Søgeresultat

Bedrifter og arbejdskraft i landbrug og gartneri

Hvor mange landbrug og gartnerier har vi i Danmark? Hvor i landet er der flest? Og hvor mange arbejder inden for landbrug og gartneri?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/bedrifter-og-arbejdskraft-i-landbrug-og-gartneri

Emneside

NYT: Høsten tilbage på højt niveau efter tørken i 2018

26. november 2019, Den danske høst 2019 rettede sig efter tørkeåret 2018 og blev et udbytterigt år for landmændene. Den samlede produktion nåede op på 9,7 mio. tons korn - lidt under årene 2009, 2015 og 2017, hvor høsten rundede 10 mio. tons. Produktionen i 2019 lå 38 pct. over produktionen i 2018, som lå på 7,0 mio. tons., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, ., Mindre areal men stigende udbytte, Det samlede areal med korn faldt 3 pct. fra 1.416.000 ha i 2018 til 1.371.000 ha i 2019. Vinterhvede erobrede atter førertrøjen som den arealmæssigt mest betydende afgrøde med 41 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vårbyg, som dækkede 35 pct. , De fleste kornafgrøder havde hektarudbytter, som lå 10-15 pct. højere end normalt (gennemsnit af 2009-2018). Vejret hjalp til, da foråret 2019 var lunt og med god nedbør. Sommeren var varmere end normalt og med gennemsnitlig nedbør (se , www.dmi.dk, ). Vinterhvede gav 83 hkg/ha i 2019 mod 74 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et hektarudbytte på 62 hkg/ha mod normalt 54 hkg/ha. , Vinterafgrøder tilbage i varmen, Udover bedre hektarudbytter kunne landmændene i 2019 også nyde gavn af et større areal med vinterafgrøder. En del bedrifter måtte i 2018 opgive vinterafgrøder, til fordel for de lavere ydende vårafgrøder, grundet et vådt efterår 2017. Efteråret 2018 var mere gunstigt, og mange vendte derfor tilbage til fx vinterhvede og rug (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2019, ). , Den langsigtede udvikling i hektarudbytter påvirkes af sortsudvikling men også af landbrug, som lægger om til økologiske kornproduktion. Økologisk korn udgjorde 4,1 pct. af de samlede kornarealer i 2018 mod 2,6 pct. i 2009 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Stor stigning i produktion af raps, Produktionen af raps steg med 49 pct. - fra 489.000 tons i 2018 til 730.000 tons i 2019. Arealet steg med 16 pct. til 166.000 hektar og vendte dermed stort set tilbage til niveauet i 2017. Hektarudbyttet bidrog også til produktionen med en stigning fra 34 til 44 hkg/ha. Det er et stykke over gennemsnittet 2019-2018 på 38 hkg/ha. , Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) faldt fra 32.000 hektar i 2018 til 22.000 hektar i 2019 og fylder meget lidt i den samlede høst. Produktionen faldt mere beskedent, fra 89.000 tons i 2018 til 85.000 tons i 2019, da hektarudbyttet samtidig steg fra 28 hk/ha i 2018 til 38 hkg/ha i 2019. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, 68 pct. af den danske kornhøst blev anvendt til foder i driftsåret 2017/2018. Yderligere 17 pct. af kornhøsten gik til eksport, og resten fordelte sig på udsæd, mel og gryn, industriforbrug (herunder øl) samt til oplagring (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,5 mia. kr. i 2018, hvilket svarer til 13 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 22.000 landbrug dyrkede korn i 2017, hvor 13.000 havde vinterhvede og 18.000 havde vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2017,  , 2018,  , 2019*,  , Æn-, dring , 2018, -2019, 2017,  , 2018,  , 2019*,  , Gns., 2018, -2019,  , 2017,  , 2018,  , 2019*,  , Æn-, dring , 2018, -2019,  , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 443, 1, 416, 1, 371, -45, 69, 50, 71, 63, 9, 999, 7, 005, 9, 685, 2, 680, Vinterhvede, 572, 393, 557, 164, 83, 64, 83, 74, 4, 761, 2, 524, 4, 635, 2, 111, Vårhvede, 15, 33, 14, -19, 50, 40, 54, 47, 73, 131, 74, -57, Rug, 111, 93, 147, 54, 65, 52, 62, 58, 723, 482, 908, 426, Triticale, 9, 6, 9, 2, 66, 59, 61, 55, 61, 38, 53, 15, Vinterbyg, 125, 84, 100, 16, 68, 53, 71, 62, 846, 438, 709, 271, Vårbyg, 541, 712, 484, -228, 58, 43, 62, 54, 3, 146, 3, 048, 2, 991, -57, Havre og blandsæd, 65, 90, 57, -33, 54, 34, 49, 48, 350, 309, 279, -30, Majs til modenhed, 1, 5, 6, 5, -1, 76, 57, 69, 64, 39, 36, 37, 1, Raps i alt, 2, 178, 143, 166, 23, 42, 34, 44, 38, 742, 489, 730, 240, Bælgsæd, 21, 32, 22, -10, 43, 28, 38, 36, 89, 89, 85, -4, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste fem års hektarudbytte., 2, Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2019, 26. november 2019 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2020, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30117

Vielser

Hvor mange bliver gift om året? Hvor mange bliver borgerligt viet eller gift i kirken? Og hvor mange bryllupper er med to af samme køn?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/vielser

Emneside

Flytninger i Danmark

Hvor mange personer flytter hvert år i Danmark? Hvornår flytter man typisk hjemmefra, og hvilken aldersgruppe flytter mest?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/flytninger/flytninger-i-danmark

Emneside

NYT: Stor stigning i e-kommunikation med almen læge

28. april 2021, COVID-19 har påvirket udviklingen i kontakter til almen læge via telefonkonsultationer og e-kommunikation. Andelen af brugere af e-kommunikationen med almen læge er steget de seneste år fra 14,1 pct. i 2010 til 44,5 pct. i 2020, og i forhold til 2019 ses en stor stigning på 8,8 procentpoint. E-kommunikation dækker konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter samt svar på laboratorieundersøgelser, herunder testsvar på COVID-19 prøver, hvilket kan være med til at forklare noget af stigningen, mens receptfornyelse og tidsbestilling ikke er inkluderet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygfam, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i statistikbanken., Kvinder har en større andel af e-kommunikationen til almen læge end mænd, Når man ser på andelen af e-kommunikation til almen læge var det generelt kvinderne, der brugte denne kommunikationsform mest. I 2020 er forskellen særlig stor i aldersgrupperne 20-59 år. 39,8 pct. af mændene i den aldersgruppe kontaktede almen læge via e-kommunikation, mens kvindernes andel lå på 64,9 pct. Til gengæld var der blandt de 70-89 årige stort set ingen forskel mellem kønnene. Det skal bemærkes, at kommunernes plejepersonales e-kommunikation på vegne af borgerne indgår i statistikken. Det kan være én af årsagerne til den store andel af de 90+åriges e-kommunikation. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Stigning i kontakt til almen læge, men nedgang i fysioterapi, I 2020 var der 63,8 mio. kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapi mv. Det var en stigning på 3,5 pct. i forhold til foregående år. I antallet af kontakter til almen læge ses en stor stigning på 10,1 pct. i 2020. Modsat opgangen hos almen læge ser man generelt et fald hos speciallæger, tandlæger og fysioterapeuter mv. Fysioterapeuterne havde en nedgang på 16,7 pct. fra 2019 til 2020. Udviklingen hænger formentlig sammen med COVID-19. De alment praktiserende læger havde et samlet antal kontakter på 45,6 mio., som var fordelt på 5,2 mio. personer i 2020., Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv.,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2020,  , årlig ændring i pct., 1.000 kontakter, Kontakter i alt, 2,0, 0,7, 0,0, 1,6, 3,5, 63, 768, Heraf almen læge, 1,0, 0,9, 0,1, 1,3, 10,1, 45, 653, Konsultationer, 0,7, 0,2, 1,3, 4,3, 5,3, 23, 509, Besøg, -5,1, 0,1, 10,9, 3,2, -1,2, 638, Telefonkonsultationer, -1,5, -2,2, -6,1, -6,3, 4,3, 10, 850, E-kommunikation, 8,1, 9,7, 6,2, 3,3, 34,6, 9, 817, Speciallæge i alt, -0,4, 0,4, -0,6, 1,9, -2,4, 5, 219, Tandlæge/Tandplejer, 14,0, -0,1, 0,3, 3,3, -11,8, 3, 343, Fysioterapi, 3,1, 0,5, 0,2, 2,2, -16,7, 6, 557,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000 kontakter, Personer i alt, 0,9, 0,2, 0,4, 0,6, 1,7, 5, 447, Heraf almen læge, 0,9, 0,2, 0,4, 0,6, 3,3, 5, 175,  ,  ,  ,  ,  ,  , mio. kr., Udgifter, 0,3, 2,0, 1,1, 1,7, 1,3, 15, 908, Heraf almen læge, 1,6, 2,4, 2,8, 1,3, 7,1, 9, 074, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, , , sygp1, og , sygu1, Lægebesøg mv. 2020, 28. april 2021 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2022, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32815

NYT: Fald i årets høstudbytte

24. november 2016, Landmændene høstede 9,1 mio. tons korn i 2016, hvilket er 9 pct. mindre end sidste år. Dermed er kornproduktionen tilbage på tidligere års niveau efter to gode år i 2014 og 2015. Tilbagegangen skyldes ikke mindst vinterhvede, hvor både udbyttet er faldet fra 80 til 73 hkg/ha fra 2015 til 2016 og arealet er 8 pct. mindre., Vårbyg udgør igen det største areal, Arealet med vårbyg er steget med 17 pct. og overstiger nu arealet med vinterhvede. Produktionen af vinterhvede er dog fortsat højest, da den har det højeste udbytte pr. hektar af alle sorter. , Ligesom vinterhvede har vårbyg haft et faldende udbytte: fra 60 hkg/ha i 2015 til 55 i 2016. I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar faldet med 10 pct. fra 2015 til 2016. Især for vinterafgrøderne kan faldet hænge sammen med en tør maj måned. Faldet i den samlede høst er sket trods en stigning i arealet med korn på næsten 1 pct. i forhold til 2015. , Dårligste rapsudbytte i ti år, Produktionen af raps faldt med 39 pct. - fra 826.000 tons i 2015 til 507.000 tons i 2016. Arealet faldt med 16 pct., men større betydning havde et fald i udbyttet fra 43 til 31 hkg/ha, hvilket er det dårligste udbytte siden 2005. Årsagen til den ringe rapshøst er en kombination af dårligt vejr og svamp. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun ca. 16.000 hektar og 54.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Det danske korn anvendes til foder og eksport, 66 pct. af den samlede danske kornhøst blev anvendt til foder i driftsåret 2014/2015. 25 pct. gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/korn, ., Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salg. Andre vegetabilske produkter udgør 21 pct., animalske produkter 57 pct. og tjenesteydelser udgør 7 pct. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016,  , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016,  , 2014, 2015, 2016*, Ændring, 2015-2016,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 443, 1, 453, 1, 465, 12, 68, 69, 62, -7, 9, 764, 10, 023, 9, 136, -887, Vinterhvede, 647, 618, 566, -52, 79, 80, 73, -8, 5, 083, 4, 958, 4, 112, -845, Vårhvede, 16, 15, 17, 3, 46, 48, 47, -1, 71, 72, 82, 11, Rug, 107, 122, 100, -22, 64, 63, 57, -6, 678, 772, 571, -201, Triticale, 16, 16, 10, -5, 62, 53, 57, 4, 96, 82, 57, -25, Vinterbyg, 119, 119, 110, -9, 66, 68, 62, -6, 790, 805, 677, -128, Vårbyg, 485, 512, 597, 85, 57, 60, 55, -5, 2, 758, 3, 051, 3, 290, 240, Havre og blandsæd, 44, 44, 60, 16, 49, 53, 52, -1, 217, 231, 310, 79, Majs til modenhed, 1, 10, 9, 6, -3, 72, 62, 63, 1, 73, 53, 36, -17, Raps i alt, 2, 166, 193, 163, -30, 43, 43, 31, -12, 709, 826, 507, -319, Bælgsæd, 8, 12, 16, 4, 40, 43, 34, -9, 33, 51, 54, 2, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2016, 24. november 2016 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2017, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23057

NYT: Større fangst og voksende fiskeressource

25. oktober 2017, Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk. For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 35 pct. af den danske bestand., Mindre andel af fiskebestand fanges, Mens fangsten i 2011 og 2012 var større end den naturlige vækst i den danske andel af fiskebestanden, var der i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 en større naturlig vækst end fangst. Det er generelt en betingelse for et bæredygtigt fiskeri og en stigende fiskebestand, at fangsten ikke overstiger den naturlige vækst mv. Samtidigt vil en stigende fiskebestand generelt føre til en større årlig naturlig vækst mv. Den årlige naturlige vækst mv. i fiskebestanden var i 2015 tre gange større end i 2012. , Danske fiskeres fangst er afhængig af de kvoter, som fastsættes af EU og ved bilaterale aftaler hvert år. Kvoterne udnyttes dog ikke fuldt ud. I 2015 udgjorde de danske kvoter i alt 1.123.000 ton fisk, mens fangsten var de nævnte 784.000 ton fisk. Udnyttelsen af kvoterne er faldet fra 88 pct. i 2010 til 71 pct. i 2015., Ved vurdering af fisk og fiskebestande er det vigtigt at se på de enkelte fiskearter, da en nedgang i bestanden af en enkelt art kan have betydning for udviklingen i bestanden af andre arter. Ovenstående udviklingsmønster er dog karakteristisk for de fleste, om end fangsten for visse arter kan være større end den naturlige vækst mv. i enkelte år. Det kan forklares ved at alle arter indgår i et føde- og bytteforhold med hinanden., Ressourceregnskab for fritlevende fisk og skaldyr,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , 1 000 ton , Bestand (primo), 2, 117, 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, Naturlig vækst mv., 1, 003, 207, 239, 981, 774, 957, Fangst, 711, 634, 415, 579, 648, 784, Udsmid, 9, 9, 8, 8, 10, 8, Bestand (ultimo), 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, 2, 455, Anm.: Bestand er beregnet som en andel af den samlede bestand i de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske i henhold til aftale med EU og tredje lande. Andelen svarer til Danmarks andel af de samlede fiskekvoter i de pågældende områder. Den naturlige vækst mv. er beregnet som residual., Dansk fiskebestand, Det er reelt ikke er muligt at opgøre en specifik dansk fiskebestand, idet Danmark deler fiskefarvand med EU og tredjelande, ligesom historiske aftaler har givet Danmark adgang til fiskefarvand uden for den danske økonomiske zone. For alligevel at sætte de danske kvoter og den danske fangst af fisk i forhold til bestanden og den naturlige vækst af fisk i fiskeområderne, er der i forbindelse med det grønne nationalregnskab beregnet en "dansk bestand" ud fra Danmarks andel af den maksimalt tilladelige fangst. Der er således ikke tale om, at Danmark har ejerskab over denne bestand, og opgørelsen skal derfor fortolkes med det in mente. , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015 er del af grønt nationalregnskab, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr viser bestanden og årsagerne til ændringer i bestanden af fisk og skaldyr. I regnskabet er medtaget de kommercielt vigtigste fritlevende fisk og skaldyr samt fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskabet er opdelt på arter af fisk. Opgørelsen af de fritlevende ressourcer dækker ca. 90 pct. af den danske fritlevende bestand af fisk og skaldyr. , Indtil videre er regnskabet for de fritlevende fisk og skaldyr kun opgjort i tons, mens der for dam- og havbrug også er foretaget en opgørelse af værdierne af de pågældende fisk og skaldyr., Regnskabet er beregnet under brug af antagelser og skøn, og der er betydelig usikkerhed på mange af tallene. Bemærk også, at der for bestandenes og den naturlige vækst mv. er tale om beregnede (normerede) størrelser, der sigter mod at sætte den danske fangst af fisk i perspektiv ved, at se på den del af den samlede bestand i fiskeområderne, der i en vis forstand hænger sammen med de kvoter, Danmark har fået tildelt., Ressourceregnskabet for fisk er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Ved tilføjelse af en værdisætning af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se , www.dst.dk/groentBNP, )., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, 25. oktober 2017 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr bygger på bestandsopgørelser udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES), opgørelse af danske kvoter og landede mængder fisk og skaldyr inden for de danske kvoter udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering). Danmarks bestand af fritlevende fisk og skaldyr er estimeret ud fra de samlede bestande af enkeltarter og Danmarks andel af totale tilladelige fangster (TAC) for det enkelte arter. Danmarks beholdning forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund- og Bælthavet samt det Baltiske hav. Af historiske årsager og som følge af køb/udveksling af kvoter forekommer en del af den danske beholdning i fx Den Engelske Kanal, Norskehavet og omkring Færøerne og Grønland. Danmarks samlede bestand og høst af fisk og skaldyr i dam- og havbrug er opgjort ud fra oplysninger fra de enkelte anlæg indsamlet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29381

NYT: Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst

20. december 2018, Sommerens tørke var særdeles hård ved årets kornhøst, som endte på 7,2 mio. tons. Det er 28 pct. mindre end i 2017, som var et godt høstår og 23 pct. mindre end en normal høst, forstået som gennemsnittet af de forrige ti års produktion. Niveauet for høstudbyttet er steget en del gennem årene, men i perioden 1930-2018 har intet andet år haft et større fald fra gennemsnittet af de foregående ti år., Faldende arealudbytte for alle afgrøder, Alle kornafgrøder havde faldende arealudbytter, og det samlede danske kornudbytte pr. hektar faldt med 26 pct. fra 2017 til 2018, svarende til et fald på 18 hkg/ha. Vårbyg var arealmæssigt den mest betydende afgrøde, efterfulgt af vinterhvede. Vårbyg faldt fra 58 til 44 hkg/ha, hvilket er det laveste niveau siden 1992. Vinterhvede faldt fra 83 til 65 hkg/ha, svarende til niveauet i 2010 og 2011. Det største relative fald var for havre og blandsæd, som faldt med 32 pct. fra 54 til 37 hkg/ha., Vådt efterår og tør sommer, En væsentlig del af vækstsæsonen var præget af det tørre vejr, og i maj-juli lå nedbøren 50-75 pct. under de seneste års gennemsnit (2006-2015, , DMI, ). August var en varm måned som juni og juli, men med gennemsnitlig mængde regn. I alle tilfælde er der regionale variationer. , Udover den tørre sommer, betød det våde efterår 2017, at en del landmænd måtte opgive vinterafgrøder til fordel for de lavere ydende vårafgrøder. Arealet med vinterhvede faldt med 179.000 ha (31 pct.), fra 2017 til 2018 og vårbyg steg omvendt med 171.000 ha (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2018, ). Med samme arealfordeling af alle afgrøder (korn, raps og bælgsæd) som i 2017, ville det samlede høstudbytte alt andet lige have været 5 pct. højere i 2018. , Det samlede areal med korn faldt med 2 pct. fra 1.443.000 ha i 2017 til 1.416.000 ha i 2018. Vårbyg stod for halvdelen af det samlede kornareal i 2018., Svineproducenter kan blive presset yderligere økonomisk, Årets lave kornproduktion har betydning for landbrugets økonomi. Salgspriserne på korn steg med 20,6 pct. fra tredje kvartal 2017 til tredje kvartal 2018 (se mere i , Jordbrugets prisforhold 3. kvt. 2018, ). Det rammer alt andet lige kornkøbere såsom svine- og fjerkræproducenter. Analysen, , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, , , peger på, at særligt gældsramte svineproducenter, med behov for at erstatte eget foder med indkøbt, kan blive yderligere presset økonomisk. De økonomiske effekter vil blive belyst i , Nyt fra Danmarks statistik: Regnskabsstatistik for landbrug 2018, , som udkommer i juli 2019. , Stort fald i produktion af raps, Produktionen af raps faldt med 32 pct. - fra 742.000 tons i 2017 til 501.000 tons i 2018. Arealet faldt med 20 pct., bl.a. som følge af det våde efterår, og arealudbyttet faldt fra 42 til 35 hkg/ha, hvilket er 7 pct. lavere end gennemsnittet for de forrige ti år. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst, men steg fra 21.000 hektar i 2017 til 32.000 hektar i 2018. Produktionen steg dog kun fra 89.000 tons til 91.000 tons, da arealudbyttet samtidig faldt fra 43 i 2017 til 28 hkg/ha i 2018. , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2016,  , 2017,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  , 2016,  , 2017,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  , 2016,  , 2017,  , 2018*,  , Ændring, 2017-2018,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 465, 1, 443, 1, 416, -26, 62, 69, 51, -18, 9, 130, 9, 999, 7, 235, -2, 764, Vinterhvede, 566, 572, 393, -179, 73, 83, 65, -18, 4, 117, 4, 761, 2, 567, -2, 194, Vårhvede, 17, 15, 33, 19, 49, 50, 42, -8, 85, 73, 141, 68, Rug, 100, 111, 93, -19, 58, 65, 55, -10, 577, 723, 510, -213, Triticale, 10, 9, 6, -3, 55, 66, 61, -4, 56, 61, 39, -21, Vinterbyg, 110, 125, 83, -41, 62, 68, 55, -13, 678, 846, 458, -388, Vårbyg, 597, 541, 712, 171, 55, 58, 44, -14, 3, 271, 3, 146, 3, 147, 1, Havre og blandsæd, 60, 65, 90, 25, 51, 54, 37, -17, 302, 350, 329, -22, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 77, 76, 69, -7, 44, 39, 44, 5, Raps i alt , 163, 178, 143, -35, 31, 42, 35, -7, 506, 742, 501, -241, Bælgsæd, 16, 21, 32, 11, 35, 43, 28, -15, 56, 89, 91, 2, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste 5 års hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018, 20. december 2018 - Nr. 498, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2019, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28083

NYT: Geografiske forskelle i kontakt til almen læge

30. april 2019, Der er geografiske forskelle i andelen af borgere mellem 30-59 år, der havde kontakt til almen læge i 2018. Færrest besøgte lægen i Bornholms Kommune, hvor 74,7 pct. af de 30-59-årige borgere var i kontakt med lægen i 2018, mens flest borgere havde kontakt med lægen i Skive Kommune med 85,8 pct. I Skive havde borgerne i gennemsnit 7,2 kontakter til lægen i 2018, mens borgerne på Bornholm i gennemsnit havde 6,2 kontakter. Kontakt til almen læge dækker både fysiske besøg, e-kommunikation og telefonkonsultationer., Kilde: Beregnet på baggrund af statistikbanktabellerne , SYGP1, og , FOLK1A, ., Enlige uden børn går mindst til lægen, Færre enlige uden børn havde kontakt med almen læge i 2018 end enlige med børn, der oftere havde mindst 1 kontakt til almen læge. 76,8 pct. af de 30-59-årige enlige uden børn havde kontakt med almen læge i løbet af 2018, mens det gjaldt 90,7 pct. af de enlige med børn. Der er ikke samme forskel mellem par med og uden hjemmeboende børn. 84,3 pct. af de 30-59-årige par uden hjemmeboende børn var i kontakt med almen læge og stort set samme andel gjaldt for par med hjemmeboende børn., Kvinder går oftere til lægen, 90,4 pct. af de 30-59-årige kvinder var i kontakt med almen læge i 2018, mens 76,0 pct. af mændene i samme aldersgruppe havde en tilsvarende kontakt. Kvinderne i aldersgruppen havde i gennemsnit 8,2 kontakter til almen læge, hvilket er 74 pct. flere kontakter end mænd i samme aldersgruppe. Kvinder står for 60 pct. af alle kontakter til almen læge. , 30-59-årige med kontakt og gennemsnitligt antal kontakter til almen læge. 2018,  , Personer med kontakt, Antal kontakter pr. person,  , I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder,  , andel i pct., gns. antal kontakter, I alt, 83,1, 76,0, 90,4, 6,4, 4,7, 8,2, Enlige uden hjemmeboende børn, 76,8, 71,4, 86,5, 6,6, 5,2, 9,2, Enlige med hjemmeboende børn, 90,7, 80,7, 93,1, 8,3, 5,3, 9,1, Par uden hjemmeboende børn, 84,3, 78,4, 89,6, 6,9, 5,1, 8,5, Par med hjemmeboende børn, 84,4, 77,3, 91,3, 5,8, 4,2, 7,5, Kilde: Statistikbanktabel , SYGFAM, ., 60,6 mio. kontakter med læger, speciallæger, tandlæger mv., I 2018 var der i forhold til året før et uændret antal kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv. - i alt havde 5,3 mio. personer tilsammen 60,6 mio. kontakter. De offentlige udgifter (eksklusive medicintilskud mv.) var 15,4 mia. kr. - en stigning på 1,1 pct. i forhold til året før., Til almen praktiserende læge var der 40,9 mio. kontakter i 2018, hvilket er en stigning på 0,1 pct. i forhold til året før. I 2018 var der , 6,2 , pct. flere e-kommunika-tioner og 10,9 pct. flere hjemmebesøg fra almen læge end året før. I samme periode faldt antallet af telefonkonsultationer med , 6,1 , pct., Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv.,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2018,  , årlig stigning i pct., 1.000 kontakter, Kontakter i alt, -1,1, 2,9, 2,0, 0,7, 0,0, 60.640, Heraf almen læge, -0,3, 0,5, 1,0, 0,9, 0,1, 40.941, Konsultation, 0,1, -0,7, 0,7, 0,2, 1,3, 22.158, Besøg, -14,0, -4,3, -5,1, 0,1, 10,9, 626, Telefonkonsultation, -5,7, -3,3, -1,5, -2,2, -6,1, 11.099, E-kommunikation, 17,9, 16,7, 8,1, 9,7, 6,2, 7.058,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000 personer, Personer i alt, -0,2, 1,1, 0,9, 0,2, 0,4, 5.324, Heraf almen læge, 0,3, 0,5, 0,9, 0,2, 0,4, 4.978,  ,  ,  ,  ,  ,  , mio. kr., Udgifter i alt, 1,2, 3,8, 0,3, 2,0, 1,1, 15.436, Heraf almen læge, 0,1, 1,9, 1,6, 2,4, 2,8, 8.361, Anm: I lægebesøg mv. indgår almen læge, speciallæge, tandlæge mv. , Kilde: Statistikbanktabellerne , SYGK1, , , SYGP1, og , SYGU1, ., Lægebesøg mv. 2018, 30. april 2019 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2020, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28451

NYT: Politiet registrerer 10 pct. af samtlige personskader

13. juli 2017, I 2015 registrerede politiet og skadestuerne i alt 34.989 tilskadekomne. Politiet registrerede kun 10 pct. af samtlige personskader i færdselsuheld i 2015. For biler mv. lå andelen på 11 pct. og for cykler på kun 5 pct. Mange færdselsuheld registreret på skadestuerne er af en mindre alvorlig karakter. Her tilkaldes politiet typisk ikke. De fleste af disse uheld kan klassificeres som lettere tilskadekomne. I disse tilfælde kan de tilskadekomne selv opsøge en skadestue, og det er kun skadestuen, der registrerer den tilskadekomne. I 2016 registrerede politiet i alt 3.439 personskader ved færdselsuheld. Skadestuernes registreringer for 2016 er endnu ikke tilgængelige., Størst fald i personskader for 0-44-årige registreret af politiet, Ved at sammenholde politiets og skadestuerne indberetninger ses det største fald i politiets registreringer af tilskadekomne, som har været næsten konstant faldende siden 2001. I 2016 er andelen faldet til hhv. 31 pct. for de 0-44-årige og 55 pct. for de 45+-årige i forhold til 2001. På skadestuerne er antallet af henvendelser i 2015 kun faldet til 73 pct. for de 0-44-årige og for de 45+-årige er antallet af henvendelser derimod steget til 106 pct. siden 2001. For alle fire grupperinger er der indtruffet en mindre stigning det seneste registreringsår., Fald i personskader registreret af politiet med flere transportmidler involveret, For både personbiler og cykler faldt politiets registreringer af personskader med flere involverede transportmidler mere end skadestuernes. Frem til 2010 var andelen af politiets registreringer faldet til omkring halvdelen for begge grupper. Fra 2010 til 2016 faldt andelen af personskader i personbiler med yderligere 14 procentpoint. Skadestuernes registreringer er faldet mindre. Fra 2011 og frem til 2015 har det stabiliseret sig til at ligge mellem 83 og 90 pct. sammenholdt med 2001-niveauet., Næste halvdelen af alle tilskadekomne var cyklister, Næsten halvdelen - nemlig 16.579 eller 47 pct. - af alle tilskadekomne i 2015 registreret af politiet og på skadestuerne var cyklister, og to femtedele eller 38 pct. var bilister. Antallet af personskader registreret af politiet steg i 2016 med 3 pct. til 3.439. Størst stigning - nemlig 12 pct. - skete for personskader, hvor biler mv. var benyttet som transportmiddel. Hvor knallert var benyttet faldt det med 20 pct. og for fodgængere steg det med 7 pct., Personskader efter transportmiddel og alder,  , I alt, Benyttet transportmiddel,  ,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knallert, Cykel, Fod-, gænger, Andet el., uoplyst, 2015,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader i alt, 34, 989, 13, 444, 1, 136, 2, 669, 16, 579, 1, 061, 100, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 334, 1, 491, 292, 315, 835, 392, 9, Dræbte, 178, 85, 25, 14, 26, 27, 1, 2016,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 439, 1, 666, 288, 253, 806, 419, 7, 0-14 år, 172, 78, 1, 6, 45, 42, -, 15-17 år, 206, 86, 3, 60, 37, 20, -, 18-24 år, 623, 398, 40, 48, 99, 38, -, 25-44 år, 951, 491, 112, 52, 204, 91, 1, 45-64 år, 905, 360, 115, 65, 272, 90, 3, 65 år og derover, 572, 243, 17, 22, 149, 138, 3, Uoplyst alder, 10, 10, -, -, -, -, -, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 211, 109, 28, 6, 31, 36, 1, Alvorligt tilskadekomne, 1, 796, 670, 209, 154, 497, 263, 3, Lettere tilskadekomne, 1, 432, 887, 51, 93, 278, 120, 3, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Færdselsuheld 2016, 13. juli 2017 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25818