Søgeresultat

NYT: Dømte unge tager erhvervsuddannelser

Fuldførte ungdomsuddannelser (tillæg) 2014 dømte personer og erhvervsuddannelser

Fuldførte ungdomsuddannelser (tillæg) 2014 dømte personer og erhvervsuddannelser

https://www.dst.dk/nyt/25598

Nyt

NYT: De fleste indvandrer for at arbejde eller studere

Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024

Den relativt høje andel af indvandrere, der kommer til Danmark for enten at studere eller arbejde, har ligget ret konstant i perioden fra 2014 og frem

https://www.dst.dk/nyt/50951

Nyt

NYT: Formuerne voksede i 2024

Formue og gæld 2024

Formue og gæld 2024, Den gennemsnitlige nettoformue var på 2.178.000 kr. for personer over 18 år ved udgangen af 2024. Det er 9,3 pct. højere end i 2023, hvoraf ca. 2 procentpoint dog må tilskrives et databrud i opgørelsen af boligformuen i forbindelse med overgangen fra det gamle til det nye ejendomsvurderingssystem. Det er beskrevet nærmere i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Formuegennemsnittet er kraftigt påvirket af enkeltpersoner med meget store formuer. Det gælder i mindre grad medianen for nettoformuen, som angiver det beløb, hvor præcis halvdelen af befolkningen over 18 år har en formue over dette beløb. Medianen var på 801.000 kr. i 2024. Det er 8,4 pct. højere end i 2023. Alle med en nettoformue mellem 801.000 kr. og 2.178.000 kr. den 31. december 2024 havde således en formue under gennemsnittet, men tilhørte samtidig den halvdel af befolkningen, der havde de største nettoformuer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Nye ejendomsvurderinger giver ekstra stor stigning i boligformuen, Den gennemsnitlige markedsværdi af ejendomme er opgjort til at være 8,1 pct. højere ved udgangen af 2024 sammenlignet med 2023. Omtrent halvdelen af stigningen i boligformuen kan dog i gennemsnit tilskrives et databrud i forbindelse med overgangen fra gamle til nye boligvurderinger i beregningen af boligernes markedsværdi samt en forbedring af dækningen af særligt nyopførte ejendomme. , Databruddets størrelse varierer betydeligt på tværs af kommuner. I kommuner, som har oplevet store ejendomsprisstigninger og forskellen mellem de faktiske handelspriser og de gamle offentlige vurderinger er vokset mest gennem det seneste årti, estimeres markedsværdierne nu højere. I kommuner, der omvendt har oplevet lavere prisstigninger end landsgennemsnittet i perioden, hvor det nye vurderingssystem har været under udvikling, er statistikkens bud på markedsværdien derimod ofte justeret lidt ned., Svært år for danske investorer i enkeltaktier, Generelt var 2024 et godt år på de finansielle markeder. Den gennemsnitlige formue i investeringsfonde voksede med 14,7 pct. fra 2023 til 2024. Den generelt positive udvikling på aktiemarkedet var også størstedelen af forklaringen bag stigningen i værdien af de unoterede aktier på 11,8 pct. Det står ganske usædvanligt i stærk kontrast til formueudviklingen i noterede aktier, som kun var på 1,2 pct. i 2024. Den relativt lave stigning i værdien af noterede enkeltaktier hænger sandsynligvis sammen med de kursfald, der indtraf i slutningen af 2024 på nogle af de mest populære danske enkeltaktier, som fx Novo Nordisk, Ørsted og særligt Vestas. De øvrige finansielle formuer, der primært består af kontantindeståender i bankerne, voksede med 4,1 pct. fra 2023 til 2024., Pensionsformuerne voksede i 2024, Samlet voksede pensionsformuerne med 6,0 pct. i 2024. Arbejdsmarkeds- og privatpensioner voksede med 7,1 pct., hvilket især var drevet af, at formuer stående på ratepensioner voksede med 9,9 pct. og aldersopsparinger med 7,0 pct. fra 2023 til 2024. Værdien af tjenestemandspensioner faldt i 2024 med yderligere 2,9 pct. i takt med at færre personer er berettiget til tjenestemandspension., Lavere gæld til det offentlige, Den gennemsnitlige prioritetsgæld og anden privat gæld til fx banker voksede hver især med 1,0 pct., mens gælden til det offentlige faldt med 2,3 pct. i løbet af 2024. Det resulterede i, at den samlede gæld i befolkningen voksede med 0,8 pct., men da aktiverne er opgjort til at stige med 10,1 pct. i 2024, er nettoudviklingen en stigning i den samlede nettoformue på 9,3 pct., Store formueforskelle blandt ledere og selvstændige, Der er stærk sammenhæng mellem formuerne og den socioøkonomiske status. For lønmodtagere med ledelsesarbejde var medianen for nettoformuen på 2,9 mio. kr. i 2024. Ledernes gennemsnitlige nettoformue var 8,5 mio. kr., så gennemsnittet er altså mere end dobbelt så højt som medianen. Nogenlunde samme billede fremkommer, hvis man betragter de selvstændiges formuer. Her var medianen, der kan tolkes som det 'almindelige' formueniveau blandt de selvstændige, på 1,7 mio. kr., mens gennemsnitsformuen var på 6,3 mio. kr. i 2024. De store forskelle på gennemsnit og median indikerer, at der er store formueforskelle inden for gruppen, og at der er en mindre gruppe af personer med væsentligt højere formuer end normen i gruppen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Aldersprofil hovedårsag til store formuer hos efterlønsmodtagere, Det vil måske være overraskende for mange, at gruppen af efterlønsmodtagerne er den socioøkonomiske gruppe med den næsthøjeste median for nettoformuen på 2,1 mio. kr. i 2024. Den primære forklaring herpå er, at efterlønsmodtagere er tæt på pensionsalderen, hvor formuerne topper for de fleste personer, samt at efterlønsmodtagere i kraft af mange år på arbejdsmarkedet oftest har sparet meget op via deres arbejdsmarkedspensioner. Aldersprofilen bidrager også lidt til de højere formueniveauer for ledere og selvstændige, der gennemsnitligt er ældre og dermed har haft flere år til at spare op end de øvrige lønmodtagergrupper. Formueforskellene i blandt gruppen af efterlønsmodtagere er til gengæld ikke så store, og deres gennemsnitlige nettoformue er på 2,6 mio. kr., hvilket ikke er meget højere end medianen. Folkepensionisterne har også en gennemsnitlig nettoformue på 2,6 mio. kr., men en noget lavere median på lidt under 1,5 mio. kr., Relativt små opsparinger for ufaglærte arbejdere og arbejdsløse, Ser man på 'lønmodtagere i øvrigt', som omfatter lønmodtagere i ufaglærte stillinger, så har halvdelen af gruppen en nettoformue på under 514.000 kr. En meget stor del af denne formue udgøres dog af reale aktiver samt pensionsformuer. Betragtes de mere likvide formuer, så havde halvdelen af gruppen en finansiel formue, der bl.a. inkluderer bankindeståender på under 45.000 kr. ved udgangen af 2024. Blandt arbejdsløse havde halvdelen af gruppen en nettoformue på under 229.000 kr. og ligeledes havde halvdelen af de arbejdsløse finansielle aktiver på under 26.000 kr. ved udgangen af 2024. Niveauet af den finansielle formue er ofte en god indikator for modstandsdygtigheden over for et kortsigtet tab af indkomst eller evnen til økonomisk at klare uventede udgifter uden at skulle optage lån. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er databrud på markedsværdien af boliger mellem 2023 og 2024. Databruddet skønnes at have bidraget med op imod halvdelen af stigningen i boligformuerne på 8,1 procent i 2024. Databruddet skyldes primært overgangen fra gamle til nye boligvurderinger for størstedelen af ejendommene i Danmarks Statistiks model, som beregner boligernes markedsværdi. Modellen der har omsat vurderinger til markedsværdier har haft en tendens til at søge mod lidt mere gennemsnitlige prisstigninger. Databruddets størrelse varierer derfor også en del på tværs af kommuner og boligtyper. I de områder, der har oplevet de største prisstigninger, siden den systematiske opdatering af de gamle vurderinger stoppede i 2011, der har udviklingen i markedsværdierne været undervurderet og omvendt har markedsværdien været let overvurderet i de områder, der har haft de laveste prisstigninger i perioden fra 2011 til 2023. Derudover er statistikkens dækning forbedret bl.a. gennem en estimation af værdien af de primært nyopførte ejendomme, som ikke har en vurdering og dermed ikke før nu har indgået i statistikken med en markedsværdi. Stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. er både en konsekvens af reelle prisstigninger i 2024, ændrede ejerskabsmønstre samt databruddene beskrevet ovenfor. Det har ikke været muligt præcist at kvantificere databruddenes størrelse., Det er vurderingen, at 2024-databruddet giver mere præcise estimater for markedsværdierne, og hermed også at markedsværdien på landsplan har været undervurderet i de tidligere udgaver af statistikken. Der var også et lille databrud mellem 2022 og 2023, og forventningen er, at der kommer endnu et databrud i 2025 i takt med, at udrulningen af de nye vurderingssystemer fortsætter. Generelt bør brugere af statistikken derfor tolke forsigtigt på udviklingen i markedsværdien af ejendomme i de her år, hvor det ny ejendomsvurderingssystem implementeres gradvist i statistikken. Når det nye vurderingssystem er fuldt implementeret, vil det blive undersøgt, om det er muligt at revidere opgørelsen tilbage i tid med henblik på at reducere databrud. Læs mere i notatet , Databrud i ejendomsformuerne 2024, ., Revision og ny revisionspolitik, I forbindelse med denne udgivelse er formuerne for 2023 revideret. Boligformuen er revideret, idet der ligesom for 2024 også i 2023 er estimeret markedsværdier af boliger uden en endelig vurdering, der er herudover fjernet nogle dubletter på ejendomme i udlandet, og endelig er det blevet muligt at benytte BBR-registret til bedre fordeling af boligformuerne mellem primær-, fritids- og andre boliger. Nettoeffekten er, at boligformuen er opgjort 0,5 pct. højere for 2023 ift. den hidtidige offentliggørelse. Værdien af bilformuerne er derimod nedjusteret med 1,8 pct. med udgangspunkt i et opdateret datagrundlag. Derudover er værdien af unoterede aktier i 2023 opjusteret med omkring 3,3 pct. Omkring halvdelen af denne revision skyldes en højere vurdering af virksomhedernes værdi i nationalregnskabet. Den anden del af stigningen skyldes udvidet brug af det offentlige ejerregister til at fordele værdier, som ikke har kunnet fordeles ved hjælp af registret om reelle ejere. Det har øget den andel af formuerne i aktie- og anparts selskaber, som indgår i statistikken fra 80,9 pct. til 82,2 pct. mellem første og anden version af 2023-statistikken. Læs mere om fordelingen af unoterede aktier i notatet , Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2024, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. november 2025 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2026, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53148

Nyt

NYT: Få studenter læser videre lige efter gymnasiet

Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2024

Det er et markant fald, hvis man sammenligner med årgangen fra 2014, hvor hver fjerde gik direkte videre på et nyt studium.

https://www.dst.dk/nyt/51701

Nyt

Ressourceforvaltningsaktiviteter (CReMA), v1:2014

Ressourceforvaltningsaktiviteter (CReMA), v1:2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/crema

NYT: Inflationen er uændret i november

Forbruger- og nettoprisindeks november 2025

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks november 2025, I november steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,1 pct. i forhold til samme måned året før. I oktober var den tilsvarende stigning ligeledes 2,1 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det hovedsageligt kød, der bidrager til inflationen i november. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,3 pct. i november, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. Kerneinflationen er uændret i forhold til oktober., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset ned den seneste måned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,3 pct. Isoleret set trak prisfald på især pakkerejser, leje af sommerhus og flyrejser indekset ned med 0,50 procentpoint. Modsat trak prisstigninger på bl.a. husleje, radio/TV-udstyr og brændstof indekset op med 0,18 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Okt. - nov. 2025,  ,  , Nov. 2024 - nov. 2025,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , -0,3,  , (inflation),  , 2,1,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Husleje, 21,08, 0,08,  , Husleje, 21,08, 0,48, Radio/TV-udstyr, 0,77, 0,05,  , Fødevarer, 11,05, 0,35, Brændstof, 2,48, 0,05,  , Tjenester ifm. kultur, 3,07, 0,19, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,93, -0,20,  , Elektricitet, 2,22, -0,30, Leje af sommerhus, 0,58, -0,17,  , Gas, 0,40, -0,07, Flyrejser, 0,65, -0,13,  , Nye biler, 2,16, -0,04, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i oktober, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,0 pct. i november. Tallene for november er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i oktober faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,5 pct. fra 2,6 pct. i september. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i oktober var Cypern med 0,2 pct., Frankrig med 0,8 pct. og Italien med 1,3 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i oktober var Rumænien med 8,4 pct., Estland med 4,5 pct. og Letland med 4,3 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,1 pct. i oktober. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for november udkommer 17. december 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2024, 2025, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2025, Nov., Okt., Nov., Okt. - nov. 2025, Okt. 2024, - okt. 2025, Nov. 2024, - nov. 2025,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 119,2, 122,1, 121,7, -0,3, 2,1, 2,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,68, 132,4, 138,3, 137,1, -0,9, 4,5, 3,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 134,8, 137,2, 137,5, 0,2, 1,6, 2,0, Beklædning og fodtøj, 4,59, 98,6, 98,9, 98,0, -0,9, -0,8, -0,6, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 121,0, 122,0, 122,5, 0,4, 1,5, 1,2, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 4,75, 103,7, 102,8, 103,6, 0,8, 1,2, -0,1, Sundhed, 3,00, 112,4, 115,1, 115,1, 0,0, 1,1, 2,4, Transport, 13,69, 117,7, 120,5, 119,4, -0,9, 1,5, 1,4, Kommunikation, 2,32, 84,3, 88,9, 90,7, 2,0, 4,7, 7,6, Fritid og kultur, 11,16, 115,0, 119,0, 117,2, -1,5, 2,3, 1,9, Uddannelse, 0,89, 134,6, 140,0, 140,0, 0,0, 4,0, 4,0, Restauranter og hoteller, 5,96, 128,6, 137,0, 133,7, -2,4, 2,5, 4,0, Andre varer og tjenester, 8,22, 119,9, 123,6, 123,5, -0,1, 2,9, 3,0, Varer, 49,03, 116,0, 116,9, 116,8, -0,1, 0,9, 0,7, Tjenester, 50,97, 121,1, 126,1, 125,2, -0,7, 3,3, 3,4, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,3, 120,6, 120,0, -0,5, 2,3, 2,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 119,4, 122,6, 122,0, -0,5, 2,3, 2,2, HICP i alt, •, 119,5, 122,5, 121,9, -0,5, 2,1, 2,0, HICP-CT i alt, •, 118,8, 121,7, 121,1, -0,5, 2,0, 1,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. december 2025 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2026, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51960

Nyt

FORMUEART

01-01-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familiefordelt-formue--og-gaeldsstatistik/formueart

Statistikdokumentation: It-anvendelse i befolkningen

It-anvendelse i befolkningen 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-befolkningen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: It-anvendelse i virksomheder

It-anvendelse i virksomheder 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-virksomheder

Statistikdokumentation

NYT: Ledigheden steg med 200 i oktober

Arbejdsløsheden (md.) oktober 2025

Arbejdsløsheden (md.) oktober 2025, Fra september til oktober steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for oktober opgjort til 88.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Den seneste måned er antallet af aktiverede ledige faldet med 100, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige på kontanthjælp, Fra september til oktober steg antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med 200, mens antallet af dagpengemodtagere var stort set uændret. Herefter var der 75.200 fuldtidsledige på dagpenge og 12.900 fuldtidsledige på kontanthjælp., Ledighedsprocenten steg for de 16-24-årige og faldt for de 40-49-årige, Fra september til oktober steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 16-24-årige, mens den faldt med 0,1 procentpoint for de 40-49-årige og forblev uændret for de øvrige opgjorte aldersgrupper. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,2 pct. og højest for de 25-29-årige med 4,9 pct. Ledighedsprocenten forblev i oktober uændret for såvel mænd som kvinder på hhv. 2,8 og 3,0 pct. , Ledighedsprocenten faldt i Københavns omegn og steg på Østsjælland, Fra september til oktober faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Københavns omegn, mens den steg med 0,1 procentpoint på Østsjælland. I samme periode forblev ledighedsprocenten uændret i de resterende ni landsdele. Herefter havde Bornholm fortsat landets laveste ledighedsprocent på 2,0 pct., mens Byen København fortsat havde den højeste ledighedsprocent, på 3,6 pct. i oktober., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for juli, august og september er nedjusteret med hhv. 100, 300 og 500 i forhold til de tilsvarende niveauer ved offentliggørelsen den 31. oktober. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. Denne måneds nedjusteringer af den sæsonkorrigerede ledighed for perioden juli-september skyldes hovedsageligt førstnævnte., Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra september til oktober i denne offentliggørelse er en opjustering på 300 i forhold til ledighedsindikatoren for oktober, som blev offentliggjort 12. november: , Indikator tyder på stort set uændret ledighed, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:316)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2025, 2025,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Juli, Aug., Sep., Okt.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 87,8, 87,9, 87,9, 88,1, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 77,0, 77,2, 77,7, 77,9, 2,5, 2,5, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 68,4, 68,4, 68,9, 69,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,7, 8,8, 8,7, 8,9, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,7, 10,7, 10,3, 10,2, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,9, 6,8, 6,3, 6,3, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,8, 3,9, 3,9, 3,9, •, •, •, •, Mænd, 43,7, 43,9, 43,9, 44,0, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Kvinder, 44,0, 44,0, 44,1, 44,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,8, 4,9, 4,9, 5,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,2, 25-29 år, 15,6, 15,7, 15,7, 15,8, 4,8, 4,8, 4,9, 4,9, 30-39 år, 26,8, 26,8, 27,0, 27,0, 4,1, 4,1, 4,1, 4,1, 40-49 år, 15,6, 15,6, 15,6, 15,5, 2,6, 2,6, 2,6, 2,5, 50-59 år, 14,9, 14,9, 14,7, 14,6, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 10,0, 10,1, 10,0, 10,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Byen København, 17,3, 17,3, 17,4, 17,5, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, Københavns omegn, 9,5, 9,4, 9,4, 9,4, 3,2, 3,2, 3,2, 3,1, Nordsjælland, 5,3, 5,3, 5,4, 5,4, 2,3, 2,3, 2,3, 2,3, Bornholm, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 1,9, 2,0, 2,0, 2,0, Østsjælland, 3,1, 3,1, 3,1, 3,2, 2,3, 2,3, 2,3, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,7, 7,7, 7,6, 7,6, 2,7, 2,8, 2,7, 2,7, Fyn, 8,1, 8,2, 8,2, 8,3, 3,3, 3,4, 3,4, 3,4, Sydjylland, 8,8, 8,8, 8,8, 8,8, 2,5, 2,5, 2,4, 2,4, Østjylland, 14,6, 14,6, 14,7, 14,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Vestjylland, 4,4, 4,4, 4,4, 4,3, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Nordjylland, 8,7, 8,7, 8,6, 8,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke. Denne ledighedsoffentliggørelse for oktober-2025 er således den første der anvender de netop offentliggjorte registerbaserede arbejdsstyrketal med reference til ultimo november 2024 til udregningen af ledighedsprocenterne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. november 2025 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50111

Nyt