Søgeresultat

Iværksættere

Hvor mange nye firmaer opstår? Og inden for hvilke brancher? Hvor mange firmaer ophører?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/ivaerksaettere

Emneside

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside

NYT: Hver femte dansker deltager i deleøkonomien

22. juni 2017, Én ud af fem danskere deltager i deleøkonomiske aktiviteter. Det svarer til ca. 800.000 personer mellem 16-74 år. Der er mere end fire gange så mange brugere end udbydere, mens ca. 2 pct. af danskere både udbyder og aftager deleøkonomiske tjenester., Hvad er deleøkonomi?, Denne opgørelse definerer deleøkonomien som en transaktion mellem privatpersoner, hvor bruger og udbyder finder hinanden på internettet, ofte på specialiserede hjemmesider eller vha. apps, fx AirBnB. Transaktionerne kan arrangeres som leje/udleje, køb/salg, dele eller bytte og kan vedrøre mange forskellige varer eller tjenester. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om tre typer af transaktioner: leje/udleje, bytte, deling eller udlejning af bolig, køb eller deling af transport samt køb/salg eller udveksling af kortvarige opgaver fx rengøring. Salg/køb, deling eller bytte af brugte ting eller ejendele er ikke medtaget i denne analyse., Især unge mellem 16-34 år er aktive i deleøkonomien, Danskere mellem 16-34 år er mest aktive både som udbydere og som brugere. 28 pct. i alderen 25-34 år køber deleøkonomiske tjenester. Samme aldersgruppe har også den højeste andel af udbydere med 8 pct. I modsætning til alder har køn ikke betydning i forbindelse med deltagelse i deleøkonomien., Køb af overnatning dominerer deleøkonomiske transaktioner, Det er især populært at leje eller bytte bolig, sommerhus eller værelse online fra andre privatpersoner: hver tiende har fundet overnatning på den måde i løbet af det sidste år. 7 pct. købte eller delte transport fra eller med andre. Endeligt er der 4 pct., der købte kortvarige tjenester fra andre personer vha. internettet. Det kan fx være rengøring, havearbejde, børnepasning eller lektiehjælp. , Især de 25-34 årige lejer overnatning, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Deltagelse i deleøkonomien. 2017,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , pct. af befolkningen, Bruger deleøkonomiske tjenester, 17, 21, 28, 20, 17, 10, 5, Udbyder deleøkonomiske tjenester , 4, 7, 8, 3, 3, 2, 1, Lejer, bytter eller deler overnatning , 10, 7, 18, 13, 11, 6, 3, Udbyder overnatning, 3, 2, 7, 3, 4, 2, 1, Køber eller deler transport, 7, 13, 16, 5, 6, 3, 0, Udbyder transport , 3, 4, 6, 2, 2, 1, 1, Køber kortvarige tjenester fra andre, 4, 5, 5, 4, 3, 3, 2, Udbyder kortvarige tjenester til andre , 3, 7, 5, 3, 1, 1, 0, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, 22. juni 2017 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28787

NYT: Fortsat flere offentligt beskæftigede

13. december 2018, Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 600 fra andet til tredje kvartal 2018, hvilket svarer til en stigning på 0,1 pct. Den offentlige beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, men er fortsat på et væsentligt lavere niveau end i andet kvartal 2010, hvor den offentlige beskæftigelse toppede. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving., Fortsat stigning i både kommuner og stat, I tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen i både staten og kommunerne i forhold til kvartalet før. I denne periode blev der 400 flere beskæftigede i kommunerne og 300 flere i staten. Den kommunale beskæftigelse har været stigende siden andet kvartal 2017, mens den statslige beskæftigelse har været stigende siden tredje kvartal 2017. Omvendt faldt beskæftigelsen i regionerne med 100 fra andet til tredje kvartal 2018., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2018,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til, kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502,  , 0,2, 0,1, Stat, 174, 774, 175, 055,  , 0,5, 0,2, Regioner, 121, 624, 121, 487,  , 0,0, -0,1, Kommuner, 418, 410, 418, 852,  , 0,2, 0,1, Sociale kasser og fonde, 2, 122, 2, 109,  , 0,1, -0,6, Beskæftigelsen stiger på det største, men falder på øvrige velfærdsområder, De tre største velfærdsområder er , social beskyttelse, , , sundhedsvæsen, og , undervisning, . Disse områder udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse. Fra andet til tredje kvartal 2018 steg beskæftigelsen inden for , social beskyttelse, med 800. Social beskyttelse omfatter blandt andet personale, som beskæftiger sig med ældre- og handicapområdet, børnepasning og arbejdsløshed. Til gengæld faldt beskæftigelsen i samme periode på både sundheds- og undervisningsområdet. Inden for sundhed faldt beskæftigelsen med 400 og inden for undervisning var faldet på 200., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Mindre revision af datagrundlaget, I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget mindre revisioner af statistikkens primære datagrundlag, statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , tilbage til dennes begyndelse i 2008. Dette har kun medført små ændringer i den offentlige beskæftigelsesstatistik., Ændrede kommunale kontonumre i 2018, Fra og med 2018 er den kommunale kontoplan ændret, således at kommunerne på social- og beskæftigelsesområdet nu skal sondre mellem ældre og voksne med særlige behov. Denne sondring har man ikke haft i den tidligere kontoplan. Voksne med særlige behov omfatter blandt andet personer med handicap. I denne offentliggørelse er opdelingen på formål som udgangspunkt dannet på baggrund af de tidligere indberettede kontonumre for at mindske eventuelle databrud. Der er dog stadigvæk lidt større usikkerhed end normalt på opgørelsen af især de to største velfærdsområder , social beskyttelse, og , sundhedsvæsen, ., Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2018,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt. ,  , antal,  , udvikling i pct. i forhold til , kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 716, 931, 717, 502,  , 0,2, 0,1, Generelle offentlige tjenester, 59, 912, 60, 091,  , 1,0, 0,3, Forsvar, 23, 395, 23, 331,  , -0,3, -0,3, Offentlig orden og sikkerhed, 25, 013, 25, 200,  , 1,7, 0,7, Økonomiske anliggender, 23, 414, 23, 388,  , 0,4, -0,1, Miljøbeskyttelse, 3, 928, 3, 873,  , -0,3, -1,4, Boliger og offentlige faciliteter, 2, 305, 2, 469,  , 1,6, 7,1, Sundhedsvæsen, 184, 163, 183, 745,  , -0,1, -0,2, Fritid, kultur og religion, 25, 610, 25, 673,  , 0,1, 0,2, Undervisning, 137, 859, 137, 618,  , 0,0, -0,2, Social beskyttelse, 231, 327, 232, 107,  , 0,3, 0,3, Uoplyst, 5, 7,  , .., .., Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2018, 13. december 2018 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26852

NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

29. april 2019, Næsten fire ud af ti på 16 år og opefter besøgte et museum i fjerde kvartal 2018. De deltager generelt mere i kulturaktiviteter end resten af befolkningen. Forskellen er størst for koncerter, hvor 39 pct. af museumsgæsterne var til koncert, mens det kun gælder 19 pct. af den øvrige befolkning. Museumsgæster så også i større omfang film i biografen. 76 pct. af de museumsbesøgende læser skønlitteratur, mens det samme gælder halvdelen af den øvrige befolkning. Halvdelen af museumsgæsterne deltager i én eller flere fritidsaktiviteter, fx aftenskoleundervisning eller foredrag. Tilsvarende går hver tredje i resten af befolkningen til fritidsaktiviteter., Oprindelse har ingen betydning for, om man går på museum, Der er forholdsmæssigt lige mange etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund, der går på museum. Der er dog forskel på, , hvor, man gør det. Flest etniske danskere har besøgt et museum i Danmark uden for deres eget lokalområde (21 pct.), mens flest danskere med anden etnisk baggrund end dansk har besøgt et museum i udlandet (19 pct.). Det er næsten dobbelt så mange som blandt etniske danskere (10 pct.)., Museerne tiltrækker personer med videregående uddannelser, Danskere med videregående uddannelse besøger i højere grad museer end danskere med grundskole/gymnasie eller erhvervsfaglig uddannelse. Forskellen på uddannelsesgrupperne er især markant ved museumsbesøg i udlandet. 18 pct. af personer med længere skolegang har besøgt et museum i udlandet mod 8 pct. af de øvrige uddannelsesgrupper. , Næsten hver anden 55-74 årige var museumsgæst i fjerde kvartal, Blandt de 55-64-årige og 65-74-årige er der flest, der har besøgt et museum inden for de seneste tre måneder med 44 pct. og 46 pct. Dog er der også en stor andel af de 16-34-årige (37 pct.) samt de 45-54-årige (37 pct.), der besøger museer., Hver femte har besøgt et kunstmuseum, 18 pct. af den voksne befolkning har besøgt et kunstmuseum, fx Louisiana, Arken, AROS eller Statens Museum for Kunst mindst én gang inden for de seneste tre måneder. Tilsvarende har 15 pct. besøgt et kulturhistorisk museum, fx Nationalmuseet, Den Gamle By, Moesgaard og Frilandsmuseet. Disse to museumstyper er dermed de mest besøgte i fjerde kvartal. 13 pct. af danskerne har besøgt et slot, herregård eller et fortidsminde inden for de seneste tre måneder, mens 3 pct. har besøgt et naturhistorisk museum. Endelig valgte 7 pct. andre typer af museer. , Forskel på kønnenes primære formål med besøget, De fire mest udbredte hovedformål med museumsbesøget blandt gæster er at se udstillingen (61 pct.), at se bygningen (19 pct.), andre formål (8 pct.) og private arrangementer (4 pct.). En større andel af kvinderne (65 pct.) end mændene (56 pct.) har som hovedformål at se udstillingen. Omvendt har en større del af de mandlige gæster på et museum, slot eller herregård som hovedformål at se bygningen. Det gælder 22 pct. af mændene mod 16 pct. af kvinderne. , Besøg på museer og udstillinger i og uden for Danmark, Adspurgt om besøg på et museum eller en udstilling inden for de seneste tre måneder svarer hver femte, at de har været på et museum eller en udstilling i lokalområdet, fx egen by eller i omegnen. Samme andel har været på museum i Danmark uden for lokalområdet. 11 ud af 100 svarer, at de har været på museum i udlandet. , Hver ottende fra 16 år og opefter følger et museums SoMe-side, 13 pct. af alle eller 24 pct. af museumsgæsterne følger et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Danskere med videregående uddannelse er flittigst til at følge museer online., Forskel i museumsgæsters og øvrige befolknings kulturaktiviteter. 4. kvt. 2018,  , Koncert, Biograf, Fritidsaktivitet, Bibliotek, Scenekunst, Skønlitteratur,  , pct. af befolkningen , Museumsgæster, 39, 37, 51, 57, 60, 76, Øvrig befolkning, 19, 22, 30, 35, 37, 52, Museumsbesøg fordelt på lokalitet, herkomst og uddannelse. 4. kvt. 2018,  , Alle,  , Dansker,  , Indvandrer/, efterkommer,  , Grundskole/, gymnasie,  , Erhvervs-, faglig , uddannelse, Videre-, gående , uddannelser,  , pct. af befolkningen , Museumsbesøg uanset hvor, 38, 38, 38, 32, 34, 51, Lokalområdet, 19, 19, 18, 16, 16, 27, I Danmark men ikke lokalt, 20, 21, 16, 16, 18, 29, I udlandet, 11, 10, 19, 8, 8, 18, Følger museum på sociale medier, 13, 13, 15, 11, 11, 18, Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 besøg på museer, udstillinger o.l., 29. april 2019 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32488

NYT: Mindst hver femte smartphone er ubeskyttet

20. november 2018, Dine smartphone data kan være mål for cyberkriminelle, men brugen af sikkerhedssoftware såsom antivirusprogrammer, antispam eller firewalls, kan beskytte mobilen mod de mest almindelige angreb. Alligevel har mindst en femtedel af de 4,2 mio. danskere over 15 år med en smartphone i lommen ingen form for sikkerhedssoftware på mobilen. En tredjedel af gruppen ved ikke, om deres mobil har sikkerhedssoftware. Det svarer til ca. 1,4 mio. borgere, hvoraf de fleste er kvinder., Ældre begrænser i mindre grad adgangen til personlige oplysninger, Når man installerer en app, bliver man ofte bedt om at dele personlige oplysninger, fx sin geografiske placering eller sin kontaktliste. Det er muligt at afslå at dele oplysningerne, og det har hver anden mobilbruger gjort mindst én gang. 13 pct. ved ikke, at det er muligt at begrænse andres adgang, og yderligere 27 pct. benytter sig ikke af muligheden. Unge er bedre til styre andres adgang end ældre. , Fire pct. har mistet data på grund af virus eller lignende, Angreb på en ubeskyttet smartphone kan få store konsekvenser for dens bruger. Det ved de 4 pct. af mobilbrugerne, som har mistet oplysninger, billeder, dokumenter eller andre former for data pga. virus eller andre fjendtlige programmer på deres telefon. Andelen er størst blandt de 25-34 årige, hvor 6 pct. har oplevet at miste oplysninger. Andelen af dem, der har mistet oplysninger mv. på grund af it-kriminalitet rettet mod mobilen, er uændret ift. 2016, hvor den også lå på 4 pct., Ni ud af ti danskere bruger en smartphone i 2018, Langt de fleste af os går på nettet fra mobilen, men jo ældre vi bliver, jo mindre surfer vi på mobilen. Især ældre holder fast i at bruge stationære eller bærbare pc'er, når de skal på nettet. , Udvalgte indikatorer om danskernes internetbrug og digitale selvforsvar i forbindelse med brug af smartphone. 2018,  , Alle, Mænd, Kvinder, 15-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år,  , pct. af alle 15-89 år, Bruger smartphone, 87, 87, 87, 98, 97, 98, 94, 88, 73, 42, Bruger mobil til internetadgang, 84, 84, 83, 98, 95, 96, 92, 83, 65, 33, Bruger stationær pc til internetadgang, 35, 42, 29, 30, 33, 37, 36, 41, 37, 33, Bruger bærbare pc til internetadgang, 67, 71, 64, 88, 76, 75, 68, 62, 53, 34, Bruger tablet til internetadgang, 51, 51, 51, 39, 48, 69, 60, 56, 46, 26,  , pct. af smartphone-brugere 15-89 år, Har din smartphone sikkerhedssoftware?,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , - Ja, det er automatisk installeret , 35, 40, 31, 31, 33, 37, 38, 41, 38, 22, - Ja, jeg har installeret det , 14, 17, 11, 10, 14, 15, 13, 18, 18, 10, - Nej , 20, 22, 18, 27, 26, 19, 20, 14, 11, 22, Har du mistet oplysninger, data mv på din,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , smartphone på grund af virus mv?, 4, 4, 4, 5, 6, 4, 4, 3, 2, 1,  ,  , Har du begrænset adgang til dine data, , når du installerer en app på din smartphone?,  , - Ja, mindst en gang, 52, 55, 49, 66, 64, 61, 51, 45, 27, 11, - Nej, 27, 28, 25, 22, 24, 24, 27, 27, 36, 42, - Jeg vidste ikke, at det var muligt, 13, 9, 17, 9, 9, 11, 16, 17, 19, 18, - Ikke relevant (jeg bruger ikke apps), 7, 7, 8, 2, 2, 4, 6, 11, 17, 27, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 informationssikkerhed, 20. november 2018 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31437

NYT: Samme andel ledige stillinger og lavere ledighed

12. marts 2018, Selv om antallet af ledige stillinger i den private sektor steg med 1.000 stillinger var den sæsonkorrigerede andel af ledige stillinger i fjerde kvartal på 2,0 pct. - ligesom i kvartalet før. I samme periode faldt ledigheden ifølge AKU fra 5,9 til 5,4 pct. af arbejdsstyrken. Sammenhængen mellem andelen af ledige stillinger og AKU-ledigheden illustreres i nedenstående Beveridge-kurve. Beveridge-kurven måler ved afstanden fra koordinatsystemets nulpunkt (0,0), hvor effektivt stillinger bliver besat, mens bevægelser langs kurven er udtryk for konjunkturændringer. Siden starten af 2010 har der overordnet været en konjunkturforbedring, så andelen af ledige stillinger er øget samtidig med, at ledigheden er faldet, mens der ikke umiddelbart kan konstateres store ændringer mht., hvor effektivt ledige stillinger bliver besat., Højeste niveau af ledige stillinger i den private sektor, Det sæsonkorrigerede antal ledige stillinger i den private sektor steg til 33.400 ledige stillinger i fjerde kvartal. Det svarer til 1.000 flere ledige stillinger end i kvartalet før. Det er det højeste niveau af ledige stillinger siden statistikkens start i 2010. , Nordjylland havde den største årlige stigning i andelen af ledige stillinger, I Region Nordjylland steg andelen af ledige stillinger i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal året før med 0,3 procentpoint - fra 1,0 til 1,3 pct. I Region Hovedstaden steg andelen af ledige stillinger med 0,2 procentpoint til 2,2 pct. I Region Sjælland og Region Midtjylland faldt andelen af ledige stillinger begge steder med 0,1 procentpoint til hhv. 1,2 og 1,6 pct. I Region Syddanmark var andelen af ledige stillinger på 1,4 pct. ligesom i samme kvartal året før. Laveste andel af ledige stillinger var der dermed i Region Sjælland, mens Region Hovedstaden igen var den region med den højeste andel af ledige stillinger. , De mindste arbejdssteder har den højeste andel af ledige stillinger, De mindste arbejdssteder - med under ti ansatte - havde fortsat den højeste andel af ledige stillinger med 2,1 pct., hvilket er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Arbejdssteder med 50-99 ansatte havde også en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint til 1,8 pct. Arbejdssteder med 10-49 ansatte havde en andel af ledige stillinger på 1,6 pct. ligesom i samme kvartal året før. For de største arbejdssteder - med over 100 ansatte - var andelen af ledige stillinger uændret på 1,5 pct., og dermed havde de største arbejdssteder fortsat den laveste andel ledige stillinger. , Information og kommunikation havde størst stigning i andel ledige stillinger, Branchen , information og kommunikation, havde den største fremgang i andelen af ledige stillinger med en stigning på 0,5 procentpoint til 3,6 pct. i forhold til året før. I , bygge og anlæg, steg andelen med 0,4 procentpoint til en andel på 2,2 pct. Eneste fald i andelen af ledige stillinger havde branchen , handel og transport mv., , som gik fra en andel af ledige stillinger på 1,4 til 1,3 pct. Dermed havde , handel og transport mv., den laveste andel af ledige stillinger, mens , information og kommunikation, med 3,6 pct. ledige stillinger havde den højeste andel. , Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2016, 2017, 2016, 2017,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt. ,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 31, 336, 30, 642, 31, 863, 32, 359, 33, 399, 1,9, 1,8, 1,9, 2,0, 2,0, I alt - faktiske, 27, 998, 31, 084, 34, 586, 32, 520, 29, 929, 1,7, 1,9, 2,0, 1,9, 1,8, Hovedstaden , 12, 066, 13, 693, 13, 043, 12, 595, 13, 300, 2,0, 2,3, 2,1, 2,1, 2,2, Sjælland , 2, 082, 2, 459, 3, 115, 3, 106, 2, 164, 1,3, 1,5, 1,8, 1,7, 1,2, Syddanmark, 4, 392, 4, 405, 6, 419, 5, 230, 4, 693, 1,4, 1,4, 2,0, 1,6, 1,4, Midtjylland, 6, 104, 6, 114, 6, 812, 6, 503, 5, 669, 1,7, 1,7, 1,9, 1,8, 1,6, Nordjylland, 1, 548, 1, 917, 2, 174, 2, 222, 1, 927, 1,0, 1,3, 1,4, 1,4, 1,3, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 806, 2, 496, 3, 024, 2, 863, 2, 177, 2,7, 3,7, 4,1, 3,9, 3,3, 1, Uden fast arbejdssted er enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude., Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 4. kvt. 2016, 4. kvt. 2017,  , I alt,  , 1-9 , ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden , fast, arbejds-, sted, 1, I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden , fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 27, 998, 5, 950, 9, 017, 3, 326, 7, 900, 1, 806, 29, 929, 6, 633, 9, 379, 3, 678, 8, 063, 2, 177, Industri, råstofudvinding og, forsyningsvirksomhed, 4, 239, 488, 1, 159, 534, 2, 044, 15, 4, 755, 455, 1, 161, 742, 2, 391, 5, Bygge og anlæg, 2, 805, 573, 1, 642, 375, 210, 4, 3, 416, 1, 028, 1, 490, 553, 326, 19, Handel og transport mv., 9, 226, 2, 493, 3, 286, 1, 106, 1, 962, 378, 8, 857, 2, 443, 2, 958, 1, 155, 1, 871, 430, Information og , kommunikation, 3, 348, 898, 876, 575, 939, 60, 3, 913, 1, 013, 1, 271, 473, 1, 009, 147, Finansiering, forsikring og, ejendomshandel, 1, 867, 270, 398, 105, 1, 087, 8, 2, 043, 555, 384, 199, 857, 48, Erhvervsservice, 6, 514, 1, 228, 1, 656, 630, 1, 658, 1, 341, 6, 945, 1, 139, 2, 116, 555, 1, 608, 1, 527,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 1,7, 1,9, 1,6, 1,6, 1,5, 2,7, 1,8, 2,1, 1,6, 1,8, 1,5, 3,3, Industri, råstofudvinding og, forsyningsvirksomhed, 1,3, 1,8, 1,4, 1,2, 1,2, 1,5, 1,4, 1,8, 1,5, 1,6, 1,4, 0,3, Bygge og anlæg, 1,8, 1,4, 2,6, 1,8, 0,8, 0,1, 2,2, 2,4, 2,3, 2,4, 1,2, 2,9, Handel og transport mv., 1,4, 1,8, 1,2, 1,4, 1,3, 1,6, 1,3, 1,8, 1,0, 1,5, 1,2, 2,0, Information og , kommunikation, 3,1, 4,7, 3,5, 3,5, 2,2, 1,4, 3,6, 5,5, 4,3, 3,5, 2,3, 3,5, Finansiering, forsikring og, ejendomshandel, 1,6, 0,9, 1,4, 1,1, 2,3, 0,8, 1,7, 1,8, 1,4, 1,9, 1,7, 2,6, Erhvervsservice, 2,3, 2,4, 2,1, 1,8, 1,9, 3,9, 2,4, 2,2, 2,7, 1,5, 1,8, 4,1, 1, Se note til ovenstående tabel., Ledige stillinger 4. kvt. 2017, 12. marts 2018 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24586

NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20668

Nyt

NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

Børnepasning mv. 2014

Børnepasning mv. 2014, Antallet af børn i dagplejen og daginstitutioner faldt med 24.000 børn fra 583.600 i 2013 til 559.300 i 2014. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Årsagen er et faldende børnetal, men især en ændret indskrivningsadfærd hos forældrene til de 6-9-årige børn pga. folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014. Andelen af de 0-13-årige indskrevne børn i daginstitutioner er faldet fra 64,3 pct. i 2013 til 62,1 pct. i 2014. Faldet kan især tilskrives pasningen af de 6-9-årige, hvor indskrivningen faldt fra 85,9 pct. til 81,6 pct. Nedgangen er yderst begrænset for de 1-5-årige, der som bekendt endnu ikke er startet i skole., Den samlede udvikling, Fra 2009 til 2013 voksede andelen af de 0-13-årige indskrevne børn fra 61,2 til 64,3 pct., hvorefter den faldt til de føromtalte 62,1 pct. i 2014. Det er stort set alene ændringen i indskrivningen af de 6-9-årige børn, der påvirker den samlede udvikling på institutionsområdet., Skolereformen har forårsaget færre børn i SFO og fritidshjem, Børnetallet i SFO og fritidshjem faldt tilsammen med 14.000 børn, hvilket svarer til et fald på 5,4 pct., Mange forældre har fravalgt disse institutionsformer, idet folkeskolereformen har betydet, at børnene nu bruger længere tid på skolen., Antallet af indskrevne børn i dagplejen, børnehaver og vuggestuer er tilsammen faldet med 12.700, hvilket svarer til et fald på 10,9 pct., Mindsket fremgang i de aldersintegrerede institutioner, Antallet af indskrevne børn i aldersintegrerede institutioner, som i dag passer næstflest børn, steg med 2.500, hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct., Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige. Nogle integrerede institutioner har også børn i fritidshjemsalderen eller endnu ældre. , Børn på seks år eller ældre passes for hovedpartens vedkommende dog i skolefritidsordningerne., I mange år har der været en tendens til, at børnehaver og vuggestuer er blevet omdannet til aldersintegrerede institutioner med børn i forskellige aldersgrupper. I 2009 blev 79.900 af de 3-5-årige børn passet i egentlige børnehaver, mens 98.300 børn blev passet i integrerede institutioner. I dag passes 50.800 af de 3-5-årige i børnehaver, mens 122.500 børn passes i de aldersintegrerede institutioner. , Antal indskrevne børn. Oktober,  , I alt 2013, I alt 2014, 0 år, 1-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-13 år, 14 år+,  , antal, I alt, 583, 630, 559, 338, 10, 028, 104, 415, 186, 810, 217, 103, 37, 666, 3, 316, Dagpleje, 46, 758, 41, 084, 4, 559, 36, 051, 474, •, •, •, Vuggestue, 9, 600, 8, 692, 787, 7, 683, 222, •, •, •, Børnehave, 60, 063, 53, 942, 6, 2, 391, 50, 845, 700, •, •, Aldersintegreret institution, 204 692, 207 142, 4 666, 58 173, 122 475, 12 927, 7 175, 1 726, Skolefritids-ordning, 1, 252 113, 241 140, 10, 117, 12 398, 196 742, 30 320, 1 553, Fritidshjem, 10, 404, 7, 338, •, •, 396, 6, 734, 171, 37,  , indskrevne i alt pr. 100 børn i aldersgruppen, I alt, .., .., 17,7, 89,7, 97,5, 81,6, 14,2, .., 1, Inklusive børn under skolealderen i de såkaldte udvidede skolefritidsordninger., Blandt de små børn under tre år passes kun 5 pct. i vuggestuer, mens 23 pct. passes i dagpleje. 36 pct. af dem passes i aldersintegrerede institutioner. Ligeledes passes 36 pct. af forældre mv. - en andel, der især udgøres af de 0-årige, som passes af forældrene under barselsorloven. , Ud over de pasningsordninger, som indgår i ovennævnte statistik, går 56.100 børn og unge i fritids- eller ungdomsklub. Privat passes 7.800 børn med tilskud fra kommunen, og 1.300 børn passes af egne forældre med tilskud fra kommunen. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2015 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Opgørelsen dækker ordninger efter dagtilbudsloven samt SFO efter folkeskole- og friskole-loven. I undersøgelsen indgår også fritids- og ungdomsklubber samt tilskud til privat  børnepasning og heldagsskoler mv. , Ved opdelingen i institutionstyper er der taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger. Men når det eksempelvis har vist sig, at der i en institution, som kommunen har kaldt en børnehave, gik børn fra 0 til 5 år, har Danmarks Statistik alligevel regnet den som aldersintegreret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19245

Nyt

NYT: Store forskelle i ledigheden - især i Storkøbenhavn

Arbejdsløsheden (år) 2014

Arbejdsløsheden (år) 2014, For sjette år i træk har Allerød Kommune landets laveste ledighedsprocent, mens det i den anden ende af skalaen er femte år i træk, at Ishøj Kommune har landets højeste ledighedsprocent. I 2014 var bruttoledigheden højest i Ishøj (9,6 pct. af arbejdsstyrken), Lolland (7,2 pct.), Læsø (7,2 pct.), Albertslund (7,2 pct.) og Høje-Taastrup (6,9 pct.). Lavest var ledigheden i Allerød (2,4 pct.), Hørsholm (3,0 pct.), Skanderborg (3,0 pct.), Varde (3,1) og Rudersdal (3,1 pct.)., Den samlede ledighed er faldet til 5,0 pct., Som følge af krisen blev bruttoledigheden mere end fordoblet fra 2008 til 2010, herefter lå den stabilt omkring de 160.000, svarende til ca. 6,0 pct. af arbejdsstyrken, fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2013 faldt ledigheden med 8.200 til 153.100, mens den det seneste år fra 2013 til 2014 er faldet med yderligere 19.600 til et niveau på 133.500, svarende til 5,0 pct. , Den gennemsnitlige ledighedsvarighed er svagt faldende, Antallet af personer, som var berørt af ledighed, er faldet med 47.900 til 378.600 fra 2013 til 2014, svarende til et fald på 11,2 pct. Det føromtalte ledighedsfald på 19.600 (målt i fuldtidspersoner), ligeledes fra 2013 til 2014, svarer derimod til et fald på 12,8 pct. Denne forskel skyldes, at den gennemsnitlige varighed af personernes ledighed er faldet lidt fra 2013 til 2014., 11.500 færre nettoledige over det seneste år, Bruttoledigheden består af de nettoledige og de aktiverede, der er jobparate. Fra 2013 til 2014 er antallet af nettoledige dagpengeberettigede faldet med 9.600, tilsvarende er de nettoledige kontanthjælpsberettigede faldet med 1.900., 8.100 færre aktiverede der vurderes jobparate over det seneste år, Fra 2013 til 2014 er antallet af aktiverede dagpengeberettigede faldet med 4.400, tilsvarende er antallet af aktiverede kontanthjælpsberettigede, der samtidig vurderes at være jobparate, faldet med 3.700., Mændene har oplevet det største ledighedsfald fra 2013 til 2014, Kønsforskellen i ledighedsprocenten er øget en anelse fra 2013 til 2014. Mens ledigheden for mændene er faldet med 0,8 procentpoint til 4,9 pct., er den tilsvarende kun faldet med 0,6 procentpoint til 5,2 pct. for kvinderne., Fuldtidsledige, fordelt efter ledighedsgrad,  , Ledighedsgrad i årene, Fuldtids-ledige, Fuldtids-ledige, Gns., ledig-, Ledige, personer,  , 0,001, -0,200 , 0,201, -0,400, 0,401, -0,600, 0,601, -0,800, 0,801, -1,000, i alt,  , heds-, grad, i alt,  , antal, pct., grad, antal, 2008, 13, 267, 17, 805, 14, 867, 11, 294, 15, 924, 73, 157, 2,6, 0,259, 282, 204, 2009, 15, 649, 26, 496, 27, 785, 25, 262, 35, 066, 130, 259, 4,8, 0,331, 393, 496, 2010, 15, 063, 29, 132, 32, 090, 30, 001, 57, 200, 163, 487, 6,1, 0,381, 429, 482, 2011, 15, 405, 28, 562, 31, 717, 30, 262, 53, 320, 159, 265, 6,0, 0,376, 423, 791, 2012, 15, 126, 28, 704, 32, 615, 31, 164, 53, 667, 161, 277, 6,1, 0,376, 428, 399, 2013, 15, 646, 29, 528, 32, 234, 28, 742, 46, 961, 153, 110, 5,8, 0,359, 426, 479, 2014, 13, 888, 25, 752, 28, 269, 25, 826, 39, 807, 133, 542, 5,0, 0,353, 378, 599,  , pct.,  ,  ,  , 2008, 18,1, 24,3, 20,3, 15,4, 21,8, 100,0, •, •, •, 2009, 12,0, 20,3, 21,3, 19,4, 26,9, 100,0, •, •, •, 2010, 9,2, 17,8, 19,6, 18,4, 35,0, 100,0, •, •, •, 2011, 9,7, 17,9, 19,9, 19,0, 33,5, 100,0, •, •, •, 2012, 9,4, 17,8, 20,2, 19,3, 33,3, 100,0, •, •, •, 2013, 10,2, 19,3, 21,1, 18,8, 30,7, 100,0, •, •, •, 2014, 10,4, 19,3, 21,2, 19,3, 29,8, 100,0, •, •, •, Fuldtidsledige, fordelt efter ydelsestype, køn og alder.,  , Fuldtidsledige, Ledighedsprocenter,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , antal, pct., Bruttoledige, 163, 487, 159, 265, 161, 277, 153, 110, 133, 542, 6,1, 6,0, 6,1, 5,8, 5,0, Nettoledige, 113, 908, 108, 332, 118, 806, 117, 419, 105, 926, 4,2, 4,1, 4,5, 4,4, 4,0, Dagpengemodtagere, 96, 427, 89, 497, 98, 169, 87, 301, 77, 746, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 17, 481, 18, 835, 20, 637, 30, 118, 28, 180, •, •, •, •, •, Aktiverede, 49, 579, 50, 933, 42, 471, 35, 691, 27, 616, •, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 34, 241, 38, 104, 30, 577, 20, 797, 16, 374, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 15, 338, 12, 829, 11, 894, 14, 894, 11, 242, •, •, •, •, •, Mænd, 96, 403, 85, 894, 83, 695, 78, 927, 66, 761, 6,9, 6,2, 6,1, 5,7, 4,9, Kvinder, 67, 084, 73, 370, 77, 582, 74, 183, 66, 781, 5,2, 5,7, 6,0, 5,8, 5,2, 16-24 år, 17, 498, 16, 548, 16, 589, 16, 202, 10, 732, 4,7, 4,5, 4,5, 4,4, 2,9, 25-29 år, 21, 314, 21, 144, 22, 113, 22, 897, 18, 969, 9,0, 8,9, 9,2, 9,3, 7,7, 30-34 år, 21, 819, 21, 201, 21, 407, 20, 259, 18, 646, 7,6, 7,6, 7,9, 7,7, 7,1, 35-39 år, 21, 344, 20, 495, 20, 102, 18, 847, 17, 016, 6,3, 6,2, 6,3, 6,0, 5,4, 40-44 år, 20, 520, 19, 059, 18, 768, 17, 788, 15, 756, 5,9, 5,6, 5,6, 5,3, 4,7, 45-49 år, 19, 432, 19, 410, 19, 559, 18, 388, 16, 101, 5,6, 5,4, 5,4, 5,1, 4,5, 50-54 år, 16, 779, 16, 302, 16, 563, 16, 072, 15, 041, 5,5, 5,3, 5,3, 5,1, 4,7, 55-59 år, 17, 379, 17, 502, 17, 858, 15, 051, 13, 604, 6,2, 6,2, 6,3, 5,3, 4,8, 60-64 år, 7, 402, 7, 603, 8, 317, 7, 605, 7, 676, 4,3, 4,5, 4,9, 4,4, 4,5, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juni 2015 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23361

Nyt