Søgeresultat

Statistikdokumentation: Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lene Riberholdt , 23 60 62 18 , LRI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2024 , Tidligere versioner , Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2023, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2021, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2020, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2017, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse 2014, Formålet med statistikken Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse er at følge årgange af elever med afgang fra enten grundskole eller en gymnasium (STX, HHX, HTX eller HF-eksamen) år for år på deres vej gennem det samlede ordinære uddannelsessystem. Den yngste årgang kan følges 3 måneder efter eksamen. Den nuværende uddannelsesstatistik er første gang indsamlet pr. oktober 1973. Den første forløbsundersøgelse blev offentliggjort i marts 1978 med oplysninger om studenter-/hf'er fra årgang 1973-74., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse, hvordan årgange af elever med afgang fra enten grundskolen eller gymnasium (STX, HHX, HTX og HF-eksamen) finder deres vej gennem uddannelsessystemet. Ved afgang forstås elever fra enten grundskolen eller gymnasiet, der forlader uddannelsen uden efterfølgende at fortsætte på en uddannelse af samme type igen. , Det opgøres år for år, hvor stor en andel af hver årgang, der enten er i gang med en uddannelse, har fuldført en uddannelse, har afbrudt en uddannelse eller ikke er registreret med en uddannelsesaktivitet. Oplysningerne opgøres efter køn alder, herkomst og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken dannes på baggrund af Elevregisteret og validering og databehandling sker primært i forbindelse med dannelsen af dette register. Oplysningerne i Elevregisteret stammer primært fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, hvorfra oplysninger indsamles en gang om året. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Der er dog enkelte uddannelsesinstitutioner, som indberetter via web spørgeskemaer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Derudover sker der en omfattende validering af data i Danmarks Statistik. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser overgangene fra grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser til videre uddannelsesforløb i det ordinære uddannelsessystem. Overgangene kan ses i både et geografisk og et tidsmæssigt perspektiv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Uddannelsesoplysningerne i det integrerede elevregister, som udgør hele fundamentet for denne statistik, stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives et halvt år efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks statistik har udgivet forløbsstatistik for grundskole- og gymnasieelever siden 2001 og sammenligneligheden over tid er god. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Uddannelsesforløb, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fra-grundskole-og-gymnasium-til-fortsat-uddannelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forskeruddannelse

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lene Riberholdt , 23 60 62 18 , LRI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskeruddannelse 2025 , Tidligere versioner , Forskeruddannelse 2024, Forskeruddannelse 2023, Forskeruddannelse 2022, Forskeruddannelse 2021, Forskeruddannelse 2020, Forskeruddannelse 2019, Forskeruddannelse 2018, Forskeruddannelse 2017, Forskeruddannelse 2016, Forskeruddannelse 2015, Forskeruddannelse 2014, Forskeruddannelse 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Uddannelsesstatistikkens-manual (pdf), Formålet med ph.d.-statistikken er bl.a. at belyse omfanget af uddannelsen af forskere, samt uddannelsesforløbet og fagemner. Opgørelser på statistikkens hovedvariable er sammenlignelige siden ph.d.-ordningens start i midten af firserne., Indhold, Statistikken giver en samlet årlig beskrivelse af antallet af ph.d.-studerende og af studerende, der tildeles ph.d.-graden ved en institution i Danmark, der er godkendt til at udbyde ph.d-uddannelser. Endvidere indeholder statistikken beskrivelse af uddannelsesforløbet herunder ordninger, specialaftaler, orlovsperioder og udlandsophold, og den indeholder detaljerede oplysninger om forskningsprojektets fagindhold samt oplysninger om finansieringsforhold. Statistikken omfatter også ph.d.-grader tildelt efter den særlige § 15,2, hvor der ikke er fulgt et uddannelsesforløb, men hvor en ph.d.-afhandling er indleveret og bedømt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken baseres på årlige indberetninger fra danske institutioner, der er godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelse. Der er tale om en totaltælling. De indsendte data fra hver indberetter kontrolleres for manglende og indbyrdes uoverensstemmende oplysninger samt for udviklingen over tid. Ved behov indhentes supplerende eller korrigerede oplysninger fra indberetterne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, universiteter, offentlige myndigheder, erhvervsorganisationer, medier og forskere som grundlag for bl.a. forskning og analyser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, idet uddannelsesdata er relevant i mange sammenhænge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling, hvor alle universiteter og øvrige institutioner, der er godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelser, indberetter. Statistikken dækker ph.d.-studerende og tildelte ph.d.-grader ved danske institutioner, men omfatter ikke doktorgrader taget i udlandet. De centrale oplysninger om antal ph.d.-studerende og antal tildelte ph.d.-grader er baseret på omfattende fejlsøgning, og der forekommer ikke manglende indberetninger af betydning. Oplysningen om hovedområde er baseret på institutionel placering og kan i enkelte tilfælde være påvirket af organisatoriske ændringer på universiteterne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 5 måneder efter referenceperiodens afslutning. Udgivelsestidspunktet kan i enkelte tilfælde blive justeret, hvis indberetninger modtages sent, eller hvis der opstår behov for supplerende datavalidering og behandling. Statistikken udgives herefter til tiden i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid for de centrale variable om ph.d.-studerende og tildelte ph.d.-grader, idet population og hoveddefinitioner har været konsistente siden 1996. Oplysninger om hovedområder kan i enkelte år være påvirket af ændringer i universiteternes organisatoriske struktur, som er håndteret gennem rekodning for at bevare tidsserierne. Statistikken kan sammenlignes med international statistik over ph.d.-uddannelser, men adskiller sig fra opgørelser af befolkningens uddannelsesniveau i lande, hvor personer med ph.d.-grader taget i udlandet indgår., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Ph.d.-uddannelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Forskning, udvikling og innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskeruddannelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Mælk og mejeriprodukter

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Mælk og mejeriprodukter 2026 , Tidligere versioner , Mælk og mejeriprodukter 2025, Mælk og mejeriprodukter 2024, Mælk og mejeriprodukter 2023, Mælk og mejeriprodukter 2022, Mælk og mejeriprodukter 2021, Mælk og mejeriprodukter 2020, Mælk og mejeriprodukter 2019, Mælk og mejeriprodukter 2018, Mælk og mejeriprodukter 2017, Mælk og mejeriprodukter 2016, Mælk og mejeriprodukter 2015, Mælk og mejeriprodukter 2014, Formålet med statistikken Mælk og mejeriprodukter er at belyse størrelsen og værdien af den danske mælkeproduktion, samt mælkens anvendelse til mejeriprodukter. Statistikken har en lang historie, og det er muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene siden 1900-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig og årlig opgørelse af den samlede produktion af mælk hos landmændene, den indvejede mængde mælk på mejerier, samt mejeriernes primære anvendelse af den indvejede mælk og produktion af en lang række friske og forarbejde mejeriprodukter bl.a. konsummælk, smør og ost. Statistikken indeholder data for den økologiske mælkeproduktion, foruden produktionen af økologisk konsummælk, smør og ost. Der leveres data til Eurostat hver måned., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data hver måned om mælk og mejeriprodukter. Data kommer primært fra administrative registre. De indkomne data tjekkes for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. Dernæst aggregeres data til de endelige resultater, hvorefter statistikken offentliggøres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over mælk og mejeriprodukter er af stor interesse for landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU. Data om mælk anvendes internt i Danmarks Statistik til bl.a. at beregne mængde- og prisindeks, samt Landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgår i Nationalregnskabet. Data om mælk og mejeriprodukter leveres hver måned til Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne om indvejet mælk og mejeriproduktion er generelt præcise, da mejerierne har pligt til at registrere og indberette disse data. Da den indvejede mælk danner grundlag for afregningen til mælkeproducenterne, sikres en høj nøjagtighed. Der kan dog være usikkerhed i beregningen af priser og værdier, fordi efterbetaling først fastlægges efter mejeriårets afslutning. Derudover er forbruget af mælk på bedrifterne og til foder baseret på faglige skøn, hvilket giver en mindre usikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 1½ måned efter referencemånedens afslutning. De seneste 3 måneders data er foreløbige. Der offentliggøres en mere detaljeret årsstatistik ca. ½ år efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens opgørelsesmetoder har været forholdsvis stabile over tid, hvilket giver mulighed for lange tidsserier. Mange data kan sammenlignes med andre EU-lande, da data er udarbejdet i overensstemmelse med EU-forordningen vedr. mælk. På Eurostats hjemmeside kan findes tilsvarende data for mælkeproduktion i medlemslandene i EU., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken i tabellerne , ANI71: Mælkeproduktion og anvendelse efter enhed (måned), og , ANI7: Mælkeproduktion og anvendelse efter enhed, . Statistikken indgår i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Animalsk produktion, samt , Jordbrugets prisforhold, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/maelk-og-mejeriprodukter

Statistikdokumentation

Politikredse i Danmark, v1:2007

Navn: , POLITIKREDSE_V1_2007 , Beskrivelse: , Danmark har siden 2007 været inddelt i 12 politikredse. Hver politikreds ledes af en politidirektør, der har ansvar for politiets virksomhed i politikredsen., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Social og Sundhed , Kontaktperson: , Iben Birgitte Pedersen, , ipe@dst.dk, , tlf. 23 60 37 11 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 01: Nordjyllands Politi, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 860: Hjørring, 849: Jammerbugt, 825: Læsø, 846: Mariagerfjord, 840: Rebild, 820: Vesthimmerlands, 851: Aalborg, 02: Østjyllands Politi, 710: Favrskov, 707: Norddjurs, 727: Odder, 730: Randers, 741: Samsø, 706: Syddjurs, 751: Aarhus, 03: Midt- og Vestjyllands Politi, 657: Herning, 661: Holstebro, 756: Ikast-Brande, 665: Lemvig, 773: Morsø, 760: Ringkøbing-Skjern, 740: Silkeborg, 779: Skive, 671: Struer, 787: Thisted, 791: Viborg, 04: Sydøstjyllands Politi, 530: Billund, 607: Fredericia, 766: Hedensted, 615: Horsens, 621: Kolding, 746: Skanderborg, 630: Vejle, 05: Syd- og Sønderjyllands Politi, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 510: Haderslev, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 573: Varde, 575: Vejen, 580: Aabenraa, 06: Fyns Politi, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 482: Langeland, 410: Middelfart, 480: Nordfyns, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 492: Ærø, 07: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, 320: Faxe, 376: Guldborgsund, 360: Lolland, 370: Næstved, 330: Slagelse, 340: Sorø, 390: Vordingborg, 08: Midt- og Vestsjællands Politi, 253: Greve, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 259: Køge, 350: Lejre, 306: Odsherred, 329: Ringsted, 265: Roskilde, 269: Solrød, 336: Stevns, 09: Nordsjællands Politi, 201: Allerød, 240: Egedal, 210: Fredensborg, 250: Frederikssund, 190: Furesø, 270: Gribskov, 260: Halsnæs, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 157: Gentofte, 173: Lyngby-Taarbæk, 10: Københavns Vestegns Politi, 165: Albertslund, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 183: Ishøj, 175: Rødovre, 187: Vallensbæk, 11: Københavns Politi, 155: Dragør, 147: Frederiksberg, 101: København, 185: Tårnby, 12: Bornholms Politi, 400: Bornholm, 411: Christiansø, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Politikredse i Danmark, v1:2007, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Politikredse i Danmark, v1:1973, 1. januar 1973, 31. december 2006

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/politikredse

Landbrugslandsdele, v1:2007-

Navn: , LANDBRUGSLANDSDELE_V1_2007 , Beskrivelse: , Landbrugslandsdele indfører et niveau mellem regioner og landsdele til klassifikationen , Regioner, landsdele og kommuner, . Landbrugslandsdele aggregerer således de 11 landsdele til 8 landbrugslandsdele, angivet med , LL, i koden., Bornholm bibeholdes som selvstændig landbrugslandsdel, mens de øvrige landsdele i Region Hovedstaden samles under , LL1 Region Hovedstaden (uden Bornholm), , dvs. inkl. Landsdel Nordsjælland., Landsdel Østsjælland samt Landsdel Vest- og Sydsjælland er samlet i , LL3 Region Sjælland, . Bemærk, at navne fra regioner og landsdele genbruges når der er geografisk sammenfald., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Fødevareerhverv , Kontaktperson: , Martin Lundø, , mlu@dst.dk, , tlf. 51 46 15 12 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 084: Region Hovedstaden, LL1: Hovedstaden (uden Bornholm), 01: Landsdel Byen København, 101: København, 147: Frederiksberg, 155: Dragør, 185: Tårnby, 02: Landsdel Københavns omegn, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 183: Ishøj, 187: Vallensbæk, 03: Landsdel Nordsjælland, 190: Furesø, 201: Allerød, 210: Fredensborg, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 240: Egedal, 250: Frederikssund, 260: Halsnæs, 270: Gribskov, LL2: Bornholm, 04: Landsdel Bornholm, 400: Bornholm, 411: Christiansø, 085: Region Sjælland, LL3: Sjælland, 05: Landsdel Østsjælland, 253: Greve, 259: Køge, 265: Roskilde, 269: Solrød, 350: Lejre, 06: Landsdel Vest- og Sydsjælland, 306: Odsherred, 316: Holbæk, 320: Faxe, 326: Kalundborg, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 336: Stevns, 340: Sorø, 360: Lolland, 370: Næstved, 376: Guldborgsund, 390: Vordingborg, 083: Region Syddanmark, LL4: Fyn, 07: Landsdel Fyn, 410: Middelfart, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 480: Nordfyns, 482: Langeland, 492: Ærø, LL5: Sydjylland, 08: Landsdel Sydjylland, 510: Haderslev, 530: Billund, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 573: Varde, 575: Vejen, 580: Aabenraa, 607: Fredericia, 621: Kolding, 630: Vejle, 082: Region Midtjylland, LL6: Østjylland, 09: Landsdel Østjylland, 615: Horsens, 706: Syddjurs, 707: Norddjurs, 710: Favrskov, 727: Odder, 730: Randers, 740: Silkeborg, 741: Samsø, 746: Skanderborg, 751: Aarhus, 766: Hedensted, LL7: Vestjylland, 10: Landsdel Vestjylland, 657: Herning, 661: Holstebro, 665: Lemvig, 671: Struer, 756: Ikast-Brande, 760: Ringkøbing-Skjern, 779: Skive, 791: Viborg, 081: Region Nordjylland, LL8: Nordjylland, 11: Landsdel Nordjylland, 773: Morsø, 787: Thisted, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 820: Vesthimmerlands, 825: Læsø, 840: Rebild, 846: Mariagerfjord, 849: Jammerbugt, 851: Aalborg, 860: Hjørring, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Landbrugslandsdele, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/landbrugslandsdele

Statistikdokumentation: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anders Yde Bentsen , 40 33 68 81 , ayb@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023 , Tidligere versioner , Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Notat om etablering af statistikken (pdf), Brancheafgrænsning (pdf), Formålet med statistikken Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv betyder i dansk økonomi opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme. Begreber fra nationalregnskabet som produktion og bruttoværditilvækst er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv. Det er et mål at afspejle både den direkte aktivitet i de kulturelle og kreative erhverv, og den indirekte aktivitet i andre brancher som understøtter disse erhverv., Indhold, Statistikken omregner aktiviteten i de kulturelle og kreative brancher på det mest detaljerede niveau af Dansk Branchekode 2007 til nationalregnskabets brancheklassifikation og nationalregnskabsmæssige begreber som fx produktion og bruttoværditilvækst. Sammenkædningen med nationalregnskabets branchegruppering muliggør dels en beregning med en input-output-model af indirekte effekter i andre erhverv, som understøtter den kulturelle og kreative produktion, og dels en sammenligning af nøgletallene med tilsvarende nøgletal for andre dele af økonomien. Resultaterne klassificeres efter kulturemner og kreative erhverv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra Dansk Branchekode 2007, der dækker kulturelle og kreative erhverv, til produktionen i nationalregnskabets 117-branchegruppering. Dette gør det muligt at anvende en input-output-model til at beregne de indirekte effekter i andre brancher. De indirekte effekter i andre erhverv end de kulturelle og kreative, beregnes ved at støde til en input-output-model med den kulturelle og kreative produktion. Beregningerne baseres på ENS2010 og nationalregnskabets tilgangs- og anvendelsesmatricer, der ligger til grund for officielle nationalregnskabstal. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kulturområdet har væsentlig ikke-markedsmæssig aktivitet, samt betydelig direkte og indirekte statsstøtte og bidrag fra private fonde. Denne statistik kan indkapsle disse dele og skabe mere præcise tal for sektorens økonomiske indvirkning under hensyntagen til disse forhold. Statistikken tager udgangspunkt i en værdikædetilgang, hvor der skelnes mellem hvor kunsten, kulturen mv. produceres og udøves, samt aktiviteter rundt om den kreative og udøvede aktivitet, som fx engroshandel, detailhandel, distribution mv. Statistikken giver viden om de forskellige leds betydning., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på kilder med usikkerheder, fx vægte fra Den Generelle Firmastatistik og vare- og tjenestehandel, samt antagelser ved opstilling af nationalregnskabet og input-output-tabeller. Foreløbige versioner af det seneste referenceår bidrager til yderligere usikkerhed. Input-output-tabellen og modelantagelser medfører, at præcisionen er lavere sammenlignet med direkte observerede data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter udgivelsen af et nyt referenceår for input-output-tabellerne og det endelige nationalregnskab, som normalt sker ved udgangen af juni måned dvs. ca. 20 måneder efter referenceårets udgang. Dette omfatter både udgivelsen af foreløbige og endelige tal., Input-output-tabellerne udkommer én gang om året samtidig med udgivelsen af det endelige nationalregnskab. Offentliggørelsestidspunktet for det endelige referenceår ligger 2,5 år efter dets udløb. De to foreløbige år offentliggøres samtidig med det endelige år 2,5 år efter udløbet af referenceåret. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker perioden 2014 til 2022 med endelige tal, samt 2023 med foreløbige tal. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Det er muligt at finde statistik om kulturens økonomi og beskæftigelse i andre lande, selv om der ikke findes internationale retningslinjer for udarbejdelse af denne type statistik. EU, Eurostat og UNESCO udgiver også løbende publikationer, der emnemæssigt overlapper med denne statistik og generelt kulturområdet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., I Statistikbanken offentliggøres tal for kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning under emnet , Kulturområdets økonomi, ., Se mere på emnesiden , Kulturområdets økonomi, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturelle-og-kreative-erhvervs-nationaloekonomiske-betydning

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Jordbrugets investeringer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Henrik Bolding Pedersen , 20 57 88 87 , HPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jordbrugets investeringer 2024 , Tidligere versioner , Jordbrugets investeringer 2023, Jordbrugets investeringer 2022, Jordbrugets investeringer 2021, Jordbrugets investeringer 2020, Jordbrugets investeringer 2019, Jordbrugets investeringer 2018, Jordbrugets investeringer 2017, Statistikken belyser jordbrugets investeringer og afskrivninger i avlsbygninger, grundforbedringer samt i maskiner og inventar. Statistikken viser bl.a. om der afskrives mere end der investeres, og dermed hvorvidt det danske jordbrugs kapitalapparat nedslides. Opgørelser over jordbrugets investeringer har været foretaget siden 1947, og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2005., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugets investeringer og afskrivninger på landsplan i mio. kr. i efter investeringstype og i både løbende og faste priser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken har sit afsæt i oplysninger fra Regnskabsstatistik for jordbrug. Regnskabsstatistikken for jordbrug omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput. For at dække små bedrifter under denne grænse hæves resultaterne for investeringer i bygninger med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023, 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,0 pct. i 2020) og investeringer i maskiner og inventar med 0,87 pct. (1,39 pct. i 2023 1,7 pct. i 2022 1,9 pct. i 2021 og 1,7 pct. i 2020). Reguleringen tager højde for, at små bedrifter generelt investerer mindre end store bedrifter. Reguleringen justeres årligt. Beregninger i faste priser foretages med prisindeks for jordbrugets investeringsgoder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er af interesse for fx danske myndigheder, EU og organisationer. Der er tilfredshed med statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og derfor behæftet med usikkerhed. Stikprøven stratificeres, så alle bedrifter i populationen så vidt muligt repræsenteres. Usikkerheden er forskellig for de enkelte regnskabsposter og vil være størst fx for investeringer, der kan variere meget mellem bedrifter eller over tid. For at øge præcisionen vælges relativt få mindre jordbrug, hvor variationen er lille, mens der vælges relativt flere store jordbrug, hvor variationen er større. Der tages højde for bortfald ved at øge udvælgelsesprocenten i strata, hvor bortfald erfaringsmæssigt forekommer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i oktober måned i det efterfølgende kalenderår efter referenceåret. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2005 og fremefter, mens der mellem 2004 og 2005 sker et brud i sammenligneligheden. Bortset fra et tillæg for små bedrifter er statistikken sammenlignelig med Regnskabsstatistik for jordbrug. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Jordbrugets investeringer, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, . Se mere på , emnesiden, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jordbrugets-investeringer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl 2016 , Tidligere versioner , Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl 2014, Formålet med denne statistik er at belyse salget og anvendelsen af pesticider indenfor landbrugets planteavl. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anvendelse af bekæmpelsesmidler. Statistikken er sammenlignelig fra 1981 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af pesticidsalget samt pesticidanvendelsen indenfor landbrugets planteavl opgjort i vægt og behandlingshyppighed. Pesticidsalget opdeles efter pesticidtype og pesticidgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles af Miljøstyrelsen, Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken dækker behovet for oplysninger om hvilke stoffer og hvilke mængder bekæmpelsesmidler der anvendes. Disse oplysninger bruges sammen med den dokumentation, der benyttes i forbindelse med godkendelse af bekæmpelsesmidler, som en afgørende forudsætning for at kunne vurdere nogle af de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at anvende midlerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der kan opstå fejl i forbindelse med inddatering i Klima- og Energiministeriet, idet det er tale om store datamængder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest året efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Dansk Planteværn indsamler ligeledes oplysninger om salget af aktivstoffer. Materialet giver imidlertid ikke basis for en fyldestgørende statistik for bekæmpelsesmidler, idet foreningens statistik kun omfatter foreningens 19 medlemmer. Man kan dog få en rettesnor for udviklingen. Statistikken bliver offentliggjort tidligere, end data modtages fra Miljøstyrelsen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Rå -og hjælpestoffer, i tabellerne , PEST1, og , PEST2, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pesticidsalget-og-pesticidanvendelsen-i-landbrugets-planteavl

Statistikdokumentation

Skala

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , Skala , Beskrivelse: , - , Gyldig fra: , 30. november 2023 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Asger Bromose Langgaard, , alg@dst.dk, , tlf. 21 59 96 46 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 7: syvtrins-skalaen, 13: trettentrins-skalaen, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Optagelses_kriterie, 30. november 2023, Fagpakketype, 30. november 2023, Skala, 30. november 2023, Elev_aarsag, 1. december 2023, Elevtype, 1. december 2023, Afgangsaarsag, 1. december 2023, Fortsat gyldig, Kompetenceniveau, 1. december 2023, Fritagelse, Forløb

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ler?id=dd7f2c27-0f09-4b03-bb1f-d1993015d8a3

Kompetenceniveau

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , Kompetenceniveau , Beskrivelse: , - , Gyldig fra: , 1. december 2023 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Asger Bromose Langgaard, , alg@dst.dk, , tlf. 21 59 96 46 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, U: Undervisningskompetence (faglig + pædagogisk kompetence), F: Faglig kompetence, P: Pædagogisk kompetence, I: Ingen kompetence, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Optagelses_kriterie, 30. november 2023, Fagpakketype, 30. november 2023, Skala, 30. november 2023, Elev_aarsag, 1. december 2023, Elevtype, 1. december 2023, Afgangsaarsag, 1. december 2023, Fortsat gyldig, Kompetenceniveau, 1. december 2023, Fritagelse, Forløb

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ler?id=25b48cbe-c46b-47d0-85e2-653e26dbf133