Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 411 - 420 af 3628

    NYT: Udsatte unge har svært ved at komme i arbejde

    Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016

    14. marts 2018, Unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2008, halter markant efter de øvrige unge på arbejdsmarkedet mange år senere. Blandt unge mellem 16 og 24 år, som i 2008 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var 46,6 pct. i arbejde i november 2016. Til sammenligning var 76,1 pct. i beskæftigelse i 2016 blandt de unge, som enten var under uddannelse eller i beskæftigelse i 2008. Andelen af unge som ikke er i beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'. Indikatoren beskriver udsatte unge, som kan være i risiko for social eksklusion og fattigdom., Hver fjerde udsat ung er på kontanthjælp eller førtidspension otte år senere, Ud over at de unge i NEET-gruppen i alderen 16-24 år i 2008 havde en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet i 2016 end de øvrige unge, modtog markant flere kontanthjælp eller førtidspension i november 2016. For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, modtog 11 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 13 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Blandt de unge, som ikke var i NEET-gruppen i 2008, modtog 2 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 1 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Andelen, der var i gang med en uddannelse, for de to grupper var på nogenlunde samme niveau i 2016., 12.000 flere unge uden job eller under uddannelse i 2016 end i 2008, I november 2016 var 68.900 unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, hvilket svarer til, at NEET-indikatoren var på 10,2 pct. Dermed var der 12.000 flere unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, end i 2008. Udviklingen svarer til en stigning i NEET-indikatoren på 0,5 procentpoint fra 2008 til 2016. , Højest NEET-indikator på Samsø - lavest i Egedal, Det var særligt kommunerne Samsø, Lolland, Odsherred og Langeland, som havde en høj NEET-indikator i 2016. Kommuner med lave NEET-indikatorer var koncentreret omkring København, Aarhus, Odense og Aalborg. Den højeste NEET-indikator var i Samsø Kommune med en andel på 18,9 pct., mens den laveste var i Egedal Kommune med en andel på 7,6 pct., Tal for NEET-indikatoren i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres tal for NEET-indikatoren i statistikbanken, hvor bl.a. NEET-indikatoren fordelt efter bopælskommune kan findes., Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016, 14. marts 2018 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsmarkedsregnskab, tema, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Opgørelserne er foretaget ultimo november på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, (AMR). Metoden er beskrevet i , metodenotatet, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30249

    Nyt

    NYT: Samlet stigning i turistovernatninger i januar 2026

    Turistovernatninger i Danmark (md.) januar 2026

    12. marts 2026, I januar 2026 var der i alt næsten 2,2 mio. turistovernatninger i Danmark. Det svarer til en stigning på 4 pct. i forhold til januar 2025, og der er tale om det højeste antal turistovernatninger for en januar måned nogensinde. Tallene dækker over store forskelle for de fem forskellige overnatningsformer. Overnatninger på hoteller steg i januar 2026 med 9 pct., mens der på feriecentre var 8 pct. flere januarovernatninger end i 2025. Antallet af campingovernatninger var uændret i januar 2026 sammenlignet med januar 2025, mens overnatninger på vandrerhjem faldt med 1 pct. og i feriehusene med 3 pct. I løbet af de seneste 10 år er antallet af turistovernatninger i Danmark i januar steget fra 1,5 mio. i januar 2017 til 2,2 mio. i januar 2026 - en stigning på 40 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere danske og udenlandske hotel- og feriecenterovernatninger i januar, I januar 2026 var der i alt 50.000 flere overnatninger af danske turister end i januar 2025. Dette skyldes 9 pct. flere danske overnatninger på hoteller og 4 pct. flere på feriecentre, mens der på campingpladser, vandrerhjem og i feriehuse var færre danske overnatninger end i januar 2025. Overnatninger af udenlandske turister steg samlet med 45.000 i januar 2026. Her var fremgang for både hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, mens kun feriehusene havde færre udenlandske januarovernatninger end året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger, faktiske tal,  , Januar, Æn-, dring,  , 2025, 2026,  ,  , 1.000, pct., I alt, 2, 074,5, 2, 167,8, 4, Heraf danske, 1, 122,3, 1, 169,9, 4, Hoteller mv. , 1, 052,8, 1, 146,4, 9, Heraf danske, 650,4, 707,9, 9, Feriecentre, 215,6, 232,4, 8, Heraf danske, 184,7, 192,4, 4, Campingpladser, 106,0, 106,4, 0, Heraf danske, 83,7, 81,3, -3, Vandrerhjem, 134,3, 132,3, -1, Heraf danske, 55,6, 43,1, -22, Feriehuse, 565,9, 550,4, -3, Heraf danske, 147,9, 145,2, -2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Fremtidige bookinger af feriehuse udskydes, Offentliggørelsen af de fremtidige bookinger af feriehuse er desværre forsinket og vil blive offentliggjort i statistikbanken mandag d. 16. marts 2026., Turistovernatninger i Danmark (md.) januar 2026, 12. marts 2026 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2026, Alle udgivelser i serien: Turistovernatninger i Danmark (md.), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53534

    Nyt

    NYT: Fortsat flest medlemskaber i fodboldklubber

    Idræt og fritid 2014

    28. april 2015, Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000 i Dansk Firmaidræt. Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til sammenligning er gymnastik den andenstørste sportsgren med 505.000 medlemmer, dernæst kommer svømning med 374.000 medlemskaber (antallet er eksklusive Dansk Firmaidræt) og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000 medlemmer i 2014. Bemærk, at samme person kan have flere medlemskaber., Lidt færre medlemmer, Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i de tre store idrætsorganisationer i 2014. Antallet af medlemskaber var i alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013. , Meget idræt foregår uden for klubberne, Senest i 2012 blev der gennemført en undersøgelse af danskernes kulturvaner, hvor der blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub. Fitness var med 28 pct. af befolkningen over 14 år den type idræt, som flest havde dyrket regelmæssigt inden for det seneste år., Samme undersøgelse omfatter også idrætsaktiviteter blandt børn (7-14 år). Den mest populære idrætsaktivitet var fodbold, hvor 41 pct. af børnene svarede, at de har spillet fodbold regelmæssigt inden for det seneste år., Idræt og fritid 2014, 28. april 2015 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Idræt og fritid, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra organisationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19307

    Nyt

    NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

    Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022

    15. november 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct.  det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40693

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation