Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 321 - 330 af 2792

    NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32406

    Nyt

    NYT: Befolkningen i Danmark runder 6 mio. indbyggere

    Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025

    Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025, Befolkningen i Danmark har rundet endnu en milepæl. Den 1. maj 2025 rundede den danske befolkning, med 6.001.008 indbyggere, for første gang 6 mio. indbyggere. Sidste gang den danske befolkning rundede en lignende milepæl var i 1973, hvor befolkningen passerede 5 mio. indbyggere., Befolkningen rundede den første million i 1811, Første gang den danske befolkning rundede 1 mio. indbyggere var i 1811. Herefter gik der 71 år før befolkningen i 1882 var fordoblet til 2 mio. indbyggere. Den hurtigste vækst i befolkningen var fra 3 til 4 mio. indbyggere fra 1919 til 1945, hvor det tog 26 år for befolkningen at blive yderligere 1 mio. indbyggere. Væksten fra 4 til 5 mio. indbyggere i perioden fra 1945 til 1973 tog 28 år, mens væksten i befolkningen fra 5 til 6 mio. indbyggere fra 1973 til frem til i år har taget 52 år., Stort set positiv befolkningsvækst fra år 1800 og frem, Danmark har i stort set hele perioden fra 1800 og frem haft en positiv befolkningsvækst. Dvs. at antallet af fødte har oversteget antallet af døde. Det er først i slutningen af perioden, at nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandrede og udvandrede også får positiv indflydelse på befolkningsvæksten. Befolkningsvæksten har kun været negativ i starten af 1980'erne, hvilket primært skyldtes nogle år med meget lave fødselstal. I den resterende periode har væksten i befolkningen været positiv. , Fødselsoverskud har over tid stået for den største vækst i befolkningen, Befolkningsvæksten er i langt det meste af perioden drevet af, at antallet af fødsler har oversteget antallet af dødsfald, det såkaldte fødselsoverskud. Det har været den overordnede forklaring på væksten frem til 5 mio. indbyggere, som vi nåede i 1973. I perioden hvor befolkningen gik fra 5 til 6 mio. indbyggere, ses indvandringen at have en stigende indflydelse på befolkningsvæksten. Det gælder særligt fra 1980 og frem, hvor der har været en relativt stor nettoindvandring., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juni 2025 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55902

    Nyt

    NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

    Innovation i den offentlige sektor 2022-2023

    Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52522

    Nyt

    NYT: Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

    Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022

    Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022, Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk, Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017., Nederlandene, Irland og Norge er steget mest, Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald., Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022,  , 2. kvt.,  , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022,  , pct., Belgien, 2,6, 2,4, 2,5, 1,8, 2,8, 2,8, Bulgarien, 3,5, 2,9, 3,0, 2,3, 2,7, 2,5, Cypern, 5,9, 5,7, 5,8, 2,8, 4,2, 4,6, Danmark, 5,1, 4,3, 4,1, 3,8, 4,9, 5,5, Estland, 4,3, 4,5, 4,5, 3,4, 3,5, 4,6, EU-27, 3,5, 3,4, 3,3, 2,2, 3,3, 3,5, Finland, 5,6, 5,9, 5,5, 4,3, 5,6, 5,5, Frankrig, 3,5, 3,4, 3,3, 2,1, 3,3, 3,8, Grækenland, 3,9, 4,0, 3,6, 1,5, 2,7, 3,5, Irland, 2,6, 3,4, 3,4, 1,8, 3,4, 3,9, Island, 4,4, 3,6, 3,2, 3,1, 5,1, 4,8, Italien, 3,0, 3,1, 3,1, 1,9, 3,4, 3,0, Kroatien, 5,5, 5,0, 3,2, 1,1, 4,0, 3,5, Letland, 4,1, 4,7, 5,1, 2,1, 2,6, 2,8, Litauen, 5,3, 4,9, 5,0, 3,5, 3,5, 3,4, Luxembourg, 2,8, 2,8, 2,3, 2,2, 2,3, 3,4, Malta, 2,3, 2,2, 2,6, 0,8, 2,7, 2,2, Nederlandene, 3,2, 3,2, 3,0, 2,2, 3,7, 4,3, Norge, 2,5, 2,9, 2,9, 2,3, 4,6, 3,8, Polen, 2,9, 2,6, 2,3, 1,4, 2,1, 2,0, Portugal, 4,0, 4,3, 4,2, 2,4, 2,9, 3,2, Rumænien, 2,1, 1,4, 1,8, 1,3, 1,9, 1,6, Schweiz, 3,6, 3,4, 4,0, 3,2, 3,6, 3,3, Slovakiet, 3,4, 2,4, 2,2, 1,2, 1,4, 1,5, Slovenien, 3,6, 1,8, 2,8, 1,9, 2,9, 1,8, Spanien, 5,8, 5,5, 5,2, 2,8, 5,3, 5,2, Sverige, 5,5, 5,3, 5,5, 4,6, 4,5, 4,9, Tjekkiet, 2,3, 2,4, 2,0, 1,5, 2,0, 2,2, Tyskland, 3,1, 3,2, 3,1, .., 3,1, 3,6, Ungarn, 3,3, 3,1, 3,0, 2,9, 3,4, 2,8, Østrig, 4,0, 3,7, 4,2, 2,7, 3,5, 3,8, Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2022 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40162

    Nyt

    NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

    Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret

    Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det er især en højere vækst i de finansielle brancher og i mindre grad i bygge og anlæg, der medfører en opjustering i tredje kvartal. I forhold til tredje kvartal 2018 er BNP vokset med 2,3 pct. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal og er steget med 1,1 pct. siden tredje kvartal 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Væksten holdt oppe af eksporten, Den samlede eksport steg med 1,3 pct. i tredje kvartal med en fremgang i både vare- og tjenesteeksporten. Importen steg med 1,0 pct. Udviklingen sker på baggrund af en stigning i importen af varer og et fald i importen af tjenester. , Stigning i privatforbrug, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, trukket af en stigning i forbruget af varer. Det offentlige forbrug var uændret i tredje kvartal i forhold til perioden før., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,2 pct. i tredje kvartal. Der var især tilbagegang i boliginvesteringerne efter stærk vækst i de forudgående kvartaler. Investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt også i tredje kvartal. Samtidig var der et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser mv. på 0,6 pct., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 576,2, 2,3 , 2,2 , 0,0 , 1,0 , 0,4, Import af varer og tjenester, 287,1, 2,0 , -0,7, -0,5, 1,6 , 1,0, Import af varer, 171,7, 5,4 , 1,7 , 2,2 , -0,1, 2,0, Import af tjenester, 115,4, -3,3, -4,4, -4,8, 4,6 , -0,5, Forsyning i alt, 863,4, 2,2 , 1,3 , -0,2, 1,2 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 342,7, 4,5 , 3,0 , -2,1, 4,8 , 1,3, Eksport af varer, 210,0, 11,5, 9,8 , 0,7 , 5,1 , 1,7, Eksport af tjenester, 132,7, -6,0, -7,2, -6,6, 4,2 , 0,8, Privatforbrug, 260,1, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,4, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Køb af køretøjer, 9,7 , 6,6 , 0,5 , 17,1, -14,9, 9,1, Andre varer, 98,6, 0,1 , 0,0 , -0,5, 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 144,1, 2,7 , 2,3 , 0,4 , 1,6 , 0,0, Tjenester i alt, 153,0, 2,3 , 2,1 , 0,5 , 0,9 , 0,1, Turistindtægter (-), 22,5, 0,3 , 1,0 , -0,7, -0,6, 0,2, Turistudgifter (+), 13,6, 5,4 , 2,9 , -0,8, 9,5 , -1,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , 1,3 , 1,1 , 0,2 , 0,0 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 138,7, 0,3 , -0,1, -0,1, 0,0 , 0,0, Bruttoinvesteringer, 121,8, -1,0, -1,0, 5,6 , -0,7, -4,8, Faste bruttoinvesteringer, 119,7, 1,4 , -1,0, 5,1 , -0,6, -2,2, Boliger, 29,0, 3,2 , 11,0, 5,8 , 3,1 , -7,1, Andet byggeri og anlæg, 31,3, 2,1 , 4,6 , 0,4 , 0,8 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 30,6, 1,3 , -14,5, 9,8 , -5,6, -1,8, Intellektuelle rettigheder , 28,8, -0,8, -0,6, 4,1 , 0,0 , 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,1 , -0,6, 0,1 , 0,2 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 1,5 , -0,6, 0,1 , 0,2 , -0,1, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 520,6, 0,7 , 0,3 , 1,6 , -0,1, -1,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 863,4, 2,1 , 1,3 , 0,2 , 1,7 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 1,5 , 1,4 , 0,3 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019, 1,1 , 1,3 , 0,3 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:14, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 3. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,1 pct. i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, byggeriet og offentlig forvaltning og service. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 19. december. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2019, . Bemærk at oplysninger om betalingsbalancen i de senere år har været genstand for større revisioner relateret til virksomheders udenlandske aktiviteter og arbejdet med at få registreret disse korrekt. Senest i offentliggørelsen 9. oktober i , Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som blev indarbejdet i nationalregnskabet i november. , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der blev offentliggjort i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2019 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29017

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation