Forside

Søgeresultat

Viser resultat 61 - 70 af 3176

NYT: Reallønnen steg 4,9 pct. i 2024

Lønstruktur 2024

Ved implementeringen og opgørelsen af lønstrukturstatistikken 2024 har det som følge heraf været nødvendigt at frasortere ca. 2 pct. flere observationer

https://www.dst.dk/nyt/51150

Nyt

Verdensmål Indikator: 11.b.2 - Nedbring katastroferisiko

Andel af lokale regeringer, der har vedtaget og implementeret lokale strategier for at nedbringe katastroferisikoen i overensstemmelse med nationale strategier for at nedbringe katastroferisiko, Forklaring, Ifølge Beredskabsstyrelsen findes der ingen overordnet national strategi for nedbringelse af katastroferisiko, som kommuner kan følge. Dog udarbejder mange kommuner selv fx forebyggelses- og klimatilpasningsstrategier., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-b/indikator-2

Verdensmål Indikator: 3.b.2 - Nettoudviklingsstøtte - sundhed

Samlet offentlig nettoudviklingsstøtte til medicinsk forskning og grundlæggende sundhedssektorer, Område: , I alt, | Enhed: , Mio. kr., Enhed: Mio. kr., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 285,6, 277,7, 276,9, 214,7, 270,6, 101,5, 99,4, 92,8, 57,2, 8,9, 178,3, 729,2, 427,3, 132,5, Download data, Forklaring, Bliver opdateret., Senest opdateret:, 10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-2

Verdensmål Indikator: 1.a.2 - Kerneydelser

Samlede offentlige udgifter afsat til kerneydelser (i pct. af de totale offentlige udgifter), Område: , I alt, | Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Sundhed, 16,2, 16,4, 16,8, 17,1, 17,1, 17,5, 17,4, 18,9, 18,5, 17,5, 17,5, Uddannelse, 12,9, 12,9, 13,0, 12,7, 12,6, 12,7, 11,7, 11,8, 11,9, 11,7, 11,7, Social beskyttelse, 42,9, 42,6, 43,2, 43,4, 42,5, 42,9, 41,5, 41,2, 41,5, 41,5, 41,5, Download data, Forklaring, Indikatoren er opgjort med udgangspunkt i nationalregnskabstal for offentlig forvaltning og service. Indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i de internationale nationalregnskabsmanualer ESA2010 og SNA2008., Senest opdateret:, 10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/01-afskaf-fattigdom/delmaal-a/indikator-2

NYT: Lavere energiforbrug i industri - især af olie og kul

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024

https://www.dst.dk/nyt/46975

Nyt

NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

Middellevetid 2020/2021

Middellevetid 2020/2021, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38326

Nyt