Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 3171 - 3180 af 3992

      1. august er årets største flyttedag

      35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

      Bag tallene

      Erhvervslivets struktur

      Hvilke brancher er bedst repræsenteret i det danske erhvervsliv? Og hvor er ledigheden størst? Her finder du statistik om erhvervslivets struktur.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur

      Emneside

      Flytninger

      Hvor mange danskere flyttede bolig sidste år? Og hvilke aldersgrupper flytter hyppigst? Her finder du statistik for flytninger, også til og fra Danmark.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/flytninger

      Emneside

      Idræt

      Hvor mange fitnesscentre er der i Danmark? Og hvilken sportsgren er mest populær i landets idrætsforeninger? Her finder du statistik over idræt i Danmark.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/idraet

      Emneside

      Grønt nationalregnskab

      Hvad er den offentlige sektors indtægter på grønne afgifter? Og hvor meget vand forbruger danskerne årligt? Her finder du det grønne nationalregnskab.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab

      Emneside

      Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

      Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

      Bag tallene

      Museer og zoologiske haver

      Hvor mange besøg får de danske museer årligt? Og hvor i landet trækker zoo flest gæster? Her finder du statistikken om museer og zoologiske haver.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver

      Emneside

      Statistikdokumentation: Renter og aktieindeks

      Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Renter og aktieindeks 2024 , Tidligere versioner , Renter og aktieindeks 2023, Renter og aktieindeks 2022, Renter og aktieindeks 2021, Renter og aktieindeks 2020, Renter og aktieindeks 2019, Renter og aktieindeks 2018, Renter og aktieindeks 2017, Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen i renter og aktieindeks i de finansielle markeder. Det er primært til analysemæssigt formål at tallene publiceres i Danmarks Statistik. For dagsaktuelle tal henvises til Københavns Fondsbørs eller den øvrige presse, der dækker dette statistikområde. , Indhold, Statistikken omfatter bl.a. udvalgte pengemarkedsrenter, effektive obligationsrenter på de toneangivende obligationer og Københavns fondsbørs aktieindeks., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der er ikke tale om en primærstatistik. Alle oplysninger indsamles og offentliggøres af andre myndigheder, hvorfor der ikke foretages nogen statistisk behandling af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til alle med interesse for området, herunder offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene stammer direkte fra observationer i de finansielle markeder. De offentliggjorte tal er derfor ikke baseret på beregninger og der foretages ingen estimeringer. På den måde gengiver statistikkernes resultater de faktiske historiske værdier i markederne, der ikke senere revideres. For yderligere information henvises til de myndigheder der indsamler grundoplysningerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden er 20 til 45 dage efter referenceperiodens udløb afhængigt af tabellen. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er generelt høj sammenlignelighed over tid, der kan dog være enkelte problemer med sammenligneligheden for nogle tidsserier i statistikken. For sammenligninger på tværs af lande bør der rettes henvendelse til den pågældende myndighed, der indsamler grundoplysningerne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Alle tal offentliggøres i Statistikbanken i følgende tabeller: , Nationalbankens rentesatser, pengemarkedsrentesatser samt obligationsrentegennemsnittet, , , Aktieindeks, , , Gennemsnitsrenter i pengeinstitutterne, , , Effektiv obligationsrente, og , Effektiv rente af statsobligationer, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/renter-og-aktieindeks

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS)

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Christian Johansen , 21 16 49 48 , CVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2020 , Tidligere versioner , Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2016, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Formålet med statistikken har været at give et dansk bidrag til en fælles europæisk sammenlignelig statistik om private virksomheders efter- og videreuddannelse af de ansatte. Statistikken indgår som led i EU's satsning på livslang læring, hvilket er et centralt element i EU's strategi for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst., Indhold, Undersøgelsen af virksomhedernes efter- og videreuddannelse (CVTS = Continual Vocational Training Survey) beskriver den enkelte virksomhed og dens brug af efter- og videreuddannelse af medarbejderne. Den bagvedliggende Kommissionsforordning 1552/2005 specificerer samtlige variable anvendt i undersøgelserne. Det drejer sig primært om anvendte typer af efter- og videreuddannelse, om anvendt tid og omkostninger ved aktiviteterne samt planlægningsmæssige aspekter. I forhold til CVTS2006 er der i CVTS2011 en række variable, som er udgået. I CVTS2016 er et mindre antal variable udgået, og enkelte spørgsmål revideret ift. CVTS2011. I CVTS2020 blev der tilføjet særlige spørgsmål ifm. COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der blev gennemført forskellige procedurer til kontrol og kvalitetssikring af data, herunder at der var konsistens i besvarelserne. Ulogiske sammenhænge er tjekket og blev rettet op efter kontakt med virksomhederne. Der blev imputeret på centrale variable (såkaldte core-variable), specificeret af Eurostat. Herudover vægtes på 60 celler (20 erhvervsgrupperinger og 3 størrelsesgrupperinger), således at udsnittet kom til at afspejle branchernes sammensætning og størrelsesgruppering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Resultaterne er først og fremmest interessante for personer med tilknytning til undervisningssektoren, undervisningsinstitutioner, ministerier og brancheorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, CVTS2006: Postale interviews suppleret med data fra administrative registre. Omkring 60 pct. af de indberettede skemaer blev scannet og resten indtastet manuelt. Scanningen gav probelmer mht. datakvaliteten for nogle spørgsmål, især i relation til spørgamålene vedr. beløbsstørrelser, antal personer og timer anvendt. CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020: Web-interview i kombination med telefoninterviews, suppleret med data fra administrative registre. Spørgsmålene vedrørende beløbsstørrelser, antal personer og antal timer de havde anvendt gav især problemer med datakvaliteten, idet forskellige personer skulle deltage i besvarelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, CVTS2006: Referenceperiode: 2005. Udgivelse: 4. kvartal 2007., CVTS2011: Referenceperiode: 2010. Udgivelse: 21. februar 2014., CVTS2016: Referenceperiode: 2015. Udgivelse: 21. februar 2019., CVTS2020: Referenceperiode: 2020. Udgivelse: 28. juni 2022., Den relativt lange periode for CVTS fra referenceperiodens udløb til offentliggørelse skyldes tidsanvendelse til sikring af en høj svarprocent kombineret med datakontrol og -opret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat offentliggør data fra EU-landene for CVTS. Resultaterne er sammenlignelige landene imellem, idet alle lande følger de samme guidelines specificeret af EU., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank, Resultater for alle lande for CVTS er offentliggjort af Eurostat i form af tabeller i Eurostats statistikdatabase., Udvalgte resultater fra CVTS2006, CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020 er tilgængelige i statistikbanken: , CVTS - Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/virksomhedernes-efteruddannelse--cvts-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Stofmisbrugsbehandling

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Kirchheiner-Rasmussen , 61 50 23 80 , RAS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Stofmisbrugsbehandling 2025 , Tidligere versioner , Stofmisbrugsbehandling 2024, Stofmisbrugsbehandling 2023, Stofmisbrugsbehandling 2022, Stofmisbrugsbehandling 2021, Stofmisbrugsbehandling 2020, Stofmisbrugsbehandling - Social 2019, Stofmisbrugsbehandling - Social 2018, Stofmisbrugsbehandling - Social 2017, Stofmisbrugsbehandling - Social 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Indberetningspligt kommunen - Colectica (pdf), Indberetningspligt stofmisbrugsbehandlingstilbud - Colectica (pdf), Imputering 2018-2020 (pdf), Statistikkens formål er at belyse stofmisbrugsbehandling i Danmark, som kommunerne visiterer til borgere efter Servicelovens § 101, Sundhedslovens § 142 og barnets lov § 33. Statistikken anvendes bl.a. til at redegøre for omfanget af borgere i stofmisbrugsbehandling, antal og typer af stofmisbrugsbehandlinger samt til at overvåge overholdelse af behandlingsgarantien på 14 dage fra anmodning om behandling til iværksættelse af behandling., Statistikken er udarbejdet siden 2015, og datakvaliteten er løbende blevet forbedret. Ved udgivelsen af 2025-tallene offentliggøres der for første gang landstotaler for perioden 2018-2025., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kommunernes stofmisbrugsbehandling opgjort i antal aktiviteter (anmodning, iværksættelse, afslutning), forløb og personer. Statistikken opdeles på regioner, kommuner, køn og aldersgrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indberettes løbende af kommuner (eller stofmisbrugsbehandlingstilbud på vegne af kommunerne) direkte til stofmisbrugsdatabasen eller automatisk gennem system-til-systemløsninger via kommunernes fagsystem., Data gennemgår en omfattende datavalideringsproces. Efter valideringen og kommunernes godkendelse af, at data er retvisende, gennemføres databehandling, fx i form af fjernelse af personer med invalide personnumre og afslutning af forløb, hvis personen er død. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for alle med interesse for stofmisbrugsområdet, herunder bl.a. forskere, kommuner, stofmisbrugsbehandlingstilbud, regioner, ministerier samt interesseorganisationer. Statistikken giver konkret viden om den offentligt visiterede og betalte stofmisbrugsbehandling i Danmark og bidrager mere generelt til en afdækning af stofmisbrugsområdet. Datagrundlaget bruges i forskningsøjemed og internationalt i EU-regi, men også i policy-sammenhænge af bl.a. Social- og Boligministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udforme ny politik på stofmisbrugsområdet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision og pålidelighed er under løbende forbedring. Der er modsat tidligere år for tællingsårene 2021-2025 opnået fuld dækning, hvilket betyder, at samtlige 98 kommuner har godkendt deres data. I forbindelse med udgivelsen af 2025-data er værdier for to kommuner for årene 2018, 2019 og 2020 imputeret, og der udgives derfor for første gang landstotaler for data for alle årene 2018-2025. , Der kan generelt være usikkerhed grundet varierende og mangelfuld registreringspraksis i kommunerne. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker 2015-2025 og er sammenlignelig i hele perioden for kommuner, som har godkendt deres indberetninger for tællingsåret., Sammenlignelighed over tid påvirkes af forskelle i kommunal registreringspraksis, tolkning af spørgsmål og ændrede indberetningskrav. Datakvaliteten er samtidig forbedret over tid gennem styrket validering og dialog med kommunerne., Internationale sammenligninger varetages af Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Stofmisbrugsbehandling, . Se mere på statistikkens , emneside, og statistikkens , oplysningsside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stofmisbrugsbehandling

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation