25- og 35-åriges uddannelse 2013, Hørsholm Kommune havde i 2013 den højeste andel af unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, 90,7 pct. Dragør fulgte tæt efter med 90,3 pct., mens Fanø lå på tredjepladsen med 89,5 pct. Landsgennemsnittet var 77,8 pct. Den laveste fuldførelsesprocent fandtes i Ishøj Kommune med kun 67,7 pct. Ligeledes var der lav fuldførelsesprocent i Glostrup med 70,8 pct., Slagelse med 70,9 pct. og Stevns med 71,5 pct. Beregningen er baseret på personer, der i 2013 var 25 år gamle, og fordelt efter den kommune, de boede i som 15-årige., Færre fuldfører en ungdomsuddannelse end for ti år siden, Over en tiårig periode har der været en svag tilbagegang i fuldførelsesprocenten på ungdomsuddannelser for de 25-årige. Således var tallet i 2004 på 78,5 pct., mens det i 2013 var faldet til 77,8 pct. I 2012 var tallet dog 77,0 pct. - altså lavere end i 2013., Af de 25-årige kvinder havde 80,9 pct. fuldført en ungdomsuddannelse i 2013. Blandt mændene var den tilsvarende andel 74,8 pct. I 2004 var tallet det samme for kvinderne, mens mændenes andel lå på 76,1 pct. - altså noget lavere end i 2013. , Flere 35-årige med en videregående uddannelse - især kvinder, Af de personer, som i 2013 var 35 år, havde 44,3 pct. fuldført en videregående uddannelse. Det er en betydelig stigning i forhold til den tilsvarende andel på kun 33,0 pct. i 2004., 52,3 pct. af kvinderne, som i 2013 var 35 år, havde fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde blot 36,5 pct. af de jævnaldrende mænd fuldført en videregående uddannelse., En stor andel af de personer, som ikke har en videregående uddannelse som 35-årige, har i stedet en erhvervsuddannelse. Af de 35-årige mænd havde 40,5 pct. fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, mens andelen for kvinder var 31,9 pct., Andel af 25-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse, , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , pct., I alt, 78,5, 78,2, 77,6, 77,1, 77,4, 77,2, 77,1, 77,1, 77,0, 77,8, Mænd, 76,1, 76,0, 74,7, 74,5, 74,4, 73,9, 74,1, 73,9, 73,7, 74,8, Kvinder, 80,9, 80,4, 80,6, 79,8, 80,5, 80,5, 80,2, 80,4, 80,4, 80,9, Anm.: Personer, som har fuldført en , ungdomsuddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 20 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den, seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Andel af 35-årige, som har fuldført en videregående uddannelse, , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , pct., I alt, 33,0, 34,7, 36,6, 38,0, 39,2, 40,8, 41,3, 42,3, 43,4, 44,3, Mænd, 29,0, 30,3, 31,8, 32,3, 33,3, 34,6, 34,8, 35,2, 35,6, 36,5, Kvinder, 37,1, 39,2, 41,7, 43,7, 45,2, 47,2, 47,8, 49,8, 51,3, 52,3, Anm.: Personer, som har fuldført en , videregående uddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 40 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. , Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. september 2014 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Oplysningerne vedrørende uddannelsesstatus er for hvert af årene opgjort 1. oktober., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18615

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

Klassekvotienter i grundskolen 2014

Klassekvotienter i grundskolen 2014, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

Befolkningens uddannelse 2022

Befolkningens uddannelse 2022, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper. , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45550

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation