Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3041 - 3050 af 3985

I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt

Når man sammenligner niveauet for tobakspriser med niveauet for privatforbruget på tværs af EU, er tobakken relativt billigere i Danmark end i EU generelt. I forhold til vores nabolande er dette også sandt. Uanset indkomstgruppe bruger danskerne markant færre penge på tobak end for 20 år siden., 21. marts 2019 kl. 16:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Generelt er prisniveauet for privatforbruget i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er Danmark dog stort set på linje med EU-28. Sammenligner man kun med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. I Norge er prisniveauet for både tobak og privatforbruget væsentligt over EU-28. Men niveauet for tobak er markant højere end niveauet for privatforbruget. , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Forbruget på cigaretter målt i kroner er faldet markant over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Dog er der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 55,7 procent fra 1998 til 2017, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,0 procent i samme periode. Hvor gruppen med den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2017 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-21-prisniveau-og-forbrug-tobak

Bag tallene

Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien

Selvom vi er blevet flere mennesker, kører mere i bil og har fået flere elektriske apparater, er husholdningernes bruttoenergiforbrug faldet de seneste tyve år. Det skyldes blandt andet, at forsyningsselskaberne og bilerne er blevet mere energieffektive., 7. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Husholdningernes faktiske energiforbrug er steget med 4 pct. fra 268 PJ (petajoule) i 1997 til 278 PJ i 2017. Men i samme periode er vi blevet 8 pct. flere indbyggere. Energien går overordnet til opvarmning (58 pct.), transport (29 pct.) og elforbrug (13 pct.). Næsten halvdelen af energiforbruget til opvarmning dækkes af fjernvarme., I forhold til 1997 er brugen af fyringsolie faldet, mens biobrændsel er mere udbredt end for tyve år siden., Men mens det faktiske energiforbrug er svagt stigende, er bruttoenergiforbruget, som er den energi, der skal til for at producere den faktiske energi, faldet., ”Når man ser nærmere på fjernvarme, transport og el, viser der sig et mønster: Vi får mere ud af energien. Når det kommer til fjernvarme og el, er forsyningsselskaberne blevet mere effektive og benytter i højere grad vindkraft. Det betyder, at mindre energi går tabt, inden det når ud til husholdningerne. Når det kommer til benzin og diesel til transport, er energiforbruget stabilt, selvom vi kører mere og mere,” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik., , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, , Mindre energitab ved produktionen af el og fjernvarme, På trods af, at der bruges mere fjernvarme til opvarmning af private hjem – primært fordi flere er koblet til fjernvarmenettet - og nogenlunde det samme el, som for tyve år siden, er den samlede mængde energi, der går til at producere husholdningernes fjernvarme og el, faldet. Det skyldes, at forsyningsvirksomhederne er blevet mere effektive og har omlagt dele af produktionen til vedvarende energikilder som fx vindkraft., Husholdningernes fjernvarme- og elforbrug ”koster” derfor mindre energi nu end tidligere - opgjort som bruttoenergiforbrug. Bruttoenergiforbruget er forbruget inklusive det konverterings- og ledningstab, der finder sted, inden energien når ud til husholdningerne. Siden 1997 er husholdningernes bruttoenergiforbrug af fjernvarme faldet fra 120 PJ til 100 PJ, selvom deres faktiske fjernvarmeforbrug er steget fra 60 PJ til 70 PJ. Også i elproduktionen er konverteringstabet blevet mindre. I 1997 var husholdningernes bruttoenergiforbrug af el 65 PJ, hvor det i 2017 kun var 50 PJ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, og , www.statistikbanken.dk/ENE3H, Note: Her er medtaget al el, der bruges i husholdningerne, herunder til madlavning, opvarmning og øvrige elektriske apparater mv., Mere transport, men samme brændstofforbrug, Mens både , antallet af biler, og , den afstand, som vi tilbagelægger, , er steget de seneste tyve år, er det samlede forbrug af benzin og diesel til private biler ikke vokset synderligt. Det skyldes, at bilerne kører længere og længere på literen, viser , disse tal fra Danmarks Statistik, . Husholdningerne brugte i 2017 omtrent 2,4 mia. liter brændstof svarende til et energiforbrug på 81 PJ., Siden 1997 er der dog sket en stor stigning i brugen af diesel, og et tilsvarende fald i benzin. Biobrændstof (bioethanol og biodiesel) fylder stadig kun en lille del, men fandtes slet ikke for 20 år siden. Elbiler er ikke med i opgørelsen over brændstofforbrug. Deres energiforbrug indgår i det samlede elforbrug. , Elbilerne udgjorde 0,35 pct., af alle bilerne i Danmark 1. januar 2018., Kilde: Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, , Anm.: Elbilers brændstofforbrug er ikke med i figuren. , Artiklen er skrevet i samarbejde med bl.a. specialkonsulent, Ingeborg Vind, som kan kontaktes på 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk, , ordforklaring:, Bruttoenergiforbrug, : Er den mængde primær energi, der samlet set er medgået til at producere energien i den form, den har, når den når slutbrugeren (faktisk energiforbrug). Bruttoenergiforbruget for en branche eller husholdningerne svarer til faktisk energiforbrug plus konverterings- og ledningstab. Forskellen mellem bruttoenergiforbrug og faktisk energibrug er stor for fjernvarme og el, mens der ikke er nogen forskel for benzin og diesel. , Faktisk energiforbrug, : Den energi som faktisk bruges i en bestemt branche eller i husholdningerne, fx den el der er trukket fra kontakten og den fjernvarme der er leveret til boligen., Konverteringstab, : Når man producerer el og fjernvarme ved afbrænding af fx kul eller træpiller tabes der energi – 1 GJ kul bliver til mindre end 1 GJ elektricitet. Forskellen kaldes konverteringstab. , Ledningstab, : Den energi der går tabt når fx el og fjernvarme sendes fra værk til forbruger. Ledningstab er i denne artikel inkluderet i ’konverteringstab mv.’.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-22-mere-effektive-forsyningsselskaber

Bag tallene

Brud i familien går i arv

Hvis dine og din partners forældre gik fra hinanden, inden I blev 18 år, er sandsynligheden for, at jeres eget barn også bliver delebarn dobbelt så stor, som hvis I begge to var vokset op med begge jeres forældre., 19. februar 2019 kl. 0:01 , Af , Magnus Nørtoft, Knap hver fjerde barn var delebarn i 2018, dvs. at deres forældre boede hver for sig. Hvis børnenes forældre også var delebørn, var andelen dog væsentlig større, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der deler børnene op efter, hvorvidt deres forældre var delebørn, da de fyldte 18 år., , Opgørelsen viser, at mens blot 17 pct. af børnene, hvis forældre som børn boede med begge deres forældre, var delebørn i 2018, gjaldt det for 39 pct. af børnene med to forældre, som begge var delebørn, da de fyldte 18 år. Hvis kun den ene forældre var delebarn, var andelen af børn, der var delebørn 27 pct., ”Der er markant forskel på andelen af delebørn alt efter om børnenes forældre var delebørn eller ej,” siger fuldmægtig, Amy Frølander, der har lavet børne- og familiestatistik i syv år., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Flere delebørn med alderen, Generelt stiger andelen af børn, hvor mor og far er gået fra hinanden med alderen, så 6 pct. af de 0-årige i 2018 havde delte forældre, mens det var tilfældet for 37 pct. at de 17-årige, viser Danmarks Statistiks publikation, , Børn og deres familier 2018, ., Udviklingen med stadig større andel delebørn, jo ældre børnene er, går igen blandt børn af delebørn. Andelen, hvis forældre er gået fra hinanden, er blot noget større. Således var 62 pct. af de 17-årige børn af to delebørn selv delebørn i 2018. Blandt de 0-årige var andelen 11 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Fire gange større sandsynlighed for at blive delebørn for små børn af delebørn, Sandsynligheden for, at forældre er gået fra hinanden, hvis begge forældrene selv var delebørn, er med faktor 2,3 mere end dobbelt så stor, sammenlignet med hvis begge forældre boede med begge deres forældre, da de fyldte 18 år., Blandt de mindste børn er forskellen mellem andelen, der ikke bor med begge deres forældre, væsentligt større. Blandt børnene, der var under tre år 1. januar 2018, var andelen, som havde forældre, der var flyttet fra hinanden, fire gange højere, hvis forældrene også selv var delebørn, end hvis de ikke var. Forskellen falder med børnenes alder og var for 17-årige lige under faktor to i 2018., ”Ikke nok med, at dem, der er vokset op som delebørn, har større sandsynlighed for at gå fra deres partner, når de selv får børn. Bruddet sker også tidligere i deres børns liv. Det betyder, at deres børn også har øget sandsynlighed for at leve en større del af deres barndom med delte forældre end andre delebørn,” konkluderer Amy Frølander. , Forældre uden videregående uddannelser flytter oftere fra hinanden, Forældrenes uddannelse kan have indflydelse på, hvor stor risikoen er for, at de går fra hinanden. Mens 62 pct. af forældrepar, der begge havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, boede sammen i 2018, gjaldt det for 90 pct. af forældrepar, hvor begge forældre havde lange videregående uddannelser. Det viser , Børn og deres familier 2018, , som Danmarks Statistik udgav i december., Læs hele , Børn og deres familier 2018 her, . , Artikel er skrevet i samarbejde med Amy Frølander. Kontakt: 39 17 36 26; , amf@dst.dk, , Afgrænsning i denne artikel , I denne artikel indgår børn under 18 år med:, - Bopæl hos en af- eller begge deres forældre., - Forældre, der begge var i live og boede i Danmark 1. januar 2018., - Bedsteforældre, der begge var i live og boede i Danmark, da forældrene fyldte 18 år., I alt er 666.600 børn med i denne opgørelse, mens der boede 1.165.500 børn i Danmark 1. januar 2018.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-18-brud-i-familier-gaar-i-arv

Bag tallene

Danske fædre holder i gennemsnit under en måneds barsel

Fædre der var offentligt- eller privat ansat, tog i 2015 i gennemsnit mindre barsel end de to måneder, som EU vil øremærke til fædrene., 28. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 22. juni 2018 kl. 14:15 , Af , Magnus Nørtoft, Danske fædre tager i gennemsnit noget mindre fædre- og forældreorlov, end de to måneder, som EU-ministerrådet har besluttet fremover at øremærke til fædrenes barselsorlov., Nybagte fædre i Danmark – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – var i gennemsnittet 25 dage på forældre- og fædreorlov i 2015, hvor de nyeste data er fra. Men også blandt fædre med ret til dagpenge under barsel var der langt til de ca. 61 dage, som to måneder svarer til. De holdt i gennemsnit 31 dages barsel., Hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge tog fædre, der fik barn i 2015, i gennemsnit 30 dages forældreorlov. Hvis kun faren var dagpengeberettiget, tog han i gennemsnit 38 dages orlov. , Offentligt ansatte fædre tager længst barsel, Farens ansættelse havde imidlertid også betydning for, hvor lang tid han gik på orlov i 2015, viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik over de omkring 57.500 nye fædre i 2015. (Se tabel nederst.), Privatansatte fædre tog i gennemsnit 25 dages orlov, hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge, og 32 dages orlov, hvis kun faren var dagpengeberettiget. Offentligt ansatte fædre modtog til sammenligning barselsdagpenge i 52 dage, hvis begge forældre var berettiget til dagpenge og 70 dage, hvis faren som den eneste havde mulighed for at få barselsdagpenge., Fædre ansat i det private tog altså i gennemsnit kortere barsel, selvom de var den eneste, der var dagpengeberettiget, end fædre ansat i det offentlige, hvor begge forældre var dagpengeberettiget. , 22 pct. tog ingen barsel, Blandt de fædre, der havde ret til barselsdagpenge, valgte 22 pct. barselsorloven fra. Andelen af fædre, der ikke gik på barsel, var med 30 pct. størst blandt dem, hvor moren ikke havde ret til barselsdagpenge. Hvis begge forældre havde mulighed for dagpenge under orloven, valgte 20 pct. af fædrene den helt fra., Ligesom med længden af orloven gik fædre ansat i den offentlige sektor oftere på orlov end de privatansatte. Kun 9 pct. af de offentligt ansatte fædre valgte fædre- og forældreorloven fra. For de privatansatte var andelen 23 pct. , Mors barsel, Mødrenes barsel var ikke påvirket af deres ansættelse på samme måde som fædrenes. Mødrene gik i gennemsnit på barsel 298 dage, hvis begge forældre var berettiget til barselsdagpenge og 311 dage, hvis kun moren var berettiget. (Se tabel nederst.), De offentligt ansatte mødre gik i gennemsnit på barsel fire dage længere end de privatansatte, hvis kun moren havde ret til dagpenge under barsel. Til gengæld gik de offentligt ansatte mødre på barsel syv dage mindre, hvis begge forældre havde ret til barsel., Udsvingene i mødrenes barselsperioder er så små, at det tyder på, at andre faktorer spiller ind på orlovslængden. , Fars barsel siden 2007, Ser man på alle fædre – altså også dem, som ikke har ret til barselsdagpenge – steg den gennemsnitlige orlovslængde fra 21 til 25 dage fra 2007 til 2015, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Længden på orloven har dog ligget på 25 dage siden 2010., Blandt kvinderne er det gennemsnitlige antal dage på barsel faldet fra 242 til 231 fra 2007 til 2015., Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet har tidligere udgivet, denne pjece , om fædre- og forældreorlov for forskellige grupper i 2003-2014. , Fars barsel, Begge forældre dagpengeberettiget, Kun far dagpengeberettiget, Far ikke dagpengeberettige, t, Ansættelse, Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre ingen barsel , Alle, 32.133, 8.219, 30,0, 5.235, 2.230 , 37,9 , 11.202 , Offentlig ansat, 7.402, 674, 52,0, 954, 180 , 70,0 , 462 , Privat ansat, 23.436 , 6.741 , 24,9 , 3.745 , 1577 , 32,2 , 2.587 , Ikke i beskæftigelse, 1.295, 804 , 19,3 , 536 , 473 , 32,2 , 8.153, Mors barsel, , Begge forældre dagpengeberettiget, Kun mor dagpengeberettiget, Mor ikke dagpengeberettiget, Ansættelse, Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre ingen barsel, Alle, 40.103, 249, 298,1, 5.072, 71, 311,2, 13.524, Offentlig ansat, 20.615, 77, 295,2, 2.236, 20, 314,9, 951, Privat ansat, 15.099, 92, 302,5, 1.785, 27, 310,6, 1.170, Ikke i beskæftigelse, 4.389, 80, 297,0, 1.051, 24, 304,4, 11.403, Note til tabellerne: Opgørelsen over forældrenes sektor bygger på den registerbaserede arbejdsstyrke i slutningen af november året før barnets fødsel. Der kan således være op til 13 måneder mellem tidspunktet for den registrerede sektor og barnets fødsel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-28-Danske-faedre-langt-fra-EU-kommissionen-forslag-om-fire-maaneders-barsel-til-maend

Bag tallene

Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet

Her kan du få et overblik over blandt andet, hvordan det står til med importen og eksporten, den danske produktion uden for landets grænser og hvor meget den offentlige sektor betaler til udlandet, 13. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Værdien af den danske eksport af varer og tjenester er steget med cirka 22 pct. fra 2008 til 2017. I 2008 lå eksporten på 976 mia. kr. I 2017 var den steget til 1.188 mia. kr. Stigningen i eksporten har været størst inden for handlen med varer, men handlen med tjenester følger tæt efter. , Importen af varer og tjenester steg fra 912 mia. kr. i 2008 til 1.033 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. For importen var stigningen størst for tjenester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, , Stigningen i værdien af såvel importen som eksporten har i de seneste år nogenlunde svaret til stigningen i værdien af BNP, og deres andel af BNP har derfor været relativt konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nah1, og , www.statistikbanken.dk/nahl2, Fem lande modtager næsten halvdelen af vores eksport , Når det drejer sig om eksport af varer og tjenester er Tyskland det land, vi eksporterer mest til. Vi eksporterer næstmest til USA, og så følger Sverige. Det er dog ganske lidt, som adskiller anden- og tredjepladsen. Storbritannien er den fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester, og Norge kommer ind på femtepladsen. Eksporten af varer omfatter også de dansk ejede varer, der ikke krydser den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Også når det drejer sig om import af varer og tjenester, er Tyskland det land, vi importerer mest fra. Vi importerer næstmest fra Sverige, og så følger Storbritannien, Nederlandene og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Import og eksport skal ikke nødvendigvis ses uafhængigt af hinanden. Øget globalisering og større udbredelse af globale værdikæder betyder, at halvfabrikata i stigende grad handles mellem lande. Virksomheder specialiserer sig således i højere grad, fx i at producere en bestemt komponent i , en værdikæde, . For Danmark har udviklingen betydet, at , importindholdet i eksporten, i dag er omkring 50 pct., Eksport af dansk produktion skaber 750.000 jobs, Omkring en fjerdedel af den samlede danske beskæftigelse er knyttet til eksporten. I 2017 svarede det til ca. 750.000 jobs. Både personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, og personer, hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder, er talt med. , Med næsten 75 pct. af de ansatte, er Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Råstofindvinding de brancher med den højeste andel af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. For Landbrug, skovbrug og fiskeri gælder det, at under halvdelen heraf beskæftiger sig med branchens egen eksport mens flertallet beskæftiger sig med at lave produkter, som efter videre forarbejdning eksporteres fra virksomheder i fødevareindustrien. , Fremstillingsindustrien er den branche, hvor den højeste andel af de ansatte beskæftiger sig med branchen egen eksport. Således er mere end hver anden ansatte i industriens virksomheder beskæftiget med at fremstille produkter, som eksporteres direkte. I branchen Erhvervsservice er næsten 40 pct. af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. Omkring to tredjedele heraf er service, som leveres til eksporterende danske virksomheder, og dermed bliver til indirekte eksportbeskæftigelse., Kilde: Særkørsel. Modelberegninger baseret på input-output tabeller. Læs evt. mere om input-output tabellerne , input-output tabellerne her, . Der er taget højde for effekter på beskæftigelsen som følge af produktion i udlandet og salg til turister. , Stor andel af dansk varehandel krydser ikke grænsen, Overskud fra handlen med varer og tjenester bidrager til Danmarks betalingsbalanceoverskud. For varehandlen bliver overskuddet i stigende grad skabt ved salg af varer, der ikke krydser den danske grænse. Dette hænger sammen med, at produktion og forarbejdning af danske produkter i stigende grad foregår uden for landets grænser. Nogle varer sendes fra Danmark til udlandet for at blive forarbejdet og andre varer produceres helt og holdent i udlandet. Denne type forretningsmodel ses selvfølgelig også hos udenlandske virksomheder. Det indebærer, at dele af produktion og salg i Danmark er dansk import fra udenlandske virksomheder i Danmark. Størrelsesmæssigt er der dog tale om en mindre del end det er tilfældet for eksporten. I 2017 udgjorde overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse, 41 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 72 milliarder kroner. Læs mere om denne type , vareeksport, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, og , www.statistikbanken.dk/bb3, Store fremstillingsvirksomheder organiserer sig globalt, Fremstillingsvirksomhedernes salg i udlandet af varer, der er forarbejdet i udlandet, er steget markant de seneste ti år. I perioden fra 2008 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 11 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer (handelsvarer der købes og direkte videresælges i udlandet), er vokset fra 35 mia. kr. i 2008 til 69 mia. kr. i 2017. Læs mere om industrikoncernernes globale organisering, og den betydning valg af organisering har for , dansk produktion og indkomst, . , Kilde: , statistikbanken.dk\glob, Udflytning af arbejdspladser til udlandet falder, Danske virksomheders stigende internationale organisering angår både produktion, men også egne hjælpetjenester, såsom regnskab og support. Danske virksomheder outsourcede i perioden 2014-2016 8.500 jobs til udlandet. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 jobs blev outsourcet. , Det faldende antal jobs, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke nødvendigvis en mindre aktivitet i udlandet. Udviklingen kan for eksempel også skyldes, at mange virksomheder allerede har flyttet jobs, især jobs inden for industriproduktion, til udlandet. Derudover er det også muligt, at virksomhederne vælger at ekspandere ved at etablere nye jobs i udlandet, som ikke indebærer en udflytning af eksisterende arbejdspladser fra Danmark. Ser man på antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet, steg dette tal med mere end 85.000 personer i fra 2013 til 2016, og i 2016 beskæftigede danske datterselskaber i udlandet 1,4 mio. personer. , Læs mere om Udflytning af arbejdspladser:, Nyt: , Udflytning af job til udlandet falder, 2017, Nyt: , Dansk industri vokser både ude og hjemme, 2018, Analyse: , Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, 2018, Omfattende investeringer ind og ud af Danmark, Danskere har store investeringer i udlandet i form af udenlandske aktier, obligationer, ejerskab af udenlandske virksomheder mv. Udenlandske investorer har på tilsvarende vis investeringer i Danmark. De danske investeringer i udlandet er dog betydeligt større end udlandets investeringer i Danmark., Indkomster fra disse internationale investeringer i form af renter, udbytter og reinvesteret indtjening indgår i betalingsbalancens løbende poster som formueindkomst. Siden 2005 har indtægterne fra formueindkomsten været større end udgifterne. I 2017 var indtægterne samlet set 56,5 mia. kr. større end udgifterne., De store danske nettoindtægter fra internationale investeringer hænger især sammen med, at danskere har investeret betydeligt mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark og Danmark har således en betydelig nettoformue over for udlandet. Sammensætningen af de internationale investeringer spiller også en væsentlig rolle. Udlandet investerer ofte i sikre danske obligationer, mens danskere oftere investerer i mere risikable aktiver såsom noterede og unoterede aktier. Det betyder, at forrentningen af danske investeringer i udlandet i gennemsnit er højere end forrentningen af udenlandske investeringer i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Store pengestrømme mellem Danmark og EU, Hvert år har Danmark en række udgifter til EU. Tallene for 2017 viser, at Danmarks udgifter til EU lå på næsten 18 mia. kr., hvoraf omkring 80 pct. af betalingerne gik til EU i form af BNI-afgift. Danmark har dog også indtægter fra EU. I hele perioden 2008 til 2017 er det danske landbrug, der har modtaget flest penge fra EU. I 2017 lå de samlede indtægter fra EU på næsten ti mia. kr., og ca. to tredjedele i disse indtægter modtog Danmark i form af subsidier til for eksempel landbrug. De indirekte effekter ved at være medlem af EU er ikke belyst af denne statistik. Nettobetalingen til EU udgjorde i 2017 0,4 pct. af BNP. , Bloktilskud, bistand til ulande og andre internationale betalinger, Danmarks offentlige betalinger til udlandet, som ikke er relateret til EU, kan bredt opdeles i bloktilskud, bistand til ulande og øvrige betalinger. Øvrige betalinger dækker ud over bidrag til internationale organisationer, såsom NATO og FN-organisationer, også ydelser til danskere i udlandet, fx dansk skolevæsen i Sydslesvig og freds-bevarende arbejde i udlandet. Bistand til ulande udgør den største post i oversigten. De foreløbige tal for 2017 viser, at den direkte bistand, som ikke går via danske nødhjælpsorganisationer, udgør halvdelen af de samlede betalinger. De danske bloktilskud til Færøerne og Grønland udgjorde ca. en fjerdedel af betalingerne. Ud over de betalinger til udlandet, der udføres af den danske stat, foretages der også overførsler i privat regi, fx når privatpersoner overfører penge til familie og venner i udlandet. Omfanget af denne aktivitet vurderes at have et begrænset omfang., For en opgørelse af Danmark officielle ulandsbistand henvises der til , OECDs opgørelser, ., Se evt. mere om den statistiske håndtering af , udbyttesagen, . , Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Vedrørende:, Import og eksport: Agnes Nansen Urup, anu@dst.dk, 3917 3183, Beskæftigelse i forbindelse med eksporten: Peter Rørmose, prj@dst.dk, 3917 3862., Forarbejdning af varer i udlandet og merchanting: Caroline Bo, cbo@dst.dk, 3917 3214, Investeringer og indkomst: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Betalinger til udlandet: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Udflytning af arbejdspladser til udlandet: Jelle van der Kamp, jlk@dst.dk, 3917 3118,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-13-fakta-om-DKs-oekonomiske-aktiviteter-med-udlandet

Bag tallene

Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige: Her er de typiske fejl, folk begår i stemmeboksen

Antallet af fejludfyldte stemmesedler er steget med 33 pct. over de seneste tre folketingsvalg, men udgør stadig kun 0,3 pct. af de afgivne stemmer. Tegninger på stemmesedlen er blandt de mest hyppige stemmefejl. , 4. juni 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Navne på politikere som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at erklære en stemme ugyldig på, og ved sidste folketingsvalg skete det 11.200 gange. Dette er 2.800 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 33 pct. , De fejludfyldte stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de fejlagtigt udfyldte stemmesedler 0,2 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,3 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer., Blanke stemmer tæller også som ugyldige stemmer i statistikken. Disse er dog ikke medtaget i denne opgørelse, da her udelukkende fokuseres på stemmer, der er erklæret ugyldige på grund af fejl, som vælgerne laver i forbindelse med valghandlingen. Læs mere om blanke stemmer i artiklen , ”Flere danskere stemmer blankt.” , Af de i alt 11.200 ugyldige stemmer blev ca. 7.800 stemmer afgivet i stemmeboks på valgstederne, mens resten blev afgivet som brevstemmer. Fra valget i 2007 til valget i 2015 skete der er stigning på 20 pct. i antallet af stemmer afgivet i stemmeboks, der blev erklæret ugyldige., 10 mest hyppige stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Den største enkeltstående årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen var i 2015 folk, som havde tegnet, skrevet eller påklæbet noget på deres stemmeseddel. Det gjorde lidt over 2.000 vælgere. , Den næsthyppigste årsag var at sætte kryds ved flere partier, hvilket knap 1.900 gjorde efterfulgt af personer, som satte et andet mærke end et kryds på stemmesedlen. Det gjorde lidt over 1.400 personer. , Brevstemmerne blandede parti og politikere sammen, Blandt brevstemmerne blev knap 3.400 stemmer erklæret ugyldige i 2015 på grund af fejl og mangler på stemmesedlen. Det er 78 pct. flere end ved valget i 2007. , Den hyppigste årsag var her, at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn, partibogstav – og i tilfældet med personlige stemmer – ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her gik knap 900 vælgere galt i byen. Blandt brevstemmerne indtog tegninger på stemmesedlen andenpladsen med knap 600 ugyldige stemmesedler. , 10 mest hyppige stemmefejl ved brevstemmer. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest ugyldige stemmer i Albertslund, Vallensbæk og Langeland, På landsplan blev der afgivet 3,1 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme ved Folketingsvalget 2015. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Relativt flest ugyldige stemmer blev sendt afsted i Albertslund med 6,5 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Herefter kom Vallensbæk med 4,9 og Langeland med 4,7. , Der blev afgivet færrest ugyldige stemmer i Jammerbugt og Mariager, hvor kun 1,6 stemme pr. 1.000 afgivne stemme var ugyldig pga. fejl og mangler. Herefter fulgte Hvidovre med 1,7 ugyldige stemme pr. 1.000 afgivne stemme. Du kan finde din kommune på kortet eller tabel nedenfor. , Ugyldige stemmer pga. fejl og mangler pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Tabel: Ugyldige stemmer foranlediget af fejl og mangler på stemmesedlen pr. 1.000 afgivne stemme, Ugyldige stemmer pr. 1000 afgivne stemme, Kommune, 3,1, Hele landet, 6,5, Albertslund, 4,9, Vallensbæk, 4,7, Langeland, 4,6, Odense, 4,6, Ishøj, 4,3, Tønder, 4,0, Kalundborg, 4,0, Horsens, 4,0, Rødovre, 4,0, Brøndby, 4,0, Sønderborg, 4,0, Roskilde, 3,9, Ærø, 3,9, Lolland, 3,9, Faxe, 3,8, Nyborg, 3,8, Guldborgsund, 3,8, Halsnæs, 3,8, Frederikssund, 3,7, Aabenraa, 3,7, Køge, 3,7, Esbjerg, 3,6, Kolding, 3,5, København, 3,5, Haderslev, 3,5, Stevns, 3,4, Vejle, 3,4, Lemvig, 3,4, Varde, 3,4, Holbæk, 3,3, Solrød, 3,3, Viborg, 3,3, Assens, 3,3, Høje-Taastrup, 3,2, Tårnby, 3,2, Aalborg, 3,2, Vordingborg, 3,2, Helsingør, 3,2, Læsø, 3,2, Hedensted, 3,1, Lejre, 3,1, Bornholm, 3,1, Morsø, 3,1, Thisted, 3,1, Norddjurs, 3,0, Kerteminde, 2,9, Greve, 2,9, Aarhus, 2,9, Frederiksberg, 2,9, Glostrup, 2,9, Randers, 2,9, Dragør, 2,8, Ringsted, 2,8, Hjørring, 2,8, Rudersdal, 2,8, Frederikshavn, 2,8, Samsø, 2,8, Vejen, 2,8, Gribskov, 2,8, Egedal, 2,8, Hillerød, 2,8, Ikast-Brande, 2,8, Herning, 2,8, Silkeborg, 2,7, Ballerup, 2,7, Næstved, 2,7, Faaborg-Midtfyn, 2,6, Syddjurs, 2,6, Svendborg, 2,6, Furesø, 2,6, Holstebro, 2,6, Fredericia, 2,6, Favrskov, 2,6, Ringkøbing-Skjern, 2,5, Slagelse, 2,5, Odsherred, 2,5, Lyngby-Taarbæk, 2,5, Vesthimmerlands, 2,5, Allerød, 2,5, Gladsaxe, 2,4, Billund, 2,4, Gentofte, 2,4, Sorø, 2,2, Struer, 2,2, Herlev, 2,2, Rebild, 2,2, Nordfyns, 2,1, Skive, 2,1, Hørsholm, 2,0, Fredensborg, 2,0, Brønderslev, 1,9, Middelfart, 1,8, Skanderborg, 1,8, Fanø, 1,7, Odder, 1,7, Hvidovre, 1,6, Mariagerfjord, 1,6, Jammerbugt

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-04-flere-vaelgeres-stemmer-doemmes-ugyldige-her-er-de-typiske-fejl

Bag tallene

Stadig flere brevstemmer

Ved både folketings-, europaparlaments- og kommunal- og regionsrådsvalg er antallet af brevstemmer steget de seneste år. Andelen af brevstemmer var ved de seneste valg størst omkring de større byer og i ø-kommunerne., 22. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brevstemte over 300.000 vælgere. Det er flere end ved de to tidligere folketingsvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, . De godt 300.000 stemmer svarer til næsten 9 pct. af de afgivne stemmer og er den højeste andel ved de seneste folketingsvalg., ”Generelt stemmer flere og flere inden valgdagen. Udviklingen ses også ved europaparlamentsvalg og kommunal- og regionsrådsvalg,” siger Dorthe Larsen, Danmarks Statistik., Ved det seneste europaparlamentsvalg stemte 140.000 med brev. Det svarer til 6 pct. af stemmerne., Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM, og , www.statistikbanken.dk/KVRES, ., Anm.: Brevstemmerne til kommunal- og regionsrådsvalgene omfatter kun de gyldige stemmer., Relativt flest brevstemmer tæt på København og i ø-kommunerne, Andelen, der vælger at brevstemme, varierer mellem kommunerne. I København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne nord for København med kyst til Øresund fylder brevstemmerne relativt meget i de afgivne stemmer. Det samme gælder i de små kommuner, som Ærø og Samsø., Andelen af stemmer, som var brevstemmer, var med 16,7 pct. højest i Gentofte Kommune, efterfulgt af Frederiksberg (15,0 pct.) og Rudersdal (14,3 pct.) kommuner., Andelen var lavest i Brønderslev (5,0 pct.), Vejen (5,6 pct.) og Jammerbugt (5,8 pct.) kommuner., Til europaparlamentsvalget i 2014 var mønsteret fra folketingsvalget med relativt mange brevstemmer i nærheden af København og i ø-kommunerne den samme. Her fyldte brevstemmer mest i Gentofte (12,7 pct.), Frederiksberg (11,7 pct.) og Ærø (11,5 pct.) kommuner, mens andelen af brevstemmer var lavest i Vejen (3,1 pct.), Hedensted (3,3 pct.) og Ringkøbing-Skjern (3,5 pct.) kommuner., Se andelen af stemmer, som er brevstemmer, fordelt på kommuner nederst i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Danmarks Statistik har tidligere bl.a. udgivet artikler om , stemmeprocenten i kommunerne til forskellige valg, og om , partiernes valgresultater i kommunerne til folketingsvalget, ., Se flere artikler , om folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, afdelingsleder, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, , Brevstemmer, som andel af stemmer i kommunerne, Kommune, Folketingsvalg, 2015, EP-valg, 2014, Brevstemmer i pct. af stemmer, Albertslund, 9,3, 7,0, Allerød, 10,4, 6,5, Assens, 6,7, 5,3, Ballerup, 9,5, 7,4, Billund, 6,1, 3,8, Bornholm, 9,3, 7,8, Brøndby, 11,7, 9,3, Brønderslev, 5,0, 3,8, Dragør, 11,4, 9,0, Egedal, 8,5, 5,1, Esbjerg, 7,3, 4,4, Fanø, 11,3, 8,4, Favrskov, 6,9, 3,7, Faxe, 7,9, 6,4, Fredensborg, 10,1, 7,0, Fredericia, 8,9, 4,1, Frederiksberg, 15,0, 11,7, Frederikshavn, 7,8, 5,5, Frederikssund, 10,8, 8,1, Furesø, 10,6, 7,7, Faaborg-Midtfyn, 6,4, 3,9, Gentofte, 16,7, 12,7, Gladsaxe, 10,5, 7,9, Glostrup, 9,3, 6,0, Greve, 9,9, 6,0, Gribskov, 8,3, 5,8, Guldborgsund, 7,7, 5,7, Haderslev, 6,8, 4,8, Halsnæs, 9,8, 7,4, Hedensted, 5,9, 3,3, Helsingør, 11,6, 9,3, Herlev, 9,2, 6,1, Herning, 6,3, 4,0, Hillerød, 8,3, 6,0, Hjørring, 6,8, 4,7, Holbæk, 8,1, 5,2, Holstebro, 7,5, 4,8, Horsens, 7,1, 4,3, Hvidovre, 8,6, 6,7, Høje-Taastrup, 7,7, 5,0, Hørsholm, 12,4, 8,9, Ikast-Brande, 6,4, 3,8, Ishøj, 8,9, 6,4, Jammerbugt, 5,8, 3,6, Kalundborg, 6,7, 4,9, Kerteminde, 6,9, 4,0, Kolding, 6,9, 4,5, København, 12,4, 8,4, Køge, 7,5, 4,8, Langeland, 7,3, 5,6, Lejre, 7,0, 4,0, Lemvig, 7,8, 4,8, Lolland, 8,9, 8,0, Lyngby-Taarbæk, 11,2, 7,9, Læsø, 9,9, 8,1, Mariagerfjord, 7,0, 4,8, Middelfart, 7,5, 5,2, Morsø, 6,0, 3,8, Norddjurs, 6,6, 4,7, Nordfyns, 6,6, 4,4, Nyborg, 7,4, 4,7, Næstved, 7,5, 4,9, Odder, 8,7, 7,4, Odense, 9,1, 5,5, Odsherred, 7,7, 5,3, Randers, 7,5, 5,5, Rebild, 6,6, 4,2, Ringkøbing-Skjern, 6,5, 3,5, Ringsted, 8,0, 4,9, Roskilde, 10,0, 6,9, Rudersdal, 14,3, 10,6, Rødovre, 10,4, 7,3, Samsø, 12,1, 7,3, Silkeborg, 6,3, 4,2, Skanderborg, 8,8, 5,8, Skive, 6,7, 4,3, Slagelse, 7,3, 4,9, Solrød, 9,5, 5,9, Sorø, 6,6, 4,5, Stevns, 7,6, 4,7, Struer, 6,7, 4,9, Svendborg, 8,9, 6,0, Syddjurs, 7,4, 4,9, Sønderborg, 6,8, 4,5, Thisted, 6,5, 4,4, Tønder, 6,0, 3,7, Tårnby, 10,1, 7,4, Vallensbæk, 11,3, 7,8, Varde, 6,2, 3,6, Vejen, 5,6, 3,1, Vejle, 7,6, 4,0, Vesthimmerlands, 5,9, 3,6, Viborg, 6,7, 4,5, Vordingborg, 7,9, 5,0, Ærø, 13,0, 11,5, Aabenraa, 6,0, 4,0, Aalborg, 9,1, 6,1, Aarhus, 10,5, 5,7, Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-05-22-stadig-flere-brevstemmer

Bag tallene

Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse., 6. september 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt., En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. , Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, , at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. , Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D., Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse., Nationaliteter med mange højtuddannede, Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau., Nationalitet, Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Iransk, 22,2, 20,5, 3,4, 3,2, 3.368, 2.538, Pakistansk, 29,8, 12,2, 2,8, 0,7, 3.564, 3.488, Polsk, 9,1, 20,7, 1,2, 1,9, 13.861, 8.928, Tysk, 24,2, 28,9, 8,7, 4,9, 5.250, 4.529, Rumænsk, 7,9, 14,1, 1,9, 2,8, 8.251, 4.939, Eksempelvis har , 29,8, procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og , 2,8, procent har medbragt en Ph.D., mens , 8,7, procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D., Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig , 4,9, procent. For de iranske kvinder er andelen , 3,2, procent og blandt de rumænske kvinder har , 2,8, procent en Ph.D. som medbragt uddannelse., Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis , 28,9, procent, , 20,5, procent og , 20,7, procent medbragt en lang videregående uddannelse., Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis , 7,9, og , 14,1, procent., Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelsesniveau, Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse., Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. , For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre., For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen., Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst., Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen, Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne., Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark., Nationalitet , Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 68,3, 62,8, 9.204, 5.856, Tyrkisk, 51,5, 53,8, 14.548, 13.369 , Libanesisk, 35,9, 44,3, 6.139, 5.173, Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har , 68,3, procent af mændene og , 62,8, procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau., For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele , 51,5, og , 53,8, procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis , 35,9, og , 44,3, procent., Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D., , Nationalitet , Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 2,4, 1,7, 0,8, 0,7, 8.431, 5.405, Tyrkisk, 4,3, 2,2, 0,5, 0,4, 8.606, 7.695, Libanesisk, 7,2, 3,2, 0,4, 0,2, 2.978, 2.998, Om undersøgelsen, Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år., Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen., Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail , jsg@dst.dk, eller telefon 39 17 31 25.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

Bag tallene

FAKTA: Tre tal om topskat

Topskat er en politisk varm kartoffel. Danmarks Statistik fremlægger her tre tal, der beskriver topskatten., 10. august 2017 kl. 12:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I 2015 betalte ca. 492.000 personer topskat. Antallet af personer, der betaler topskat har varieret forholdsvis meget de seneste ti opgjorte år. Læs mere om årsagerne herfor i analysen , Syv skattereformer siden 1995, ., Det samlede , provenu fra topskatten, var 16,5 milliarder kroner i 2015. Det vil sige, at topskatteyderne i gennemsnit betalte lidt mere end 33.000 kroner i topskat dette år., Samme år tjente 26 procent af topskatteyderne mindre end 500.000 kroner. 22 procent tjente over 725.000 kroner. Tallene er baseret på topskatteydernes personlige indkomst i 2015 plus den del af kapitalindkomsten, der overstiger 41.400 kr., Hvis du har spørgsmål til disse tal, kan du kontakte specialkonsulent Jarl Quitzau via , jaq@dst.dk, eller på tlf.: 39 17 35 94.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-10-FAKTA-tre-tal-om-topskat

Bag tallene

Uddannelse og år på folkepension: Store forskelle mellem kvinder og mænd

Der er stor forskel på, hvor mange år, man kan forvente at have på folkepension, inden man dør. Uddannelse og køn er vigtige faktorer, viser data fra Danmarks Statistik., 17. august 2017 kl. 9:03 , , De seneste ti år er den gennemsnitlige middellevetid for en nyfødt dreng steget 2,9 år til 78,8 år og for en pige 2,4 år til 82,8 år. Både mænd og kvinder lever altså markant længere i dag, end de gjorde for bare ti år siden., Stigningen i levetid er i sig selv en positiv udvikling, men giver en strukturel samfundsøkonomisk udfordring, idet udviklingen medfører, at antallet af personer i pensionsalderen vokser. I Danmark imødegås denne udfordring politisk, ved at folkepensionsalderen stiger i takt med levetiden. Sigtelinjen er, at den forventede gennemsnitlige periode på folkepension bliver 14,5 år. Det er kortere tid end hvad den gennemsnitlige 60-årige kan forvente i dag ved en pensionsalder på 67 år, selvom en del 60-årige faktisk vil dø, inden de når pensionsalderen på 67 år., Trods den positive generelle udvikling i middellevetiden er det stadig forskelligt, hvor mange år man kan se frem til at have på folkepension, når man sammenligner personer med forskellige uddannelser. , Tallene viser, at 60-årige mænd og kvinder i gennemsnit kan forvente en folkepensionsperiode, der er højere end 14,5 år (markeret med vandret grå linje). Tallene ændrer sig lidt, når der opdeles efter uddannelse. Her har læger og lærere en folkepensionsperiode, der ligger over gennemsnittet for både 60-årige mænd og kvinder, mens personer med en faglært uddannelse har en folkepensionsperiode, der ligger omkring gennemsnittet. Både mænd og kvinder med en grundskoleuddannelse kan forvente en folkepensionsperiode, der ligger under gennemsnittet, men det er kun de grundskoleuddannede mænd, der med en folkepensionsperiode på 13,9 år, der ligger under sigtelinjen på 14,5 år., Mange dør få år inden folkepensionen, Fokus for diskussionen af tilbagetrækningsalderen er tiden på pension, men det er vigtigt at holde sig for øje, at mange faktisk dør, efter de fylder 60, men inden de når pensionsalderen., På baggrund af de dødelighedshyppigheder, der ligger til grund for restlevetidsberegningen, er det også muligt at beregne, hvor stor en andel af de 60-årige i 2015, der kan forvente at dø, inden de når folkepensionsalderen på 67 år i 2022. Blandt mændene findes den højeste andel hos de grundskoleuddannede, hvor 12 pct. forventes at dø, inden de når folkepensionsalderen, mens 9 pct. af murerne forventes at dø. Med undtagelse af de grundskoleuddannede kan under 6 pct. af de 60-årige kvinder forvente at dø inden folkepensionsalderen., Også forskelle igennem arbejdslivet, Beregningerne af den forventede tid på folkepension tager udgangspunkt i 60-årige, men der er også forskelle mellem uddannelsesgrupperne allerede tidligere i livet. Og her viser tallene, at de uddannelsesgrupper, der kan forvente den længste tid på folkepension, også har en lavere risiko for at dø i løbet af deres arbejdsliv., Læs mere om dette i dette års , Statistisk Tiårsoversigt , fra den 18. August 2017, hvor sammenhængen mellem uddannelse og dødelighed undersøges., Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du kontakte Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 evt. , jbe@dst.dk, eller Laust Hvas Mortensen på tlf.: 39 17 32 18 evt. , lhm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-17-uddannelse-og-aar-paa-folkepension-store-forskelle-mellem-kvinder-og-maend

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation