Søgeresultat

Analyser: Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede

Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre og mindre over årene i forhold til løn og ansættelsesvilkår, kan der endnu ikke tales om lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. I 2018 tjente en 30-59-årig mandlig lønmodtager i gennemsnit 297 kr. i timen, hvilket er 45 kr. mere end det tilsvarende gennemsnit for kvinder., I denne analyse ses der nærmere på forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder samt hvilke karakteristika, som ligger bag denne forskel. Dette gøres ved en såkaldt Oaxaca-Blinder-dekomponering, der gør det muligt at sammenligne størrelserne på bidragene fra de enkelte karakteristika (fx uddannelse, arbejdsmarkedshistorik og arbejdsfunktion) til timelønforskellen.,  , Analysens hovedkonklusioner:, Mandlige lønmodtagere mellem 30 og 59 år tjente i gennemsnit 18 pct. mere end de kvindelige, men forskellen var væsentlig større blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger., 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. De resterende 72 skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring., Forskellen i hvordan mænd og kvinder fordeler sig på sektorer (fx offentlig versus privat) og brancher bidrager med 39 pct. til timelønsforskellen. Hvis kvinderne og mændene fordelte sig på samme måde, ville over en tredjedel af timelønsforskellen altså forsvinde. Blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger har dette endnu mere betydning., Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger timelønsforskellen. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer timelønsforskellen., Forskel i uddannelsesvalget mindsker timelønsforskellen, da kvinder i højere grad har taget uddannelse på et højere niveau. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger timelønsforskellen., Hent som pdf, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Kolofon, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 27. februar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=36335

Analyser: Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne har været beskatningen af arbejdsindkomst. Men hvordan har provenuet fra indkomstskatterne ændret sig i perioden? Og er provenuet fra skatten på arbejde reduceret i denne periode?, Analysens hovedkonklusioner: , Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne., Provenuet fra de kommunale indkomstskatter har siden 2010 udgjort ca. halvdelen af det samlede indkomstskatteprovenu., Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest. Siden toppen i 2008 og frem til 2014 er provenuet faldet, og udgør nu 0,9 pct. af husholdningernes bruttoindtægt., Analysen giver et samlet overblik over ændringer i skattesatser og beregningsgrundlag for arbejds- og overførselsindkomstskatterne siden 1995. Fx er antallet af topskattebetalere faldet fra 1 mio. i 2008 til en halv mio. i 2014., Hent som pdf, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Kolofon, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 15. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:27, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=28125

Analyser: Portræt af danske landmænd

Landbrugsstatistikken beskriver landbrugets struktur og aktiviteter på baggrund af årlige stikprøveundersøgelser, men siger mindre om, hvem landmændene er. Hvert 10. år indsamles data fra samtlige danske landbrug og gartnerier - en såkaldt totaltælling, der er reguleret af EU. Når totaltællingen kobles til Danmarks Statistiks registre giver det et ekstraordinært godt udgangspunkt for at tegne et portræt af danske landmænd og gartnere., Analysen fokuserer på selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje og belyser danske landmænds alder, familieforhold og uddannelse, samt økonomiske forhold som indkomst og pensionsopsparing. Hertil belyser analysen arbejdsforhold for landmændenes børn og ægtefæller. Analysen ser også på forskelle i landmændenes profil mellem 2010 og 2020., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje (herefter blot omtalt landmænd) er faldet fra 12.300 i 2010 til 7.500 i 2020. Af de 7.500 landmænd i 2020 var 5.600 også landmænd i 2010. 27 pct. af de landmænd, som har etableret sig som selvstændige mellem 2010 og 2020, har minimum én forælder, som var selvstændig landmand i 2010., Selvom betegnelsen landmand bruges om både mænd og kvinder, er 94 pct. af landmændene i 2020 mænd. Blandt de landmænd, som er kommet til mellem 2010 og 2020, udgør kvinder 10 pct., 50 pct. af landmændene er 55 år eller ældre. Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen for landmænd steget fra 49,2 til 53,6 år, mens gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken generelt er steget fra 41,9 år til 42,8 år., 5.400 landmænd er gift i 2020, hvilket svarer til 72 pct. Det er 23 procentpoint flere end i arbejdsstyrken generelt., 2.100 landmænd, svarende til 28 pct., har børn (på 16+ år) som arbejder inden for landbrug. Heraf har 1.300 landmænd, svarende til 17 pct. af alle landmænd, børn, som arbejder på deres bedrift., I 2020 havde 76 pct. landmænd en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte, og uddannelsesniveauet blandt landmænd har været stigende siden 2010., Landmænd har mindre pensionsformuer end arbejdsstyrken generelt. Det kan hænge sammen med, at landmændene er selvstændige erhvervsdrivende og derfor har naturligt incitament til at spare op i deres bedrift i stedet., Hent som pdf, Portræt af danske landmænd, Kolofon, Portræt af danske landmænd, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. september 2022 kl. 08:00, Rettet: 6. september 2022 kl. 08:25, Nr. 2022:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=49360

Analyser: Hvor bliver folk 100 år?

Danskernes middellevetid har aldrig været højere, end den er nu - og den vokser stadig. Derfor har der heller aldrig været så mange danskere, der har passeret 100 år. , Men er der områder i Danmark, hvor folk bliver særligt gamle? En særligt høj chance for at blive 100 år associeres ofte med områder i Grækenland, Costa Rica og på Sardinien, men det er aldrig undersøgt, om der findes sådanne områder i Danmark., Denne analyse følger personer født i perioden 1906-1915, og viser, hvor man skal være født, og hvor man skal bo som 71-årig for at have den største chance for at blive 100 år., Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 var der 1.079 personer på 100 år eller mere i Danmark, hvilket er en stigning på 30 pct. over de sidste ti år. Af de 1.079 var 87 pct. kvinder. , Personer født i 1906-1915 i et område, der inkluderer Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland, havde en 37 pct. højere chance end danskere født andre steder for at blive 100 år., Personer født i 1906-1915, der boede i det centrale Midtjylland og nord for København, da de var 71 år, havde en hhv. 46 pct. og en 44 pct. højere chance for at blive 100 år sammen-lignet med danskere, der boede andre steder., Hent som pdf, Hvor bliver folk 100 år?, Kolofon, Hvor bliver folk 100 år?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 5. september 2018 kl. 08:00, Rettet: 6. september 2018 kl. 10:17, Nr. 2018:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=31380

Analyser: Sommerhuse i Danmark

De ca. 200.000 danske sommerhuse bliver stadig mere populære som feriedestination, og feriehusudlejningen slog rekord i 2017. Det er dog langt fra alle familier, som lejer deres sommerhuse ud. Nogle sommerhuse er primært til eget brug i ferier og weekender, mens andre sommerhuse anvendes til helårsboliger., Denne analyse ser nærmere på sommerhusene i Danmark – hvor ligger de, hvad bruges de til, og hvor meget koster de?, Analysens hovedkonklusioner:, Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommuner. Der er ingen sommerhuse i Frederiksberg, Glostrup og Albertslund kommuner., Den gennemsnitlige afstand fra bopæl til sommerhus for de sommerhusejere, der ikke har adresse i sommerhuset, er 79 km. I alt 41 pct. af sommerhusejerne har mindre end 50 km fra bopæl til sommerhus, mens 25 pct. bor mere end 100 km fra deres sommerhus.,  Sommerhusene i Aarhus, Helsingør og Gribskov kommuner havde i 2016 de højeste kvadratmeterpriser., I 2018 blev ca. 10 procent af alle landets sommerhuse anvendt som helårsbolig, primært for personer over 60 år og særligt i de store sommerhuskommuner Odsherred og Gribskov., Når sommeren er på sit højeste, udlejes over 40 pct. af sommerhusene i de mest besøgte kommuner som Tønder, Varde, Bornholm og Ringkøbing-Skjern., Hent som pdf, Sommerhuse i Danmark, Kolofon, Sommerhuse i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=31466

Udgivelser

Her finder du alle vores udgivelser. Nyt fra Danmarks Statistik er formidling af nye tal og statistikker. Analyser giver perspektiv og fremhæver sammenhænge på tværs af statistiske emner. Publikationer er større statistiske udgivelser og årbøger. Og Bag tallene er journalistisk vinklede artikler.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?page=2

Analyser: Er de danske familier dybt forgældede?

Danske familier har en høj bruttogæld sammenlignet med andre OECD-lande. Tager man højde for at familier, der har en ret høj bruttogæld, samtidig ofte har en høj bruttoformue, viser det sig imidlertid, at den gennemsnitlige nettoformue hos de danske familier er ganske stor., Analysen giver et overblik over danske husholdningers gæld og formue. Det undersøges, hvem der har en relativt stor nettogæld, og om det er de samme familier år efter år.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Kun 9 pct. af de danske familier har en negativ nettoformue – altså en nettogæld. De øvrige 91 pct. af familierne har en positiv nettoformue. Ser vi bort fra den meget lidt likvide pensionsformue, er der stadig 77 pct. af familierne, der har en positiv nettoformue., Blandt alle familier er der 0,6 pct., der har en nettogæld på over 1 mio. kr. Andelen er væsentligt større blandt de selvstændige med ansatte. Samtidig findes blandt denne gruppe også forholdsvis mange med store positive nettoformuer., Enlige med børn er den familietype, hvor den største andel har nettogæld. I denne gruppe er der 12,6 pct., som har en nettogæld på over 100.000 kr., mens det for alle familier under ét er 4,6 pct., Andelen af familier med en nettogæld over 100.000 kr. er lavest i Allerød kommune (2,0 pct.) og højest i Lolland kommune (7,1 pct.)., Blandt de 113.000 familier, der i 2014 havde en nettogæld over 100.000 kr., havde halvdelen også en nettogæld på over 100.000 i 2017. Næsten 1/3 havde dog bevæget sig fra at have en nettogæld på over 100.000 kr. til at have en nettoformue på over 100.000 kr. i 2017.,  , Hent som pdf, Er de danske familier dybt forgældede?, Kolofon, Er de danske familier dybt forgældede?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. juni 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=32699

ATYP052: Midlertidige ansættelser (15-74-årige) (procent og antal)

enhed og branche (DB07)
2018-2025 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ATYP052

Statistikbanktabel

BIL93: Familiernes bilrådighed (andele og fordelinger)

enhed, bystørrelse og rådighedsmønster
2013-2026 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/BIL93

Statistikbanktabel

FUNK

Hver hovedgruppe kan underopdeles på 2- og 3-cifrede over- og mellemgrupper, som igen kan opdeles i 4-cifrede undergrupper.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/funk