Søgeresultat

NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

6. december 2017, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, ..,  , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29487

NYT: Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år

25. januar 2018, Det danske areal med æbler er over de seneste 40 år reduceret med næsten 80 pct., og er nu på ca. 1.300 ha. Også arealet med pærer er faldet gevaldigt siden 1977, nemlig med næsten 60 pct. Der dyrkes ca. 300 ha med pærer i Danmark. I alt er arealet med æbler og pærer faldet med 5.200 ha i perioden., Elstar er den største æblesort i Danmark, Den største æblesort er Elstar, som dyrkes på 18 pct. af arealet med æbler. Elstar er udviklet i Holland i 1955 som en krydsning mellem Golden Delicious og Ingrid Marie. For år tilbage var Elstar en prøvesort i Danmark. Første gang Danmarks Statistik medtog Elstar på spørgeskemaet var ved tællingen om frugtplantager i 1987, hvor sorten blev dyrket på blot 24 ha. Men allerede ved den næste tælling fem år senere var den vokset til 112 ha. I 2002 indtog Elstar så førstepladsen som den foretrukne sort hos danske frugtavlere, og har siden da beholdt førertrøjen., Top-3 for danske æblesorter efter areal,  , 1977, 1987, 1997, 2002, 2007, 2017,  ,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha,  , ha, 1, Cox Orange, 896, Ingrid Marie, 419, Ingrid Marie, 203, Elstar, 206, Elstar, 255, Elstar, 236, 2, Spartan, 807, Cox Orange, 369, Mutzu, 157, Ingrid Marie, 183, Ingrid Marie, 178, Ingrid Marie, 135, 3, Ingrid Marie, 791, Spartan, 356, Elstar, 142, Jonagold, 146, Jonagold, 141, Aroma, 115, Færre bedrifter med frugttræer, Omkring 300 bedrifter dyrker æbler og pærer. Antallet af frugtavlere er faldet over årene, hvor der for 40 år siden var fem gange så mange. Forholdsvis mange frugtavlere, omtrent halvdelen, dyrker , både, æbler og pærer. Den gennemsnitlige bedrift med frugttræer dyrker 5,3 ha med æbler og pærer, og det er ikke ret meget mere end for 40 år siden, hvor det gennemsnitlige areal med æbler og pærer var 4,5 ha. , Bedrifter med æbler og pærer i udvalgte år,  , 1977, 1982, 1987, 2012, 2017,  , antal bedrifter, Alle bedrifter, 1, 513, 886, 655, 429, 309, Bedrifter med æbler, 1, 481, 867, 643, 404, 298, Bedrifter med pærer, 775, 455, 333, 168, 158, Bedrifter med både æbler og pærer, 745, 436, 321, 143, 147, Æbleproduktionen faldet med to tredjedele på 40 år, I årene efter Danmarks tilslutning til EF 1. januar 1973 faldt æbleproduktionen med rundt regnet to tredjedele.  Siden 1987 har produktionen derimod holdt sig ret stabilt på 25-30.000 tons. I 2016 var høsten af æbler 12 pct. større end i 2011, og for pærer 26 pct. større. De fine resultater skyldes gunstige vejrforhold i 2016 med regn i sommerens løb og en usædvanligt varm og solrig september. , Produktion af æbler og pærer,  , 1977, 1982, 1987, 2006, 2011, 2016,  , tons, Æbler, 83, 062, 55, 415, 26, 492, 27, 313, 25, 735, 28, 703, Pærer, 7, 730, 3, 164, 2, 894, 4, 340, 4, 339, 5, 467, Anm.: I årene mellem 1987 og 2006 opgjorde Danmarks Statistik ikke produktionen af æbler og pærer., Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter. 2017,  ,  , Tidspunkt for tilplantning, Træer, pr. ha,  ,  , 2013-2017,  , 2008-2012,  , 2003-2007,  , 1993-2002,  , 1992 eller, tidligere,  ,  ,  , ha, antal, Alle æbler, 1, 314,0, 190,4, 236,5, 403,1, 333,5, 150,5, 2, 029, Aroma, 114,5, 21,9, 20,6, 43,9, 24,3, 3,9, 2, 160, Belida, 40,8, 0,4, 20,2, 19,5, 0,1, 0,6, 2, 448, Belle de Boskoop, 27,9, 1,6, 4,0, 5,6, 10,1, 6,7, 1, 257, Cox orange, 61,4, 5,2, 8,1, 18,2, 22,3, 7,5, 1, 864, Discovery, 85,8, 13,6, 9,7, 28,7, 20,2, 13,5, 1, 897, Elstar, 236,2, 41,9, 37,8, 85,8, 60,7, 10,0, 2, 472, Filippa, 10,7, 3,2, 1,9, 1,3, 0,9, 3,4, 842, Gala, 38,5, 2,2, 8,9, 18,0, 8,4, 1,0, 2, 372, Gråsten, 59,0, 2,9, 3,7, 14,9, 29,8, 7,7, 1, 772, Holsteiner cox, 49,6, 6,9, 7,9, 18,2, 15,4, 1,3, 2, 022, Ingrid Marie, 134,8, 25,1, 15,8, 31,9, 41,6, 20,4, 1, 946, Jonagold, 80,0, 2,3, 3,6, 21,0, 41,2, 12,0, 2, 255, Junami, 40,1, 6,5, 23,2, 8,3, 2,1, 0,0, 2, 772, Maribelle, 8,4, 3,0, 5,4, 0,0, 0,0, 0,0, 2, 206, Mutzu, 11,8, 0,1, 1,8, 0,9, 3,7, 5,4, 1, 365, Pigeon, 18,3, 1,9, 2,4, 6,2, 6,0, 1,7, 2, 102, Rubens, 12,3, 4,8, 0,2, 4,8, 2,3, 0,2, 2, 802, Rubinola, 10,4, 1,5, 2,2, 3,5, 3,2, 0,1, 2, 446, Rubinstep/Pirouette, 10,1, 1,2, 4,8, 4,0, 0,1, 0,0, 2, 897, Santana, 10,9, 1,4, 0,4, 8,8, 0,3, 0,0, 2, 842, Summerred, 19,4, 0,9, 2,7, 9,1, 4,0, 2,7, 2, 135, Topaz, 10,6, 2,5, 3,9, 2,8, 1,5, 0,0, 1, 945, Andre æbler, 222,6, 39,5, 47,6, 47,8, 35,2, 52,6, 1, 386, Pærer, 313,5, 52,1, 48,2, 47,5, 114,3, 51,5, 1, 922, Frugttræplantager 2017, 25. januar 2018 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18796

NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

28. maj 2025, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Lægebesøg mv. 2024, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51067

NYT: Kontakt til almen læge - hver for sig

23. april 2020, Allerede længe inden COVID-19 ramte landet, havde befolkningen taget e-kommunikation med almen læge til sig. I løbet af perioden 2009-2019 var andelen af personer, der benyttede sig af den elektroniske kontakt med deres læge, steget. Mens 11,7 pct. af befolkningen kontaktede almen læge via e-kommunikation i 2009, var det 35,7 pct. i 2019. Omvendt var andelen af personer, der i samme periode havde kontaktet almen læge via telefonkonsultationer faldet fra 66,0 pct. i 2009 til 55,5 pct. i 2019, men andelen lå dog fortsat på et højere niveau end e-kommunikation. Overordnet set har det samlede antal kontakter til almen læge stort set været uændret i perioden, med cirka 41 mio. kontakter pr år. E-kommunikation dækker konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, samt svar på laboratorieundersøgelser, mens receptfornyelse og tidsbestilling ikke er inkluderet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygfam, samt beregninger på baggrund af Sygesikringsregistret., Flere kvinder har e-kommunikation med almen læge, Personer i alle aldre benytter sig af e-kommunikation med almen læge, dog er kvinder generelt mere aktive med den elektroniske konsultationsform end mænd. Størst kønsforskel i 2019 var blandt de 20-59 årige, mens der stort set ingen forskel fandtes blandt de 70-89 årige. Antallet af e-kommunikationer pr. person steg generelt med alderen, og fulgte hermed samme mønster, som de andre konsultationstyper til almen læge. Det skal bemærkes, at kommunernes plejepersonales e-kommunikation på vegne af borgerne, indgår i statistikken. Det kan være én af årsagerne til den store andel af de 80+åriges e-kommunikation. De 80+åriges kontakter til lægen via e-kommunikation udgjorde 13,7 pct. af det samlede antal e-kommunikationer til lægen i 2019, mens de udgjorde 5,0 pct. i 2009., Kilde: Beregninger på baggrund af Sygesikringsregistret og Befolkningsregistret., 61,6 mio. kontakter med læger, speciallæger, tandlæger mv., I 2019 var der i forhold til året før 1,6 pct. flere kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut mv. I alt havde 5,4 mio. personer haft kontakt, og tilsammen haft 61,6 mio. kontakter. Til almen praktiserende læge var der 41,5 mio. kontakter i 2019, hvilket er en stigning på 1,3 pct. i forhold til året før. Heraf var der en stigning på , 3,3 , pct. i e-kommunikationer og et fald på 6,3 pct. i telefonkonsultationer. De offentlige udgifter (eksklusive medicintilskud mv.) var 15,7 mia. kr. - en stigning på 1,7 pct. i forhold til året før., Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv.,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2019,  , årlig stigning i pct., 1 000 kontakter, Kontakter i alt, -1,1, 2,9, 2,0, 0,7, 0,0, 1,6, 61, 627, Heraf almen læge, -0,3, 0,5, 1,0, 0,9, 0,1, 1,3, 41, 461, Konsultation, 0,1, -0,7, 0,7, 0,2, 1,3, 4,3, 23, 116, Besøg, -14,0, -4,3, -5,1, 0,1, 10,9, 3,2, 646, Telefonkonsultation, -5,7, -3,3, -1,5, -2,2, -6,1, -6,3, 10, 405, E-kommunikation, 17,9, 16,7, 8,1, 9,7, 6,2, 3,3, 7, 294, Personer i alt, -0,2, 1,1, 0,9, 0,2, 0,4, 0,6, 5, 354, Heraf almen læge, 0,3, 0,5, 0,9, 0,2, 0,4, 0,6, 5, 007,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , mio. kr., Udgifter i alt, 1,2, 3,8, 0,3, 2,0, 1,1, 1,7, 15, 698, Heraf almen læge, 0,1, 1,9, 1,6, 2,4, 2,8, 1,3, 8, 469, Anm: I lægebesøg mv. indgår almen læge, speciallæge, tandlæge mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, , , sygp1, og , sygu1, ., Lægebesøg mv. 2019, 23. april 2020 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2021, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30625

Kommunernes regnskaber og budgetter

Hvor store er de kommunale budgetter? Hvad bruger kommunerne pengene på?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/kommunernes-regnskaber-og-budgetter

Emneside

Vegetabilsk produktion

Hvor meget korn høstes der om året? Hvor mange gulerødder og løg produceres der? Se statistik om kornhøst samt produktion af frugt og grøntsager.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/vegetabilsk-produktion

Emneside

NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

16. september 2014, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt,  , Dyrket areal,  , Produktion,  , 2004, 2010, 2013,  , 2004, 2009, 2010, 2013,  , hektar,  , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648,  , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092,  , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189,  , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73,  , 309, …, 264, 366,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672,  , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281,  , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40,  , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169,  , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57,  , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16,  , 87, 1, …, 14, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hindbær, 38, 22, 21,  , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38,  , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Bær og stenfrugt 2013, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bær og stenfrugt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=17240

NYT: Høsten rammer rekordniveau igen

24. november 2017, Vejret drillede, da årets høst skulle bjærges, men udbyttet blev højt. Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2017 - 9 pct. mere end i 2016 - og kom ganske tæt på den flotte høst i 2015. Den gode høst skyldes først og fremmest et højt udbytte pr. hektar, da det samlede kornareal faldt med næsten 2 pct., Højere hektarudbytte for de fleste afgrøder, Arealet med vårbyg faldt med 9 pct. og overgås atter af vinterhvede. Der stod vinterhvede på mere end 1/10 af Danmarks samlede areal i 2017. Produktionen af vinterhvede steg hele 15 pct. fra 4,1 mio. tons i 2016 til 4,7 mio. tons i 2017 og udgør nu næsten halvdelen af den samlede kornproduktion. , De fleste kornafgrøder havde stigende gennemsnitsudbytter, ikke mindst vinterhvede, som steg fra 73 hkg/ha i 2016 til 83 hkg/ha i 2017. Også rug, triticale og vinterbyg havde pæne stigninger. , Det samlede danske kornudbytte pr. hektar steg med 11 pct. fra 2016 til 2017. En del af denne stigning kan formentlig tilskrives højere kvoter for tilføring af kvælstof. Nye regler, , Landbrugspakken, , blev vedtaget i 2016, men slog først fuldt igennem i 2017. Udover højere gennemsnitsudbytter skyldes den samlede stigning i kornproduktionen også et skift mod de højtydende vinterafgrøder. Det milde vejr i efteråret og vinteren 2016 har desuden været gavnligt for vinterafgrøderne., Godt år for raps, Produktionen af raps steg med hele 46 pct. - fra 506.000 tons i 2016 til 739.000 tons i 2017. Arealet steg med 9 pct., men større betydning havde en stigning i udbyttet fra 31 til 42 hkg/ha. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun 21.000 hektar og 83.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Hovedparten af den danske kornhøst anvendes til foder - dette udgjorde 70 pct. i driftsåret 2015/2016. Yderligere 18 pct. af kornhøsten gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,7 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion. 24.000 landmænd dyrkede korn i 2017, heraf 14.000 med vinterhvede og 20.000 med vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017,  , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017,  , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 453, 1, 465, 1, 443, -22, 69, 62, 69, 7, 10, 023, 9, 130, 9, 990, 860, Vinterhvede, 618, 566, 572, 6, 80, 73, 83, 10, 4, 958, 4, 117, 4, 738, 622, Vårhvede, 15, 17, 15, -3, 48, 49, 52, 3, 72, 85, 75, -10, Rug, 122, 100, 111, 12, 63, 58, 66, 8, 772, 577, 736, 158, Triticale, 16, 10, 9, -1, 53, 55, 66, 11, 82, 56, 61, 5, Vinterbyg, 119, 110, 125, 15, 68, 62, 68, 6, 805, 678, 849, 171, Vårbyg, 512, 597, 541, -56, 60, 55, 58, 3, 3, 051, 3, 271, 3, 146, -125, Havre og blandsæd, 44, 60, 65, 6, 53, 51, 54, 3, 231, 302, 351, 49, Majs til modenhed, 1, 9, 6, 5, -1, 62, 77, 68, -9, 53, 44, 35, -9, Raps i alt, 2, 193, 163, 178, 14, 43, 31, 42, 11, 826, 506, 739, 233, Bælgsæd, 12, 16, 21, 5, 43, 35, 40, 6, 51, 56, 83, 28, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2017, 24. november 2017 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25806

NYT: Rekordhøst for andet år i træk

25. november 2015, Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2015. Det er 3 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes især en større produktion af vårbyg. Vårbyg er den næststørste afgrøde efter vinterhvede både med hensyn til produktion og areal., Vårbyg i fremgang igen, Arealet med vinterhvede er faldet fra at udgøre 45 pct. af det samlede kornareal i 2014 til 43 pct. i 2015. Modsat er vårbyg steget fra 34 til 35 pct., og rug er steget fra 7 til 8 pct. af det samlede kornareal., I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar steget med 1 pct. fra 2014 til 2015. Her har især et stigende udbytte for vårbyg haft betydning. Ud over vårbyg har havre og vårhvede haft et stigende udbytte, hvorimod triticale og rug havde et lidt ringere udbytte end i 2014. , Stigningen i den samlede høst skyldes også, at det samlede areal med korn er steget med 1 pct. i forhold til 2014., Største produktion af raps nogensinde, Produktionen af raps er steget med 16 pct. - fra 709.000 tons i 2014 til 821.000 tons i 2015. Arealet med raps er det største siden 1991 og produktionen er den største nogensinde, da udbytterne er steget mærkbart gennem årene. Stort set alt produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 12.000 hektar og 53.000 tons. Arealet er dog steget noget i forhold til 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015,  , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015,  , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 435, 1, 443, 1, 453, 10,  , 63, 68, 69, 1,  , 9, 085, 9, 764, 10, 017, 253, Vinterhvede, 540, 647, 618, -30,  , 74, 79, 80, 1,  , 3, 997, 5, 083, 4, 939, -144, Vårhvede, 28, 16, 15, -1,  , 52, 46, 48, 2,  , 148, 71, 71, 0, Rug, 87, 107, 122, 15,  , 60, 64, 63, -1,  , 527, 678, 771, 93, Triticale, 13, 16, 16, 0,  , 56, 62, 55, -7,  , 74, 96, 85, -11, Vinterbyg, 109, 119, 119, 0,  , 62, 66, 67, 1,  , 677, 790, 804, 14, Vårbyg, 580, 485, 512, 27,  , 56, 57, 60, 3,  , 3, 273, 2, 758, 3, 059, 301, Havre og blandsæd, 64, 44, 44, 0,  , 49, 49, 54, 5,  , 313, 217, 237, 20, Majs til modenhed, 1, 13, 10, 8, -2,  , 60, 72, 61, -12,  , 76, 73, 51, -22, Raps i alt, 2, 177, 166, 193, 27,  , 39, 43, 43, -1,  , 688, 709, 821, 112, Bælgsæd, 7, 8, 12, 4,  , 34, 40, 44, 4,  , 25, 33, 53, 20, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015, 25. november 2015 - Nr. 562, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20489

NYT: Historisk lavt antal dræbte og tilskadekomne

18. juni 2020, Det samlede tal for dræbte og tilskadekomne, registreret af politiet, faldt i 2019 til et historisk lavt niveau på 3.275, siden statistikken blev etableret i begyndelsen af 30'erne. Fra 2018 til 2019 steg antallet af dræbte dog med 28 til 199, men antallet af tilskadekomne faldt samtidig med 211 til 3.076. Antallet af tilskadekomne registreret på skadestuerne faldt også i 2018, hvilket er det seneste tilgængelige tal, til det laveste niveau siden 2001, nemlig 30.975. Antallet af færdselsuheld uden tilskadekomne, dvs. uheld alene med materiel skade, faldt siden 2001 til det laveste antal i 2010 nemlig 7.534. Siden 2010 steg antallet med 41 pct. til, at det i 2019 lå på 10.625., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, og , moerke, samt vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Kilde: , www.statistikbanken.dk/moerke, og , uheld8, ., Gns. alder for el-cyklister i trafikuheld, registreret af politiet, er faldet til 57 år, Aldersgennemsnittet for tilskadekomne el-cyklister, registreret af politiet, lå i perioden 2012 til 2017 mellem 62 og 64 år for i både 2018 og 2019 at falde til 57 år. For el-cyklister, der har henvendt sig på skadestuen, er alderen de senere år faldet fra 56 i 2015 til 51 år i 2018. Aldersgennemsnittet for cyklister, registreret af politiet, var 35 år i 1997 og var i 2019 steget til 43 år, og henvendelserne til skadestuen steg fra 34 år i 2001 til 38 år i 2018. , Mange færdselsuheld registreret på skadestuerne er af mindre alvorlig karakter. Her tilkaldes politiet typisk ikke. De fleste af disse uheld kan klassificeres som lettere tilskadekomne. I disse tilfælde kan de tilskadekomne selv opsøge skadestuen, og det er kun skadestuen, der registrerer den tilskadekomne. I 2018 var 75 pct. af de tilskadekomne cyklister, der blev registreret på skadestuen, involveret i uheld med kun et transportmiddel., Knap halvdelen af alle personskaderne ved trafikuheld rammer en cyklist, Knap halvdelen (48 pct.) af alle personskader, registreret af både politiet og skadestuerne i 2018, ramte en cyklist. Personskader, der involverede bilister, udgjorde knap to femtedele (39 pct.). , Godt en fjerdedel (28 pct.) af alle personskaderne, registreret af politiet i 2019, var en cyklist. Bilisternes personskader udgjorde knap halvdelen (44 pct.). De fleste personskader ramte de 25-44-årige, nemlig 29 pct., tæt fulgt af de 45-64-årige med 28 pct. Over halvdelen, nemlig 56 pct., kom alvorligt til skade. Heraf udgjorde de alvorligt tilskadekomne i hhv. bil og på cykel de fleste med hhv. 34 pct. og 32 pct., Personskader efter transportmiddel og alder,  , I alt, Benyttet transportmiddel,  ,  , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  , antal, 2018,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader i alt, 34, 329, 13, 240, 1, 053, 2, 481, 16, 441, 1, 028, 86, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Tilskadekomne registreret af politiet, 3, 458, 1, 577, 258, 244, 921, 450, 8, Heraf dræbte, 171, 81, 23, 8, 28, 30, 1, 2019,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet i alt, 3, 3, 275, 1, 438, 268, 227, 919, 420, 3, 0-14 år, 163, 53, 3, 7, 49, 51, -, 15-17 år, 160, 43, 1, 66, 28, 22, -, 18-24 år, 557, 328, 40, 34, 103, 50, 2, 25-44 år, 952, 470, 94, 46, 257, 84, 1, 45-64 år, 919, 329, 112, 60, 321, 97, -, 65 år og derover, 517, 211, 17, 14, 161, 114, -, Uoplyst alder, 7, 4, 1, -, -, 2, -, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 199, 98, 27, 13, 31, 30, -, Alvorligt tilskadekomne, 1, 822, 621, 192, 145, 576, 286, 2, Lettere tilskadekomne, 1, 254, 719, 49, 69, 312, 104, 1, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, ., Færdselsuheld 2019, 18. juni 2020 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30790