Søgeresultat

AAR_IALT_BELOEB

Gyldig til: 01-01-2021

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/aar-ialt-beloeb

Statistikdokumentation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene

I arkiv i Statistikbanken findes en tidsserie for 2008-2021.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-i-landbrugets-produktionsgrene

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Herberger og forsorgshjem

Pga. databrud i 2021 skal man være påpasselig med at sammenligne data før og efter 2021.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/herberger-og-forsorgshjem

Statistikdokumentation

NYT: Flest indvandrede fra Rumænien i andet kvartal

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017

14. august 2017, Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i andet kvartal 2017 kom flest fra Rumænien, nemlig 1.362 personer. Umiddelbart herefter fulgte polske statsborgere med 1.009 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra Litauen, Syrien og Indien med hver omkring 700 personer. De sidste fem pladser i top-ti besættes af Ukraine, Bulgarien, Sverige, Iran og Storbritannien. De indvandrer alle hver med omkring 400 personer., Indvandring af syriske statsborgere ligger på fjerdepladsen, Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-ti, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 667 indvandrede i andet kvartal 2017, hvilket svarer til det fjerde højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Antallet er nu på samme niveau som i første kvartal 2014., Fire ud af ti indvandrede udenlandske statsborgere er fra et ikke-vestligt land, Ser man på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i andet kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 57 pct. og ikke-vestlige lande 43 pct. Denne andel varierer fra kvartal til kvartal. Inden for de seneste seks år har andelen af personer fra ikke-vestlige lande svinget fra 27 pct. i tredje kvartal 2012 til 55 pct. i fjerde kvartal 2015., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 17.119 personer til Danmark i andet kvartal 2017. Af dem var 5.268 danske statsborgere og 11.851 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017, 14. august 2017 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23462

Nyt

NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen

Opholdsgrundlag for indvandrede 2015

1. april 2016, I 2015 indvandrede 10.317 personer med opholdstilladelse til asyl. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet. I disse kommuner udgjorde de nytilkomne flygtninge mellem 3,1 og 3,7 af hver tusind indbygger i kommunen. I Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup og København var der få eller ingen nytilkomne flygtninge, og de udgjorde højst 0,1 af hver tusind indbygger., Tre ud af fire flygtninge er mænd, Tre ud af fire blandt de flygtninge, der indvandrede i 2015, var mænd. 45 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne med flygtningebaggrund var mellem 18 og 29 år. Af de 5.500 personer, der indvandrede med opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning, var knap to tredjedele kvinder. Halvdelen af de kvinder, der var familiesammenført til en flygtning, var over 17 år, mens der var meget få voksne mænd, der blev familiesammenført til flygtning. 56 pct. af flygtningene var syriske statsborgere, og 27 pct. havde et statsborgerskab fra Eritrea., Hver syvende indvandrer med tilladelse til asyl, I 2015 indvandrede 69.400 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til året før, og stigningen skyldes hovedsageligt stigningen i indvandrede med tilladelse til asyl og familiesammenføring. Hver syvende indvandrer var flygtning, og lige så mange havde en opholdstilladelse til familiesammenføring. , Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis., Opholdsgrundlag for indvandrede 2015, 1. april 2016 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Opholdsgrundlag for indvandrede, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23026

Nyt

NYT: Fortsat lav beskæftigelse for nyuddannede EUD'er

Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014

1. juni 2016, Beskæftigelsesfrekvensen var på 77 pct. i 2014 et år efter, at de nyuddannede unge havde gennemført en erhvervsuddannelse (EUD). Efter den økonomiske krise startede, er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede unge, der har taget en erhvervsuddannelse, overordnet faldet. Før krisen lå beskæftigelsesfrekvensen over 90 pct., men den har siden stabiliseret sig på et niveau omkring 76-78 pct., Lavest beskæftigelse blandt mekanikere, Den samlede beskæftigelsesfrekvens var ultimo 2014 på 77 pct. for de 33.500, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2013. Der er dog store forskelle, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger. Gruppen af unge, som har taget en erhvervsuddannelse inden for , cykel, auto- og skibsmekanik, havde med 54 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens. I den modsatte ende af skalaen ses , fødevareområdet, med 79 pct. og , andre erhvervsfaglige uddannelser, med 87 pct., Mænd kom i højere grad i arbejde, Mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens følges nogenlunde ad. Men da der er kønsforskelle inden for nogle faggrupper, kan der ses forskelle, når faggrupperne reagerer forskelligt på konjunkturændringer. Mænd, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2013, var i større grad end kvinderne kommet i arbejde et år efter endt uddannelse. Ultimo 2014 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 78 pct., mens kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 76 pct. , Uddannede i mekanik læste oftest videre, I 2014 havde 4 pct. af de nyuddannede valgt at gå i gang med en ny uddannelse et år efter, de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse i 2013. Der var lavest andel, der læste videre i brancherne , jordbrug og natur (3 pct.), og, andre erhvervsfaglige uddannelser (1 pct.)., Til sammenligning havde faggrupperne , cykel-, auto- og skibsmekanik, med 18 pct. og , grafisk teknik og medieproduktion, med 11 pct. de højeste andele blandt erhvervsuddannede, der valgte at uddanne sig yderligere., Flest tager uddannelser inden for , omsorg, sundhed og pædagogik, Af dem, der har fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, er de største områder , omsorg, sundhed og pædagogik,, som udgør 28 pct., , kontor, handel og forretningsservice, med 27 pct., og , byggeriområdet, med 10 pct. De tre områder udgør tilsammen to tredjedele af alle nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de mindste områder findes , oplevelsesområdet, og , grafisk teknik og medieproduktion, , samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med andele på 1-2 pct., Forskellige afgangstidspunkter fra uddannelserne, Da nogle uddannelser afsluttes tidligere på året og andre senere, vil det kunne påvirke beskæftigelsesfrekvenserne for en specifik uddannelse. Disse forskelle vil dog normalt være udjævnet flere år efter endt uddannelse. Afgangstidspunktet er ikke angivet i kalenderåret 2013, men i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013., Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014, 1. juni 2016 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23073

Nyt

HISBK: Middellevetid for 0-årige

område og køn
2000:2004-2021:2025 (År)

https://www.statistikbanken.dk/HISBK

Statistikbanktabel

JORD1: Resultatopgørelse for alle bedrifter (gennemsnit)

bedriftstype region standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter
2008-2024 (Gns.)

https://www.statistikbanken.dk/JORD1

Statistikbanktabel

NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

Emissionsregnskab 2024

15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52042

Nyt

NYT: Danmark havde 58.300 koncerner i 2023

Koncerner i Danmark 2023

2. oktober 2025, I 2023 var der 58.300 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 165.000 firmaer. Af disse firmaer var 146.000 aktive i den generelle firmastatistik i 2023. Koncernerne havde samlet 1.023.000 fuldtidsansatte målt i årsværk, hvilket svarer til 42 pct. af de fuldtidsansatte og 35 pct. af firmaerne fra den generelle firmastatistik. Branchegruppen , finansiering og forsikring, , hvor mange firmaer er holdingselskaber, havde den største andel af firmaer, der indgik i en koncern med 64 pct. Dernæst fulgte , ejendomshandel og udlejning, med 52 pct. For fuldtidsansatte, var det især inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , at en stor andel af de ansatte var i koncerner - nemlig tre ud af fire., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc13, og , gf11, Organisering i koncerner i Danmark, Koncerner i Danmark er ofte organiseret med et eller flere holdingselskaber blandt firmaerne i koncern og ud af de 146.000 aktive firmaer i koncern, var 50.000 holdingselskaber. Men holdingselskaberne indikerer ikke, hvor koncernens primære aktiviteter finder sted. I koncerner i Danmark med tre eller flere firmaer, hvor holdingselskaber er udeladt, indgik der oftest mindst ét aktivt firma inden for , handel og transport mv, . i 2023. Dernæst var det kombination af firmaer inden for , handel og transport mv., samt , ejendomshandel og udlejning, . , Ejendomshandel og udlejning, forekom, alene eller sammen med en anden branchegruppe, i fem ud af ti af de mest hyppige kombinationer. I top ti branchegruppekombinationer fremgår kun op til to branchegrupper, ., I 2023 var der ligeledes ca. 250 koncerner, som indeholdt branchegrupperne , handel og transport mv., , , ejendomshandel og udlejning, samt , erhvervsservice, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/konc13, Små koncerner dominerer fortsat, med relativt få medarbejdere, Ud af de 58.300 koncerner i Danmark i 2023 var 52.000 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 90 pct. af alle koncerner, men kun 17 pct. af koncernbeskæftigelsen. Til gengæld havde de få store koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte 33 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af antallet af koncerner. Disse andele var tilsvarende i 2022. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, Under 2 ansatte, 28, 165, 29, 161, 16, 002, 16, 478, 2-9 ansatte, 17, 692, 18, 043, 84, 261, 85, 274, 10-19 ansatte, 5, 019, 5, 035, 70, 409, 70, 605, 20-49 ansatte, 3, 560, 3, 478, 109, 477, 107, 550, 50-99 ansatte, 1, 243, 1, 236, 86, 713, 85, 327, 100-999 ansatte, 1, 200, 1, 206, 313, 755, 317, 354, 1.000 ansatte og derover, 127, 126, 331, 276, 339, 093, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc11, Flest koncerner består af to firmaer, I 2023 bestod 65 pct. af de 58.300 koncerner i Danmark af blot to firmaer, med et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på seks pr. firma. Endvidere fandtes der 34 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse 34 koncerner omfattede samlet 3.000 firmaer og havde cirka 59.000 fuldtidsansatte. I 2022 var der også 34 koncerner med 50 eller flere firmaer med godt 3.000 firmaer, men i 2022 beskæftigende de kun 50.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, 162, 129, 165, 179, 2 firmaer, 36, 928, 38, 059, 225, 868, 230, 315, 73, 856, 76, 118, 3-5 firmaer, 17, 326, 17, 416, 328, 446, 328, 124, 59, 338, 59, 622, 6-9 firmaer, 1, 948, 1, 983, 160, 901, 134, 393, 13, 603, 13, 828, 10-19 firmaer, 613, 624, 151, 284, 153, 085, 7, 867, 7, 860, 20-49 firmaer, 157, 169, 96, 333, 117, 488, 4, 406, 4, 774, 50 firmaer og derover, 34, 34, 50, 034, 59, 275, 3, 059, 2, 977, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc12, Koncerner i Danmark 2023, 2. oktober 2025 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52198

Nyt