Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1311 - 1320 af 4095

      NYT: Erhvervslivet har positive forventninger til salget

      Der er altså bredt i erhvervslivet forventning om, at omsætningen og produktionen vil opleve fremgang, når 2024 bliver til 2025.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48565

      NYT: Inflationen falder i Danmark - og stiger i EU

      20. oktober 2016, I september var inflationen i Danmark minus 0,3 pct. Både i EU og i euroområdet var inflationen 0,4 pct. Måneden før var inflationen 0,0 pct. i Danmark, 0,3 pct. i EU og 0,2 pct. i euroområdet. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på teletjenester. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i september 0,0 pct. i Danmark, 0,7 pct. i EU og 0,8 pct. i euroområdet., Højest inflation i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i september højest i Norge med 4,1 pct. efterfulgt af Belgien med 1,8 pct. Inflationen var lavest , i, Bulgarien med minus 1,1 pct. og i Kroatien med minus 0,7 pct. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP,  ,  , 2015, 2016, Ændring,  , Vægte , 2016, September, Juli, August, September, Aug. 2015, - aug. 2016, Sept. 2015 , - sept. 2016,  , indeks 2015 = 100, indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,1, 100,2, 100,3, 100,5, 0,3, 0,4, Euroområdet, 710,9, 100,2, 100,1, 100,2, 100,6, 0,2, 0,4, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 26,7, 100,4, 101,3, 102,6, 102,2, 2,0, 1,8, Cypern, 1,7, 100,7, 100,3, 100,7, 100,3, -0,6, -0,4, Estland, 1,4, 99,8, 101,4, 101,5, 101,6, 1,1, 1,7, Finland, 13,7, 100,0, 100,3, 100,4, 100,6, 0,5, 0,5, Frankrig, 147,3, 100,0, 100,4, 100,7, 100,5, 0,4, 0,5, Grækenland, 16,9, 100,9, 100,2, 100,2, 100,9, 0,4, -0,1, Irland, 10,0, 100,3, 100,6, 100,4, 100,0, -0,4, -0,3, Italien, 125,1, 100,6, 98,9, 98,8, 100,7, -0,1, 0,1, Letland, 1,8, 99,6, 100,4, 99,7, 100,1, -0,1, 0,5, Litauen, 3,2, 100,0, 100,3, 99,9, 100,6, 0,5, 0,6, Luxembourg, 2,3, 100,3, 99,3, 100,3, 100,6, -0,2, 0,3, Malta, 0,7, 101,9, 103,3, 103,7, 102,8, 1,0, 0,9, Nederlandene, 36,4, 100,4, 100,5, 100,7, 100,3, 0,1, -0,1, Portugal, 15,6, 100,8, 100,9, 100,8, 101,5, 0,8, 0,7, Slovakiet, 5,4, 99,8, 99,4, 99,3, 99,3, -0,8, -0,5, Slovenien, 2,7, 100,0, 100,0, 99,9, 100,2, -0,2, 0,2, Spanien, 78,3, 99,9, 99,3, 99,2, 99,9, -0,3, 0,0, Tyskland, 197,4, 100,1, 100,7, 100,6, 100,6, 0,3, 0,5, Østrig, 24,5, 100,3, 100,5, 100,3, 101,3, 0,6, 1,1, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 7,7, 99,6, 99,3, 99,3, 98,6, -1,1, -1,1, Danmark, 10,4, 100,2, 100,3, 99,9, 99,9, 0,0, -0,3, Kroatien, 6,4, 100,4, 99,7, 99,6, 99,7, -1,5, -0,7, Polen, 59,7, 99,8, 99,8, 99,6, 99,6, -0,5, -0,2, Rumænien, 20,8, 98,7, 98,7, 98,7, 98,6, 0,3, -0,1, Storbritannien, 138,0, 100,2, 100,6, 100,9, …, 0,6, …, Sverige , 19,4, 100,5, 101,3, 101,1, 101,3, 1,2, 0,8, Tjekkiet, 15,0, 100,1, 101,0, 100,8, 100,6, 0,6, 0,5, Ungarn, 11,8, 99,8, 100,7, 100,3, 100,5, -0,1, 0,7, Europa udenfor EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •, 100,3, 102,9, 102,9, 101,4, 0,7, 1,1, Norge, •, 100,5, 104,9, 104,2, 104,6, 4,5, 4,1, Schweiz, •, 99,9, 99,7, 99,6, 99,6, 0,0, -0,3, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks september 2016, 20. oktober 2016 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2016, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21811

      NYT: Inflationen er nul i Danmark, mens EU er 0,3 pct.

      20. september 2016, I august var inflationen i Danmark 0,0 pct. I EU var inflationen 0,3 pct., mens den i euroområdet var 0,2 pct. Måneden før var inflationen 0,1 pct. i Danmark, mens den var 0,2 pct. i både EU og euroområdet. I EU er det priser på teletjenester og fjernvarme, der bidrager mere til inflationen end i Danmark. I Danmark er det især leje af sommerhuse og tjenester i forbindelse med kultur, der bidrager mere til inflationen end i EU. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i august 0,5 pct. i Danmark, 0,7 pct. i EU og 0,8 pct. i euroområdet., Inflationen er højest i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i august højest i Norge med 4,5 pct. efterfulgt af Belgien med 2,0 pct. Inflationen var lavest , i, Kroatien med minus 1,5 pct. og i Bulgarien med minus 1,1 pct. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP,  ,  , 2015, 2016, Ændring,  , Vægte , 2016, August, Juni, Juli, August, Juli 2015, - juli 2016, Aug. 2015, - aug. 2016,  , indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,0, 100,6, 100,2, 100,3, 0,2, 0,3, Euroområdet, 710,9, 100,0, 100,7, 100,1, 100,2, 0,2, 0,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 26,7, 100,6, 102,4, 101,3, 102,6, 2,0, 2,0, Cypern, 1,7, 101,4, 99,3, 100,3, 100,7, -0,4, -0,6, Estland, 1,4, 100,4, 101,4, 101,4, 101,5, 0,8, 1,1, Finland, 13,7, 99,9, 100,5, 100,3, 100,4, 0,5, 0,5, Frankrig, 147,3, 100,4, 100,8, 100,4, 100,7, 0,4, 0,4, Grækenland, 16,9, 99,8, 101,4, 100,2, 100,2, 0,2, 0,4, Irland, 10,0, 100,8, 100,9, 100,6, 100,4, 0,1, -0,4, Italien, 125,1, 98,9, 100,8, 98,9, 98,8, -0,2, -0,1, Letland, 1,8, 99,8, 100,7, 100,4, 99,7, 0,1, -0,1, Litauen, 3,2, 99,4, 101,1, 100,3, 99,9, 0,0, 0,5, Luxembourg, 2,3, 100,6, 100,6, 99,3, 100,3, -0,4, -0,2, Malta, 0,7, 102,7, 103,4, 103,3, 103,7, 0,9, 1,0, Nederlandene, 36,4, 100,6, 100,2, 100,5, 100,7, -0,6, 0,1, Portugal, 15,6, 100,0, 101,5, 100,9, 100,8, 0,7, 0,8, Slovakiet, 5,4, 100,1, 99,8, 99,4, 99,3, -0,9, -0,8, Slovenien, 2,7, 100,1, 100,9, 100,0, 99,9, -0,1, -0,2, Spanien, 78,3, 99,5, 100,6, 99,3, 99,2, -0,7, -0,3, Tyskland, 197,4, 100,3, 100,3, 100,7, 100,6, 0,4, 0,3, Østrig, 24,5, 99,7, 101,0, 100,5, 100,3, 0,6, 0,6, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 7,7, 100,4, 98,3, 99,3, 99,3, -1,1, -1,1, Danmark, 10,4, 99,9, 100,4, 100,3, 99,9, 0,1, 0,0, Kroatien, 6,4, 101,0, 99,8, 99,7, 99,6, -1,1, -1,5, Polen, 59,7, 100,1, 100,1, 99,8, 99,6, -0,6, -0,5, Rumænien, 20,8, 98,5, 98,9, 98,7, 98,7, -0,3, 0,3, Storbritannien, 138,0, 100,3, 100,6, 100,6, 100,9, 0,6, 0,6, Sverige , 19,4, 100,0, 101,2, 101,3, 101,1, 1,1, 1,2, Tjekkiet, 15,0, 100,2, 100,6, 101,0, 100,8, 0,5, 0,6, Ungarn, 11,8, 100,4, 100,9, 100,7, 100,3, -0,3, -0,1, Europa udenfor EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •, 102,2, 102,5, 102,9, 102,9, 1,1, 0,7, Norge, •, 99,7, 104,2, 104,9, 104,2, 5,0, 4,5, Schweiz, •, 99,6, 99,7, 99,7, 99,6, -0,5, 0,0, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2016, 20. september 2016 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21126

      NYT: Inflationen falder i Danmark - og stiger i EU

      22. maj 2019, I april faldt inflationen i Danmark til 0,9 pct. fra 1,2 pct. i marts, mens den i EU steg til 1,9 pct. fra 1,6 pct. i marts. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i april 0,7 pct. og dermed lavere end kerneinflationen i EU (1,6 pct.) og euroområdet (1,4 pct.). Modsat kerneinflationen i EU og Euroområdet faldt den danske kerneinflation i april. Det er i høj grad prisændringer på tøj og elektronik, der forklarer faldet i den danske kerneinflation i april., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Inflationen var højest i Rumænien, Rumænien havde i april måned den højeste inflation i Europa på 4,4 pct. Inflationen var lavest i Kroatien (0,8 pct.) samt Portugal og Danmark (0,9 pct.), . , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation),  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, april 2019, 1,  , Inflation,  ,  , Vægte 2019,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Mar. , 2019 , Apr. , 2019 ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU, 1.000,0,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 1,6, 1,9, Euroområdet, 696,8,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 1,4, 1,7, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 26,3,  , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr,  , 2,2, 2,0, Cypern, 1,7,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 1,1, 1,2, Estland, 1,5,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 2,2, 3,2, Finland, 13,1,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 1,1, 1,5, Frankrig, 140,7,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 1,3, 1,5, Grækenland, 15,4,  , Transporttjenester, Tøj,  , 1,0, 1,1, Irland, 9,9,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester,  , 1,1, 1,7, Italien, 120,7,  , El, gas og andet brændsel, Teletjenester,  , 1,1, 1,1, Letland, 1,8,  , Fødevarer, Sko,  , 2,7, 3,3, Litauen, 3,4,  , Fødevarer, Tøj,  , 2,6, 2,7, Luxembourg, 2,2,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,4, 2,2, Malta, 0,7,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Uddannelse,  , 1,3, 1,7, Nederlandene, 35,7,  , El, gas og andet brændsel, Tøj,  , 2,9, 3,0, Portugal, 15,8,  , Anskaffelse af køretøjer, Tøj,  , 0,8, 0,9, Slovakiet, 5,5,  , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester,  , 2,7, 2,4, Slovenien, 2,7,  , El, gas og andet brændsel, Tøj,  , 1,6, 1,8, Spanien, 80,9,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 1,3, 1,6, Tyskland, 194,8,  , Pakkerejser, AV/fotoudstyr og computere,  , 1,4, 2,1, Østrig, 23,9,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., AV/fotoudstyr og computere,  , 1,7, 1,7, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 8,1,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,8, 3,1, Danmark, 10,6,  , Drift af transportmidler, Tøj,  , 1,2, 0,9, Kroatien, 6,6,  , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Fødevarer,  , 1,1, 0,8, Polen, 61,8,  , Fødevarer, Tøj,  , 1,7, 2,1, Rumænien, 25,6,  , Fødevarer, Finansielle tjenester ,  , 4,2, 4,4, Storbritannien, 142,8,  , …, … ,  , 1,9, …, Sverige , 19,7,  , Fødevarer, Teleudstyr,  , 1,8, 2,1, Tjekkiet, 15,9,  , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester,  , 2,6, 2,4, Ungarn, 12,1,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere,  , 3,8, 3,9, Europa , uden for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Transporttjenester, Teletjenester,  , 1,3, 3,2, Norge, •,  , El, gas og andet brændsel, Overnatning, hoteller og camping,  , 3,2, 3,1, Schweiz, •,  , Pakkerejser, Medicinske produkter og udstyr,  , 0,7, 1,1, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau. , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks april 2019, 22. maj 2019 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27608

      NYT: Inflation på nul i EU og minus 0,3 pct. i Danmark

      19. april 2016, I marts var inflationen i Danmark minus 0,3 pct., mens inflationen i både EU og euroområdet var 0,0 pct. Måneden før var inflationen 0,1 pct. i Danmark, minus 0,1 pct. i EU og minus 0,2 pct. i euroområdet. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på tøj. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i marts 0,3 pct. i Danmark, 0,9 pct. i EU og 1,0 pct. i euroområdet., Højest inflation i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i marts højest i Norge med 3,6 pct. efterfulgt af Belgien med 1,6 pct. Inflationen var lavest i Rumænien med minus 2,4 pct. og i Cypern med minus 2,2 pct. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP,  ,  , 2015, 2016, Ændring,  , Vægte , 2016, Marts, Januar, Februar, Marts, Feb. 2015, - feb. 2016, Mar. 2015, - mar. 2016,  , indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,1, 99,0, 99,1, 100,0, -0,1, 0,0, Euroområdet, 710,9, 100,2, 98,7, 98,9, 100,1, -0,2, 0,0, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 26,7, 99,8, 99,0, 100,7, 101,5, 1,1, 1,6, Cypern, 1,7, 99,5, 97,3, 96,7, 97,4, -2,2, -2,2, Estland, 1,4, 100,0, 98,9, 99,7, 100,4, 0,4, 0,5, Finland, 13,7, 100,2, 99,5, 99,7, 100,2, -0,1, 0,0, Frankrig, 147,3, 100,2, 99,0, 99,3, 100,1, -0,1, -0,1, Grækenland, 16,9, 100,1, 98,3, 98,3, 99,4, 0,1, -0,7, Irland, 10,0, 100,0, 98,7, 99,1, 99,4, -0,2, -0,6, Italien, 125,1, 100,3, 98,4, 98,0, 100,1, -0,2, -0,2, Letland, 1,8, 100,1, 98,6, 98,7, 99,5, -0,6, -0,6, Litauen, 3,2, 99,6, 99,6, 99,4, 100,4, 0,5, 0,8, Luxembourg, 2,3, 100,1, 98,1, 99,4, 99,5, -0,3, -0,6, Malta, 0,7, 97,6, 97,1, 97,7, 98,6, 1,0, 1,0, Nederlandene, 36,4, 99,9, 98,0, 98,9, 100,4, 0,3, 0,5, Portugal, 15,6, 100,0, 98,8, 98,3, 100,5, 0,2, 0,5, Slovakiet, 5,4, 99,9, 99,2, 99,4, 99,4, -0,3, -0,5, Slovenien, 2,7, 100,1, 98,3, 98,4, 99,2, -0,9, -0,9, Spanien, 78,3, 100,2, 97,6, 97,2, 99,2, -1,0, -1,0, Tyskland, 197,4, 100,2, 99,1, 99,5, 100,3, -0,2, 0,1, Østrig, 24,5, 100,2, 99,8, 99,8, 100,7, 1,0, 0,6, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 7,7, 100,2, 99,4, 98,9, 98,3, -1,0, -1,9, Danmark, 10,4, 100,2, 99,3, 99,8, 99,9, 0,1, -0,3, Kroatien, 6,4, 99,7, 98,6, 98,3, 98,8, -0,6, -0,9, Polen, 59,7, 99,9, 99,4, 99,4, 99,5, -0,2, -0,4, Rumænien, 20,8, 101,3, 99,0, 98,7, 98,9, -2,1, -2,4, Storbritannien, 138,0, 99,7, 99,5, 99,8, 100,2, 0,3, 0,5, Sverige , 19,4, 99,7, 100,0, 100,3, 100,9, 0,8, 1,2, Tjekkiet, 15,0, 99,8, 100,0, 100,1, 100,1, 0,5, 0,3, Ungarn, 11,8, 99,7, 99,5, 99,4, 99,5, 0,3, -0,2, Europa udenfor EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •, 99,6, 99,1, 99,3, 99,9, 0,9, 0,3, Norge, •, 99,2, 101,6, 102,2, 102,8, 3,3, 3,6, Schweiz, •, 100,4, 98,8, 99,0, 99,4, -0,9, -1,0, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks marts 2016, 19. april 2016 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. maj 2016, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20503

      NYT: Markant højere inflation i EU end i Danmark

      23. januar 2017, I december var inflationen i Danmark 0,3 pct. I EU var inflationen 1,2 pct., mens den var 1,1 pct. i euroområdet. Det er den største forskel i inflationen mellem Danmark og EU siden september 2013. Måneden før var inflationen 0,1 pct. i Danmark og 0,6 pct. i både EU og euroområdet. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på teletjenester, tøj og charterrejser., Inflation ekskl. energi, fødevarer og teletjenester, Inflationen fratrukket prisudviklingen på energi og ikke-forarbejdede fødevarer bruges ofte til at sige noget om den underliggende inflationstakt. Hvis teletjenester, der har haft en markant anderledes prisudvikling i Danmark i 2016 som følge af store prisfald på , roaming, , ligeledes trækkes ud, var den underliggende inflationstakt i december 0,2 pct. i Danmark, og 0,9 pct. i både EU og euroområdet., Inflationen var højest i Norge og Estland, Inflationen i Europa var i december højest i Norge med 3,8 pct. - efterfulgt af Estland med 2,4 pct. Inflationen var lavest , i, Bulgarien med minus 0,5 pct. og i Schweiz med minus 0,2 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP,  ,  , 2015, 2016, Ændring,  , Vægte , 2016, December, Oktober, November, December, Nov. 2015 , - nov. 2016, Dec. 2015 , - dec. 2016,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,1, 100,8, 100,8, 101,3, 0,6, 1,2, Euroområdet, 710,9, 100,2, 100,9, 100,8, 101,3, 0,6, 1,1, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 26,7, 100,7, 102,6, 102,5, 103,0, 1,7, 2,2, Cypern, 1,7, 98,7, 99,5, 98,5, 98,7, -0,8, 0,1, Estland, 1,4, 99,0, 101,1, 101,1, 101,3, 1,4, 2,4, Finland, 13,7, 100,0, 100,8, 100,8, 101,1, 0,6, 1,1, Frankrig, 147,3, 100,1, 100,5, 100,6, 100,9, 0,7, 0,8, Grækenland, 16,9, 100,0, 101,3, 99,9, 100,3, -0,2, 0,3, Irland, 10,0, 99,6, 99,6, 99,5, …, -0,2, …, Italien, 125,1, 100,6, 100,9, 100,7, 101,1, 0,1, 0,5, Letland, 1,8, 99,3, 100,7, 100,8, 101,4, 1,2, 2,1, Litauen, 3,2, 100,0, 101,2, 101,5, 101,9, 1,1, 2,0, Luxembourg, 2,3, 99,7, 100,8, 100,8, 101,2, 0,6, 1,6, Malta, 0,7, 98,6, 101,8, 99,5, 99,6, 0,8, 1,0, Nederlandene, 36,4, 99,5, 100,7, 100,0, 100,3, 0,4, 0,7, Portugal, 15,6, 99,9, 101,7, 100,7, 100,7, 0,5, 0,9, Slovakiet, 5,4, 99,5, 99,6, 99,7, 99,8, -0,2, 0,2, Slovenien, 2,7, 99,7, 100,6, 100,7, 100,3, 0,7, 0,6, Spanien, 78,3, 100,1, 100,7, 101,0, 101,5, 0,5, 1,4, Tyskland, 197,4, 100,1, 100,8, 100,8, 101,8, 0,7, 1,7, Østrig, 24,5, 101,0, 101,7, 101,8, 102,6, 1,5, 1,6, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 7,7, 99,6, 98,5, 98,4, 99,1, -0,8, -0,5, Danmark, 10,4, 99,8, 100,2, 100,0, 100,1, 0,1, 0,3, Kroatien, 6,4, 99,0, 99,8, 99,7, 99,7, 0,2, 0,7, Polen, 59,7, 99,6, 100,0, 100,0, 100,5, 0,2, 0,9, Rumænien, 20,8, 99,5, 99,1, 99,1, 99,4, -0,2, -0,1, Storbritannien, 138,0, 100,3, 101,2, 101,4, 101,9, 1,2, 1,6, Sverige , 19,4, 100,5, 101,7, 101,7, 102,3, 1,3, 1,7, Tjekkiet, 15,0, 99,4, 100,8, 101,2, 101,5, 1,6, 2,1, Ungarn, 11,8, 99,7, 101,1, 101,1, 101,5, 1,1, 1,8, Europa udenfor EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •, 99,9, 100,3, 99,7, 99,8, 0,6, -0,1, Norge, •, 101,1, 105,2, 105,5, 104,9, 3,9, 3,8, Schweiz, •, 99,5, 99,7, 99,4, 99,4, -0,2, -0,2, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2016, 23. januar 2017 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2017, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22577

      NYT: Fortsat flere fagforeningsmedlemmer i 2021

      18. maj 2022, Ændret 24. maj 2022 kl. 11:15, Tallene for 2021 er i denne opgørelse revideret som følge af fejl i en dataleverance fra en lønmodtagerorganisation. Efter rettelse af fejlen er der tale om en stigning på 7.675 medlemmer i alt i lønmodtagerorganisationerne fra 2020 til 2021 og ikke et fald på 5.800 som først angivet. Alt revideret er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2021 , steg, antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med , 7.700, til 1., 903.700, pr. 31. december 2021. Det er , niende, år , i træk, , at der er , stigninger i det samlede, medlemstal. , Stigningen i 2021, skyldes en stigning på , 7.900, for mænd, mens der var et fald på , 200, for kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Organiseringsgraden , steg, fra 65,9 til 6, 6,2, pct., Samtidig , steg, organiseringsgraden, målt som antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med arbejdsmarkedstilknytning i forhold til arbejdsstyrken for de 16-65-årige, fra 65,9 pct. i 2020 til 6, 6,2, pct. i 2021. , Her bør det bemærkes, at den seneste tilgængelige registerbaserede arbejdsstyrke fra november 2020, er anvendt til beregningen af organiseringsgraden for begge år. , Flest kvindelige medlemmer i landets lønmodtagerorganisationer, I 2021 var 51,, 2, pct. af medlemmerne i landets lønmodtagerorganisationer kvinder, svarende til et fald på 0,, 2, procentpoint i forhold til 2020. I 2021 var andelen af kvinder størst hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med 55,9 pct., dernæst fulgte Akademikernes Centralorganisation (AC) med 51,5 pct., mens kvindernes andel uden for hovedorganisationerne var 45,0 pct. Den laveste andel af kvindelige medlemmer var hos Ledernes hovedorganisation med 31,2 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer uden for hovedorg., , hos AC og Lederne, men færre hos FH, Udviklingen i antallet af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning fra 31. december 2020 til 31. december 2021 er ret forskellig alt efter hvilken hovedorganisation, man zoomer ind på. Uden for hovedorganisationerne, AC og Lederne har oplevet stigninger på hhv. , 11.100, , 9.900 og 1.600 medlemmer. Omvendt faldt antallet af medlemmer under FH med 15.000., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december,  , 2020, 2021,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 920, 735, 975, 294, 1, 896, 029, 928, 622, 975, 082, 1, 903, 704, FH, 466, 670, 596, 914, 1, 063, 584, 462, 557, 586, 066, 1, 048, 623, AC, 141, 174, 151, 509, 292, 683, 146, 660, 155, 966, 302, 626, Ledernes Hovedorganisation, 76, 767, 33, 959, 110, 726, 77, 247, 35, 069, 112, 316, Uden for hovedorganisationerne, 236, 124, 192, 912, 429, 036, 242, 158, 197, 981, 440, 139, Anm.: En opdateret oversigt over hvilke enkelt-forbund, der tilhører hvilke hovedorganisationer ultimo 2021 kan findes på , www.dst.dk/ext/1800384411/0/arbejde-loen-og-indkomst/De-enkelte-fagforeningers-tilhoersforhold-til-hovedorganisationerne-pr-31-12-2021--pdf, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Revision af opgørelsen af de seneste års medlemstal, Med denne offentliggørelse af antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet pr. 31. december 2021 revideres de tilsvarende medlemstal pr. 31. december 2019 og 2020. Pr. 31. december 2019 drejer det sig om en opjustering på ca. 1.000 medlemmer for Dansk Journalistforbund, og pr. 31. december 2020 drejer det sig om en samlet nedjustering på ca. 11.000 som følge af ændrede indberetninger fra Dansk Journalistforbund, Frie Funktionærer, Spillerforeningen og Foreningen af danske Sceneinstruktører., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2021, 18. maj 2022 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38323

      NYT: BNP-indikatoren vokser med 0,8 pct. i fjerde kvartal

      14. februar 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,8 pct. i fjerde kvartal 2018 sammenlignet med tredje kvartal 2018. Især industri og transport bidrager positivt til væksten. Produktionen i byggeriet vokser stadig, men væksten er dog aftaget en anelse efter solid fremgang i de senere år. Produktionen inden for de private serviceerhverv er omtrent uændret, hvor en pæn fremgang i hoteller og restauranter bliver modsvaret af et fald i erhvervsservice. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Årsvæksten for 2018 fremstår lav pga. tekniske forhold, Med indikatoren kan et tidligt skøn for væksten for hele året 2018 beregnes til 1,1 pct. Det skal dog vurderes med det forbehold, at der endnu ikke er indarbejdet reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler., Derudover er der i øjeblikket flere særlige forhold ved året 2018. For det første er der endnu ikke grundlag for at periodisere en ekstraordinær patentbetaling, der i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Periodiseringen forventes at reducere BNP i 2017 og dermed indirekte øge væksten i 2018. Den præcise effekt kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vurderes at øge væksten i 2018 med 0,4 procentpoint. For det andet skal en ekstraordinær omsætning i industriproduktionen i december i , Nationalregnskabet, fordeles over hele året 2018. For at få den mest retvisende vækstrate for fjerde kvartal har vi udeladt den ekstraordinære del af omsætningen i medicinalindustrien. Denne vil blive fordelt jævnt ud over året 2018 og derfor løfte produktionen for året samlet uden at påvirke væksten fra tredje til fjerde kvartal. Denne effekt ventes dog at være begrænset. For det tredje bidrog faldet i BNP i midten af 2017 til et meget lavt udgangspunkt for væksten i 2018. Det resulterer i en årsvækst, der ligger noget under den vækst, der har været i løbet af 2018. BNP er således vokset med 2,3 pct. siden fjerde kvartal 2017., Industrien bidrager markant til væksten i fjerde kvartal, Det er især industrien, der bidrager til den pæne vækst, til trods for at der er korrigeret for den ekstraordinære omsætningsstigning, der fremgår af , industriproduktionen, i december. , Selvom , konjunkturbarometrene, ikke indgår direkte i beregningen af BNP-indikatoren, er det værd at bemærke den faldende trend i slutningen af 2018. Især tilliden i industrien og detailhandlen er faldet markant over det seneste halve år, hvor også tilliden i serviceerhverv er aftaget. , Væksten er aftaget i EU i fjerde kvartal, og generelt er forventningerne til væksten i 2019 dæmpet. Med de nuværende oplysninger tyder det endnu ikke på, at det har haft nogen nævneværdig effekt på den danske realøkonomi i fjerde kvartal. I hvilken grad det vil være tilfældet fremadrettet, kan især , Industriens produktion og omsætning, og , Firmaernes køb og salg, give tidlige indikationer om., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 4. kvt. 2018, 14. februar 2019 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27737

      NYT: Byerhvervenes produktivitet stiger moderat

      27. november 2018, Stigningen i byerhvervenes produktivitet er opgjort til 1,6 pct. i 2015, 0,0 pct. i 2016 og 1,0 pct. i 2017. Dermed er væksten i byerhvervenes produktivitet væsentligt større end hidtil beregnet. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er produktivitetsvæksten i byerhvervene opjusteret med 1,0 procentpoint i 2015, med 0,6 procentpoint i 2016 og med 0,1 procentpoint i 2017. Opjusteringen er en konsekvens af revisionen af nationalregnskabet tidligere på måneden, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:41, 1 fra 7. november 2018. I perioden 2015-2017 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,9 pct. pr. år, viser foreløbige beregninger. Det er resultatet af en gennemsnitlig økonomisk vækst i byerhvervene på 3,1 pct. og en gennemsnitlig stigning i antallet af arbejdstimer på 2,2 pct. Stigningen i produktiviteten i 2015-2017 er således omtrent halvt så stor som under det seneste opsving i midten af 00'erne., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2004-2017, I perioden 2004-2017 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,4 pct. pr. år. Tallet dækker over pæne stigninger i de første tre år af perioden (2004-2006) og moderat , produktivitetsudvikling i de seneste fire år af perioden , (2014-2017). I perioden 2007-2013 var produktivitetsudviklingen påvirket af den økonomiske og finansielle krise og den efterfølgende genindhentning. For perioden 2004-2017 har branchen industri bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, For industrien, som udgør næsten en fjerdedel af byerhvervene, er arbejdsproduktiviteten steget i perioden 2004-2017 med gennemsnitligt 3,2 pct. pr. år. Dermed har industrien i Danmark siden 2003 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Sverige har haft en lidt lavere stigning på 2,9 pct., mens de resterende lande har haft en gennemsnitlig stigning på omkring 2,0 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i perioden 2008-2011 (gennemsnitligt 3,9 pct. pr. år), hvorefter produktivitetsvæksten blev opgjort til et lidt lavere niveau i perioden 2012-2017 (gennemsnitlig stigning på 2,6 pct. pr. år)., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv,  , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten,  ,  , 2017*,  , 2014,  , 2015,  , 2016*,  , 2017*,  ,  , 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2017*, 2004, -2017*,  , mia. kr. , årlig vækst i pct.,  , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 234, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0,  , 1,8, 0,9, 1,4, 1,4, Industri, 273, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2,  , 3,5, 3,9, 2,6, 3,2, Forsyningsvirksomhed, 44, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3,  , -2,0, 0,9, 1,6, 0,3, Bygge og anlæg, 97, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3,  , -1,2, 1,2, 3,2, 1,4, Tjenesteydende erhverv, 2, 821, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0,  , 2,2, -0,1, 1,0, 1,0, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 475, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2,  , 1,5, 0,8, 1,0, 1,1, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten 2017 marts-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:178, fra 7. maj 2018) er der revideret i årene 2015-2017. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2017 november-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:41, 1, fra 7. november 2018). , Arbejdsproduktiviteten 2017 november-version, 27. november 2018 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26828

      NYT: Inflationen er markant højere i EU end i Danmark

      21. november 2018, I oktober steg inflationen i Danmark til 0,7 pct. fra 0,5 pct. i september. Trods stigningen har Danmark for tredje måned i træk den laveste inflation i EU. Det er blandt andet prisændringer på fødevarer, brændstof og fjernvarme, der bidrager til den lavere inflation i Danmark i forhold til i EU. I EU steg inflationen i oktober til 2,2 pct. fra 2,1 pct. i september. I EU er det især prisstigninger på brændstof og, i modsætning til Danmark, også på fødevarer, der bidrager til inflationen., Dansk kerneinflation fortsat lavere end EU, Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i oktober 0,3 pct. og dermed fortsat under kerneinflationen i EU (1,4 pct.) og i euroområdet (1,2 pct.). Den danske kerneinflation er steget i forhold til september, hvor den var 0,2 pct., mens den i EU er steget fra 1,3 pct. i september til 1,4 pct. i oktober. Det er blandt andet radio/tv-udstyr og biler, der får kerneinflationen til at stige lidt i Danmark i oktober., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation),  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen i de enkelte lande, oktober 2018, 1,  , Inflation,  , Vægte 2018,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Sept. 2018 ,  , Okt. 2018 ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU, 1.000,0,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,2, 2,2, Euroområdet, 699,2,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,1, 2,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 26,3,  , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,8, 3,2, Cypern, 1,7,  , El, gas og andet brændsel, Teletjenester,  , 1,7, 1,9, Estland, 1,4,  , Drift af transportmidler, Anskaffelse af køretøjer,  , 3,5, 4,5, Finland, 13,2,  , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg,  , 1,4, 1,7, Frankrig, 141,0,  , Drift af transportmidler, Teletjenester,  , 2,5, 2,5, Grækenland, 15,5,  , Drift af transportmidler, Faktisk husleje,  , 1,1, 1,8, Irland, 10,2,  , Drift af transportmidler, Fødevarer,  , 1,2, 1,1, Italien, 121,7,  , Drift af transportmidler, …,  , 1,5, …, Letland, 1,8,  , Drift af transportmidler, Transporttjenester,  , 3,3, 3,2, Litauen, 3,4,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,4, 2,8, Luxembourg, 2,3,  , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg,  , 2,7, 2,8, Malta, 0,7,  , Overnatning, hoteller og camping, Charterrejser,  , 2,5, 2,1, Nederlandene, 35,6,  , El, gas og andet brændsel, Teletjenester,  , 1,6, 1,9, Portugal, 15,6,  , Drift af transportmidler, Overnatning, hoteller og camping,  , 1,8, 0,8, Slovakiet, 5,3,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,7, 2,5, Slovenien, 2,7,  , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer,  , 2,2, 2,3, Spanien, 80,5,  , Drift af transportmidler, Teleudstyr,  , 2,3, 2,3, Tyskland, 196,3,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,2, 2,4, Østrig, 24,1,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,1, 2,4, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 8,1,  , Drift af transportmidler, Anskaffelse af køretøjer,  , 3,6, 3,6, Danmark, 10,5,  , Drift af transportmidler, Beklædning,  , 0,5, 0,7, Kroatien, 6,4,  , Drift af transportmidler, Sko,  , 1,6, 1,7, Polen, 61,3,  , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester,  , 1,5, 1,5, Rumænien, 23,7,  , Fødevarer, Finansielle tjenester,  , 4,7, 4,2, Storbritannien, 143,5,  , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester,  , 2,4, 2,4, Sverige , 19,6,  , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr,  , 2,5, 2,4, Tjekkiet, 15,6,  , Drift af transportmidler , Transporttjenester,  , 2,1, 2,0, Ungarn, 12,1,  , Drift af transportmidler, Teletjenester,  , 3,7, 3,9, Europa , uden for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Drift af transportmidler, Transporttjenester ,  , 1,2, 0,9, Norge, •,  , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester,  , 3,8, 3,6, Schweiz, •,  , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr ,  , 1,1, 1,1, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks oktober 2018, 21. november 2018 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26887
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation