Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3311 - 3320 af 4002

    Statistikdokumentation: Erhvervsdemografi

    Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Asbjørn Hviid Mikkelsen , 29 42 68 36 , AHM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Erhvervsdemografi 2024 , Tidligere versioner , Erhvervsdemografi 2023, Erhvervsdemografi 2022, Erhvervsdemografi 2020, Erhvervsdemografi 2018, Erhvervsdemografi 2017, Erhvervsdemografi 2016, Erhvervsdemografi 2015, Erhvervsdemografi 2014, Erhvervsdemografi 2013, Erhvervsdemografi 2012, Formålet med statistikken erhvervsdemografi er at belyse udviklingen i antallet af reelt nye og reelt ophørte firmaer, samt at vurdere hvor mange reelt nye firmaer, som overlever en periode på fem år. Statistikken er sammenlignelig fra 2019 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af reelt nye og reelt ophørte firmaer, samt antallet af fuldtidsbeskæftigede og omsætning. Statistikken opdeles efter branche, ejerform og geografisk beliggenhed. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data hentes fra Erhvervsregistret, hvorefter det gennemgår kontrol for at bestemme hvorvidt et firma er reelt nyt, reelt dødt eller overlevet. Kontrollerne går i høj grad ud på at validere, hvorvidt de nye firmaer, der eksisterer i den administrative virkelighed, reelt er nye firmaer, der er kommet ind i økonomien, eller om der er tale om en aktivitet, der er fortsat efter en virksomhedsoverdragelse eller som fx spaltning af et eksisterende firma., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerier og styrelser, kommuner og regioner samt private institutioner og virksomheder., Statistikken er en central indikator dels for iværksætteri og for bæredygtighed i økonomien, og der er stor efterspørgsel efter at anvende statistikken i kombination med andre kilder, samt at følge udviklingen for virksomheder der overlever., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data bygger på valideret registerdata., Usikkerheden er forbundet med relationerne mellem enhederne og arbejdssteder, som primært følges ved oplysninger fra virksomhedernes digitale lønindberetninger, og manglende information om overdragelse af aktivitet fra et firma til et andet, herunder udskillelse af aktivitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt med endelige tal, hvor udgivelsen normalt er 18 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken udkommer årligt også med foreløbige tal, hvor udgivelsen er til rådighed 12 måneder efter udgangen af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Erhvervsdemografien er en delmængde af Generel firmastatistik, som indeholder alle aktive firmaer i Danmark., Afgrænset på visse brancher og ejerformer kan statistikken sammenlignes med den europæiske statistik Business Demography., Statistikken indeholder hvert år en ny bestand af nye firmaer. Det er muligt at følge de nye virksomheder op til fem år efter de er blevet etableret ved at benytte populationen af overlevende som publiceres under Erhvervsdemografien., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Erhvervsdemografi, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/erhvervsdemografi

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Offentlige restancer

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige restancer 2025 , Tidligere versioner , Offentlige restancer 2024, Offentlige restancer 2023, Offentlige restancer 2022, Offentlige restancer 2021, Offentlige restancer 2020, Offentlige restancer 2019, Offentlige restancer 2018, Offentlige restancer 2017, Offentlige restancer 2016, Formålet med statistikken Restancer til det offentlige er at belyse udviklingen i gæld til det offentlige, der ikke er betalt rettidigt, herunder skatterestancer. Statistikken blev første gang udarbejdet i 2017 for årene 2013-2016 og er sammenlignelig over hele perioden., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af restancer til det offentlige. Statistikken indeholder information om restancerne opdelt efter fordringshaver og type. Både totalsummen og de enkelte restancer vises, idet de er af samfundsmæssig interesse, da de påvirker den offentlige likviditet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Opgørelsen og dataindsamlingen foretages af Gældsstyrelsen. Danmarks Statistik foretager ingen direkte statistisk behandling ud over validering af data. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Restancer påvirker det offentliges likviditet og såfremt restancer ikke bliver inddrevet, også det offentlige over-/underskud. Statistikken er relevant for økonomiske ministerier, Nationalbanken, interesseorganisationer og andre der udarbejder analyser og prognoser. Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat og har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på Gældsstyrelsens registre, hvorfor fejl i disse overføres til statistikken. Disse eventuelle fejl formodes dog at være af meget begrænset karakter. Usikkerheden af data vurderes derfor til at være lav. Der foretages ingen revisioner af data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo august året efter indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 2017 for perioden 2013 til 2016. Statistikken er fuldt sammenlignelige over årene. Der er ingen fælles EU-retningslinjer for udarbejdelse af statistik over restancer til det offentlige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Offentlige restancer under emnet , Restancer til det offentlige, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-restancer

    Statistikdokumentation

    Danske malkekøer er de mest produktive i EU

    I forhold til resten af EU producerer danske malkekøer langt mere mælk pr. ko. Samtidig er de danske malkekøer de seneste tyve år blevet relativt mere produktive end malkekøerne i andre EU-lande., 23. oktober 2018 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danske malkekøer er produktive i forhold til malkekøerne i andre EU-lande. I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kg mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kg mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne hhv. 8.100 og 7.800 kg mælk pr. ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., ”Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse,” siger specialkonsulent i Danmarks Statstik, Mona Larsen., I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande – som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande., Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., Anm.: Kurverne er stiplede, når data for et år mangler. Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., Danske malkekøers produktivitet vokset mest, De seneste tyve år er den danske malkekos årlige produktion af mælk vokset mere end i sammenlignelige lande som Nederlandene, Tyskland og Storbritannien. I 1998 producerede danske og hollandske malkekøer i gennemsnit hhv. 6.800 og 6.600 kg. mælk om året. Siden da er mælkeproduktionen pr. malkeko vokset hurtigere i Danmark end i Nederlandene, og i 2016 var produktionen hele 16 pct. højere i Danmark. I 2017 er forskellen mellem Danmark og Nederlandene dog faldet til 9 pct., Forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 pct. mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 pct. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 pct. i 1998 til 15 pct. i 2017., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Mona Larsen, Danmarks Statistik, som kan kontaktes på 39 17 33 99 eller , mla@dst.dk, Om tallene, Tallene i artiklen er beregnet på baggrund af den , samlede mælkeproduktion, - både konventionel og økologisk - og , alle malkekøer, i slutningen af året i de respektive lande. Denne metode anvendes af Eurostat i deres årlige statistik om landbrug, skov og fiskeri. Se , seneste offentliggørelse fra Eurostat her, Mælkeydelsen pr. malkeko er beregnet som den totale produktion af mælk for det enkelte år divideret med antallet af malkekøer ved slutningen af året. Dette kan give en lille usikkerhed i tallene, hvis antallet af malkekøer ikke er stabilt i løbet af året i de enkelte lande., I Danmark opgøres den faktiske mælkeydelse på ca. 89 pct. af alle de danske malkekøer af , Ydelseskontrollen, – denne ydelse ligger ca. 500 kg højere end den beregnede mælkeydelse, hvilket betyder, at effektiviteten pr. ko i denne artikel kan være en anelse undervurderet., Beregnet mælkeydelse pr. ko pr. år, År, Tyskland, Nederlandene, Polen, Storbritannien, Danmark, Litauen, 1993, 5308, 6079, 5449, 6549, 1994, 5319, 6231, 5466, 6564, 1995, 5457, 6398, 5537, 6593, 1996, 5540, 6408, 5849, 6643, 3086, 1997, 5710, 6648, 5943, 6573, 3324, 1998, 5862, 6587, 3748, 5916, 6769, 3562, 1999, 5946, 6773, 3817, 6159, 6742, 3443, 2000, 6200, 7097, 3986, 6198, 7328, 3907, 2001, 6198, 6832, 4057, 6676, 7250, 3890, 2002, 6296, 6928, 4046, 6670, 7488, 3981, 2003, 6526, 7214, 4223, 6800, 7910, 3992, 2004, 6591, 7137, 4330, 6760, 8029, 4245, 2005, 6964, 4328, 4450, 2006, 7469, 4723, 2007, 6949, 7313, 4518, 7119, 8138, 4774, 2008, 6794, 7117, 4607, 7222, 8065, 4761, 2009, 6814, 7343, 7294, 8247, 4770, 2010, 7085, 7659, 4854, 7504, 8429, 4815, 2011, 7240, 7741, 5075, 7827, 8290, 5100, 2012, 7323, 7576, 5400, 7690, 8647, 5361, 2013, 7343, 7647, 7677, 8863, 5447, 2014, 7541, 7747, 5777, 8013, 9345, 5704, 2015, 7625, 7875, 6202, 8054, 9259, 5773, 2016, 7746, 8100, 6218, 7867, 9621, 5682, 2017, 7763, 8709, 6361, 8111, 9569, 5743, Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-23-danske-malkekoeer-er-de-mest-effektive-i-eu

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Institutioner og enheder for børnepasning

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , JBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Institutioner og enheder for børnepasning 2025 , Tidligere versioner , Institutioner og enheder for børnepasning 2024, Institutioner og enheder for børnepasning 2023, Institutioner og enheder for børnepasning 2022, Institutioner og enheder for børnepasning 2021, Institutioner i børnepasning 2020, Institutioner i børnepasning 2019, Institutioner og enheder for børnepasning 2018, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af institutioner og enheder med børnepasning i Danmark for børn og unge i alderen 0 til og med 17 år. Før 2015 blev statistikken opgjort som en del af den samlede børnepasningsstatistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal institutioner og enheder med børnepasning baseret på Danmarks Statistiks institutionsregister for børnepasning. Statistikken er fordelt efter kommune, pasningstilbud og ejerform., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks institutionsregister for børnepasning opdateres løbende med det data, som Danmarks Statistik modtager fra kommunernes fagsystemleverandører på området. Informationerne valideres fx ved henvendelser til dataleverandører, kommuner eller institutioner. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes som grundlag for Danmarks Statistiks dagtilbudsstatistik og normeringsberegninger, og Børne- og Undervisningsministeriet samt kommunerne anvender den til fx politikudvikling., Derudover anvendes institutionsregisteret som udgangspunkt for en kvalitetssikringsproces af Dagtilbudsregistret i Børne- og Undervisningsministeriet, idet dette register er under opbygning og indfasning. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen vurderes til at være god , idet den bruges af kommunerne til deres økonomiske administration, og opdateringerne i institutionsregisteret gennemgår en omfattende fejlsøgning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i september i året efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2017 og frem. Der findes tal tilbage til 1940'erne for antallet af institutioner til forebyggende børneforsorg. Siden 1964 opgøres antal daginstitutioner i hele landet. Tal fra før 2004 kan findes i Statistisk Årbog mens tal fra 2004 og frem er at finde i Statistikbanken., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Borgere og herefter Husstande, familier og børn. Se mere på emnesiden om , Børnepasning, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/institutioner-og-enheder-for-boernepasning

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation