Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 61 - 70 af 2524

    NYT: Ledigheden steg med 300 i juli

    Arbejdsløsheden (md.) juli 2025

    Arbejdsløsheden (md.) juli 2025, Fra juni til juli steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for juli opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Den seneste måned er såvel antallet af aktiverede ledige som antallet af ikke-aktiverede ledige steget med 200. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Lidt flere ledige på dagpenge og på kontanthjælp, Fra juni til juli steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 200, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere steg med 100. Herefter var der 75.600 fuldtidsledige på dagpenge og 12.400 fuldtidsledige på kontanthjælp., Uændret ledighedsprocent for begge køn og for samtlige aldersgrupper, Fra juni til juli forblev ledighedsprocenten uændret for de to køn, svarende til 2,8 pct. for mænd og 3,0 pct. for kvinder. Tilsvarende forblev ledighedsprocenten uændret for samtlige de opgjorte aldersgrupper. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,1 pct. og højest for de 25-29-årige med 4,8 pct. , Ledighedsprocenten faldt på Bornholm og i Vest- og Sydsjælland, Fra juni til juli faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint på Bornholm og i Vest- og Sydsjælland, mens den steg med 0,1 procentpoint i Københavns omegn og i Østjylland. Ledighedsprocenten forblev uændret for de resterende syv landsdele fra juni til juli. Herefter havde Bornholm landets laveste ledighedsprocent på 1,9 pct., mens Byen København havde den højeste ledighedsprocent på 3,6 pct. i juli., Revisioner ved denne offentliggørelse, Det sæsonkorrigerede ledighedstal for juni er opjusteret med 100 i forhold til det tilsvarende niveau ved offentliggørelsen 30. juli. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. , Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra juni til juli i denne offentliggørelse er en nedjustering på 100 i forhold til ledighedsindikatoren for juli, som blev offentliggjort 12. august: , Indikator tyder på lille stigning i ledighed, en , (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:233)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2025, 2025,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Apr., Maj, Juni, Juli,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 86,9, 87,0, 87,7, 88,0, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 76,0, 76,2, 76,9, 77,0, 2,5, 2,5, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 67,4, 67,7, 68,3, 68,5, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,5, 8,4, 8,6, 8,5, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 11,0, 10,9, 10,8, 11,0, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 7,1, 7,0, 7,0, 7,1, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,9, 3,9, 3,8, 3,9, •, •, •, •, Mænd, 42,8, 43,1, 43,6, 43,7, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Kvinder, 44,1, 43,9, 44,1, 44,3, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,8, 4,7, 4,8, 4,8, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 25-29 år, 15,5, 15,4, 15,5, 15,7, 4,8, 4,8, 4,8, 4,8, 30-39 år, 26,6, 26,7, 26,8, 26,8, 4,1, 4,1, 4,2, 4,2, 40-49 år, 15,5, 15,5, 15,6, 15,5, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, 50-59 år, 14,7, 14,8, 15,0, 15,0, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 9,8, 9,9, 10,0, 10,1, 3,0, 3,0, 3,1, 3,1, Byen København, 17,1, 17,2, 17,2, 17,3, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, Københavns omegn, 9,1, 9,2, 9,3, 9,5, 3,1, 3,2, 3,2, 3,3, Nordsjælland, 5,1, 5,2, 5,3, 5,3, 2,2, 2,2, 2,3, 2,3, Bornholm, 0,4, 0,3, 0,3, 0,3, 2,1, 2,0, 2,0, 1,9, Østsjælland, 3,0, 3,1, 3,1, 3,2, 2,3, 2,3, 2,4, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,7, 7,7, 7,8, 7,7, 2,7, 2,8, 2,8, 2,7, Fyn, 8,0, 8,0, 8,0, 8,0, 3,3, 3,3, 3,3, 3,3, Sydjylland, 8,9, 8,8, 8,8, 8,8, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,5, 14,5, 14,6, 14,6, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, Vestjylland, 4,4, 4,3, 4,4, 4,4, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Nordjylland, 8,8, 8,8, 8,8, 8,8, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Nyt fra Danmarks Statistik, 29. august 2025 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50108

    Nyt

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47030

    Nyt

    NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021

    Fertilitet 2021

    Fertilitet 2021, Den samlede fertilitetskvotient (15-49 år) steg i 2021 til 1.724 pr. 1.000 kvinder. Det er en stigning efter en fireårig periode (2017-2020) med faldende fertilitet i befolkningen. Fertilitetskvotienten i 2021 var på niveau med situationen i 2018, hvor den samlede fertilitet var 1.730 pr. 1.000 kvinder. Fertilitetskvotienterne opgøres også fordelt på alder, og heraf fremgår det, at de største fertilitetsstigninger var at finde blandt de 30-34-årige, hvor den steg fra 130,6 i 2020 til 135,6 pr. 1.000 kvinder i 2021, og blandt de 35-39-årige, hvor den tilsvarende steg fra 68,5 til 73,3 pr. 1.000 kvinder. Samme aldersfordelte beregning viste også, at fertilitetskvotienten i aldersgruppen 20-24 år faldt for femte år i træk., Kilde:, www.statistikbanken.dk/fod407, Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder steg 0,2 år, Gennemsnitsalderen steg o,2 år for både de førstegangsfødende kvinder og for samtlige fødende kvinder fra 2020 til 2021. I 2020 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29,6 år og i 2021 29,8 år, mens gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder tilsvarende steg fra 31,2 til 31,4 år. For fædrene var gennemsnitsalderen derimod uændret: 31,5 år for førstegangsfædre og 33,5 år for fædre til alle nyfødte., Gennemsnitsalder for mødre og fædre,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , gennemsnitsalder, Førstegangsfødende kvinder, 29,1, 29,2, 29,3, 29,5, 29,6, 29,8, Samtlige fødende kvinder, 30,8, 30,8, 31,0, 31,0, 31,2, 31,4, Førstegangsfædre, 31,2, 31,2, 31,3, 31,5, 31,5, 31,5, Fædre til nyfødte, 33,4, 33,3, 33,4, 33,5, 33,5, 33,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, Størst stigning i antallet af nyfødte, der blev født som moderens tredje barn, I 2021 blev der født 63.473 børn, hvilket var 4,2 pct. flere end i 2020. Heraf var der 9,6 pct. flere nyfødte, som var moderens tredje barn end i 2020. Tilsvarende var 5,8 pct. og 6,6 pct. flere af de nyfødte hhv. moderens andet og fjerde barn. Der blev kun født 1,3 pct. flere i 2021 end i 2020, som var moderens førstefødte. Af de 2.536 flere nyfødte i 2021 end i 2020, udgjorde børn, der blev født som moderens andet og tredje barn, 82 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. februar 2022 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36311

    Nyt

    NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

    Middellevetid 2020/2021

    Middellevetid 2020/2021, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38326

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation