Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 501 - 510 af 1237

    NYT: Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

    Biblioteker 2024

    Biblioteker 2024, I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niveauet er 54 pct. højere end 2021, hvor udlånstallene var på det laveste som følge af corona-nedlukninger. På trods af den stigende tendens i udlånstallene for fysiske bøger lå niveauet stadig lidt under 2019, hvor der blev udlånt 24,6 mio. bøger. Efter corona-perioden steg udlånet af andre fysiske materialer en smule i 2022, men siden er der sket et fald i både 2023 og 2024. I 2024 blev der udlånt 2,3 mio. fysiske materialer, som ikke kategoriseres som bøger. I 2023 udgjorde udlånet af disse 2,5 mio. styk., Anm: Andre materialetyper indeholder udlån af musik, film, lydbøger, multimedier, seriepublikationer og øvrige materialer, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib1, Besøgstallene på landets folkebiblioteker stiger fortsat, Landets folkebiblioteker havde 32,5 mio. besøg i 2024. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2023, hvor folkebibliotekerne havde 31,1 mio. besøg. Antallet af besøg er højere end under corona-nedlukningerne, hvor der var 17,8 mio. besøg, men lavere end før corona-perioden, hvor landets folkebiblioteker havde 37,4 mio. besøg. , Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 har 52 pct. af befolkningen været fysisk på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen angiver 32 pct. af befolkningen, at de har været på biblioteket inden for de seneste 12 måneder og, at et af formålene med deres seneste besøg på biblioteket var, at låne eller aflevere bøger. Ser man på andre aktiviteter end lån og aflevering, angiver 9 pct., at et af formålene med deres seneste biblioteksbesøg var, at deltage i børneaktiviteter, og 5 pct. angiver, at det var foredrag, undervisning, kursus eller koncert. Læs mere om formålet med det seneste besøg på biblioteket i tabellen , kv2bib1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2024, som er på niveau med 2023, hvor der blev udlånt 12,3 mio. materialer. I 2024 var 98,7 pct. af udlånene bøger, hvilket var den eneste materialetype, hvor niveauet af udlån for 2024 oversteg 2023. Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån og korttidslån., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper,  ,  ,  ,  , 2023, 2024, Ændring, Ændring i pct.,  ,  , 1.000 stk.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt,  ,  ,  , 12, 314,7, 12, 517,7,  , 203,1,  , 1,6,  , Bøger,  ,  ,  , 12, 135,5, 12, 351,3,  , 215,7,  , 1,8,  , Lydbøger,  ,  ,  , 1,8, 1,7,  , -0,1,  , -, 7,7,  , Musikoptageler,  ,  ,  , 0,5, 0,5,  , 0,0,  , -, 1,9,  , Levende billeder,  ,  ,  , 1,8, 1,3,  , -0,4,  , -24,8,  , Multimedier,  ,  ,  , 14,4, 12,7,  , -1,7,  , -11,9,  , Andre materialer,  ,  ,  , 96,4, 89,5,  , -6,9,  , -, 7,1,  , Seriepublikationer,  ,  ,  , 64,4, 60,9,  , -3,5,  , -5,4, Anm.: Tallene for nogle kommuner indeholder ungdomsskoler og pædagogiske centre, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juli 2025 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49385

    Nyt

    NYT: Flere får førtidspension og færre går på efterløn

    Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2024

    Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2024, Fra 2023 til 2024 steg antallet af førtidspensionister med 7.600 fuldtidsmodtagere, mens antallet af personer i seniorpension og på tidlig pension steg med hhv. 3.200 og 800. Samtidig faldt antallet af modtagere af efterløn og fleksydelse med hhv. 8.000 og 800. Alle modtagerantal i denne artikel er omregnet til fuldtidsmodtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Antal modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension stiger, Fra 2020 til 2024 er antallet af personer på ordninger, der sigter mod permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, steget med 44.300, svarende til en stigning på 16,7 pct. Dette skal ses i sammenhæng med, at folkepensionsalderen i samme periode er hævet fra 65 til 67 år. Mere præcist er antallet af modtagere af førtidspension, seniorpension og tidlig pension (Arne-pension) steget med hhv. 30.400, 25.700 og 12.200, mens antallet af modtagere af efterløn og fleksydelse (efterløn for fleksjobbere) er faldet med hhv. 22.200 og 1.800 fra 2020 til 2024., Stort set uændret antal offentligt forsørgede i alt over det seneste år, Samlet set forblev antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen stort set uændret fra 2023 til 2024. Antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere steg således med 1.300 til 751.600 fuldtidsmodtagere, mens antallet af SU-modtagere faldt med 3.000 til 284.000 i 2024. , Lidt flere mænd og lidt færre kvinder på offentlig forsørgelse i 2024, Blandt de offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, steg antallet af mænd med 2.900, mens antallet af kvinder faldt med 1.600 fra 2023 til 2024. Hermed steg andelen af mænd blandt samtlige offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, fra 42,0 pct. i 2023 til 42,3 pct. i 2024., Nettoledigheden er steget lidt over det seneste år, Fra 2023 til 2024 steg nettoledigheden, dvs. samtlige ledige ekskl. aktiverede, med 4.400, fordelt på 5.400 flere dagpengemodtagere og 1.000 færre kontanthjælps-modtagere. Den registrerede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) for 2024 offentliggøres ligeledes i dag i form af en række tabeller på , www.statistikbanken.dk/Arbejdsløse, ., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen,  , 2023, 2024,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 315, 211, 435, 080, 750, 291, 318, 144, 433, 442, 751, 587, Nettoledige i alt , 35, 631, 36, 551, 72, 182, 38, 141, 38, 482, 76, 623, Ledige dagpengemodtagere , 30, 751, 31, 597, 62, 348, 33, 484, 34, 264, 67, 748, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 4, 880, 4, 954, 9, 834, 4, 657, 4, 218, 8, 875, Feriedagpenge, 864, 1, 386, 2, 250, 1, 011, 1, 448, 2, 459, Vejledning og opkvalificering i alt, 8, 098, 8, 920, 17, 019, 7, 396, 7, 850, 15, 247, Vejledning og opkvalificering (d), 1, 730, 1, 797, 3, 527, 1, 488, 1, 528, 3, 016, Vejledning og opkvalificering (k), 5, 929, 6, 902, 12, 831, 5, 487, 6, 107, 11, 595, Jobrettet uddannelse (d), 439, 221, 660, 421, 215, 635, Støttet beskæftigelse i alt, 48, 508, 69, 110, 117, 617, 49, 350, 70, 189, 119, 540, Virksomhedspraktik(d), 776, 1, 050, 1, 826, 1, 026, 1, 290, 2, 316, Virksomhedspraktik(k), 3, 763, 5, 007, 8, 770, 3, 818, 4, 848, 8, 666, Nytteindsats (k), 329, 156, 485, 366, 175, 542, Ansættelse med løntilskud (d), 399, 484, 884, 456, 496, 952, Ansættelse med løntilskud (k), 751, 624, 1, 375, 711, 542, 1, 253, Jobrotation (d), 32, 115, 147, 20, 67, 88, Jobrotation (k), 15, 31, 46, 7, 15, 22, Fleksjob, 1, 33, 641, 53, 451, 87, 092, 34, 541, 54, 892, 89, 433, Skånejob, 1, 2, 926, 1, 721, 4, 647, 2, 945, 1, 729, 4, 673, Voksenlærlinge, 5, 875, 6, 471, 12, 346, 5, 460, 6, 136, 11, 596, Barselsdagpenge i alt, 9, 091, 42, 505, 51, 596, 10, 480, 39, 886, 50, 366, Tilbagetrækning i alt, 134, 977, 171, 785, 306, 761, 135, 943, 173, 573, 309, 516, Førtidspension, 105, 796, 127, 834, 233, 629, 108, 373, 132, 827, 241, 199, Seniorpension, 12, 215, 13, 459, 25, 674, 13, 473, 15, 356, 28, 830, Tidlig pension, 6, 405, 5, 042, 11, 447, 6, 824, 5, 373, 12, 197, Efterløn, 10, 092, 23, 990, 34, 083, 6, 996, 19, 115, 26, 111, Fleksydelse, 470, 1, 459, 1, 929, 278, 901, 1, 179, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 78, 042, 104, 823, 182, 865, 75, 823, 102, 013, 177, 836, Kontanthjælpsmodtagere, 2, 28, 601, 26, 554, 55, 155, 27, 487, 24, 814, 52, 301, Tilbud til udlændinge, 3, 2, 394, 4, 210, 6, 604, 2, 393, 4, 232, 6, 625, Revalideringsydelse, 104, 136, 240, 74, 106, 181, Ledighedsydelse, 4, 921, 8, 845, 13, 766, 5, 075, 9, 286, 14, 360, Sygedagpenge mv., 4, 29, 450, 40, 294, 69, 744, 28, 637, 39, 506, 68, 143, Ressourceforløb , 5, 587, 10, 199, 15, 786, 5, 009, 9, 307, 14, 316, Jobafklaringsforløb, 6, 984, 14, 586, 21, 570, 7, 147, 14, 763, 21, 910, SU-modtagere, 123, 329, 163, 601, 286, 929, 121, 823, 162, 155, 283, 978, Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. , 1, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 2, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 3, Her indgår personer i selvforsørgelses/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 4, Det bemærkes, at antallet af sygedagpengemodtagere for 2023 er blevet nedskrevet med ca. 7.000 fuldtidsmodtagere i forhold til sidste års tilsvarende opgørelse af antallet af sygedagpengemodtagere for 2023, hvilket skyldes et ændret datagrundlag for sygedagpenge, der muliggør en mere præcis opgørelse af fuldtidstallet. For dagpengemodtagere gælder det, at de to første uger af deres eventuelle sygdomsforløb foregår på almindelige dagpenge. Disse perioder inkluderes i denne offentliggørelse under 'Sygedagpenge mv.', Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. april 2025 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for personer der er født 16 år, men endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51077

    Nyt

    NYT: Flere virksomheder anvender kunstig intelligens

    It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens

    It-anvendelse i virksomheder (tema) 2024 Kunstig intelligens, Antallet af virksomheder, der anvender kunstig intelligens, er næsten fordoblet mellem 2023 og 2024. I virksomheder med mere end ti ansatte er brugen af kunstig intelligens steget fra 15 pct. i 2023 til 28 pct. i 2024. Kunstig intelligens anvendes i 2024 oftest til produktion af skreven tekst eller talt sprog (18 pct.) og til analyse af tekst (17 pct.). Ca. hver tiende virksomhed bruger kunstig intelligens til Machine Learning til dataanalyse og til at automatisere arbejdsgange. Kun 2 pct. af virksomhederne anvender kunstig intelligens-teknologier, som sætter autonome maskiner i stand til bevægelse baseret på observationer af omgivelserne (fx autonome robotter, selvkørende køretøjer og autonome droner). Brugen af kunstig intelligente autonome maskiner er den eneste form for brug af kunstig intelligens, hvor der ikke skete en forøgelse af anvendelsen fra 2023 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Stigning på tværs af alle brancher og størrelsesgrupper, Fra 2023 til 2024 er brugen af kunstig intelligens i virksomheder steget inden for alle brancher og størrelsesgrupper. Brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. 63 pct. af virksomhederne med 250 ansatte eller derover anvender kunstig intelligens, mens det kun gælder hver fjerde virksomhed med 10-49 ansatte. Fordelt på brancher ses samme tendens, hvor brugen af kunstig intelligens er størst blandt virksomheder med 250 ansatte og derover. Især virksomheder inden for information og kommunikation anvender kunstig intelligens. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav19, Kunstig intelligens anvendes til forskellige formål, Omkring en tredjedel af virksomhederne, der anvender kunstig intelligens i 2024, bruger det til markedsføring eller salg, samt regnskab, kontrol eller økonomistyring. Hver fjerde virksomhed anvender det til forretningsprocesstyring og ledelse. Kun 8 pct. af de virksomheder, som anvender kunstig intelligens, bruger det til logistik. , Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Positive effekter af kunstig intelligens i virksomhederne, 70 pct. af de virksomheder, der anvender kunstig intelligens, angiver, at det har haft en positiv indvirkning gennem effektivisering af arbejdsgange, mens ca. halvdelen oplever en forbedring af virksomhedens produkter, tjenester eller ydelser. En tredjedel af virksomhederne angiver større indtjening, samt bedre grundlag for at tage beslutninger og lede virksomheden som positive effekter af at bruge kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data fra , www.statistikbanken.dk/itav19, Årsager til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier, Blandt de virksomheder, som overvejer at anvende kunstig intelligens, er manglende viden og erfaring den største barriere for ikke at anvende det. 80 pct. angiver manglende relevant viden og erfaring i virksomheden, som årsag til ikke at bruge kunstig intelligens-teknologier. Næsten halvdelen af virksomhederne giver udtryk for, at de mangler et overblik over de lovmæssige konsekvenser, mens 40 pct. angiver, at overvejelser omkring overholdelse af regler om databeskyttelse og privatliv er årsag til ikke at anvende kunstig intelligens. 15 pct. af virksomhederne svarer, at det ikke er nyttigt for virksomheden at anvende kunstig intelligens., Kilde: Særkørsel af data it-anvendelse i virksomheder 2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. marts 2025 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små virksomheders aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55352

    Nyt

    NYT: Lidt flere modtog kontanthjælpsydelser i 2014

    Kontanthjælp mv. (år) 2014

    Kontanthjælp mv. (år) 2014, I 2014 modtog 167.400 helårsmodtagere kontanthjælpsydelser, hvilket er 3.400 flere end i 2013. Stigningen det seneste år dækker over store forskydninger mellem forskellige ordninger som følge af ændringer på kontanthjælpsområdet. Bl.a. har unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse fra 1. januar 2014 ikke længere kunnet modtage kontanthjælp, men derimod , uddannelseshjælp, , som er en ny type ydelse. I 2014 modtog 42.200 helårsmodtagere , uddannelseshjælp, . Enheden helårsmodtagere fremkommer ved, at man lægger alle de dage, hvor ydelserne er modtaget, sammen og deler med 365., Nye ydelser, Indfasningen af den nye toårige dagpengegrænse har samtidig betydet, at personer, som havde opbrugt dagpengeretten i første omgang i 2013, kunne modtage den , særlige uddannelsesydelse,, og i anden omgang fra og med 2014 har de kunnet modtage , arbejdsmarkedsydelse, . Samlet set modtog 11.400 helårspersoner særlig , uddannelsesydelse, eller , arbejdsmarkedsydelse, i 2014., Færre kontanthjælpsmodtagere pga. indførelsen af uddannelseshjælp, Indførelsen af ydelsen uddannelseshjælp har betydet, at antallet af både ikke-aktiverede og aktiverede kontanthjælpsmodtagere er faldet markant. Således er antallet af ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i 2014 faldet med 24.000 til 71.000 siden 2013, mens antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere er faldet med 20.500 til 30.400. , Flere modtager kontanthjælp til udlændinge - færre får revalideringsydelse, Fra 2013 til 2014 er antallet af personer, der modtog kontanthjælp til udlændinge, steget med 2.400 til 7.500. Antallet af revalidender faldt med 1.000 til 7.800 helårsmodtagere., Helårsmodtagere af kontanthjælpsydelser,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , helårsmodtagere, Kontanthjælpsydelser i alt, 116, 401, 110, 396, 125, 209, 135, 426, 138, 995, 146, 496, 163, 940, 167, 357, Ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere, 68, 994, 62, 474, 68, 402, 72, 629, 81, 061, 89, 347, 94, 980, 71, 009, Jobparate, 19, 975, 15, 494, 18, 842, 18, 709, 19, 548, 22, 258, 25, 936, 17, 958, Aktivitetsparate, 48, 624, 46, 791, 49, 399, 53, 784, 61, 400, 66, 959, 68, 850, 50, 980, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, 33, 011, 35, 791, 45, 041, 52, 480, 47, 826, 47, 551, 50, 929, 30, 388, Jobparate, 10, 543, 10, 161, 16, 598, 18, 522, 15, 335, 14, 649, 15, 642, 7, 712, Aktivitetsparate, 22, 211, 25, 475, 28, 354, 33, 922, 32, 465, 32, 861, 35, 230, 20, 527, Kontanthjælp til udlændinge, 1, 792, 1, 771, 2, 010, 2, 678, 3, 221, 4, 098, 5, 099, 7, 482, Jobparate, 231, 147, 170, 269, 247, 303, 377, 288, Aktivitetsparate, 1, 388, 1, 443, 1, 717, 2, 318, 2, 908, 3, 739, 4, 616, 6, 913, Uddannelseshjælp, •, •, •, •, •, •, •, 42, 191, Åbenlyst uddannelsesparate, •, •, •, •, •, •, •, 3, 302, Uddannelsesparate, •, •, •, •, •, •, •, 13, 477, Aktivitetsparate, •, •, •, •, •, •, •, 24, 960, Særlig uddannelsesydelse, 1, •, •, •, •, •, •, 9, 122, 3, 430, Arbejdsmarkedsydelse, 1, •, •, •, •, •, •, •, 7, 997, Revalideringsydelse, 2, 16, 567, 14, 975, 14, 107, 13, 184, 11, 541, 9, 951, 8, 805, 7, 787, Anm.: Antallet af modtagere af de forskellige ydelser summerer ikke til den oplyste total, hvilket bl.a. skyldes at nogle personer har fået flere forskellige ydelser på samme tid samt at personer med uoplyst visitering indgår i totalerne. Tal for disse grupper er ikke vist i ovenstående tabel, men kan findes i , Statistikbanken under emnet kontanthjælp, . , 1, Personer på særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse skal stå til rådig-, hed for arbejdsmarkedet og er pr. definition jobparate., 2, Personer på revalidering skal ikke visiteres, men matchkategoriseres., Ændret indhold i kontanthjælpsstatistikken, Indholdet af den årlige kontanthjælpsstatistik er fra og med denne opgørelse ændret. , Ledighedsydelsen,, der er forbeholdt personer visiteret til et fleksjob, er ligesom de få unge under 16 år og de få ældre over 64 år på kontanthjælpsydelser udgået. Derimod indeholder statistikken nu personer på , uddannelseshjælp, og , arbejdsmarkedsydelse, , ligesom tabellerne i Statistikbanken er blevet udvidet med baggrundsvariablene herkomst, oprindelsesland, visitationskategori og familietype. , Kontanthjælpsydelser i alt fordelt efter herkomst og oprindelseslande,  , I alt, helårsmodtagere, Personer med, dansk oprindelse, Vestlige, lande, Ikke-vestlige , lande,  , personer, pct. andele, I alt helårsmodtagere, 167, 357, 3,8, 3,1, 13,7, Personer med dansk oprindelse, 118, 389, 3,8, •, •, Indvandrere, 43, 465, •, 2,9, 15,0, Efterkommere, 4, 678, •, 5,5, 7,3, Anm: Andelen af personer på kontanthjælpsydelser beregnes som antallet af personer på kontanthjælpsydelser i forhold til samtlige 16-64-årige., 15 pct. af de ikke-vestlige indvandrere modtog kontanthjælpsydelser i 2014, Blandt indvandrere fra de ikke-vestlige lande modtog 15,0 pct. af de 16-64-årige kontanthjælpsydelser i 2014. Personer med dansk oprindelse havde en andel på 3,8 pct., mens indvandrerne fra de vestlige lande havde den laveste andel på 2,9 pct., Enlige modtog oftere kontanthjælpsydelser i 2014, Blandt personer, der var gift eller havde indgået registreret partnerskab, var andelen på kontanthjælpsydelser i 2014 nede på 1,8 pct. Det kan sammenholdes med, at enlige mænd havde en andel på 9,1 pct., mens enlige kvinder lå på 8,4 pct. , Flere og flere ikke-jobparate modtagere af kontanthjælpsydelser, Mens antallet af jobparate (og dermed potentielt bruttoledige) helårsmodtagere af de ydelser, der er dækket af indeværende statistik, har været faldende fra 2013 til 2014, er antallet af ikke-jobparate helårsmodtagere af de selvsamme ydelser fortsat støt stigende. Det er personernes såkaldte visitationskategori, der afgør, om kontanthjælpsydelsesmodtagerne vurderes at være jobparate. De jobparate kontanthjælpsmodtagere medregnes som bruttoledige, hvis de ikke er midlertidig fritaget for at stå til rådighed. , Udbetalte kontanthjælpsydelser,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , mio. kr., Kontanthjælpsydelser i alt, 14, 418, 13, 861, 15, 791, 17, 475, 18, 120, 19, 843, 22, 461, 22, 304, Ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere, 7, 868, 7, 220, 8, 173, 8, 902, 10, 314, 11, 868, 12, 715, 9, 911, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, 3, 622, 3, 942, 4, 959, 5, 914, 5, 383, 5, 538, 6, 061, 4, 132, Kontanthjælp til udlændinge, 142, 153, 174, 240, 293, 578, 749, 1, 134, Uddannelseshjælp, •, •, •, •, •, •, •, 4, 021, Særlig uddannelsesydelse, •, •, •, •, •, •, 1, 272, 493, Arbejdsmarkedsydelse, •, •, •, •, •, •, •, 1, 085, Revalideringsydelse, 2, 785, 2, 547, 2, 485, 2, 419, 2, 131, 1, 859, 1, 664, 1, 530, Lavere udgifter til kontanthjælpsydelser, Til trods for stigningen i antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser er de samlede udgifter faldet med 157 mio. kr. fra 2013 til 2014. Dette fald skal ses i lyset af, at der fra januar 2014 blev indført uddannelseshjælp, som er på et betydeligt lavere niveau end kontanthjælp., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. maj 2015 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19305

    Nyt

    NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

    Internationale studerende i Danmark 2014

    Internationale studerende i Danmark 2014, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende,  , 2005, 2010, 2013, 2014,  , 2005-2010, 2010-2014,  , antal,  , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383,  , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890,  , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489,  , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281,  , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230,  , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244,  , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205,  , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200,  , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55,  , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789,  , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014,  , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt,  ,  , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733,  , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350,  , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6,  , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11,  , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014,  , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder,  , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20383

    Nyt

    NYT: Større fangst og voksende fiskeressource

    Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015

    Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk. For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 35 pct. af den danske bestand., Mindre andel af fiskebestand fanges, Mens fangsten i 2011 og 2012 var større end den naturlige vækst i den danske andel af fiskebestanden, var der i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 en større naturlig vækst end fangst. Det er generelt en betingelse for et bæredygtigt fiskeri og en stigende fiskebestand, at fangsten ikke overstiger den naturlige vækst mv. Samtidigt vil en stigende fiskebestand generelt føre til en større årlig naturlig vækst mv. Den årlige naturlige vækst mv. i fiskebestanden var i 2015 tre gange større end i 2012. , Danske fiskeres fangst er afhængig af de kvoter, som fastsættes af EU og ved bilaterale aftaler hvert år. Kvoterne udnyttes dog ikke fuldt ud. I 2015 udgjorde de danske kvoter i alt 1.123.000 ton fisk, mens fangsten var de nævnte 784.000 ton fisk. Udnyttelsen af kvoterne er faldet fra 88 pct. i 2010 til 71 pct. i 2015., Ved vurdering af fisk og fiskebestande er det vigtigt at se på de enkelte fiskearter, da en nedgang i bestanden af en enkelt art kan have betydning for udviklingen i bestanden af andre arter. Ovenstående udviklingsmønster er dog karakteristisk for de fleste, om end fangsten for visse arter kan være større end den naturlige vækst mv. i enkelte år. Det kan forklares ved at alle arter indgår i et føde- og bytteforhold med hinanden., Ressourceregnskab for fritlevende fisk og skaldyr,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , 1 000 ton , Bestand (primo), 2, 117, 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, Naturlig vækst mv., 1, 003, 207, 239, 981, 774, 957, Fangst, 711, 634, 415, 579, 648, 784, Udsmid, 9, 9, 8, 8, 10, 8, Bestand (ultimo), 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, 2, 455, Anm.: Bestand er beregnet som en andel af den samlede bestand i de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske i henhold til aftale med EU og tredje lande. Andelen svarer til Danmarks andel af de samlede fiskekvoter i de pågældende områder. Den naturlige vækst mv. er beregnet som residual., Dansk fiskebestand, Det er reelt ikke er muligt at opgøre en specifik dansk fiskebestand, idet Danmark deler fiskefarvand med EU og tredjelande, ligesom historiske aftaler har givet Danmark adgang til fiskefarvand uden for den danske økonomiske zone. For alligevel at sætte de danske kvoter og den danske fangst af fisk i forhold til bestanden og den naturlige vækst af fisk i fiskeområderne, er der i forbindelse med det grønne nationalregnskab beregnet en "dansk bestand" ud fra Danmarks andel af den maksimalt tilladelige fangst. Der er således ikke tale om, at Danmark har ejerskab over denne bestand, og opgørelsen skal derfor fortolkes med det in mente. , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015 er del af grønt nationalregnskab, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr viser bestanden og årsagerne til ændringer i bestanden af fisk og skaldyr. I regnskabet er medtaget de kommercielt vigtigste fritlevende fisk og skaldyr samt fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskabet er opdelt på arter af fisk. Opgørelsen af de fritlevende ressourcer dækker ca. 90 pct. af den danske fritlevende bestand af fisk og skaldyr. , Indtil videre er regnskabet for de fritlevende fisk og skaldyr kun opgjort i tons, mens der for dam- og havbrug også er foretaget en opgørelse af værdierne af de pågældende fisk og skaldyr., Regnskabet er beregnet under brug af antagelser og skøn, og der er betydelig usikkerhed på mange af tallene. Bemærk også, at der for bestandenes og den naturlige vækst mv. er tale om beregnede (normerede) størrelser, der sigter mod at sætte den danske fangst af fisk i perspektiv ved, at se på den del af den samlede bestand i fiskeområderne, der i en vis forstand hænger sammen med de kvoter, Danmark har fået tildelt., Ressourceregnskabet for fisk er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Ved tilføjelse af en værdisætning af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se , www.dst.dk/groentBNP, )., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. oktober 2017 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr bygger på bestandsopgørelser udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES), opgørelse af danske kvoter og landede mængder fisk og skaldyr inden for de danske kvoter udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering). Danmarks bestand af fritlevende fisk og skaldyr er estimeret ud fra de samlede bestande af enkeltarter og Danmarks andel af totale tilladelige fangster (TAC) for det enkelte arter. Danmarks beholdning forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund- og Bælthavet samt det Baltiske hav. Af historiske årsager og som følge af køb/udveksling af kvoter forekommer en del af den danske beholdning i fx Den Engelske Kanal, Norskehavet og omkring Færøerne og Grønland. Danmarks samlede bestand og høst af fisk og skaldyr i dam- og havbrug er opgjort ud fra oplysninger fra de enkelte anlæg indsamlet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29381

    Nyt

    NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

    Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

    Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19495

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation