Søgeresultat

NYT: Mere bælgsæd på de danske marker

Afgrøder i dansk landbrug 2025

14. juli 2025, Over en periode på 10 år er arealet med bælgsæd mere end fordoblet fra 12.000 ha til knap 30.000 ha i 2025. Størsteparten af arealet med bælgsæd består af hestebønner, som er en foderafgrøde med et højt indhold af protein. Hestebønner kan anvendes i stedet for importeret soja. Bælgsæd udmærker sig ved at fiksere luftens naturlige kvælstof i jorden, hvormed behovet for tilførsel af gødning mindskes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Grøn trepart, "Grøn trepart" er en betegnelse for en aftale regeringen indgik sidste år med erhvervet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter. Aftalen tilstræber en omlægning af det danske landbrugsareal med mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandet. Her kan større arealer med bælgsæd spille en vigtig rolle. Læs mere om , grøn trepart, ., Andre arealer af miljømæssig betydning, Varig græs og braklægning er andre arealer af betydning for klima, miljø og biodiversitet. Varig græs dyrkes som oftest mindre intensivt, mens braklagte arealer slet ikke gødes og pløjes. Varig græs har været ret konstant på 200-250.000 ha i de seneste 10 år. Derimod er braklægningen steget drastisk fra under 30.000 ha i 2015 til over 200.000 ha i 2025. Samlet udgør varig græs og braklægning 18 pct. af det danske landbrugsareal i 2025., For 100 år siden, Bælgsæd har aldrig været nogen meget betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug. For 100 år siden dyrkede landmændene blot 6.000 ha med bælgsæd. Se mere om afgrøder tilbage i tiden til 1920 i , statistikbanken, ., Økologisk bælgsæd, De økologiske landmænd dyrkede i 2024 13.000 ha med bælgsæd, heraf både areal under omlægning til økologi og fuldt omlagt økologisk areal. Det svarer til næsten 40 pct. af hele arealet med bælgsæd. Anvendelse af bælgsæd i sædskiftet giver særlig mening for økologer på grund af den kvælstoffikserende virkning. Se flere tal om økologiske afgrøder i , statistikbanken, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Afgrøder i dansk landbrug 2025, 14. juli 2025 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51497

Nyt

NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

Støtte til handicapbil 2024

27. august 2025, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2024, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51811

Nyt

NYT: Dyr energi udfordrede industrien mere end COVID

International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder

21. august 2024, 2021-2023 var præget af ekstraordinære globale udfordringer, der også påvirkede danske virksomheders globale værdikæder. Det viser den seneste undersøgelse om international organisering og outsourcing: , Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:234). Den største udfordring i perioden var øgede omkostninger til råvarer pga. stigende energipriser, hvilket 57 pct. af de adspurgte virksomheder svarede var vigtigt eller meget vigtigt for organisering af deres globale værdikæder. Det gjaldt især virksomhederne inden for , industri, , hvor 83 pct. af virksomhederne svarede, at stigende energipriser påvirkede organiseringen af deres globale værdikæder. Industrien var også markant påvirket af andre stigninger i omkostninger, forsyningsmangel i eksisterende værdikæder eller transportudfordringer. Derimod var dansk industri i lidt mindre grad berørt af COVID-19 udfordringer, miljøpolitiske begrænsninger eller effekten af sanktioner mod Rusland., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60 , Importører af varer fra udlandet var påvirket af forsyningsmangel, De globale udfordringer har også haft en effekt for den delpopulation af virksomheder i undersøgelsen, der importerer varer fra udlandet. I undersøgelsen er der ca. 2.500 virksomheder, primært inden for , industri, samt , handel og transport, , der plejer at importere varer direkte fra udlandet. Mere end to tredjedele (64 pct.) rapporterede, at forsyningsmangel i eksisterende værdikæder har påvirket deres organisering af globale værdikæder i perioden 2021-2023., Hvis man undersøger, hvor meget forsyningsmangel påvirkede disse virksomheder, fremkommer et par forskelle. Der er forskelle alt efter, om virksomheden, , der importerede varer direkte fra udlandet, også solgte varer til udlandet. De mest påvirkede virksomheder af forsyningsmangel, var dem, der både købte og solgte varer direkte til udlandet, hvor 74 pct. svarede, at forsyningsmangel havde en indflydelse på organiseringen af deres globale værdikæder. , Lidt mindre udfordret var de virksomheder, der enten kun var vareimportører eller -eksportører, . Blandt disse anså , fire ud af ti , virksomheder, at forsyningsmangel har haft en betydning, . 23 pct. af virksomheder uden direkte køb eller salg med udlandet var mindst påvirket af forsyningsmangel., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60, Information- og kommunikationsvirksomhederne var mildt berørt, For servicevirksomheder var perioden 2021-2023 generelt mindre udfordrende end for industrivirksomhederne. Virksomheder inden for , information, og, kommuni-kation, blev også berørt af stigende energipriser, men det var kun 27 pct. i denne branche, der rapporterede, at det har haft en betydning for organiseringen af deres globale værdikæder i perioden. Den næstvigtigste udfordring i denne branche var COVID-19 relaterede begrænsninger med 26 pct., Hvis man ser på, hvor stor betydning miljøpolitiske begrænsninger har haft for organisering af værdikæderne, er der også betydelig forskel mellem virksomheder inden for , information og kommunikation, og , industrien, . Niveauet inden for , industri, var højere end gennemsnittet med 46 pct., og inden for , information og, kommunikation, var der kun 9 pct. af virksomhederne, der var påvirket af denne udfordring. Generelt svarede 32 pct. af alle de undersøgte virksomheder, at denne udfordring var betydelig for deres internationale organisering., International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder, 21. august 2024 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: International organisering og outsourcing (tillæg), Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder i Danmark med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk), inden for de markedsmæssige byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.900 virksomheder. Statistikken belyser virksomhedernes engagement i de globale værdikæder og international outsourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelser gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54564

Nyt

NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

24. april 2017, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannedes indkomster, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/16486

Nyt

NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

3. oktober 2025, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52314

Nyt

NYT: Færre nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024

13. juni 2025, Antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb visiteret af kommunerne er faldet fra 9.600 i 2023 til 9.200 i 2024. Det svarer til et fald på 3,9 pct. Det er første gang, antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet siden 2021, hvor statistikken første gang indeholdt godkendte indberetninger fra alle 98 kommuner. Mens antallet af nye behandlinger er faldet, er antallet af personer i behandling steget fra 20.400 i 2023 til 20.700 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct. Der er generelt kommet flere personer i behandling hvert år siden 2021. Samlet set ses en stigning på 7,4 pct. i antal personer i behandling fra 2021 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , smdbv004, Stor variation i kommunerne i andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter visiterende kommune varierede i 2024 fra 0 til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. 8,8 promille svarer til, at 8,8 personer ud af 1.000 personer i kommunen var i stofmisbrugsbehandling. I 2024 var de fem kommuner med de højeste andele af personer i stofmisbrugsbehandling Lolland (8,8 promille), Albertslund (7,3 promille), Slagelse (6,8 promille), Brøndby (5,9 promille) og Svendborg (5,7 promille), mens de fem kommuner med de laveste andele var Læsø (0 promille), Furesø (1,4 promille), Fanø (1,5 promille), Lejre (1,6 promille) og Allerød (1,6 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal), 3 ud af 4 i nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024 var mænd, 75,7 pct. af personerne over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024, var mænd, mens 24,3 pct. var kvinder. Den største gruppe var de 18-29-årige mænd, der udgjorde 35 pct. af personer over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024. , Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Dobbeltdiagnosebehandling åbnede 1. september 2024, Generelt set foregår misbrugsbehandling i kommunalt regi mens psykiatrisk behandling foregår i regionalt regi. I september 2024 åbnede et nyt samlet, regionalt forankret tilbud målrettet behandling af borgere, der både har en rusmiddelproblematik og en psykiatrisk diagnose. Data fra disse regionale dobbeltdiagnosetilbud er ikke med i nærværende opgørelse, men forventes at indgå i næste udgivelse i 2026., Stofmisbrugsbehandling 2024, 13. juni 2025 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51316

Nyt

NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

Udlån af hjælpemidler 2024

24. juni 2025, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Udlån af hjælpemidler 2024, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54020

Nyt

NYT: Flere børn modtager handicapindsatser

Handicapindsatser til børn og unge 2024

25. juni 2025, I 2024 modtog omkring 12.700 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.100 handicapkompenserende indsatser. Det er en stigning i antallet af modtagere på 17,1 pct. og en stigning i antallet af indsatser på 16,6 pct. siden 2022, som er statistikkens første tælleår. Det betyder, at 1,1 pct. af alle børn og unge i Danmark under 18 år i 2024 modtog en handicapkompenserende indsats og at den enkelte i gennemsnit modtog 1,2 indsatser. De 6-11 årige udgjorde igen i 2024, ligesom i 2022 og 2023, den største aldersgruppe med ca. 5.100 modtagere, efterfulgt af de 12-17 årige og de 0-5 årige med omkring hhv. 4.600 og 3.000 modtagere. Det skal bemærkes, at opgørelsen udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Flest drenge modtog handicapkompenserende indsatser, Flere drenge end piger modtog handicapkompenserende indsatser i 2024, uanset hvilken indsatstype, der er tale om. Drengene modtog tilsammen 10.000 indsatser, svarende til 66,1 pct. af de i alt 15.100 indsatser, der blev bevilget i 2024. Til sammenligning modtog pigerne tilsammen 5.100 indsatser, svarende til 33,9 pct. af de bevilgede indsatser i 2024. Antallet af modtagere, som er drenge, er steget fra 7.300 i 2022 til 8.500 i 2024, og antallet af modtagere, som er piger, er steget fra 3.600 i 2022 til 4.200 i 2024., Hyppigst bevilget handicapindsats er Afløsning og aflastning af pårørende, Afløsning og aflastning, er den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2024, ligesom det var tilfældet i 2022 og 2023. , Afløsning og aflastning, blev bevilget 7.800 gange, svarende til 51,4 pct. af alle bevilgede handicapkompenserende indsatser i 2024. Af denne indsats blev 5.300 bevilget til drenge og 2.500 til piger, hvilket svarer til, at drengene modtog 67,8 pct. af de bevilgede , Afløsnings- og aflastnings, indsatser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Variation i kommunerne i andelen af modtagere af handicapindsatser, På tværs af landet varierer kommunernes brug af barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser. I 2024 bevilgede 7 kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. Modsat bevilligede Vejen og Lolland Kommune indsatser til henholdsvis 9,0 pct. og 5,3 pct af kommunens børn og unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , folk1a, Handicapindsatser til børn og unge 2024, 25. juni 2025 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Handicapindsatser til børn og unge, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50947

Nyt

AKU220K: Beskæftigede

branche (DB07 10-grp.), område og køn
2008K1-2025K4 (1.000 personer)

https://www.statistikbanken.dk/AKU220K

Statistikbanktabel

NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012

For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr.

https://www.dst.dk/nyt/23335

Nyt