0,9, Rumænien, 23,7, , Fødevarer, Finansielle tjenester, , 3,2, 3,0, Storbritannien, 143,5, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester , , 2,3, 2,1, Sverige , 19,6, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 2,1, 2,2, Tjekkiet, 15,6, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Fødevarer, , 1,6, 1,6, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, Teletjenester, , 3,2, 2,8, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Anskaffelse af køretøjer, Transporttjenester , , 1,5, 2,0, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Tøj, , 3,8, 3,9, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr , , 1,0, 0,8, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2018, 22. januar 2019 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26889

NYT: Mindre stigning i anmeldte indbrud

16. juli 2021, I årets andet kvartal blev der anmeldt knap 7.900 indbrud i alt, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dette er en stigning på 5 pct. i forhold til antallet i årets første kvartal. Antallet af anmeldte indbrud har de seneste år generelt været faldende og siden COVID-19 har tendensen med færre anmeldelser særligt taget fart. Udviklingen i anmeldelsesstatistikken under COVID-19 krisen i 2020 og 2021 har udløst større udsving ifht. det normale forløb, hvorfor de sæsonkorrigerede tal er forbundet med større usikkerhed end normalt. Se mere herom i , statistikdokumentationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Flere indbrud i beboelser, Størstedelen af indbrud vedrører beboelser og det var også i denne type af indbrud, der var en stigning fra første kvartal til andet kvartal 2021, når der er korrigeret for sæsonudsving. Antallet af anmeldte , indbrud i beboelse, steg nemlig med 21 pct. , Indbrud i beboelse, omfatter villaer o.l., lejligheder, værelser og landejendomme. Til gengæld faldt antallet af anmeldte , indbrud i forretning, virksomhed mv., med 15 pct. For , indbrud i ubeboede bebyggelser, var der ingen ændring i antallet af anmeldelser fra første til andet kvartal 2021. Indbrud i ubeboede bebyggelser omfatter bl.a. kælder-, lofts- og pulterrum, fritids- og kolonihavehuse, garager samt udhuse. , Også mindre stigning i lomme- og tasketyverier, Antallet af anmeldte tyverier har ligeledes været faldende gennem en længere årrække og været særligt lavt det seneste år som følge af COVID-19 situationen med afstandskrav og aflyste arrangementer. Fra årets første kvartal til andet kvartal var der dog en mindre stigning på 2 pct., når der er korrigeret for sæsonudsving. Stigningen skyldes særligt flere anmeldelser af , lomme-og tasketyverier,, hvilke indgår i kategorien andre tyverier. Det er også særligt grundet færre lomme- og tasketyverier at antallet af tyverier er faldet drastisk siden COVID-19. Den faldende tendens siden 2017 kan formentlig delvis forklares med indbrudsparagraffen § 276a, som trådte i kraft 1. januar 2018. Med denne paragraf registreres en række anmeldelser nu som indbrud, hvor det tidligere var tyveri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Lidt flere anmeldte voldsforbrydelser, I årets andet kvartal blev der i alt anmeldt knap 6.400 voldsforbrydelser, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til en stigning på 3 pct. i forhold til anmeldte voldsforbrydelser i første kvartal 2021. Stigningen skyldes særligt flere anmeldelser for, vold mod privatperson, , som , omfatter , simpel vold, alvorligere vold, og , særlig alvorlig vold, og straffes efter , §§ 244, 245 og 246 i straffeloven. , Stigningen siden 2016 skyldes blandt andet anmeldelser for vold mod offentlig myndighed, som nok skal ses i forbindelse med ændringer i Erstatningsnævnets procedurer, som skønnes at have ført til flere anmeldelser. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:350, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Kriminalitet (kvt.) 2. kvt. 2021, 16. juli 2021 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (kvt.), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Anmeldte forbrydelser (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32022

NYT: Priserne falder i Danmark og EU

23. maj 2016, I april var inflationen i Danmark minus 0,3 pct., mens inflationen i både EU og euroområdet var minus 0,2 pct. Måneden før var inflationen ligeledes minus 0,3 pct. i Danmark, mens den var 0,0 pct. i både EU og euroområdet. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på tøj. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i april 0,2 pct. i Danmark og 0,7 pct. i både EU og euroområdet., Højest inflation i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i april højest i Norge med 3,5 pct. efterfulgt af Belgien med 1,5 pct. Inflationen var lavest i Rumænien med minus 2,6 pct. og i Bulgarien med minus 2,5 pct. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP, , , 2015, 2016, Ændring, , Vægte , 2016, April, Februar, Marts, April, Mar. 2015, - mar. 2016, Apr. 2015, - apr. 2016, , indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,3, 99,1, 100,0, 100,1, 0,0, -0,2, Euroområdet, 710,9, 100,4, 98,9, 100,1, 100,1, 0,0, -0,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,7, 100,1, 100,7, 101,5, 101,7, 1,6, 1,5, Cypern, 1,7, 99,9, 96,7, 97,4, 97,7, -2,2, -2,1, Estland, 1,4, 100,5, 99,7, 100,4, 100,5, 0,5, 0,0, Finland, 13,7, 100,2, 99,7, 100,2, 100,5, 0,0, 0,3, Frankrig, 147,3, 100,3, 99,3, 100,1, 100,2, -0,1, -0,1, Grækenland, 16,9, 100,5, 98,3, 99,4, 100,1, -0,7, -0,4, Irland, 10,0, 99,9, 99,1, 99,4, 99,7, -0,6, -0,2, Italien, 125,1, 100,7, 98,0, 100,1, 100,3, -0,2, -0,4, Letland, 1,8, 100,7, 98,7, 99,5, 99,9, -0,6, -0,7, Litauen, 3,2, 100,4, 99,4, 100,4, 101,1, 0,8, 0,8, Luxembourg, 2,3, 100,3, 99,4, 99,5, 99,6, -0,6, -0,6, Malta, 0,7, 100,4, 97,7, 98,6, 101,2, 1,0, 0,8, Nederlandene, 36,4, 100,7, 98,9, 100,4, 100,5, 0,5, -0,2, Portugal, 15,6, 100,4, 98,3, 100,5, 100,9, 0,5, 0,5, Slovakiet, 5,4, 100,1, 99,4, 99,4, 99,7, -0,5, -0,4, Slovenien, 2,7, 100,2, 98,4, 99,2, 99,5, -0,9, -0,7, Spanien, 78,3, 100,8, 97,2, 99,2, 99,7, -1,0, -1,2, Tyskland, 197,4, 100,1, 99,5, 100,3, 99,8, 0,1, -0,3, Østrig, 24,5, 100,3, 99,8, 100,7, 100,8, 0,6, 0,6, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 7,7, 100,7, 98,9, 98,3, 98,1, -1,9, -2,5, Danmark, 10,4, 100,4, 99,8, 99,9, 100,1, -0,3, -0,3, Kroatien, 6,4, 100,1, 98,3, 98,8, 99,2, -0,9, -0,9, Polen, 59,7, 100,3, 99,4, 99,5, 99,8, -0,4, -0,5, Rumænien, 20,8, 101,5, 98,7, 98,9, 98,8, -2,4, -2,6, Storbritannien, 138,0, 99,9, 99,8, 100,2, 100,2, 0,5, 0,3, Sverige , 19,4, 99,8, 100,3, 100,9, 100,9, 1,2, 1,0, Tjekkiet, 15,0, 100,2, 100,1, 100,1, 100,7, 0,3, 0,5, Ungarn, 11,8, 100,1, 99,4, 99,5, 100,4, -0,2, 0,3, Europa udenfor EU, , , , , , , , Island, •, 99,8, 99,3, 99,9, 100,2, 0,3, 0,4, Norge, •, 99,6, 102,2, 102,8, 103,1, 3,6, 3,5, Schweiz, •, 100,1, 99,0, 99,4, 99,6, -1,0, -0,5, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks april 2016, 23. maj 2016 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2016, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20821

NYT: 9. klasser består ofte på årskarakter

11. juni 2020, Et af adgangskravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse er et vægtet gennemsnit i dansk og matematik på mindst 2,0. Derfor kan et vægtet gennemsnit baseret på årskarakterer i stedet for eksamenskarakterer have stor betydning for en væsentlig andel af indvandrere, efterkommere og danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe af folkeskoleelever dumper nemlig oftere på årskarakterer trods bestået eksamen, end det er tilfældet for deres danske klassekammerater med uddannede forældre. Til gengæld er andelen, som består på årskarakterer trods dumpet eksamen også betydeligt større. Dog er der generelt meget få elever, der dumper til folkeskolens afgangsprøve., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever består på årskarakter, For folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, dumpede 0,8 pct. på årskarakter i dansk, mens de til gengæld bestod på eksamenskarakteren i samme fag. Omvendt var der 1,6 pct. der bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. I matematik dumpede 0,7 pct. på årskarakter og bestod på eksamenskarakteren, mens 2,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede eksamen., Indvandrere klarede sig bedre på årskarakter i dansk, Både danskere, indvandrere og efterkommere bestod oftere på årskarakterer i dansk, hvis de dumpede eksamen end omvendt. Særligt indvandrere med forældre uden kompetencegivende uddannelse bestod ofte årskaraktererne i tilfælde af dumpet eksamen, idet 2,7 pct. dumpede på årskarakter i dansk og bestod på eksamenskarakteren, mens 10,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Væsentligt flere består på årskarakter i matematik, Forskellen mellem andelene af dumpede og beståede elever var væsentligt større i matematik end i dansk. Også her bestod danskere, efterkommere og indvandrere oftere på årskarakterer. Her skiller danskere med uddannede forældre sig særligt ud, idet 0,5 pct. dumpede på årskarakter i matematik og bestod eksamen, mens 2,0 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. For indvandrere og efterkommere samt danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse var andelene betydeligt højere, hvilket illustreres i nedenstående figur., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer 2, 11. juni 2020 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38017

NYT: Højere inflation i Danmark - men lavere i EU

20. november 2019, Inflationen i Danmark steg fra 0,4 pct. i september til 0,6 pct. i oktober. I samme periode faldt inflationen i EU fra 1,2 pct. til 1,1 pct. mens den i Euroområdet faldt fra 0,8 pct. til 0,7 pct. I EU og Euroområdet er det bl.a. prisændringer på drift af transportmidler, herunder særligt brændstof, der trækker inflationen ned. Fødevarer fortsætter med at være den varegruppe, der holder inflationen mest oppe i Danmark såvel som i EU og Euroområdet. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) er 1,0 pct. i oktober mod 0,8 pct. i september, mens kerneinflationen er uændret i både EU (1,5 pct.) og euroområdet (1,2 pct.)., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., For niende måned i træk har Rumænien den højeste inflation i Europa, Rumænien havde i oktober den højeste inflation i Europa på 3,2 pct. Inflationen var lavest i Cypern (minus 0,5 pct.)., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, oktober 2019, 1, , Inflation, , , Vægte 2019, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Sept. , 2019, Okt. , 2019 , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,2, 1,1, Euroområdet, 696,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,8, 0,7, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,6, 0,2, Cypern, 1,7, , Transporttjenester, Drift af transportmidler, , -0,5, -0,5, Estland, 1,5, , Pakkerejser, Alkoholiske drikkevarer, , 2,2, 1,4, Finland, 13,1, , Tobak, AV/fotoudstyr og computere, , 1,0, 0,9, Frankrig, 140,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,1, 0,9, Grækenland, 15,4, , Transporttjenester, Fødevarer, , 0,2, -0,3, Irland, 9,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teleudstyr, , 0,6, 0,6, Italien, 120,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,2, 0,2, Letland, 1,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,3, 2,2, Litauen, 3,4, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,0, 1,5, Luxembourg, 2,2, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 1,1, 0,8, Malta, 0,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Tøj, , 1,6, 1,4, Nederlandene, 35,7, , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg, , 2,7, 2,8, Portugal, 15,8, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , -0,3, -0,1, Slovakiet, 5,5, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,0, 2,9, Slovenien, 2,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 1,7, 1,5, Spanien, 80,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,2, 0,2, Tyskland, 194,8, , Faktisk husleje, Drift af transportmidler, , 0,9, 0,9, Østrig, 23,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 1,2, 1,0, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,6, 1,6, Danmark, 10,6, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 0,4, 0,6, Kroatien, 6,6, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 0,6, 0,6, Polen, 61,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler , , 2,4, 2,3, Rumænien, 25,6, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,5, 3,2, Storbritannien, 142,8, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,5, Sverige , 19,7, , Fødevarer, Teleudstyr, , 1,3, 1,6, Tjekkiet, 15,9, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,6, 2,6, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,9, 3,0, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Overnatning, hoteller og camping, , 2,8, 1,9, Norge, •, , Transporttjenester, AV/fotoudstyr og computere, , 1,5, 1,7, Schweiz, •, , Faktisk husleje, El, gas og andet brændsel, , 0,1, -0,3, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks oktober 2019, 20. november 2019 - Nr. 427, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28736

NYT: Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension

10. oktober 2024, Ændret 11. oktober 2024 kl. 10:40, Der var desværre fejl i afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen". Fejlen er nu rettet og teksten markeret med rød, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I juni 2024 var der 19.000 lønmodtagere blandt de i alt 66.000 67-årige. Det er 2.300 flere end i juni 2023, hvor der var 16.700 lønmodtagere ud af i alt 65.300 67-årige. Af de 67-årige lønmodtagere i juni 2024 var der 13.600, svarende til 71,6 pct., der samtidig modtog folkepension mod 8.400 eller 50,3 pct. et år tidligere og 48,3 pct. i juli to år tidligere. Tallene skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst med virkning fra juni 2023 ikke har skullet modregnes i beregningen af pensionstillægget. Se afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere nye folkepensionister modtog løn ved siden af folkepensionen, Man kan godt få udbetalt folkepension, selvom man ikke er fratrådt arbejdsmarkedet. I juni 2024 var det 24,3 pct. af 67-årige folkepensionsmodtagere, der også var i lønmodtagerbeskæftigelse. I juni 2023 var det 16,3 pct., og i juli 2022 var det 13,4 pct., der i samme måned både var lønmodtagerbeskæftigede og modtog folkepension. , 67-årige folkepensionisters arbejdstid er steget, Blandt de 13.600 personer på 67 år, der i juni 2024 var lønmodtagere og samtidig modtog folkepension, var der 5.500, der arbejdede på heltid (32 eller flere timer om ugen), mens 8.100 arbejdede på deltid. I juni 2023 var der i samme gruppe 2.000, der arbejdede på heltid, mens 6.500 arbejdede på deltid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere 67-årige lønmodtagerbeskæftigede modtog fuldt pensionstillæg, Der er sket en markant stigning i antallet af 67-årige lønmodtagerbeskæftigede folkepensionister med fuldt pensionstillæg, efter modregning for arbejdsindkomst blev fjernet i juni 2023. Af de 8.400 67-årige lønmodtagerbeskæftigede, som også modtog folkepension i 2023, fik 3.200 fuldt pensionstillæg. I juni 2024 var dette tal steget til 9.000 ud af 13.600 lønmodtagerbeskæftigede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Fokus på 67-årige, Folkepensionsalderen blev gradvist forøget fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Siden juli 2022 har man været berettiget til at modtage folkepension, fra man fyldte 67 år. , I denne NYT fokuseres der på personer, der er 67-årige i udbetalingsmåneden for at belyse effekten af lovændringerne., Ny lovgivning om modregning i pensionstillægget, Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Lovændringerne i 2022 og 2023 betyder, at arbejdsindkomster ikke modregnes i pensionstillægget. Formueindkomst fra fx pensionsformue og aktier modregnes stadig i pensionstillægget., Ny lovgivning om modregning i folkepensionen:, •, I juni 2022 blev det vedtaget, at ægtefællens arbejdsindkomst fra 1. januar 2023 ikke længere skulle modregnes ved beregningen af pensionstillægget., •, I juni 2023 blev det vedtaget, at ens egen arbejdsindkomst , ikke, ville blive modregnet i pensionstillægget. Dette blev indført med tilbagevirkende kraft for hele 2023., •, Oprindeligt modregnede beløb som følge af egen arbejdsindkomst i 2023 blev betalt tilbage i maj 2024., •, Lovændringen blev implementeret fra 1. januar 2024, således at arbejdsindkomsten ikke længere modregnes i pensionstillægget i de regulære udbetalinger., Nye kvartalsvise udgivelser af data om offentlige pensioner, Fra juli 2024 udsendes kvartalvise udgivelser af data om offentlige pensioner. Desuden foreligger der med denne udgivelse en ny statistikbanktabel om udviklingen i antallet af beskæftigede folkepensionister med titlen "PEN200 - Befolkningen (67 år og derover) efter pensions- og beskæftigelsesstatus, alder, køn, ydelsestype og løntimer pr. uge". Denne NYT fra Danmarks Statistik markerer introduktionen af disse nye statistikbanktabeller., Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension, 10. oktober 2024 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension (tillæg), Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54614

NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

7. oktober 2022, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021, , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land, , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Elever i grundskolen 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49390

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation