Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 651 - 660 af 1495

    NYT: 61,6 pct. af familierne råder over bil

    Familiernes bilrådighed 1. januar 2025

    Familiernes bilrådighed 1. januar 2025, Antallet af familier med én eller flere biler - person-, leasing-, vare- eller firmabil - er samlet set vokset med 201.600 siden 2015. Dermed råder 61,6 pct. af familierne i dag over bil mod 60,3 pct. i 2015 og 61,8 pct. for et år siden. Der er kommet 267.800 flere familier i perioden, og mens antallet af familier med én bil 'kun' er steget med 94.500 eller 7,2 pct. siden 2015, er antallet af familier med to eller flere biler steget med 107.100 eller 23,0 pct. Der er stor forskel på bilrådigheden kommunerne imellem. I Københavns Kommune er den 28 pct., mens den er 49 pct. i Aarhus. I en række kommuner rundt om de største byer - bl.a. Rebild og Favrskov - er det derimod otte ud af ti familier, der har bil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familier med høj bilrådighed, Familierne med høj bilrådighed har en række ofte sammenhængende karakteristika (opgjort pr. 1. januar):, •, De er parfamilier med børn. 88 pct. har bil i 2025., •, De er topledere. 88 pct. af familierne havde bil i 2024*., •, De har flest penge til forbrug. 85 pct. af familierne i den højeste decilgruppe - dvs. de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De bor i parcelhuse. 85 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i bysamfund med færre end 2.000 indbyggere eller i landdistrikter. 78 pct. har bil i 2025., * Flere af de socioøkonomiske oplysninger knyttet til familier er ikke til rådighed pr. 1/1-2025, hvorfor der her nævnes en del tal vedr. bilrådigheden pr. 1/1-2024., Familier med lav bilrådighed, På tilsvarende vis har familierne med lav bilrådighed en række karakteristika, der også ofte hænger sammen (opgjort pr. 1. januar):, •, De har færrest penge til forbrug. 14 pct. af familierne i den laveste decilgruppe - dvs. de 10 pct., der har færrest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De er under uddannelse eller førtidspensionister. Hhv. 11 pct. og 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i etageboliger. 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De er enlige uden børn. 41 pct. har bil i 2025., •, De bor i hovedstadsområdet eller i byer med flere end 100.000 indbyggere. 43 pct. har bil i 2025., Stor stigning i andelen af familier med flere biler, Antallet af familier med rådighed over flere biler var ved årsskiftet steget til 572.200 mod 465.100 familier for 10 år siden. Det svarer i dag til, at 17,8 pct. af alle familier råder over flere biler mod 15,8 pct. for 10 år siden. I de fire jyske kommuner Rebild, Hedensted, Favrskov og Skanderborg har mere end 31 pct. af familierne to eller flere biler, og det er i det hele taget de jyske kommuner, der har oplevet den største vækst i andelene af familier med flere biler. Læs mere om sammenhængen mellem serviceniveauet i den offentlige transport og familiernes bilrådighed i analysen: , Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familiernes bilrådighed. 1. januar,  , Familier, Familier, med bil, Udvikling 2015-2025,  , I alt, I alt,  , I alt, 1 bil, 2+ biler, I alt, 1 bil, 2+ biler,  ,  , Antal,  , Andel i pct., pct., Familier i hele landet, 2025, 3, 213, 141, 1, 978, 877,  , 61,6, 43,8, 17,8, 11,3, 7,2, 23,0, Familier i hele landet, 2015, 2, 945, 373, 1, 777, 250,  , 60,3, 44,5, 15,8,  ,  ,  , 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2025, Hovedstaden og de store byer, 1, 140, 886, 489, 861,  , 42,9, 35,2, 7,8, 4,6, 4,7, 3,9, 10-99.999 indbyggere, 844, 889, 552, 590,  , 65,4, 48,2, 17,2, 6,8, 5,8, 9,6, 2-9.999 indbyggere, 478, 309, 355, 600,  , 74,3, 50,8, 23,5, 6,8, 5,3, 10,3, < 2.000 indbyggere og landdistrikter, 749, 057, 580, 826,  , 77,5, 47,4, 30,2, 0,6, -1,4, 3,9, Enlige uden børn , 1, 601, 630, 653, 023,  , 40,8, 38,1, 2,6, 12,4, 12,2, 15,9, Enlige med børn , 193, 922, 124, 087,  , 64,0, 55,6, 8,4, 5,3, 3,2, 22,1, Par uden børn , 808, 688, 677, 607,  , 83,8, 53,3, 30,5, 1,2, -3,6, 10,8, Par med børn , 593, 666, 524, 105,  , 88,3, 43,3, 45,0, -0,7, -2,3, 0,8, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2024, Selvstændige i alt , 101, 440, 76, 009,  , 74,9, 47,1, 27,9, -4,2, -5,8, -1,4, Lønmodtagere i alt, 1, 739, 042, 1, 264, 845,  , 72,7, 46,3, 26,4, 4,6, 4,2, 5,3, Arbejdsløse , 24, 998, 10, 146,  , 40,6, 34,9, 5,6, -26,5, -26,0, -29,7, Uden for arbejdsstyrken , 1, 319, 132, 620, 391,  , 47,0, 41,1, 5,9, 4,4, 3,5, 10,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil92, , , bil82, og , bil90, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2025 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport, har en leaset bil eller har firmabil til rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46682

    Nyt

    NYT: Stigning i det påbegyndte byggeri

    Byggeaktivitet 2. kvt. 2025

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 2. kvt. 2025, Der blev påbegyndt 1,70 mio. m, 2, byggeri i andet kvartal 2025. Det er en stigning på 6 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,61 mio. m, 2, blev påbegyndt. Over samme periode steg det tilladte byggeri med 3 pct. til 1,56 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri var på 1,97 mio. m, 2, , hvilket er samme niveau som seneste kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Lille stigning i påbegyndte boliger, I alt 6.583 boliger blev påbegyndt i andet kvartal 2025, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til seneste kvartal. Stigningen er specielt båret af , etagebyggeri, , hvor 3.154 boliger blev påbegyndt svarende til en stigning på 16 pct., mens , enfamiliehuse, steg med 4 pct. til 2.951 boliger. , Øvrige bygninger, , som dækker over boliger i bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, faldt til 479 boliger i andet kvartal 2025 fra 777 boliger i kvartalet forinden. Det er et fald på 38 pct., men det skal ses i lyset af et højt niveau kvartalet inden, og at kategorien er relativt lille i forhold til , enfamiliehuse, og , etagebyggeri, ., Større areal af påbegyndte boliger, Det samlede etageareal af påbegyndt byggeri var som nævnt 1,70 mio. m, 2, i andet kvartal 2025. Den stigning var især båret af , beboelsesbygninger, , der steg til o,77 mio. m, 2, fra 0,68 mio. m, 2, kvartalet inden. Det er en stigning på 13 pct., mens , øvrige bygninger, steg med 3 pct., og , erhvervsbygninger, faldt med 1 pct. Kigger man i stedet på arealet af tilladt byggeri, steg det samlet med 3 pct. i andet kvartal 2025. Her var det , etagebyggeri, og, øvrige bygninger,, der havde den største stigning på 5 pct. for begge kategorier, mens , beboelsesbygninger, steg med blot 1 pct., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1526, 1942, 1556, 1513, 1564, 3, Beboelsesbygninger, 600, 690, 639, 636, 644, 1, Erhvervsbygninger, 1, 559, 878, 560, 516, 541, 5, Øvrige bygninger, 2, 366, 374, 357, 361, 378, 5, Påbegyndt, 1531, 1515, 1703, 1608, 1702, 6, Beboelsesbygninger, 598, 559, 735, 683, 773, 13, Erhvervsbygninger, 1, 553, 613, 609, 575, 569, -1, Øvrige bygninger, 2, 380, 342, 359, 350, 361, 3, Fuldført, 1770, 1928, 1801, 1963, 1968, 0, Beboelsesbygninger, 746, 713, 661, 747, 766, 3, Erhvervsbygninger, 1, 600, 831, 771, 820, 825, 1, Øvrige bygninger, 2, 424, 383, 369, 396, 376, -5, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , antal boliger, pct., Tilladt, 6243, 5931, 5925, 5850, 5781, -1, Enfamiliehuse, 1, 2764, 2187, 2546, 2548, 2433, -5, Etagebyggeri, 2742, 3165, 2974, 2576, 2714, 5, Øvrige bygninger, 2, 737, 578, 405, 725, 634, -13, Påbegyndt, 6010, 4685, 6244, 6330, 6583, 4, Enfamiliehuse, 1, 2215, 2288, 3013, 2825, 2951, 4, Etagebyggeri, 3201, 1774, 2759, 2729, 3154, 16, Øvrige bygninger, 2, 594, 625, 473, 777, 479, -38, Fuldført , 7706, 7225, 6601, 7126, 6512, -9, Enfamiliehuse, 1, 2276, 2801, 2621, 2583, 3010, 17, Etagebyggeri, 4941, 2982, 3632, 3867, 3123, -19, Øvrige bygninger, 2, 490, 1442, 346, 675, 379, -44, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -1, -3, 2, -4,  , -1, -2, -1, -3, Antal boliger, -3, -4, -3, -1,  , -2, 0, -1, -7, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. august 2025 - Nr. 247, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggevirksomheden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50589

    Nyt

    NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

    Kapitelstakster 2024

    Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50594

    Nyt

    NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2023

    Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023

    Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2023 8 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 36 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Italien, Cypern og Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Ungarn og Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 70 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 25 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 36 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 5 til 8 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 3 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 25 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå på niveau med EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2023*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 105, 104,  , Rumænien, 86, 87, 78,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 85, 88, 92,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 85, 89, 81, Luxembourg, 136, 135, 237,  , Polen, 83, 85, 77, Nederlandene, 119, 113, 133,  , Tjekkiet, 81, 74, 90, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 80, 85, 69, Østrig, 114, 117, 120,  , Slovakiet, 77, 79, 74, Belgien, 113, 111, 118,  , Kroatien, 76, 76, 76, Danmark, 108, 100, 125,  , Estland, 75, 73, 80, Sverige, 106, 99, 114,  , Letland, 74, 75, 70, Frankrig, 106, 98, 99,  , Bulgarien, 70, 72, 64, Finland, 105, 100, 105,  , Ungarn, 70, 67, 77, Italien, 100, 108, 98,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 100, 109, 97,  , Norge, 124, 117, 171, Irland, 99, 99, 213,  , Island, 119, 117, 135, Spanien, 91, 94, 91,  , Schweiz, 116, 133, 154, Malta, 90, 94, 107,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. december 2024 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51056

    Nyt

    NYT: Svagt fald i danske fartøjers landinger i 2024

    Fiskeriets struktur og landinger 2024

    Fiskeriets struktur og landinger 2024, Værdien af danske fartøjers landinger af fisk, krebs- og bløddyr var på 3,14 mia. kr. i 2024 - et fald på 66 mio. kr. eller 2 pct. fra 2023. Landingsværdien er den tredje laveste for årene 2015 til 2024. Den samlede landingsmængde var på 463.000 ton i 2024 - et fald på 28.000 ton eller 6 pct. fra året før. Der var 1.688 registrerede danske fiskefartøjer i 2024. Det var 43 fartøjer eller 2 pct. færre end året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Lavere værdi for artsgrupperne fladfisk, industrifisk samt krebs- og bløddyr, Landingsværdien for danske fartøjer faldt med 14 pct. for fladfisk og 19 pct. for industrifisk til hhv. 256 mio. kr. og 713 mio. kr. fra 2023 til 2024. Landingsværdien for gruppen krebs- og bløddyr faldt med 7 pct. til 659 mio. kr. Der blev landet lidt flere jomfruhummere i denne gruppe - men færre dybvandsrejer og blåmuslinger. Landingsmængden for krebs- og bløddyr faldt med 24 pct. til 28.000 ton. Landingsmængden for fladfisk og industrifisk faldt også - med hhv. 7 pct. til 9.000 ton og 11 pct. til 278.000 ton., Højere værdi for artsgrupperne torskefisk, sild, makrel og fisk i øvrigt, For de pelagiske arter sild og makrel steg landingsværdien for danske fartøjer med hhv. 17 pct. til 610 mio. kr. og 13 pct. til 368 mio. kr. fra 2023 til 2024. Landingsværdien for torskefisk og for gruppen fisk i øvrigt steg med hhv. 14 pct. til 415 mio. kr. og 8 pct. til 116 mio. kr. Den landede mængde af sild steg med 16 pct., og mængden for gruppen fisk i øvrigt steg med 11 pct., mens mængden af torskefisk og makrel var stort set uændret ift. 2023., Region Nordjylland er Danmarks største fiskeriregion, I Danmark er dansk fiskeri mest udbredt i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 51 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2024, og den tilhørende landingsmængde udgjorde 54 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det hhv. 39 pct. og 35 pct. i 2015. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU steg med 15 pct. til 738 mio. kr. fra 2023 til 2024, og landingsmængden steg med 34 pct. til 75.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa udenfor EU udgjorde 24 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2024, mens landingsmængden udgjorde 16 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det hhv. 11 pct. og 6 pct. i 2015.  , Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet,  , 2015, 2023, 2024,  , 2015, 2023, 2024,  , landet vægt, ton,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 861, 710, 491, 192, 463, 369,  , 3, 392, 3, 204, 3, 138, Danmark, 743, 013, 428, 765, 383, 646,  , 2, 667, 2, 483, 2, 317, - Nordjylland, 299, 989, 257, 425, 249, 227,  , 1, 322, 1, 578, 1, 611, - Midtjylland, 397, 085, 163, 198, 126, 352,  , 1, 075, 763, 575, - Øvrige regioner, 45, 939, 8, 142, 8, 067,  , 270, 142, 131, EU uden Danmark, 66, 839, 6, 373, 4, 512,  , 364, 78, 83, Europa udenfor EU, 51, 858, 56, 054, 75, 210,  , 361, 643, 738, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 57 pct. af den samlede kapacitet, I 2024 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 57 pct. af den samlede kapacitet. I 2015 var der 32 fartøjer, som bidrog med 51 pct. Kapaciteten for fartøjer på 40 meter og derover var 34.515 bruttotonnage (BT), hvilket svarer til i gennemsnit 1.817 BT pr. fartøj. I 2015 var den tilsvarende gennemsnitlige kapacitet på 1.044 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige kapacitet pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 74 pct. fra 2015 til 2024., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers bruttotonnage,  , 2015,  , 2024,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , antal, Fartøjer, 622, 623, 1, 121, 2, 370,  , 493, 458, 737, 1, 688, Under 10 m, 434, 476, 944, 1, 858,  , 347, 371, 633, 1, 351, 10,0-11,9 m, 37, 24, 64, 125,  , 21, 8, 39, 68, 12,0-17,9 m, 95, 59, 89, 243,  , 78, 48, 47, 173, 18,0-23,9 m, 30, 32, 15, 77,  , 22, 19, 11, 52, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35,  , 14, 7, 4, 25, 40 m og derover, 10, 17, 5, 32,  , 11, 5, 3, 19,  , BT, Bruttotonnage, 29, 893, 21, 228, 14, 877, 65, 999,  , 39, 455, 11, 039, 9, 766, 60, 261, Under 10 m, 1, 261, 942, 2, 278, 4, 482,  , 1, 033, 774, 1, 344, 3, 152, 10,0-11,9 m, 477, 348, 761, 1, 587,  , 275, 98, 460, 833, 12,0-17,9 m, 3, 206, 2, 153, 3, 132, 8, 490,  , 3, 276, 2, 062, 1, 960, 7, 298, 18,0-23,9 m, 3, 450, 3, 273, 1, 040, 7, 763,  , 3, 180, 2, 320, 732, 6, 232, 24,0-39,9 m, 4, 869, 4, 345, 1, 059, 10, 272,  , 4, 898, 2, 571, 764, 8, 233, 40 m og derover, 16, 630, 10, 167, 6, 607, 33, 404,  , 26, 793, 3, 214, 4, 508, 34, 515, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 93, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2026, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51085

    Nyt

    NYT: 18 mio. afrejsende flypassagerer i 2024

    Luftfart (år) 2024

    Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Luftfart (år) 2024, Med 18 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2024 var tallet næsten tilbage på niveauet fra før COVID-19, hvor der i 2019 var 18,2 mio. afrejsende passagerer. Der var 1,5 mio. flere passagerer i 2024 end i 2023, hvilket svarer til en stigning på 9 pct. Det var især Københavns Lufthavn, der med 14,9 mio. afrejsende passagerer i 2024 bidrog til stigningen - med 1,6 mio. eller 12 pct. flere afrejsende passagerer end i 2023. Stigningen betyder, at Københavns Lufthavn næsten er tilbage på niveauet fra 2019, hvor der var 15,1 mio. afrejsende passagerer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Billund og Aarhus havde færre afrejsende passagerer i 2024, Både Billund og Aarhus lufthavne havde med fald på hhv. 2 pct. og 6 pct. nedgang i antallet af afrejsende passagerer i 2024 i forhold til 2023. Fælles for begge lufthavnene er, at antallet var højere end i 2019. I Aalborg Lufthavn var der en stigning på 2 pct. flere afrejsende passagerer i 2024 end i 2023. Passagerer i øvrige lufthavne faldt i 2024 med 16 pct. i forhold til 2023 og var 38 pct. lavere end i 2019. , Flere afrejsende passagerer til udlandet, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg 11 pct. i 2024 i forhold til 2023. Det er dog kun Københavns og Aalborg Lufthavne, der har haft stigning på hhv. 14 pct. og 11 pct. for internationale rutefly. I 2024 udgjorde internationale passagerer 92 pct. af samtlige afrejsende passagerer for alle lufthavne. Den nationale transport er faldet i alle lufthavnene, og samlet er afrejsende passagerer til andre dele af Danmark faldet 6 pct. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2024, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2023, 2024,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 443, 4, 869, 5, 428, 4, 254, 16, 479, 17, 994, 9, National, 299, 390, 373, 337, 1, 491, 1, 400, -6, International, 3, 144, 4, 479, 5, 054, 3, 916, 14, 989, 16, 593, 11, Rutetrafik i alt, 3, 222, 4, 578, 4, 998, 4, 041, 15, 298, 16, 840, 10, National, 290, 377, 361, 328, 1, 428, 1, 356, -5, International, 2, 933, 4, 201, 4, 637, 3, 712, 13, 870, 15, 483, 12, Charter- og taxitrafik, 217, 285, 425, 207, 1, 161, 1, 135, -2, National, 9, 10, 11, 7, 55, 38, -31, International, 208, 274, 414, 200, 1, 106, 1, 097, -1, Anden trafik, 4, 6, 5, 6, 20, 19, -5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 884, 4, 000, 4, 443, 3, 575, 13, 315, 14, 901, 12, National rutetrafik, 163, 212, 209, 184, 795, 767, -4, International rutetrafik, 2, 597, 3, 639, 4, 002, 3, 273, 11, 880, 13, 511, 14, Charter- og taxitrafik mv., 124, 149, 232, 118, 641, 623, -3, Billund, 333, 552, 650, 418, 1, 991, 1, 953, -2, National rutetrafik, 4, 9, 13, 5, 35, 31, -11, International rutetrafik, 268, 450, 507, 352, 1, 598, 1, 577, -1, Charter- og taxitrafik mv., 61, 92, 131, 61, 358, 345, -4, Aalborg, 146, 192, 213, 169, 706, 719, 2, National rutetrafik, 83, 106, 98, 97, 402, 385, -4, International rutetrafik, 44, 63, 74, 51, 207, 232, 12, Charter- og taxitrafik mv., 19, 23, 40, 20, 97, 102, 6, Aarhus, 44, 74, 80, 57, 272, 256, -6, National rutetrafik, 17, 19, 15, 18, 70, 69, -1, International rutetrafik, 22, 46, 52, 35, 176, 156, -12, Charter- og taxitrafik mv., 5, 9, 13, 3, 26, 30, 19, Øvrige lufthavne, 36, 51, 41, 36, 196, 165, -16, National rutetrafik, 23, 32, 26, 24, 126, 105, -17, International rutetrafik, 2, 2, 2, 1, 9, 8, -19, Charter- og taxitrafik mv., 12, 17, 14, 10, 60, 52, -12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. februar 2025 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51090

    Nyt

    NYT: Stigning i antallet af togpassagerer i 2024

    Jernbanetransport (år) 2024

    Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2024, I 2024 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 15,3 mio. til 349,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær , andre baner, , som indeholder lokalbanerne., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2024 var i Metroen med en stigning på 5,9 mio. passagerer, svarende til 5,0 pct. Stigningen kan blandt tilskrives forlængelsen af metrolinjen M4 til København Syd. S-togsdriften oplevede også en markant stigning, idet antallet af passagerer steg med knap 5,9 mio., svarende til en stigning på 5,5 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 1,7 mio. passagerer svarende til 2,1 pct. Antallet af passagerer på letbane og andre baner steg med 1,8 mio. passagerer svarende til en fremgang på 7,4 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2024 var der 17,3 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på 2,6 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund nemlig 16,2 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 2,0 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2024 1,2 mio. passagerer, hvilket svarer til en stigning på 11,7 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2024 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 6,2 pct. til 1.786 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2024 udgjorde 81 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 7 pct., Persontransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 201, 182, 211, 428, 301, 567, 334, 004, 349, 324,  , 15, 320, 5, Banedanmarks net, 124, 628, 123, 918, 172, 080, 190, 155, 197, 761,  , 7, 606, 4, S-tog, 76, 345, 74, 206, 98, 548, 106, 179, 112, 051,  , 5, 872, 6, Landsdækkende trafik, 42, 897, 43, 267, 59, 537, 67, 061, 68, 357,  , 1, 296, 2, Øst for Storebælt, 23, 599, 23, 896, 34, 030, 40, 503, 40, 992,  , 489, 1, Vest for Storebælt, 14, 147, 13, 596, 17, 291, 18, 297, 18, 384,  , 87, 0, Mellem Øst- og Vestdanmark, 5, 151, 5, 775, 8, 216, 8, 261, 8, 981,  , 720, 9, Internationale tog, 5, 386, 6, 446, 13, 996, 16, 915, 17, 353,  , 438, 3, Øresundstrafik, 5, 067, 5, 951, 12, 876, 15, 868, 16, 184,  , 316, 2, Metro, 63, 693, 73, 376, 107, 919, 119, 653, 125, 588,  , 5, 935, 5, Andre baner, 9, 272, 10, 158, 12, 816, 12, 711, 12, 686,  , - 25, - 0, Letbane, 3, 589, 3, 976, 8, 752, 11, 485, 13, 289,  , 1, 804, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Banedanmarks net, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Nationalt, 158, 77, 111, 97, 95,  , -2, -2, Internationalt til Danmark, 187, 195, 226, 176, 187,  , 11, 6, Internationalt fra Danmark, 102, 80, 90, 80, 56,  , -24, -30, Transit, 2, 003, 1, 634, 1, 784, 1, 552, 1, 448,  , -104, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar,  , Netlængde,  , Over-, skæringer,  , Stands-, nings-, steder,  , I alt,  , Med flere , spor,  , Med el,  , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg,  ,  ,  , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2024, 2, 610, 1, 103, 993, 1, 906, 2, 500, 863, 592, 2025, 2, 615, 1, 108, 1, 033, 1, 969, 2, 554, 863, 598, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 866, 1, 808, 1, 962, 395, 303, Hovedbaner, 725, 707, 474, 725, 725, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 178, 553, 594, 150, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, -, 87, Lokalbaner, 468, -, 43, 357, 468, 234, 79, Godsbaner, 4, -, -, 2, 4, 1, -, Metro, 43, 43, 43, 43, 43, .., 46, Andre baner, 486, -, -, 24, 455, 349, 173, Letbane, 124, 30, 124, 94, 94, 119, 76, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 29. august 2025 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51096

    Nyt

    Afholdte arrangementer

    Statistik i udviklingsbistanden - den 19. september 2025, Vidste du, at vi i Danmarks Statistik bidrager direkte til den danske udviklingsbistand?, Kom til et inspirerende fagligt arrangement og bliv klogere på, hvordan vores internationale samarbejde er med til at styrke organisering og arbejdet med statistik og data i bl.a. Ghana, Marokko, Vietnam og Uganda – og også hvordan du kan blive en del af det., Denne del af vores internationale engagement sker i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet, som også finansierer aktiviteterne, som en anerkendelse af den forskel data og statistik kan gøre i en global udviklingskontekst., Arrangementet byder på spændende oplæg fra:, Anette Aarestrup, chef for Sekretariatet for myndighedssamarbejde i Udenrigsministeriet, , som fortæller om den nye strategi for udviklingsbistand – og hvorfor data og statistik er vigtigere end nogensinde., Sektorrådgiverne fra Udenrigsministeriet, , der deler resultater fra vores fælles arbejde ude i verden., Jacob Solander fra Kommunikation, , som fortæller, hvordan det er at rejse ud med International Rådgivning., Tid, 19. september 2025 kl. 13.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: SKG MC 10, Arrangør, Danmarks Statistik,, International Rådgivning, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 41 31 74 22, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Linnea Lue Kessing, Tlf.: 23 35 20 89, lke@dst.dk, Klima, turisme og dansk økonomi for land og by - den 22. maj 2025, Kom og hør Jonathan Lindahl og Kathrine Lindeskov Johansen fra CRT - Center for Regional- og Turismeforskning fortælle om hvordan klimaaftrykket for turisterne i Danmark er blevet beregnet med bl.a. brug af data fra Danmarks Statistik., Turisternes klimaaftryk beregnes med CRT’s interregionale databank og model SAM-K/LINE. LINEs interregionale egenskaber betyder, at modellen er i stand til at analysere fx hvordan økonomisk aktivitet i én kommune, forplanter sig til andre kommuner i Danmark. SAM-K/LINE bruges til fremskrivninger, konsekvensberegninger og også til at analysere implikationerne af økonomisk aktivitet for fx klimaet. Klimaaftrykket er udviklet og beregnet for VisitDenmark., Den altovervejende hovedkilde til data i CRT’s model og beregninger er Danmarks Statistik, hvor CRT bl.a. har forskeradgang til registerdata, er bruger af ADAM og ADAM’s databank og fast bestiller skræddersyet statistik baseret på nationalregnskabet, herunder de regionale regnskaber., Tid, 22. maj 2025 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål , Ingeborg Vind, inv@dst.dk, Kom og hør Katherine Richardson tale om miljøforvaltning på det planetære niveau - den 4. april 2025, FN’s Verdensmål (SDG’erne) skaber en vision for, hvordan Jordens begrænsede ressourcer kunne fordeles – ikke kun blandt de snart 9 milliarder mennesker, men også blandt alle andre levende organismer. Klima- og biodiversitetskriserne viser tydeligt, at vi lever over evne, hvor vores ressourceforbrug overstiger planetens kapacitet., Planetary Boundaries (PB)-rammen, definerer grænserne for menneskelig påvirkning af det globale miljø og fungerer som et værktøj til en mere bæredygtig forvaltning af vores planet. En forudsætning for dette er pålidelige data til at kortlægge og kvantificere vores påvirkning. På nuværende tidspunkt er der stadig store huller i vores dataindsamling og viden., Der vil være muligt at stille spørgsmål efter præsentationen. Arrangementet er gratis, men vi beder dig tilmelde dig, hvis du ønsker at deltage., Katherine Richardson, er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet og leder af Queen Margrethe’s and Vigdís Finnbogadóttir’s Research Centre on Ocean, Climate, and Society (ROCS). Fra 2008-10 var hun formand for Regeringens Klimakommission og fra 2015-2025 medlem af Danmarks Klimaråd., Katherine Richardson blev i 2016 udnævnt som medlem af det ekspertpanel, som FN’s Generalsekretær nedsatte til at udarbejde The Global Sustainable Development Report 2019. Hun er desuden en af hovedarkitekterne bag konceptet om de Planetære Grænser., Arrangementet er det første af flere faglige møder om Verdensmålene i Danmarks Statistik., Tid, 4. april 2025 kl. 11.00-12.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og Partnerskab for Verdensmålsdata, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 41 31 74 22, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Datamodellering - den 11. november 2024, - dette oplæg er for dig, som arbejder med data, softwareudvikling, beslutningsstøtte og informationsstyring., v. Kasper Kimose Rasmussen, , Managing Architect, Copenhagen Data., Hvordan kan vi sikre, at vores forretningsdata er struktureret, integreret og understøtter vores processer?, I dette oplæg vil vi dykke ned i de grundlæggende principper bag datamodellering – fra at omforme forretningsbehov til logiske datamodeller, til implementeringen af en effektiv fysisk datamodel. Vi vil se nærmere på, hvordan datamodellering kan forbedre kommunikationen mellem IT og forretning, mindske risikoen for datainkonsistens og hjælpe os med at skabe bedre systemdesign., Oplægget vil give dig indsigt i:, Konceptuelle, logiske og fysiske datamodeller., Bedste praksis for at skabe en effektiv datamodel., Tips til, hvordan vi kan sikre fleksibilitet i vores datamodeller for fremtidige behov., Tid, 11. november 2024 kl. 13.00-14.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, IT, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Deltag via Zoom, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Peter Sandager, Tlf.: 20 61 49 14, pms@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Niels Jespersen, Tlf.: 42 42 93 73, njn@dst.dk, Kig op Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage - den 20. marts 2024, Jakob Sorgenfri Kjær, journalist på Politiken og med speciale i digitalisering og teknologiens effekter, er oplægsholder på næste faglige arrangement i Danmarks Statistik den 20. marts 2024., Hør mere om, hvordan vi har mistet autonomien i det digitale liv, og hvordan vi kan tage kontrollen tilbage. Arrangementet vil bl.a. belyse menneskets udhulede fordybelse, velfærdsstatens underbelyste tillids- og demokratikrise, negativitetsbias i datadrevne forretninger, og hvordan vi i trivselskrisen bliver opkoblet IRL. Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs., Oplægget tager udgangspunkt i temaer fra Jakobs bog, der udkommer 11. april på Politikens Forlag. Bogen har titlen: Kig op Hvordan skærmen kom imellem dig og mig – og hvordan vi tager kontrollen tilbage., Mennesket er blevet forandret af den digitale revolution. Mange føler sig slavebundet til telefonen, og har svært ved at rive sig løs. I oplægget udfoldes det, hvordan teknologien har påvirket mennesket og samfundet: vores forhold til hinanden, til vores børn, partner, os selv, vores sind samt til vores fællesskaber og staten., Vi vil blive præsenteret for tankevækkende studier og detaljer om mennesket og vores digitale liv., Det er en journalistisk samlende analyse, baseret på højaktuel viden fra bl.a. hjerneforskere, psykologer, sociologer, dataloger, antropologer og historikere samt stribevis af personlige beretninger fra berørte borgere og virksomhedsledere., Jakob Sorgenfri Kjær, var den første modtager af den digitale frihedspris, Libre-Prisen, i 2020 for sine afsløringer af statens negligering af borgernes persondata og privatliv. I 2023 fik han Hørup-prisen for sin serie om ’den digitale underklasse’, der blev et nyt begreb i ordbogen., Tid, 20. marts 2024 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Anne Vibeke Jacobsen, Tlf.: 20 14 84 28, avj@dst.dk, Relancering af Lærer-elev-registret - den 11. marts 2024, Er du forsker, analytiker eller interessent på uddannelsesområdet, og kunne du tænke dig at blive klogere på danske elevers rejse fra grundskole til ungdomsuddannelse? Danmarks Statistik inviterer til stort fagligt event i anledning af relanceringen af Lærer-elev-registret, der nu udbygges med data fra både de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Brugere af registret vil fremadrettet kunne følge eleverne helt fra 0. klasse og til afsluttet ungdomsuddannelse og få nye, unikke indsigter på tværs af lærere, linjefag, karakterer, fravær, mm. , Kom og hør med, når lektor ved CBS, Fane Groes, fortæller om sin forskning i fravær og gennemførelse på erhvervsuddannelserne, samt når Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på KU, fortæller om potentialet ved det nye register. Et panel vil diskutere fremtiden for datadreven forandring i uddannelsessektoren - det består af Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier; Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom og underdirektør i tænketanken DEA; Jørgen Elmeskov, tidl. Rigsstatistiker i Danmarks Statistik og medlem af bl.a. Velfærdskommissionen; og Niels Ploug, associeret partner ved Hansen & Ersbøll Agenda og tidl. direktør for personstatistik i Danmarks Statistik. , Her kan du hente slides fra eventet, Tid, 11. marts 2024 kl. 15.00-17.00, Sted, CBS, Auditorium PHRs20, Porcelænshaven 20, Stuen, Frederiksberg, Tilmelding, Deltag enten fysisk eller digitalt (via Zoom)., Arrangør, Danmarks Statistik og CBS, Demokrati i den digitale tidsalder – hvordan bekæmper tjekdet.dk misinformation, desinformation og fake news - den 11. januar 2024, Thomas Hedin, direktør og chefredaktør for , www.tjekdet.dk, , er oplægsholder til næste faglige arrangement i Danmarks Statistik d. 11. januar 2024., Arrangementet vil bl.a. belyse følgende emner:, Hvordan arbejder TjekDet med faktatjek?, Hvordan bruger TjekDet tal fra DST i det daglige arbejde?, Hvor gode er vi til at genkende fake news? Nye tal fra Danmarks Statistik., Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs., Thomas Hedin, har været med til at etablere , TjekDet, , da det gik i luften i 2016. TjekDet er et dansk faktatjek-medie. TjekDet faktatjekker påstande i den offentlige debat og korrigerer eller nuancerer, hvor der er behov for det. Opgør med misinformation og desinformation har været TjekDet’s hovedfokus, siden mediet første gang så dagens lys i november 2016., Mødet afholdes i samarbejde med , Algoritmer, data og demokrati, eller , ADD, (, www.algoritmer.org, ). , Danmarks Statistik, er en del af, Folkeoplysningsalliancen under ADD-projektet. ADD’s vision er, at Danmark om ti år er et foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter samt sikringen af demokratiske værdier og legitimitet i den konkrete udvikling af algoritmer og brug af data i samfundets bærende institutioner og beslutningsprocesser., Tid, 11. januar 2024 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og ADD, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Platformsarbejde og det uformelle arbejdsmarked - den 11. december 2023, Kom og hør mere om, hvordan arbejdsmarkedet forandrer sig, og om hvilken rolle platformsarbejde har på det danske arbejdsmarked., Platformsarbejde bliver stadig mere udbredt og er et fænomen, der i stigende grad får opmærksomhed. Fra madbude, der præger gadebilledet i de større byer, til tømrervirksomheden, der får faciliteret kundekontakt via en tredjepart, skabes der afhængigheder og komplicerede kunderelationer. , For hvem er kunden, når et madbud er partner hos en udbringningsplatform? Er det platformen, er det pizzabaren, eller er det personen, der køber maden og udbringningen?, Og hvad er konsekvenserne for samfundet, når en voksende del af arbejdsstyrken er i ”platforms”-beskæftigelse? Her kan peges på områder som indbetaling af skat, ret til feriepenge, ret til løn under sygdom etc., Anna Ilsøe, og , Trine Larsen, fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier (FAOS) på Sociologisk Institut på Københavns Universitet kommer og fortæller om, hvad deres forskning på området viser., Tid, 11. december 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Martin Nielsen, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Martin Nielsen, Tlf.: 39 17 34 98, mfs@dst.dk,  , Ny viden om danskernes brug af kunstig intelligens, digitale kompetencer og holdning til nye teknologier - den 24. november 2023, De første resultater fra Algoritmer, Data og Demokrati (ADD)-projektets store befolkningsundersøgelse offentliggøres i november 2023. Kom og hør om den nye analyse, der bl.a. besvarer følgende spørgsmål:, Hvilke digitale teknologier er det som bekymrer os?, Hvilke begejstrer os?, Hvad gør livet, arbejdet og dagligdagen nemmere eller sværere for os?, Analysen præsenteres af senior-analytiker i Tænketanken Mandag Morgen, , Daniel Honoré Jensen, ., Mandag Morgen står for oplysningsindsatsen i ADD-projektet, som er et forsknings- og oplysningsprojekt finansieret af Velux og Villum Fonden., Fondene har bevilget 100 mio. kr. over ti år til et forsknings- og oplysningsprojekt om den digitale udviklings konsekvenser, muligheder og udfordringer i forhold til demokratiet., ADD’s vision er, at Danmark om ti år er et foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter samt sikringen af demokratiske værdier og legitimitet i den konkrete udvikling af algoritmer og brug af data i samfundets bærende institutioner og beslutningsprocesser., Danmarks Statistik er en del af folkeoplysningsalliancen under ADD-projektet., Tid, 24. november 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, København Ø, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik og ADD, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Agnes Tassy, Tlf.: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Spatial Migration Dynamics - den 2. november 2023, Gridded Population Data and Projections Using Machine Learning. Experiences from the FUME Project, As urban centers become more diverse, detailed data on the distribution of different groups and their interrelationships are necessary for effective planning and forecasting, while addressing segregation and inequalities., In FUME, we explored the complex dynamics of migrant distributions in urban areas by examining gridded population data. We used analytical approaches to understand underlying patterns and advanced machine learning (ML) methods to make projections for the future., In this presentation, Marina Georgati will share results and insights from FUME. She will show how these insights can be applied and also suggest potential possibilities for further research. This presentation is a great opportunity to explore the intersection of geospatial data science and migration dynamics through data-driven research and captivating visualizations., Marina Georgati, is a PhD fellow at Aalborg University in Copenhagen, working on cohort-based population estimations at the local level in European cities within the scope of the Horizon 2020 ‘Future Migration Scenarios for Europe (FUME)’ project. Her research interests revolve around the use of programming for geospatial, urban and socioeconomic analysis. She also enjoys experimenting with 3D visualizations, routing services and webGIS applications., Tid, 2. november 2023 kl. 14.00-15.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Marcin Jan Stonawski, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Marcin Jan Stonawski, Tlf.: 39 17 30 14, msw@dst.dk, Sociale medie data i samfundsanalyserne - den 27. september 2023, Kom og hør mere om, hvordan sociale medie data disse år i stadig højere grad anvendes i forståelsen af vores samfund., Sociale medie data anvendes stadig oftere når vi skal forstå vores samfund. I alt fra målinger af hadtale til ulighed udtrækker forskere data fra de sociale medieplatforme. Det til trods for at social medie data oftest hverken er repræsentative eller ”rene”., Men hvad er det disse nye datakilder kan og ikke kan? Hvad ligger bag deres voksende troværdighed som datakilde? Og i hvilket omfang ser vi ind i en fremtid, hvor sociale medie data vil optræde i de statslige registrer på lige fod med DSTs andre statistikker?, Det og meget mere skal vi hører om når Tobias besøger DST og fortæller om hans forskning og arbejde i Analyse og Tal med at kortlægge samfundsfænomener i de skandinaviske lande ved hjælp af social medie data., Tobias Bornakke, er Ph.D. i digitale metoder fra Københavns Universitet. Han er medstifter af det kooperative analysebureau, Analyse & Tal, der foruden survey og registeranalyser anvender store mængder af offentlige social medie data i deres kortlægninger. Aktuelt er Tobias formand for Nordisk tænketank for Tech og Demokrati under nordisk ministerråd., Tid, 27. september 2023 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Hanne Rasmussen, Tlf.: 39 17 34 57, hra@dst.dk, Svarprocenter - den 29. september 2022, Hvordan får vi flere svar?, Høje svarprocenter er et kvalitetsparameter, når resultater af surveys skal bruges til forskning og statistik. Er svarprocenten for lav, går det ud over undersøgelsens validitet, og i videnskabelige sammenhænge kan det være vanskeligt at anvende resultaterne. DST Survey gennemfører mange surveys for forskere, interne brugere, tænketanke, ministerier, styrelser, m.v., der stiller krav om, at svarprocenten skal være høj., Vi oplever en generel tendens til, at færre deltager i vores surveys, og vi arbejder løbende med forskellige initiativer og test dels for at forklare tendensen, dels i håb om at højne svarprocenterne. Men nytter det noget? Og er det muligt at vende den nedadgående kurve?, På dette faglige arrangement om svarprocenter vil vi fortælle om de aktuelle udfordringer, og hvordan vi søger at imødegå dem med brug af incitamenter og andre tiltag og hvilke effekter, vi ser. Vi håber deltagerne vil bidrage med egne erfaringer enten som dataindsamler eller fra en personlig vinkel som mulig respondent., Tid, 29. september 2022 kl. 14.30-16.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Skak-Nielsen (3338), Der er et begrænset antal pladser som tildeles efter først-til-mølle princippet., Arrangør, Danmarks Statistik,, DST Survey, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Tlf.: 39 17 39 32, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Nils Galberg Enoksen, Tlf.: 39 17 38 86, nge@dst.dk, I Danmark har vi ikke diamanter i jorden – vi har data i skyen - den 11. august 2022, Læge Amani Meadi – vinder af ph.d. cup 2022, Amani Meaidi meldte sig til dette års Ph.D. Cup for at fortælle om den fantastiske ressource, der ligger i de danske registerdata. Ved netop at anvende danske registerdata har Amani i sin ph.d. under-søgt , sikkerheden af et potentielt livsfarligt lægemiddel, der anvendes i behandling af for kraftig menstruationsblødning. , Kom og hør nærmere om hvordan registerdata kan være med til at kvalitetssikre autoriserede lægemidler fra vinderen af Danmarks største konkurrence i forskningsformidling! , Amani Meaidi , er 31 år, uddannet læge fra Københavns Universitet, skrevet en farmakoepidemiologisk ph.d. ved Rigshospitalets gynækologiske afdeling og er aktuelt ansat i en postdoc ved Kræftens Bekæmpelse., Tid, 11. august 2022 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende arrangementets indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Ny form for samarbejde om forskning i kultur og social ulighed - den 15. juni 2022, Vi har inviteret to forskere fra KU Sociologisk Institut til at dele deres erfaring om at samarbejde med Danmarks Statistik., Kom og hør postdoc Ea Hoppe Blaabæk og professor Mads Meier Jæger fortælle om deres forskningsinteresser og hvordan det unikke data og samarbejde gjorde hurtige og relevante COVID-forskning mulig under nedlukningen. Du får desuden indblik i, hvor forskelligartede projekter forskerne arbejder med ved at anvende data fra Danmarks Statistik., Tid, 15. juni 2022 kl. 14.00-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Mobil: 21 35 79 57, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Agnes Tassy, Mobil: 24 81 48 78, ata@dst.dk, Et aldrende Danmark - den 9. juni 2022, Vi bliver muligvis langt flere ældre danskere i de kommende årtier end hidtil antaget., Hvis danskerne fortsætter tendensen med at leve længere, er det sandsynligt, at vi bliver langt flere ældre i Danmark, end de officielle fremskrivninger viser. Allerede i 2050 kan der være 170.000 flere ældre over 65 år end ventet., Over næsten to fulde århundreder har der internationalt været registreret en støt stigende levetid. Den danske befolknings middellevetid har i perioder været tæt på såkaldt ”bedste praksis”-middellevetider og i perioder lidt under, fordi dødeligheden i Danmark ikke er faldet i samme takt som dødeligheden i de lande, hvor middellevetiden er højest. Men hvis danskerne når op på siden af bedste praksis, hvilket ikke er utænkeligt, vil der blive markant flere ældre i Danmark, end de officielle fremskrivninger hidtil har vist., Det fremgår af Rockwool Fondens antologi ’Et aldrende Danmark’., Jan Rose Skaksen er forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og har redigeret antologien ’Et aldrende Danmark’ sammen med professor Torben M. Andersen, Tid, 9. juni 2022 kl. 13.00-14.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Lars Rosendahl, Mobil: 21 35 79 57, lhh@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Bilbranchen er under hastig forandring – følger du med? - den 8. december 2021, Den klassiske relation mellem forhandlere og importører er under forandring i denne tid. , For at sikre adgang til bilers data og dermed kunne udvikle nye services til bilejerne, ønsker bilproducenterne at komme tættere på kunderne ved at sælge direkte til dem. , Samtidig vinder nye finansieringsformer frem, fordi stadig flere leaser deres bil eller deler den med andre., Kom og hør Thomas Møller Sørensen fortælle, hvordan alle disse forandringer påvirker branchen og ikke mindst forhandlerne og deres kunder., Du kan også få et indblik i, hvordan forandringerne i bilbranchen vil påvirke DSTs statistikker., Thomas Møller Sørensen, er direktør i Bilbranchen DI, der er bilforhandleres organisation., Tid, 8. december 2021 kl. 13.30-15.00, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Danmarks Statistik,, Konjunkturstatistik, Deltag via Zoom:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Søren Dalbro, Tlf.: 39 17 34 16, sda@dst.dk, Forpagtning og produktivitet i dansk landbrug - den 10. juni 2021, "Connecting Tenancy to Productivity and Management Practices in the Danish Agricultural Sector, - A review of the Existing Theory and Empirical analysis using Data Envelopment Analysis", Ved , Sarah Emilie Nøhr Dolmer, og , Amalie Kafling Nørrelund, Specialestuderende hos DST Fødevareerhverv. , Påvirkes produktiviteten i det danske landbrug af, at graden af forpagtning i Danmark er stigende?, De seneste årtier er forpagtning blevet mere udbredt i den danske landbrugssektor og kan ses som et alternativ til selveje og derved hjælpe sektoren med at overkomme etablerings- og generationsskifte problematikken, sektoren står overfor de kommende årtier., Men kan den stigende grad af forpagtning have en påvirkning på produktiviteten, når der sker en adskillelse mellem ejerskab og driftsledelse? Og påvirker det de driftsmæssige beslutninger, og dermed produktiviteten på langt sigt, når landmanden ikke ejer jorden?, Denne problemstilling er aldrig blevet undersøgt før i en dansk sammenhæng. Derfor satte vi os for at undersøge det i vores speciale som specialestuderende i Fødevareerhverv. Det gav nogle interessante resultater, og dét, vil vi gerne fortælle jer om., På dagsordenen er:, Hvorfor kan forpagtning påvirke produktiviteten?, Hvordan ser markedet for forpagtning ud i Danmark?, Metoden til undersøgelsen, Resultater og konklusion, Og til sidst: , Hvordan det er at være specialestuderende i Danmarks Statistik, Arrangementet vil foregå på dansk., Tid, 10. juni 2021 kl. 13.00-14.00, Sted, Zoom, Arrangør, Danmarks Statistik,, Fødevareerhverv, Eksterne deltagere:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Henrik Bolding Pedersen, Tlf.: 39 17 33 15, hpe@dst.dk, Kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR registeret - den 25. januar 2021, Social- og indenrigsministeriet nedsatte i foråret en arbejdsgruppe, med deltagelse af DST, til undersøgelse af kvaliteten i CPR. Undersøgelsen er iværksat på baggrund af, at der i de senere år har været rejst tvivl om kommunernes opgaveløsning i forbindelse med registrering af bopæl herunder udrejse i CPR. , VIVE har forestået de kvantitative såvel som kvalitative undersøgelser af kommunernes personregistrering i CPR mhp. at komme med mulige forslag til forbedringer i f.eks. registreringspraksis, organisering af registrering i kommunerne såvel som i lovgrundlaget for CPR., Niels Jørgen Mau Pedersen, VIVE vil fortælle om resultaterne af den rapport som er udarbejdet dels på baggrund af dels CPR data og dels på baggrund af en survey undersøgelse af udvalgte kommuners procedure for deres registreringspraksis. , Niels Jørgen Mau Pedersen, er projektchef i Det Nationale Forskningsscenter for Velfærd (VIVE)., Tid, 25. januar 2021 kl. 14.00-15.00, Sted, Zoom, Arrangør, Danmarks Statistik, Eksterne deltagere:, Zoomlink vil blive sendt før arrangementets start, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bente Ottosen, Tlf.: 39 17 39 32, bbo@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Henning Christiansen, Tlf.: 39 17 33 05, hch@dst.dk, Konference om Big Data - den 23. januar 2020, Danmarks Statistik afholder en konference om Big Data. Konferencen vil komme ind på følgende emner:, Vise eksempler på fordele og muligheder for anvendelse af de nye datakilder i statistikproduktionen, Vise eksempler på hvordan anvendelsen af nye datakilder indgår i forskning og undervisning på universiteterne, Lægge op til en diskussion af de etiske aspekter af anvendelsen af de nye datakilder, Slutte af med en diskussion af de strategiske muligheder for et gennemdigitaliseret samfund som det danske ved anvendelsen af de nye datakilder  , Se program, Tid, 23. januar 2020 kl. 8.30 – 15.30, Sted, Eigtveds Pakhus, , Strandgade 25G,, 1401 København, Arrangør, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Michael Specht, Lokal tlf.: 39 17 38 77, msp@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Big Data in Official Statistics - den 22. januar 2020, I forbindelse med Danmarks Statistiks konference ’, Nye datakilder – Nye muligheder, ’ der afholdes torsdag den 23. januar, får vi besøg af Generaldirektøren for det estiske statistikbureau Mart Magi., På konferencen har han følgende indlæg:, ‘The use of Big Data in official statistics – the case of Estonia’., Du får hermed en unik mulighed for at høre indlægget dagen , før , konferencen. Estland er på mange områder langt fremme, når det gælder digitalisering og modernisering af statistikproduktionen., Mart Magi har været Generaldirektør for det estiske statistikbureau siden 2017., Tid, 22. januar 2020 kl. 13.30 – 14.30, Sted, Danmarks Statistik, Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Spørgsmål vedrørende arrangementet generelt, Bettina Steen Brix, Tlf.: 39 17 39 02, bsb@dst.dk, Spørgsmål vedrørende indhold, Niels Ploug, Tlf.: 39 17 39 51, npl@dst.dk, Landbrug og klima - hvad betyder det? - den 16. januar 2020, Kom og hør Lars Gårn Hansen og Jørgen Elmeskov for-tælle om landbrug og klima:, hvad betyder den nye klimalov, 70 pct. målet, og hvordan kommer vi derhen , Hvordan kan landbruget reguleres i forhold til ud-ledning af kvælstof for at nå klimamålene, og hvad betyder lækage problematikken for landbruget?, Lars Gårn Hansen er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og er desuden en del af formandsskabet for De Økonomiske Råd. , Jørgen Elmeskov er Rigsstatistiker i Danmarks Statistik, og sidder bl.a. i Klimarådet.Har tidligere været Vicechef-økonom i OECD og har siddet i Klimakommissionen. , Tid, 16. januar 2020 kl. 14.00-15.30, Sted, Danmarks Statistik, , Lokale: Foredragssalen, Arrangør, Fødevareerhverv,, Danmarks Statistik, Eksterne deltagere, Bedes møde 15 min. før arrangementets start., Spørgsmål vedrørende arrangementet, Jeppe S. Herring, Lokal tlf.: 39 17 33 25, jhr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/OmDS/faglige-arrangementer/afholdte-arrangementer

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation