Søgeresultat

NYT: Befolkningstilvækst fortsat i de ældste aldersgrupper

Befolkningsfremskrivninger 2025-2070

Befolkningsfremskrivninger 2025-2070, Af 2025-fremskrivningens forventede befolkningsudvikling fremgår det, at den største vækst fortsat forventes at finde sted blandt de ældste aldersgrupper. Hvor aldersgruppen på 80 år og ældre ved indgangen til 2025 udgjorde 5,7 pct. af befolkningen, forventes denne andel at stige til mere end 8 pct. i 2039. De øvrige aldersgruppers andele ændres i mindre grad hen over fremskrivningsperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk125, Befolkningen runder 6 mio. i 2025, Ifølge den nye befolkningsfremskrivning forventes befolkningstallet at runde 6 mio. i løbet af 2025, hvorefter det i løbet af 2026 atter falder til lige under 6 mio. Årsagen til denne nedgang skyldes håndteringen af ukrainerne, som er kommet til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven), i modellen bag befolkningsfremskrivningen. Her medtages ukrainerne i indeværende år, men forventes udvandret igen ved det nuværende udløb af særloven, pt. i marts 2026. I alle fremskrivninger siden krigens start i 2022 har ukrainerne været håndteret på denne vis. Da ukrainere med ophold efter særloven pr. 1. januar 2025 udgør 33.929 personer, har gruppen netop nu afgørende betydning for, hvornår Danmarks befolkning kommer lige præcis over eller under 6 mio. De ukrainske statsborgere med ophold efter særloven indgår i herkomstgruppen bestående af indvandrere fra ikke-vestlige lande. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk125, Antal fødte på niveau med sidste års fremskrivning, I sidste års befolkningsfremskrivning resulterede justeringen af de langsigtede fertilitetsniveauer i en reduktion af antal fødte både på kort og langt sigt. I den nyeste befolkningsfremskrivning er der ikke foretaget yderligere justering af de forventede fertilitetsniveauer udover, at der naturligvis indgår yderligere et dataår i både de historiske oplysninger samt modelleringen bag fertilitetsforventningen. Ifølge årets fremskrivning forventes ca. 64.000 fødte i år 2030, hvilket er på linje med antallet i sidste års befolkningsfremskrivning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod, og , frdk225, Om fremskrivningens fertilitetskomponent, I 2024-befolkningsfremskrivningen blev den langsigtede fertilitetsforventning til de igangværende og kommende generationer justeret. Den kumulerede fertilitet for de uafsluttede generationer af kvinder af dansk oprindelse bliver nu modelleret ved hjælp af curve matching med historiske data fra Human Fertility Database. I årets fremskrivning angår dette kvinder født fra 1977 til og med 1992. For de efterfølgende generationer anvendes en konstant kumuleret fertilitetskvotient, der er tæt på 1992-niveauet. Også for befolkningen som helhed ventes den kumulerede fertilitet at ligge relativt stabilt fra og med generation 1992. I 2024-fremskrivningen gav den nye metode anledning til en nedjustering af den kumulerede fertilitet fra 1,88 til 1,69; et niveau der også er gældende i årets fremskrivning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kohort01, samt fremskrivningsforudsætninger udarbejdet ifm. Befolkningsfremskrivningen 2024., Antagelser om ukrainske indvandrere, I 2025-fremskrivningen er antagelser om indvandringen af ukrainske statsborgere, som kommer til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven) i 2025, baseret på ændringen i den herboende befolkning med ophold begrundet i Særloven mellem 2024 og 2025. Denne ændring er på 2.600 personer, hvilket antages at udgøre nettoindvandringen af ukrainere i 2025. Køns- og aldersprofilen for de 2600 ukrainere er baseret på nettostrukturen af de observerede ind- og udvandrede ukrainere i 2025. Der er ikke udmeldt en kommunal fordelingsnøgle særskilt for indvandrede ukrainere i 2025, hvorfor disse er fordelt i henhold til befolkningsfremskrivningens sædvanlige indflytningsmodel på kommunalt niveau. Eftersom opholdsgrundlag på baggrund af særloven fortsat er tidsbegrænset til marts 2026, forventes ukrainere, som indvandrede på dette lovgrundlag i 2022-2025, at udrejse i henhold til denne bestemmelse i 2025-fremskrivningen. På kommunalt niveau håndteres denne udvandring gennem fremskrivningens kommunale fraflytningsmodel, hvilket resulterer i en mindsket nettoindflytning i 2026., Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en eksakt forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der estimerer befolkningsudviklingen med afsæt i et sæt antagelser, der udspringer af den information, som i dag er til rådighed., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2026, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51293

Nyt

NYT: Lille stigning i andelen af ledige stillinger i EU

Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015

Samlet set steg andelen af ledige stillinger i den private sektor i EU med 0,1 procentpoint fra tredje kvartal 2014 til tredje kvartal 2015.

https://www.dst.dk/nyt/20610

Nyt

NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

Kulturministeriets udbetalinger 2023

Kulturministeriets udbetalinger 2023, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51282

Nyt

NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023

Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54776

Nyt

BOL101: Boliger

område, beboertype, anvendelse, udlejningsforhold, ejerforhold og opførelsesår
2010-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BOL101

Statistikbanktabel

NYT: Lille stigning i afbrud på erhvervsuddannelser

Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022

Med 16 pct. er afbrudstallet tilbage på niveauet fra 2014 og 2015, hvor andelen af afbrudte efter ét år lå på sit højeste.

https://www.dst.dk/nyt/45608

Nyt

NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2016*, 1,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20049

Nyt

Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv.

Mens KY05 indeholder månedlige opgørelser i perioden 2014 - 2015, og KONT1 og KONT2 indeholder månedlige opgørelser i perioden 2007 - 2013.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-

Vi får flere vækstiværksættere i hele landet

I perioden 2014 til 2020 investerer Regionalfonden og Socialfonden ca. tre mia. kroner i vækst og beskæftigelse i hele Danmark, og i den forbindelse bruger Erhvervsstyrelsen bl.a. tallene til at skrive en redegørelse og belyse de socioøkonomiske forskelle i de forskellige dele af landet. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-01-25-vi-faar-flere-hoejvaekstvirksomheder-i-hele-landet

Hvor højt er det høje danske skattetryk?

Omlægningen indebar betaling af skat (om end med rabat) på kapitalpensionen og førte derfor til ekstraordinære skattebetalinger på 3.1 pct. af BNP i 2014 og 1.2 pct. i 2015.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-06-08-hvor-hoejt-er-det-hoeje-danske-skattetryk

Rigsstatistikerens klumme