Søgeresultat

Da stribonitterne fik syn for sagn

I 11 ud af de 13 lokalsamfund er der sket en klar stigning i andelen af borgere over 65 i perioden fra 2014 til 2019.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-03-16-da-stribonitterne-fik-syn-for-sagn

Zoologiske haver og akvarier

Liste med detaljerede besøgstal for alle zoologiske anlæg og botaniske haver (2014)

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver/zoologiske-haver-og-akvarier

Emneside

NYT: Fortsat stigning i bibliotekernes online tjenester

8. juli 2020, Udlån af materiale fra bibliotekernes online tjenester, fx eReolen og Filmstriben steg i 2019. Antallet af e-bogsvisninger steg fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5,0 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger, og digitale lydbøger. Stigningen ses også i brugen af digitale lån. Visninger af bibliotekernes online multimediaoptagelser er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018. Tallene dækker 2019 og er derfor ikke påvirket af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib4e, Tre ud af ti har brugt bibliotekets online tjenester, Ifølge , kulturvaneundersøgelsen, er brugen af bibliotekernes digitale tjenester især udbredt blandt personer under 55 år. Den højeste andel ses blandt de 35-44 årige og 16-24 årige, hvor hhv. 39 pct. og 36 pct. har brugt mindst én onlinetjeneste. Det samme gør sig gældende for en fjerdedel af de 55-74 årige og en syvendedel af de 75+ årige. Samlet set er det 30 pct. af befolkningen over 15 år, der har klikket sig frem til bibliotekets digitale tjenester. , Faldet i udlån af fysisk materiale aftager, I 2019 var bibliotekernes samlede udlån af fysisk materiale 29,4 mio. enheder. Det er et fald fra omkring 32 mio. enheder i 2009. Det ser dog ud til, at det årlige fald i udlånene bliver mindre. I årene frem til 2015 var det årlige fald i gennemsnit 5 pct. Fra 2018 til 2019 er faldet blot 2 pct. Udlån i trykte bøger er på samme niveau som i 2018. Det vil sige, at det er de andre materialegrupper som forklarer, at der er færre udlån i 2019. Udlån i materialegrupper såsom Lydbøger, Musikoptagelser og Levende billeder er faldet med hhv. 50 pct., 55 pct. og 43 pct. siden i 2015. Grundet omlægning af bibliotekernes administrationssystem mangler der data for 2016 og 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib3, Nye tal om bibliotekernes app, For første gang måles der også brug af bibliotekernes app, som blev udrullet for alle kommuner i 2018. Der var knap 4,4 mio. besøg på appen i 2019. Besøgstal på bibliotekernes website er på omkring 24,7 mio. i 2019., Bibliotekernes fysiske rammer, Sammenlignet med 2015 er antallet af filialer gået fra 437 til 430 i 2019. Der var 17 bogbusser i 2019 sammenlignet med 21 i 2015. Udgifter til indkøb af materiale er også gået ned fra omkring 342 mio. i 2015 til omkring 305 mio. i 2019. Årsværk på bibliotekerne var 7 pct. færre end i 2015. De 3.600 årsværk på bibliotekerne i 2019 var fordelt med omkring 1.800 bibliotekarer, 1.200 assistenter og 600 øvrigt personale., Biblioteker 2019, 8. juli 2020 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32134

NYT: Indkomsten varierer efter opholdsgrundlag

27. november 2017, I 2016 havde indvandrere, der opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og som havde erhverv som opholdsgrundlag, en årlig gennemsnitlig indkomst på 294.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 274.000 kr., hvilket svarer til 93 pct. af deres samlede indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 7 pct. Det er mindre end personer af dansk oprindelse, hvor offentlige overførsler udgjorde 11 pct. af den samlede indkomst før skat i 2016., Også høj indkomst blandt indvandrere uden for EU/EØS med erhvervsophold, Erhvervsindkomsten var endnu højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016. Det vigtigt at være opmærksom på, at personer, der er statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS, ikke er omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. I den forbindelse findes der en række ordninger eksempelvis beløbsordningen og positivlisten, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge med høj løn at få adgang til det danske arbejdsmarked., Blandt studerende udgør erhvervsindkomst mere end offentlige overførsler, Studerendes indkomstniveau er relativt ensartet, uanset om de er indvandret fra EU/EØS-landene eller resten af verden, med indkomster på hhv. 130.000 kr. og 100.000 kr. Desuden udgjorde erhvervsindkomsten 76 pct. for studerende fra EU/EØS-landene og 89 pct. for studerende fra øvrige lande. Erhvervsindkomst var dermed den primære indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 24 pct. blandt studerende fra EU/EØS-landene og 9 pct. for øvrige indvandrere., Offentlige overførsler fylder meget blandt flygtninge og familiesammenførte, Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst., Fordeling af opholdsgrundlag varierer mellem forskellige lande, Der er stor variation i fordelingen af opholdsgrundlag mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Det er vigtigt at være opmærksom på, når indkomstsammensætningen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal fortolkes. Eksempelvis har halvdelen af indvandrerne fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Rumænien, der er indvandret til Danmark siden 1997, erhverv som opholdsgrundlag. Og blandt indvandrere fra Polen og Indien er andelene hele 60 og 76 pct. Desuden udgør uddannelse mellem 9 og 23 pct. for alle landene., Asyl og familiesammenføring dominerer blandt flere ikke-vestlige lande, Asyl og familiesammenføring er de primære opholdsgrundlag blandt indvandrere fra mange ikke-vestlige lande. Eksempelvis har halvdelen af de indvandrere fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia, der er kommet til Danmark siden 1997, asyl som opholdsgrundlag. Hertil har ca. 45 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Somalia familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens det gør sig gældende for 25 pct. af indvandrerne fra Iran. , Tyrkiet skiller sig ud, idet kun 1 pct. er indvandret med asyl som opholdsgrundlag siden 1997. Til gengæld er andelen med familiesammenføring meget høj, idet 74 pct. er indvandret med familiesammenføring som opholdsgrundlag siden 1997. , Indkomst fordelt på oprindelsesland, Den skæve fordeling af opholdsgrundlag mellem forskellige oprindelseslande er vigtig at holde sig for øje, når indkomsten mellem indvandrere fra forskellige lande skal fortolkes. Der er nemlig stor variation i indkomsten før skat mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Eksempelvis udgør erhvervsindkomst en markant større andel blandt indvandrere fra EU/EØS-landene, men offentlige overførsler fylder mere blandt mange ikke-vestlige lande, hvor asyl og familiesammenføring udgør de primære opholdsgrundlag. Læs mere om dette i publikationen , Indvandrere i Danmark 2017, , der i år sætter fokus på indvandrernes indkomst, ulighed og formue. , Indvandrere i Danmark 2017, 27. november 2017 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25803

NYT: Femø Sogn har landets ældste befolkning

19. februar 2019, 1. januar 2019 er der 2.158 sogne i Danmark. Gennemsnitsalderen i sognene spænder vidt. Femø Sogn har den højeste gennemsnitsalder på 69,1 år. Umiddelbart herefter følger Askø Sogn og Nyord Sogn med 67,9 år. Disse tre sogne er øer i det sydsjællandske øhav. I den modsatte ende af skalaen er Vor Frue Sogn i Aarhus Kommune det sogn med den yngste befolkning. Her er gennemsnitsalderen 30,8 år. På de næste pladser kommer Kapernaums Sogn i Københavns Kommune og Blegind Sogn i Skanderborg Kommune med hhv. 31,4 år og 31,5 år., Flest personer i Vesterbro Sogn, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn. Her bor 45.576 personer 1. januar 2019. Det er næsten dobbelt så mange som i det næststørste sogn, der er Islands Brygge, som også ligger i Københavns Kommune. Først på 16. pladsen ses et sogn uden for Sjælland, nemlig Nykøbing Falster Sogn med 16.825 personer. Det største jyske sogn er Aabenraa Sogn på 18. pladsen., Færrest personer i Bågø Sogn, Bågø Sogn er landets mindste sogn. Her bor der kun 27 personer 1. januar 2019. På de efterfølgende pladser kommer Agerø Sogn, Trans Sogn, Mandø Sogn og Nyord Sogn. I alle disse sogne bor der mindre end 40 personer. Med undtagelse af Trans Sogn, der ligger i det jyske fastland ved Lemvig, er de fire andre alle øer., Sogne 1. januar 2019, 19. februar 2019 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28503

NYT: Handlen med Storbritannien falder efter brexit

11. marts 2021, I januar 2021 eksporterede Danmark varer og tjenester til Storbritannien for 6,7 mia. kr., hvilket er 24 pct. lavere end i december 2020. Det viser tal for betalingsbalancen korrigeret for normale sæsonudsving. Særligt vareeksporten er faldet med 30 pct., mens tjenesteeksporten faldt med 11 pct. Importen fra Storbritannien lå i januar 2021 på 4,6 mia. kr., hvilket er 17 pct. mindre end for december 2020. Importen af varer faldt med 45 pct., mens importen af tjenester faldt med 1 pct. Efter Storbritanniens formelle udtræden af EU 31. januar 2020, er overgangsperioden afsluttet 31. december 2020, og Storbritanniens handel med EU-landene er nu omfattet af toldbehandling frem for reglerne om frie varebevægelser i EUs indre marked., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Eksport af maskiner faldt i januar, Handlen med Storbritannien fordelt på varegrupper foreligger ikke i sæsonkorrigerede tal, men i udviklingen i faktiske tal var det særligt et fald på 1,0 mia. kr. i eksporten af maskiner, herunder vindmøller, der bidrog til nedgangen i eksporten. Faldet skal dog ses i lyset af, at eksporten af maskiner svinger meget over tid og at eksporten i december var relativt høj. Derudover var der bl.a. fald i eksporten af næringsmidler og færdigvarer. , Kilde: Særudtræk baseret på , www.statistikbanken.dk/bbpm, Fald i importen af næsten alle varegrupper i januar, For importen var der i januar 2021 et fald i alle varegrupper, der krydser den dan-ske grænse, når der ses på faktiske tal. Det er især importen af maskiner der med et fald på 0,3 mia. kr., bidrog til det samlede fald i vareimporten. Også importen af færdigvarer, næringsmidler samt kemikalier medvirkede til faldet. For den del af vareimporten, der ikke krydser den danske grænse (eksempelvis bunkring), var der en stigning i januar.  , Kilde: Særudtræk baseret på , www.statistikbanken.dk/bbpm, Brexit medfører ny opgørelsesmetode for varehandel med Storbritannien, Fra januar 2021 opgøres importen fra Storbritannien efter, hvor varen har sin op-rindelse - samme måde som anvendes for varer fra andre lande uden for EU. Til og med 2020 har importen fra Storbritannien været opgjort efter afsendelseslandet - den måde som importen fra EU-lande opgøres på., Skiftet fra afsendelsesland til oprindelsesland kan medføre et mindre databrud i importtallene fra Storbritannien. Undersøgelse af toldangivelserne i januar 2021 viser dog, at mindre end 1 pct. af varerne afsendt fra Storbritannien var påvirket af denne omlægning., Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) januar 2021 fokus på brexit, 11. marts 2021 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel (tema), Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44891

NYT: Færre studenter går direkte til videregående studier

17. maj 2018, De unge fravælger i stigende grad at starte på en videregående uddannelse, lige efter de har gennemført gymnasiet. 86 pct. af dem, som færdiggjorde deres gymnasiale uddannelse i 2017, valgte ikke at fortsætte direkte på en uddannelse. Til sammenligning var det 84 pct., der ikke fortsatte direkte videre i 2016 og 83 pct. i 2007., Flere mænd kommer hurtigt i gang, flere kvinder er i gang efter to år, I 2015 valgte 17 pct. af kvinderne at fortsætte direkte på en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 19 pct. af mændene. Hvis man ser på situationen to år senere, har billedet vendt sig. Fra 2015-årgangen var 73 pct. af kvinderne i gang med en uddannelse i efteråret 2017, mens det samme kun gjaldt for 67 pct. af mændene. De sidste par år ses der for begge køn en stigning i andelen, der ikke er i gang med en uddannelse, to år efter gymnasiet blev færdiggjort.  , Hurtige startere søger mod universitetet, Universiteterne og professionshøjskolerne er de mest søgte uddannelsessteder direkte efter en gymnasial uddannelse. Tre ud af fire vælger at starte på en bacheloruddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Det er også de uddannelsesniveauer, der ses en stigende søgning til, idet andelen, der har påbegyndt en bacheloruddannelse, er steget fra 45 pct. i 2007 til 49 pct. i 2017, mens andelen, der er startet på de mellemlange videregående uddannelser, i samme periode er steget 6 procentpoint til 24 pct. i 2017. Andelen, der vælger at tage en erhvervsuddannelse direkte efter gymnasiet, er derimod markant faldende. I 2007 startede 25 pct. på erhvervsuddannelserne, mens det i 2017 kun var 14 pct. De korte videregående uddannelser har ligget stabilt i perioden med en andel på 11 til 13 pct., Professionshøjskolerne er blevet populære hos mændene, Der er sket et skift i, hvilke uddannelser de to køn vælger efter gymnasiet. Flere mænd vælger nu de mellemlange uddannelser, mens andelen, som vælger en bacheloruddannelse ligger stabilt. I perioden 2007 til 2017 er mellem 50-52 pct. startet på universitetet hvert år, mens andelen, som er startet på en mellemlang uddannelse er steget fra 13 pct. i 2007 til 20 pct. i 2017. For kvinder er det derimod anderledes. Her ses der i samme periode både en 6 procentpoints stigning i andelen, der startede på en bacheloruddannelse og på en mellemlang videregående uddannelse. I 2017 valgte 47 pct. af kvinderne valgte at starte direkte på en bacheloruddannelse, mens 21 pct. startede på en mellemlang videregående uddannelse. , Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2017, 17. maj 2018 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2019, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26817

NYT: Mænd har størst frafald fra uddannelse

7. marts 2017, Af de 188.000 studerende, der i 2011 påbegyndte en uddannelsesgruppe på gymnasialt niveau eller højere, havde 23 pct. forladt uddannelsesgruppen fem år senere uden at have fuldført en uddannelse - blandt mændene gjaldt det 26 pct. og blandt kvinderne 21 pct. Fem-års-frafaldet var størst blandt mændene i alle uddannelsesgrupperne, men særligt i gruppen af mellemlange videregående uddannelser havde mændene et større frafald end kvinderne. Fem år efter start i 2011 havde 25 pct. af mændene og 18 pct. af kvinderne forladt gruppen af mellemlange videregående uddannelser uden at gennemføre en uddannelse. For både mænd og kvinder var fem-års-frafaldet størst på erhvervsuddannelserne, hvor 39 pct. af mændene og 37 pct. af kvinderne faldt fra., På de videregående uddannelser falder fem-års-frafaldet jo højere niveau, På de videregående uddannelser falder fem-års-frafaldet, jo højere uddannelsesniveauet er for begge køn. I gruppen af de korte videregående uddannelser er fem-års-frafaldet for mænd og kvinder på hhv. 34 pct. og 28 pct. for 2011 årgangen.  Fem-års-frafaldet falder i gruppen af mellemlange videregående- og bachelor uddannelser, og i gruppen af lange videregående uddannelser er fem-års-frafaldet 13 pct. for mændene og 12 pct. for kvinderne. Fem-års-frafaldet for mænd og kvinder nærmer sig således hinanden på de højeste uddannelsesniveauer., Efterkommere har stort frafald fra erhvervsuddannelserne, Fem-års-frafaldet var størst på erhvervsuddannelserne og særligt for efterkommere. 57 pct. af de efterkommere, som påbegyndte en erhvervsuddannelse i 2011, var faldet fra fem år efter. Efterkommere havde også det største frafald i gruppen af korte- og mellemlange videregående uddannelser. I gruppen af gymnasiale uddannelser havde indvandrere langt det største frafald med 33 pct. I gruppen af bacheloruddannelser og lange videregående uddannelser/Ph.d. var frafaldet derimod omtrent lige stort for danskere, indvandrere og efterkommere. , Fem-års-frafaldet er steget i gruppen af erhvervsuddannelser, Fra 2002 til 2011 har fem-års-frafaldet for de studerende, der påbegyndte i gruppen af erhvervsuddannelser været stigende, hvorimod fem-års-frafaldet i gruppen af korte videregående uddannelser, bachelor og kandidatuddannelser har været faldende. I gruppen af gymnasiale uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og ph.d. har fem-års-frafaldet derimod ligget mere stabilt., Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2015/2016, 7. marts 2017 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25586

NYT: Drastisk fald i indbrud i beboelser

10. juli 2020, Antallet af anmeldte indbrud i beboelser har over en længere periode været faldende, men i årets 2. kvartal var antallet drastisk lavere end i samme kvartal de tidligere år. Der blev således anmeldt 2.826 indbrud i beboelser i 2. kvartal 2020, hvor antallet af anmeldelser i samme periode i 2019 var 4.947. Det svarer til et fald på 43 pct. Indbrud i beboelser dækker over , villa o.l., landejendom, lejlighed, og , værelse., Det lave antal hænger sandsynligvis sammen med, at det er blevet sværere for indbrudstyvene at begå indbrud, når mange i løbet af foråret har holdt sig hjemme efter nedlukningen af Danmark som følge af COVID-19. Stigningen i 2018 kan formentlig forklares af indbrudsparagraffen (§ 276a), som trådte i kraft 1. januar samme år. Indførelsen af den nye paragraf betyder i praksis, at en række anmeldelser, der tidligere blev registeret som tyveri, nu registreres som indbrud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, Indbrud er faldet generelt, Det er ikke kun anmeldelser om indbrud i beboelser, der var lavt i årets andet kvartal i forhold til tidligere år. Det samme gjorde sig gældende for indbrud i forretning, virksomhed mv. samt i ubeboede bebyggelser. I 2. kvartal 2020 blev der anmeldt 2.318 indbrud i forretning, virksomhed mv. Dette er 28 pct. færre end i 2. kvartal 2019. For indbrud i ubeboede bebyggelser var der i samme periode sket et fald på 7 pct., Også langt færre taske- og lommetyverier, I årets 2. kvartal var der tilmed et stort fald i anmeldelser af lomme- og tasketyverier i forhold til tidligere år.  Man kan formode, at dette skyldes aflysninger af store arrangementer og de generelle retningslinjer om at holde afstand grundet COVID-19. I 2. kvartal af 2020 blev der anmeldt 2.017 lomme- og tasketyverier. I samme periode i 2019 var der 6.597 anmeldelser og antallet var på knap 14.o00 i 2013., Kilde: Tallene kan ikke genfindes i statistikbanken, men er en særkørsel på , www.statistikbanken.dk/straf10, ., Stigning i bedrageri, Antallet af anmeldelser vedrørende bedrageri var derimod på sit højeste niveau i årets 2. kvartal, hvor der blev registreret 13.005 anmeldelser. Det er en stigning på 35 pct. siden 2. kvartal 2019. Blandt anmeldelser for bedrageri i 2. kvartal 2020 findes de sager, hvor der mistænkes for svindel med hjælpepakker under Corona-krisen. Antallet af anmeldelser vedrørende bedrageri har generelt haft en hastigt stigende udvikling de seneste 6 år, særligt grundet flere anmeldelser om databedrageri. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, ., Kriminalitet (kvt.) 2. kvt. 2020, 10. juli 2020 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (kvt.), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30052

NYT: Rekordfå ejendomsforbrydelser

16. oktober 2019, Det samlede antal anmeldte ejendomsforbrydelser, herunder bl.a. indbrud og tyveri, fortsætter med at falde og er på det hidtil laveste niveau, siden Danmarks Statistik begyndte at sæsonkorrigere statistikken i 1995. I årets tredje kvartal blev der anmeldt 71.702 ejendomsforbrydelser. Til sammenligning blev der anmeldt 118.094 ejendomsforbrydelser i tredje kvartal 2009. På ti år er antallet således faldet med 39,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, ., Fald i anmeldte indbrud, Det faldende antal anmeldte ejendomsforbrydelser hænger sammen med, at antallet af anmeldte indbrud ligeledes er faldende. I årets tredje kvartal blev der anmeldt 11.838 indbrud, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dette er laveste antal siden 1995. Sammenlignet med anmeldte indbrud i forrige kvartal er der sket et fald på 3,4 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, ., Flest indbrud i beboelser, Ud af det samlede antal anmeldte indbrud omhandlede 52 pct. , indbrud i beboelser,, 25,5 pct. , indbrud i forretning, virksomhed mv., og 22,5 pct. , indbrud i ubeboede beboelser., I alle tre former for indbrud har der været et fald i anmeldelser sammenlignet med kvartalet før. Den mindre stigning i anmeldte indbrud i starten af 2018 kan formentlig forklares af indbrudsparagraffen (§ 276a), som indtrådte pr. 1 januar. Indførelsen af den nye paragraf betyder i praksis, at en række anmeldelser, der tidligere blev registeret som tyveri, nu registreres som indbrud. Til trods for dette har antallet af anmeldte indbrud sidenhen igen været faldende., Fald i anmeldte tyverier, Med 24.824 anmeldelser er antallet af tyverier ligeledes på sit hidtil laveste niveau siden 1995. Antallet af anmeldelser af tyveri har dog været rimelig konstant i årets første tre kvartaler, og sammenlignet med det foregående kvartal er antallet blot faldet med 1 pct. Dertil ses det, at der i tredje kvartal var en mindre i stigning i , andre tyverier,, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dette skyldes blandt andet en mindre stigning i anmeldte, lomme- og tasketyverier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, ., Kriminalitet (kvt.) 3. kvt. 2019, 16. oktober 2019 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (kvt.), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29010