Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 3231 - 3240 af 4002

      Statistikdokumentation: Udenlandsk ejede firmaer

      Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Asbjørn Hviid Mikkelsen , 29 42 68 36 , AHM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenlandsk ejede firmaer 2024 , Tidligere versioner , Udenlandsk ejede firmaer 2023, Udenlandsk ejede firmaer 2022, Udenlandsk ejede firmaer 2021, Udenlandsk ejede firmaer 2020, Udenlandsk ejede firmaer 2019, Udenlandsk ejede firmaer 2018, Udenlandsk ejede firmaer 2017, Udenlandsk ejede firmaer 2016, Udenlandsk ejede firmaer 2015, Udenlandsk ejede firmaer 2014, Udenlandsk ejede firmaer 2013, Udenlandsk ejede firmaer 2012, Formålet med statistikken Udenlandsk ejede firmaer er at vise, hvor stor en del af danske virksomheder der har udenlandske ejere, og hvordan udviklingen ser ud over tid. Statistikken anvendes bl.a. til at sætte tal på globaliseringen og danner grundlag for at kunne vurdere den økonomiske globaliserings betydning for det danske erhvervsliv. Statistikken er udarbejdet siden år 2000 og er sammenlignelig fra 2019 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal udenlandsk ejede firmaer i Danmark, deres omsætning og antal ansatte. Statistikken opdeles efter branchegrupper, samt efter hvilket land de udenlandske ejere er fra., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra Nationalbanken, kommercielle registre, firmaernes officielle regnskaber, det erhvervsstatistiske register (ESR) og den generelle firmastatistik. Oplysningerne anvendes til at opdatere populationen af udenlandsk ejede firmaer og valideres ved bl.a. at sammenligne oplysninger om ejerskab mellem årene. De validerede data opdeles på ejerland og branche, og der beregnes omsætning og antal ansatte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter de udenlandsk ejede firmaer, som kan identificeres ved hjælp af oplysninger fra Nationalbanken, kommercielle registre og firmaernes officielle regnskaber. Det vurderes, at kilderne dækker langt hovedparten af de udenlandsk ejede firmaer, men enkelte firmaer kan mangle. Antallet af udenlandsk ejede firmaer samt deres omsætning og beskæftigelse kan derfor være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 20 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er genudgivet for perioden 2019-2021 med ny aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer og med flere økonomiske enheder, som er blevet implementeret i den Generelle Firmastatistik. Flere brancher påvirkes af dette. Der er således ikke direkte sammenlignelighed med den hidtidige tidsserie, der dækker perioden 2000-2021. , Statistikken supplerer den Generelle Firmastatistik med oplysninger om udenlandsk ejede firmaer. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres i Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udenlandske firmaer i Danmark, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenlandsk-ejede-firmaer

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Fast realkapital

      Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Benjamin Dahlerup Fazlagic , 23 84 60 78 , BDF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Fast realkapital 2025 , Tidligere versioner , Nationalregnskab: Fast realkapital 2024, Fast realkapital 2021, Fast realkapital 2021, Fast realkapital 2019, Fast realkapital 2018, Fast realkapital 2017, Fast realkapital 2016, Fast realkapital 2014, Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014., Indhold, Fast realkapital omfatter seks variable, som opgøres både i løbende priser og kædede værdier. Undtagelser er andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver, der ikke opgøres i kædede-værdier, samt omvurderinger, som alene eksisterer i løbende priser. De seks variable er: Bruttobeholdning af fast realkapital, Nettobeholdning af fast realkapital, Faste bruttoinvesteringer, Forbrug af fast realkapital, Andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver og Omvurderinger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Fast realkapital beregnes ud fra bruttoinvesteringer, historiske beholdninger og antagelser om levetider og afskrivning. Investeringer bygger på regnskabsstatistik, registre og branchespecifikke kilder, suppleret af bl.a. BBR, Motorregistret og FoU-statistik. Levetider følger europæiske anbefalinger. Data valideres mod branche- og sektorserier, og der foretages en samlet makrovurdering. Fra 2021 anvendes PIM for alle aktivtyper, baseret på fælles benchmarkbeholdninger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Som talgrundlag for alle der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationers lignende anvendelse, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugerne. Dette gøres gennem Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, når brugere tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, En vis usikkerhed knytter sig til de anvendte datakilder og de antagelser, der indgår i beregningen af fast realkapital. Ensartede metoder og samlet behandling af kilder bidrager til stabile resultater over tid. Frem til 2020 blev bygninger og transportmidler opgjort via direkte beholdningsmetoder, hvilket generelt gav et solidt grundlag. Overgangen til en ensartet PIM-beregning fra 2021 kan medføre lidt større usikkerhed. Kvalitet og revision håndteres efter CoP, QAF og etablerede procedurer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første version af et årligt nationalregnskab, indeholdende fast realkapital, offentliggøres ultimo juni det efterfølgende år. Endelige årlige nationalregnskabstal udgives årligt ca. 2,5 år efter tællingsåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabstal kan sammenlignes og anvendes i forbindelse med andre statistikker, der anvender standardgrupperingerne i Dansk Branchekode 2007 (DB07)., Sammenligninger med andre statistikker på et detaljeret niveau kan vise afvigelser, dels på grund af variabel-definitionsforskelle og dels som følge af nationalregnskabets ønske om kalenderårsafgrænsning og dets krav til totaldækning af den økonomiske aktivitet., Internationalt set findes en høj grad af sammenlignelighed i forhold til andre landes nationalregnskaber, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ENS2010., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--fast-realkapital

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Folke- og førtidspension

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , Hent statistikdokumentation som pdf, Folke- og førtidspension 2026 , Tidligere versioner , Folke- og førtidspension 2025, Folke- og førtidspension 2024, Folke- og førtidspension 2023, Folke- og førtidspension 2022, Folke- og førtidspension 2021, Folke- og førtidspension 2020, Folke- og førtidspension 2019, Folke- og førtidspension 2018, Folke- og førtidspension 2017, Folke- og førtidspension 2016, Folke- og førtidspension 2015, Folke- og førtidspension 2014, Formålet med statistikken Folke- og førtidspension er at belyse antallet af folke- og førtidspensionister i Danmark, inklusiv pensionsmodtagere med bopæl i udlandet, samt de udbetalte beløb. Statistikken er sammenlignelig i sin nuværende form fra 2009 og frem. Dog med mindre databrud i 2021, hvor den nu dækker alle måneder, i stedet for kun januar., Indhold, Statistikken er en kvartalvis opgørelse af antal modtagere af folke-, førtids- senior-, og tidlig pension, modtageres andel af befolkningen samt gennemsnitlig pensionsydelse. Statistikken opgøres særskilt for folkepension og førtidspension og opdeles på køn, alder, ydelsestype, familietype samt geografisk område. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på administrative registre. Statistikken kontrolleres for konsistens. På aggregeret niveau tjekkes data i forhold til data det foregående år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er kommuner, ministerier og organisationer som fx Ældre Sagen og ATP. Statistikken rummer uddybende information om pensionisternes økonomiske levevilkår. Herudover giver datagrundlaget mulighed for at beregne de økonomiske og private økonomiske konsekvenser af lovændringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle modtagere af folke- og førtidspension, både personer bosiddende i Danmark og i udlandet baseret på Udbetaling Danmarks register over udbetalte ydelser. Der kan forekomme fejl og dubletter i registret, som bliver fjernet, men det berører under 0,01 pct. af de personer, der udbetales penge til. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i april, juli, november og januar. Statistikken er altid udkommet den planlagte dag., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Lovningsmæssige ændringer som følge af fx ændringer af pensionsalderen fra 2004 til 2007 og igen fra 2019 til 2022 påvirker antallet af pensionister. Fra 1993 til 1994 steg folkepensionen kraftigt, da den blev gjort skattepligtig. Der kan forventes en høj grad af konsistens med tilsvarende opgørelser baseret på indkomstregistret eller tilsvarende statistikker i de andre nordiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Folke- og førtidspensionister, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Landbrugs- og gartneritællingen

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landbrugs- og gartneritællingen 2026 , Tidligere versioner , Landbrugs- og gartneritællingen 2025, Landbrugs- og gartneritællingen 2024, Landbrugs- og gartneritællingen 2023, Landbrugs- og gartneritællingen 2022, Landbrugs- og gartneritællingen 2021, Landbrugs- og gartneritællingen 2020, Landbrugs- og gartneritællingen 2019, Landbrugs- og gartneritællingen 2018, Landbrugs- og gartneritællingen 2017, Landbrugs- og gartneritællingen 2016, Landbrugs- og gartneritællingen 2014, Formålet med Landbrugs- og gartneritællingen er at beskrive landbrugets struktur, fx antal bedrifter fordelt efter størrelse og geografi. , Statistikken har sammenlignelige tidsserier tilbage til 1982. Landbrugsstatikken er dog betydeligt ældre med tal for antal landbrug, husdyr afgrøder mv. tilbage til omkring 1900., Indhold, Statistikken om landbrugets struktur er årlig og omfatter tal om antal bedrifter, husdyr, afgrøder og landbrugsteknologi fordelt efter fx størrelse og geografi. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor landmændene udfylder skemaet på virk.dk. Indberetningerne fejlsøges for usandsynlige værdier. , Oplysninger om afgrøder og kvæg hentes dog fra registre, og skal derfor ikke oplyses af den enkelte landmand., Tællingen er en stikprøvetælling stratificeret efter region, størrelse og bedriftstype., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken tilgodeser et behov for en belysning af det danske landbrugs struktur, fx antal landbrug efter størrelse og geografi. Vigtige brugere er EU, ministerier og landbrugets organisationer. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen varierer for de enkelte variable i statistikken. Præcisionen er således størst for det samlede dyrkede areal og bliver mindre præcist, når man ser på specifikke afgrøder, især afgrøder, som kun få landbrug dyrker. Ligeledes er sikkerheden på tallene bedst for husdyr, som mange landbrug har, først og fremmest kvæg. På samme måde gælder det, at usikkerheden stor for små geografiske områder, fx. Bornholm., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tællingen offentliggøres ca. 9-12 måneder efter tællingsdagen. Forskellen skyldes, at tællingen varierer i omfang fra år til år, både i henseende til spørgeskema og stikprøvestørrelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er næsten fuldt ud sammenlignelig fra 1982. Der er også en høj grad af sammenlignelighed med andre europæiske lande. Mellem 2009 og 2010 sker der dog et lille brud i sammenligneligheden, idet statistikken fra og med 2010 medtager visse små bedrifter og desuden bedrifter med pelsdyr. Det betyder, at antallet af bedrifter i 2010 er ca. 1.200 større, end det ellers ville have været., Fra omkring 1900 til 1981 medtog tællingerne også meget små landbrug helt ned til 0,5 ha. Statistikken er tilgængelige for brugerne i papirpublikationer, men ikke online , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken, Nyt Fra Danmarks og i Danmarks Statistiks analyser, se denne analyse om virksomhedsformer. , Analyse, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landbrugs--og-gartneritaellingen

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2025 , Tidligere versioner , Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2023, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2022, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2021, Salg af økologiske varer til foodservice 2020, Salg af økologiske varer til foodservice 2019, Salg af økologiske varer til foodservice 2018, Salg af økologiske varer til foodservice 2017, Salg af økologiske varer til foodservice 2016, Salg af økologiske varer til foodservice 2015, Salg af økologiske varer til foodservice 2014, Salg af økologiske varer til foodservice 2013, Formålet med statistikken Salg af føde- og drikkevarer til foodservice er at give et samlet billede af salg af føde- og drikkevarer til storkøkkener, restauranter, institutioner mv. Der er særligt fokus på økologiske fødevarer, som supplement til statistikken Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Statistikken er udarbejdet årligt siden 2013 med tilskudsfinansiering fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Indhold, Statistikken er en årlig web-baseret spørgeskemaundersøgelse om grossisters salg af føde- og drikkevarer til foodservice-området - dvs. storkøkkener, restauranter, institutioner mv. – dvs. virksomheder og institutioner, hvor mad serveres. Spørgsmålene vedrører dels samlet omsætning til foodservice, dels omsætning til økologisk foodservice, fordelt på et afgrænset antal varegrupper og aftagergrupper. Omsætningen opgøres i værdi (mio. kr.) og mængde (tons)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indhentes via en spørgeskemabaseret totaltælling af fødevaregrossister med over 40 mio. kr. i omsætning. Data valideres i forbindelse med indsamlingen i en onlineblanket. Efterfølgende kontrolleres data og rettes efter genkontakt til fødevaregrossisterne. Herefter summeres data til statistik og nøgletal udregnes. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at give et samlet billede af salg af føde- og drikkevarer til storkøkkener, restauranter, institutioner mv. Der er særligt fokus på økologiske fødevarer, som supplement til statistikken Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Foodservice har fået større betydning i de senere år, og en kreds af brancheorganisationer og firmaer har ønsket en samlet statistik om området. Statistikken indgår desuden i formulering og opfølgning af målsætninger for økologisk foodservice. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er en totaltælling blandt virksomheder med over 40 mio. i omsætning, er der ingen stikprøveusikkerhed. Salget til de mindre virksomheder kendes ikke, men ud fra den samlede omsætning vurderes det, at under 5 pct. af det samlede salg til foodservice ligger hos disse virksomheder. Mere end 95 pct. af virksomhederne har besvaret skemaet. For nogle virksomheder er det svært at fremskaffe tallene til undersøgelsen. Disse har afgivet bedste skøn i stedet. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på vare- eller kundegrupper., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ni måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke fælles retningslinjer for international statistik om foodservice., Statistikken kan i begrænset omfang sammenlignes med Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Denne undersøgelse måler dog detailomsætning inklusive moms i modsætning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, som måler engrosomsætning eksklusive moms. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Salg af føde- og drikkevarer til foodservice under emnet , Handel med økologiske fødevarer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-foede--og-drikkevarer-til-foodservice

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Forskeruddannelse

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lene Riberholdt , 23 60 62 18 , LRI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskeruddannelse 2025 , Tidligere versioner , Forskeruddannelse 2024, Forskeruddannelse 2023, Forskeruddannelse 2022, Forskeruddannelse 2021, Forskeruddannelse 2020, Forskeruddannelse 2019, Forskeruddannelse 2018, Forskeruddannelse 2017, Forskeruddannelse 2016, Forskeruddannelse 2015, Forskeruddannelse 2014, Forskeruddannelse 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Uddannelsesstatistikkens-manual (pdf), Formålet med ph.d.-statistikken er bl.a. at belyse omfanget af uddannelsen af forskere, samt uddannelsesforløbet og fagemner. Opgørelser på statistikkens hovedvariable er sammenlignelige siden ph.d.-ordningens start i midten af firserne., Indhold, Statistikken giver en samlet årlig beskrivelse af antallet af ph.d.-studerende og af studerende, der tildeles ph.d.-graden ved en institution i Danmark, der er godkendt til at udbyde ph.d-uddannelser. Endvidere indeholder statistikken beskrivelse af uddannelsesforløbet herunder ordninger, specialaftaler, orlovsperioder og udlandsophold, og den indeholder detaljerede oplysninger om forskningsprojektets fagindhold samt oplysninger om finansieringsforhold. Statistikken omfatter også ph.d.-grader tildelt efter den særlige § 15,2, hvor der ikke er fulgt et uddannelsesforløb, men hvor en ph.d.-afhandling er indleveret og bedømt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken baseres på årlige indberetninger fra danske institutioner, der er godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelse. Der er tale om en totaltælling. De indsendte data fra hver indberetter kontrolleres for manglende og indbyrdes uoverensstemmende oplysninger samt for udviklingen over tid. Ved behov indhentes supplerende eller korrigerede oplysninger fra indberetterne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, universiteter, offentlige myndigheder, erhvervsorganisationer, medier og forskere som grundlag for bl.a. forskning og analyser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, idet uddannelsesdata er relevant i mange sammenhænge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling, hvor alle universiteter og øvrige institutioner, der er godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelser, indberetter. Statistikken dækker ph.d.-studerende og tildelte ph.d.-grader ved danske institutioner, men omfatter ikke doktorgrader taget i udlandet. De centrale oplysninger om antal ph.d.-studerende og antal tildelte ph.d.-grader er baseret på omfattende fejlsøgning, og der forekommer ikke manglende indberetninger af betydning. Oplysningen om hovedområde er baseret på institutionel placering og kan i enkelte tilfælde være påvirket af organisatoriske ændringer på universiteterne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 5 måneder efter referenceperiodens afslutning. Udgivelsestidspunktet kan i enkelte tilfælde blive justeret, hvis indberetninger modtages sent, eller hvis der opstår behov for supplerende datavalidering og behandling. Statistikken udgives herefter til tiden i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid for de centrale variable om ph.d.-studerende og tildelte ph.d.-grader, idet population og hoveddefinitioner har været konsistente siden 1996. Oplysninger om hovedområder kan i enkelte år være påvirket af ændringer i universiteternes organisatoriske struktur, som er håndteret gennem rekodning for at bevare tidsserierne. Statistikken kan sammenlignes med international statistik over ph.d.-uddannelser, men adskiller sig fra opgørelser af befolkningens uddannelsesniveau i lande, hvor personer med ph.d.-grader taget i udlandet indgår., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Ph.d.-uddannelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Forskning, udvikling og innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskeruddannelse

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik)

      Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Thomas Eisler , 20 56 92 83 , TME@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik) 2022 , Tidligere versioner , Formålet med Naturgas ugentlig - eksperimental statistik er tidligt at følge tendenser i forbrug af naturgas og afhængighed af import. Statistikken kan vise, hvordan forbrug og lagre af naturgas er i en uge sammenlignet med samme uge i andre år., Indhold, Statistikken er en ugentlig opgørelse af forbrug og lagre af naturgas., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der beregnes ugentlige tal for forbrug som en sum af dagligt forbrug og lagrene beregnes som et gennemsnit af daglige lagre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er oprettet, da der efter Ruslands invasion af Ukraine er stor interesse for naturgas., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er opgjort på samme måde for alle uger. Alle perioder opdateres ved hver offentliggørelse. Der forventes dog ikke nogen revisioner af tidligere data, da kildedata er opgjort løbende. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives 3-4 dage efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med Energistyrelsen månedsstatistik for naturgas., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres ugentligt i statistikbanken under , energiforbrug, og bliver præsenteret på emnesiden om , Invasion af Ukraine, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/naturgas-ugentlig--eksperimentel-statistik-

      Statistikdokumentation

      Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

      I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 3. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Kirkestatistik

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kirkestatistik 2017 , Tidligere versioner , Kirkestatistik 2016, Kirkestatistik 2014, Kirkestatistikken giver en oversigt over befolkningens relation til folkekirken. Endvidere opgøres antallet af de forskellige kirkelige handlinger, bl.a. dåb, konfirmationer og begravelser., Udarbejdelsen af kirkestatistik indledtes i 1974. Der er ikke udarbejdet kirkestatistik for årene 2003-2006. For årene 1984-2002 blev der også udarbejdet statistik for de anerkendte trossamfund, deres medlemmer og handlinger svarende til folkekirkens kirkelige handlinger., Indhold, Statistikken udarbejdes for sogne, provstier og stifter., Indholdet i statistikken er opdelt i to grupper: dels statistik baseret på Det Centrale Person Register (CPR) og dels indberetninger om kirkelige handlinger fra de enkelte sogne. Data vedrørende kirkelige handlinger modtages fra Kirkeministeriet., Statistikken baseret på CPR vedrører antal folkekirkemedlemmer, ind- og udmeldelser samt fødte og døde., Statistikken baseret på indberetninger fra Kirkeministeriet vedrører dåb, konfirmationer, begravelser, fremstillinger, lysninger og kirkelige velsignelser af ægteskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverance fra Det Centrale Person Register (CPR) samt årlige leverance fra Kirkeministeriet er grundlaget for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kirkeministeriet, interesseorganisationer inden for de kirkelige område og pressen anvender statistikken til planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., Vedrørende indberetningerne fra Kirkeministeriet betragtes pålideligheden også her som god med en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende kirkestatistik udkommer ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kirkestatistikken er blevet udarbejdet siden 1974. I perioden indtil 1984 blev opgørelsen udelukkende baseret på oplysninger i Det Centrale Person Register (CPR), mens den for årene 1984-2002 derudover er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse af de anerkendte trossamfund. I denne periode er opgørelserne sammenlignelige. I forbindelse med offentliggørelsen blev der for visse hovedtal bragt tidsserier tilbage til 1980., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kirkestatistik

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Kulturvaneundersøgelsen

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anders Yde Bentsen , 40 33 68 81 , AYB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturvaneundersøgelsen 2026 , Tidligere versioner , Kulturvaneundersøgelsen 2025, Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturvaneundersøgelsen 2023, Kulturvaneundersøgelsen 2022, Kulturvaneundersøgelsen 2021, Kulturvaneundersøgelsen 2018-2021, Kulturvaneundersøgelsen 2018, Kulturvaneundersøgelsen 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023, faste spørgsmål (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2024 (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025 (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2026 (pdf), Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Indhold, Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvist gennemført stikprøvebaseret interviewundersøgelse, som belyser forbrug af kultur- og fritidsaktiviteter blandt befolkningen fra 16 år og op med bopæl i Danmark. Dog kan selve kulturforbruget foregå både i Danmark og i udlandet. Kulturforbruget fordeles i forskellige tabeller på blandt andet alder, køn, uddannelse og urbaniseringsgrad. Nuværende undersøgelse om kulturvaner er igangværende og løber fra første kvartal 2024 og frem. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, som foregår enten via webinterview eller via telefoninterview. Der indsamles cirka 4.800 besvarelser per kvartal. Spørgeskemaet er inddelt i en fælles del, som alle besvarer og fire undermoduler, som hver besvares af en fjerdedel af de webinterviewede respondenter. Respondenterne vægtes ved hjælp af baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsregister for at korrigere for bortfald. Data fejlsøges. Et årsdatasæt udarbejdes ved sammenlægningen af data fra de fire kvartaler for det pågældende år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kulturvaneundersøgelsen er gennemført og udviklet i tæt samarbejde med Kulturministeriet og er den niende i rækken af undersøgelser af danskernes kulturvaner, der har været gennemført siden 1964. Nuværende undersøgelse imødekommer en række forskellige brugerbehov, herunder mere hyppig statistik og mulighed for at belyse geografiske forskelle og et bredere kulturbegreb. Brugerbehovene er afdækket gennem en omfattende evaluering af Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023. Evalueringen omfattede Kulturministeriet, forskere og brugere fra offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kulturvaneundersøgelsen bygger på ca. 4.800 gennemførte interviews pr. kvartal, hvilket er en relativt robust datamængde, der bidrager til at mindske resultaternes usikkerhed. Usikkerheden mindskes endvidere ved at anvende en blandet dataindsamlingsmetode og gentagne henvendelser til respondenterne. Usikkerheden er dog væsentligt større for de spørgsmål der er en del af undermodulerne, da disse hver har besvarelser fra cirka en fjerdedel af den samlede mængde gennemførte interviews., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kulturvaneundersøgelsen offentliggøres to måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Statistikken for medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer efter organisation udgives årligt i juni måned, med året før som referencetid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1964, men er i sin nuværende form kun i begrænset omfang sammenlignelig med tidligere udgivelser. Dette skyldes dels samfundsmæssige og teknologiske ændringer og dels ændringer i brugerbehov, der har medført en større revision af spørgeskemaet. Statistikkens spørgeskema udarbejdes efter fælles FN guidelines og er derfor delvis sammenlignelig med statistikker fra andre lande, herunder de nordiske lande og øvrige EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Kultur- og fritidsvaner, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturvaneundersoegelsen

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation