Søgeresultat

Statistikdokumentation: Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , hhu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse 2023 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema til Brændeundersøgelsen 2023 (xlsx), Formålet med undersøgelsen er at vurdere antallet af brændeovne mv. samt at opgøre forbruget af brænde og anden biomasse til opvarmning i danske husstandes boliger og fritidshuse. Undersøgelsens resultater anvendes blandt andet til Energistyrelsens årlige energistatistik, Miljøministeriets vurdering af emissioner fra brændeovne i Danmark. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til en stikprøve af husstande i Danmark. Undersøgelsen er gennemført hvert andet år, og på Energistyrelsens hjemmeside kan findes rapporter tilbage til 2009. Den aktuelle undersøgelse er gennemført af Danmarks Statistik i samarbejde med Energistyrelsen., Indhold, Statistikken opgør antallet af boliger og fritidshuse, som helt eller delvist opvarmes af brændeovne mv. samt hvor stor en andel disse boliger udgør af den samlede boligmasse. Desuden opgøres det samlede forbrug af brænde mv. svarende til året 2023. Resultaterne præsenteres som totaler og fordelt efter geografi, primære varmekilder, brændeovnstyper samt boligtyper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Brændeundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Interviewene er indhentet via web-skema, og der er senest indsamlet ca. 20.000 besvarelser. De udtrukne respondenter opregnes til landsniveau ved hjælp af baggrundsoplysninger fra befolknings- og boligstatistikregistre. Resultaterne korrigeres for bortfald og data fejlsøges på både mikro- og makroniveau. Under databehandlingen rettes et begrænset antal besvarelser på grund af ikke-konsekvente eller åbenlys forkerte svar. Husstandenes brug af brænde, træbriketter og træpiller omregnes fra fysiske mængder til et samlet energiforbrug ud fra standardværdier for energiindhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Undersøgelsen er udarbejdet med støtte i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, der bruger resultaterne til opgørelser af energiforbruget og til beregning af partikeludledning fra brændefyring. Derudover er statistikken interessant for andre med interesse for energi og miljø. Da undersøgelsen er helt ny i regi af Danmarks statistik, er der endnu ingen erfaringer med brugertilfredsheden., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der vil altid være fejl forbundet med stikprøve- og spørgeskemabaseret statistik. Spørgerammen er gennemgået og kvalitetssikret inden udsendelse, men det kan sjældent undgås, at der alligevel kan identificeres fejlkilder efterfølgende. Statistikkens resultater sammenlignes med tidligere, relevante undersøgelser af brændeforbrug mv. og afvigelser må forventes som følge af almindelig stikprøveusikkerhed, mindre forskelle databehandling og reelle ændringer i udbredelse og forbrugsmønstre vedrørende opvarmning i private boliger og fritidshuse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udarbejdes hvert andet år, og udgivelsestiden er to måneder fra ultimo maj til ultimo august. Det er ikke muligt at vurdere punktligheden, da statistikken er ny i regi af Danmarks Statistik., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken afløser tidligere udgaver af Brændeundersøgelsen, der på Energistyrelsens initiativ som hovedregel har været udarbejdet hvert andet år, senest for 2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Det er planen, at statistikken offentliggøres hvert andet år i Statistikbanken under emnet , Energiforbrug, og overskriften , Brænde og anden biomasse til opvarmning, samt i Nyt fra Danmarks Statistik om Energiforbrug. Mere detaljerede resultater kan desuden hentes på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/brug-af-braende-og-anden-biomasse-til-opvarmning-i-boliger-og-fritidshuse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Industriens energiforbrug

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Ole Olsen , 29 77 14 98 , OLO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens energiforbrug 2024 , Tidligere versioner, Industriens energiforbrug 2023, Industriens energiforbrug 2022, Industriens energiforbrug 2020, Industriens energiforbrug 2018, Industriens energiforbrug 2016, Industriens energiforbrug 2014, Industriens energiforbrug 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Oversigt over energitypers energiindhold pr. mængdeenhed (xlsx), Formålet med statistikken Industriens energiforbrug (tidligere erhvervenes energiforbrug) er at belyse størrelse og sammensætning af energiforbruget i erhvervene - særligt industrien., Data om industriens energiforbrug foreligger fra 1980 og udarbejdes normalt hvert andet år, senest for 2018, 2020, 2022 og 2024., Indhold, Tællingen af industriens energiforbrug dækker forbrug af stort set alle energiarter, som anvendes på arbejdssteder inden for råstofindvinding og industri, der tilhører firmaer med mindst 20 ansatte, hvilket svarer til ca. 90 pct. af industriens energiforbrug. Der er tale om energiforbrug i produktionen, eksklusiv ekstern transport., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles hvert andet år fra virksomheder i industrien og dele af råstofindvindingen med mindst 20 ansatte. Data gennemgår en grundig fejlsøgning, bl.a. for at sikre korrekte enhedsangivelser og ved at sammenligne med året før. For arbejdssteder underlagt CO2-kvoteordningen sammenholdes tallene med deres indberettede energiforbrug. De fejlsøgte data samles og justeres ved at erstatte manglende oplysninger for 1-3 pct. af virksomhederne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for resultaterne om industriens energiforbrug, både fra offentlige myndigheder og private virksomheder. , Energiplanlægningens parter, dvs. kommunerne, regionerne, samt de berørte forsyningsselskaber gør brug af statistikkens resultater. En række brancheorganisationer, private konsulentfirmaer og forskningsinstitutioner har også vist interesser for resultaterne fra energitællingen. Statistikkens resultater benyttes desuden af diverse ministerier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken vurderes at have en god kvalitet - særligt på et overordnet niveau, hvor industriens samlede energiforbrug undersøges over tid., På et mere detaljeret niveau, er usikkerhederne mere udtalte. Opgøres energiforbruget fx på et detaljeret brancheniveau og efter mindre anvendte energityper, er der større usikkerhed behæftet med tallene., Fordeling på anvendelse er usikker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest otte måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Energitællingerne for industrien er gennemført tilbage til 1980 og i princippet med samme koncept, men med variationer i dækning og energityper., For andre erhverv er der indsamlet data for 1997, 2002 og 2004. , I Statistikbanken findes fuldt sammenlignelige tidsserier fra 2012., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , NYT fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres oplysninger om energiforbrugets fordeling på energitype, brancher og geografi under emnet , Energiforbrug, . Fordeling på anvendelse offentliggøres ikke i Statistikbanken, men kan ske gennem særkørsler i fx Nyt fra Danmarks Statistik. Se mere på statistikkens , emneside, ., Der er mulighed for at bestille særudtræk fra statistikken. Forskere kan søge om adgang til anonymiserede mikrodata til projekter. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-energiforbrug

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Thomas Eisler , 20 56 92 83 , TME@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik) 2022 , Tidligere versioner, Formålet med Naturgas ugentlig - eksperimental statistik er tidligt at følge tendenser i forbrug af naturgas og afhængighed af import. Statistikken kan vise, hvordan forbrug og lagre af naturgas er i en uge sammenlignet med samme uge i andre år., Indhold, Statistikken er en ugentlig opgørelse af forbrug og lagre af naturgas., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der beregnes ugentlige tal for forbrug som en sum af dagligt forbrug og lagrene beregnes som et gennemsnit af daglige lagre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er oprettet, da der efter Ruslands invasion af Ukraine er stor interesse for naturgas., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er opgjort på samme måde for alle uger. Alle perioder opdateres ved hver offentliggørelse. Der forventes dog ikke nogen revisioner af tidligere data, da kildedata er opgjort løbende. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives 3-4 dage efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med Energistyrelsen månedsstatistik for naturgas., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres ugentligt i statistikbanken under , energiforbrug, og bliver præsenteret på emnesiden om , Invasion af Ukraine, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/naturgas-ugentlig--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl 2016 , Tidligere versioner, Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl 2014, Formålet med denne statistik er at belyse salget og anvendelsen af pesticider indenfor landbrugets planteavl. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anvendelse af bekæmpelsesmidler. Statistikken er sammenlignelig fra 1981 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af pesticidsalget samt pesticidanvendelsen indenfor landbrugets planteavl opgjort i vægt og behandlingshyppighed. Pesticidsalget opdeles efter pesticidtype og pesticidgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles af Miljøstyrelsen, Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken dækker behovet for oplysninger om hvilke stoffer og hvilke mængder bekæmpelsesmidler der anvendes. Disse oplysninger bruges sammen med den dokumentation, der benyttes i forbindelse med godkendelse af bekæmpelsesmidler, som en afgørende forudsætning for at kunne vurdere nogle af de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at anvende midlerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der kan opstå fejl i forbindelse med inddatering i Klima- og Energiministeriet, idet det er tale om store datamængder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest året efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Dansk Planteværn indsamler ligeledes oplysninger om salget af aktivstoffer. Materialet giver imidlertid ikke basis for en fyldestgørende statistik for bekæmpelsesmidler, idet foreningens statistik kun omfatter foreningens 19 medlemmer. Man kan dog få en rettesnor for udviklingen. Statistikken bliver offentliggjort tidligere, end data modtages fra Miljøstyrelsen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Rå -og hjælpestoffer, i tabellerne , PEST1, og , PEST2, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pesticidsalget-og-pesticidanvendelsen-i-landbrugets-planteavl

Statistikdokumentation

Der blev sparet på naturgassen over vinteren

Selvom den forgangne vinter var koldere end sidste år, har forbruget af naturgas været markant lavere. Det kan skyldes privatforbrugeres besparelser samt brug af andre opvarmningskilder., 22. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der blev skruet ned for varmen over de tre vintermåneder december, januar og februar. I hvert fald den varme og energi, der kommer fra naturgas. Forbruget af naturgas har nemlig været 6 petajoule svarende til 24 pct. mindre end forrige vinter. Og det på trods af, at middeltemperaturen over vinteren har været 0,4°C lavere end vinteren 2021/2022, ifølge DMI. Naturgas anvendes til opvarmning med naturgasfyr, til produktion af fjernvarme samt til industrielle processer., ”Naturgasforbruget er meget afhængig af temperaturerne og er derfor typisk højere om vinteren. Faldet i forbruget af naturgas er så stort, at der må være sparet på varmen og brugt andre energikilder til opvarmning,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I vintermånederne har prisen på bio- og naturgas været betydeligt højere end forrige vinter. I december 2022 kostede det 39,7 pct. mere at skrue op for naturgassen end i december 2021, i januar i år 28,5 pct. og i februar 5,8 pct. mere end samme måneder sidste år, ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks., Derudover kan en mindre del af faldet i forbruget af naturgas forklares med, at der blev tilført 1 petajoule mere bionaturgas til naturgasnettet., Forbruget af bio- og naturgas over vinteren, december-februar 2022/2023, Anm: Vinteren er opgjort som månederne december, januar og februar., Kilde: Data fra Energidataservice trukket af Danmarks Statistik. Tilsvarende opgørelser for forbrug af fossil naturgas opgjort for uger kan findes på , www.statistikbanken.dk/gasbrug,  , Forbruget lavest i årets sidste uge, Det højeste forbrug af naturgas var i uge 50 i midten af december 2022, hvor der blev brugt 2.355 terajoule eksklusive bionaturgas. 1.000 terajoule er det samme som 1 petajoule. Dette var også den eneste uge i perioden, hvor forbruget var højere end forrige vinter. Det laveste forbrug var mellem jul og nytår i uge 52, hvor forbruget var 734 terajoule, hvilket er under en tredjedel af forbruget i uge 50., Forbrug af naturgas ekskl. bionaturgas, ugerne 48-52, 2022, og 1-8, 2023, Anm.: Alle måneder begyndte i en igangværende uge, hvorfor ugerne ikke præcist redegør for forbruget under en given måned. Fx medtager uge 48 også slutningen af november, mens februar fortsatte ind i starten af uge 9. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gasbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-22-forbrug-naturgas-vinter

Bag tallene

Statistikdokumentation: Produktion af foderblandinger

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af foderblandinger 2025 , Tidligere versioner, Produktion af foderblandinger 2024, Produktion af foderblandinger 2023, Produktion af foderblandinger 2022, Produktion af foderblandinger 2021, Produktion af foderblandinger 2018, Produktion af foderblandinger 2017, Produktion af foderblandinger 2016, Produktion af foderblandinger 2014, Formålet med statistikken er at belyse den mængdemæssige produktion af foderblandinger til husdyr og opgøre de totale mængder af korn og fodermidler anvendt i foderblandinger. Fodermidler er fx sojaskrå eller hvedeklid. Statistikken viser fx, hvilke type foderblandinger, der produceres mest af, og udviklingen af foderblandinger gennem tid. De totale mængder af foderblandinger og fodermidler anvendes til beregninger af det danske landbrugs omkostninger i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Statistikken er udarbejdet siden 1968, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af blandingsfoderproduktionen og fodermidler anvendt i foderblandinger opgjort i mio. kg. Foderproduktionen opgøres for kalenderår og for forskellige foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ og andre husdyrarter. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fejlsøges først ved at sammenligne individuelle indberetninger med tidligere perioders indberetninger. Når dataindsamlingen er slut, fejlsøges data på makroniveau, fx ved at sammenligne med udviklingen i kvæg- og svinebestandene. I 2022 blev dataindsamlingen og databehandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, så den blev identisk med Produktion af foderblandinger (PAF). Omlægningen medfører et databrud i FODER2, da der ikke længere er fuld sammenlignelighed i anvendelsen af fodermidlerne i foderblandinger og deraf mængderne af enkeltfoderstoffer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Produktion af foderblandinger er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere mængdeudviklingen i produktionen af foderblandinger i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker kun produktionen af foderblandinger produceret hos de danske grovvarevirksomheder. Direkte importerede foderblandinger og foderblandinger produceret hos landmænd er ikke inkluderet. Resultatet er derfor ikke fuldt ud retvisende for det samlede forbrug af foderblandinger. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, så indsamlingen blev identisk med Produktion af foderblandinger. Omlægningen medfører et databrud i FODER2. Den gamle opregningsmetode har medført en vis overestimering af nogle af fodermidlernes anvendelse i foderblandinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra 2023 offentliggøres statistikken kun én gang om året i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed i data tilbage til 1990 i tabellen FODER3. De overordnede hovedgrupper er sammenlignelige tilbage til statistikkens start i 1968/69. Hvad angår FBL, som offentliggøres i FODER2, er der fuld sammenlignelighed fra 1992 til 2021. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, hvilket medfører et databrud i FODER2. Statistikken udarbejdes i overensstemmelse med den gældende EU-forordning for Landbrugets bruttofaktorindkomst, som er sammenlignelig med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Foder, gødning og pesticider, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-foderblandinger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kvægbestanden

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvægbestanden 2026 , Tidligere versioner, Kvægbestanden 2025, Kvægbestanden 2024, Kvægbestanden 2023, Kvægbestanden 2022, Kvægbestanden 2021, Kvægbestanden 2020, Kvægbestanden 2019, Kvægbestanden 2018, Kvægbestanden 2017, Kvægbestanden 2016, Kvægbestanden 2015, Kvægbestanden 2014, Formålet med denne statistik er at belyse kvægbestanden i Danmark. Statistikken anvendes bl.a. til prognoser over kommende slagtninger af kvæg. Kvægbestanden har været opgjort efter forskellige metoder siden 1946, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af det totale antal kvæg i Danmark, i grupperne tyre og stude, kvier samt køer af forskellig art, baseret på oplysninger fra Kvægdatabasen samt fra det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), hvor alt kvæg skal være registreret. Kvægbestanden opdeles geografisk efter regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelse af kvægbestanden indsamles kvartalsvist fra to registre: Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og Kvægdatabasen. I CHR er hvert enkelt dyr registreret med et individnummer, fødselsdato og køn mv. Disse data kobles med oplysninger fra Kvægdatabasen, hvor der indhentes oplysninger om hvorvidt kvierne er drægtige eller ej. Når alle registerdata er valideret, grupperes de efter type, alder og geografi., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt EU, som grundlag for udarbejdelse af prognoser for slagtninger af kvæg. Antallet af kvæg anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Der er ikke lavet nogen undersøgelse af brugernes tilfredshed, men hovedindtrykket er, at de fleste brugere er tilfredse med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af variablerne for kvæg vurderes at være god. Oplysningerne om kvæg stammer fra Fødevarestyrelsens database det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og kvægdatabasen som ejes SEGES. Der en stor kontrol af data i disse registrerer, da det er lovpligtigt at alt kvæg skal være registreret i CHR. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis, ca. tre uger efter den sidste dag i referencekvartalet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form, fuldt ud sammenlignelig fra og med første kvartal 2008. Der er derudover meget høj sammenlignelighed med tidligere opgørelser af kvægbestanden. Dertil er der stor sammenlignelighed med Landbrugs- og gartneritællingen, som medtager alle bedrifter på mindst 5 hektar. Da statistikken er forordningsbestemt, er der også høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årlig fra 2026 i , Nyt fra Danmarks Statistik - Bestanden af husdyr, . Statistikken blev indtil 2024 udgivet halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik - Kvægbestanden, og offentliggøres kvartalsvist i Statistikbanken under emnet , Landbrug med dyr, . Derudover indgik tallene indtil 2024 i , Statistisk Tiårsoversigt, og indtil 2017 i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvaegbestanden

Statistikdokumentation

Økonomiske tidsserier

Få mere ud af tidsserier fra statstikbanken, Danmarks Statistik har udviklet en batch-funktionalitet, der gør det lettere at hente tidsserier fra Danmarks Statistiks Statistikbank, som let kan læses af AREMOS.,  , Hent tidsserier: , www.statistikbanken.dk/batch

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/tidsserier

Flere kvinder i Folketinget

Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere. , 8. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 19. april 2023 kl. 14:00 , Af , Karina Schultz, Der er desværre opdaget en fejl. Tallet er rettet og markeret med rødt. , Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark., Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte. , ”I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015. , Anm.: Danmarks Statistik beregner andelen uden de fire nordatlantiske mandater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi0, Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget. , I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint. , Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år, Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder. , Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/LIGEDI10, 8 ud af 10 i bestyrelsesposter udgøres af mænd, Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd.  Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021. , ”Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde , 30, pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BEST1, Faktaboks, Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen , her , for en nærmere beskrivelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-08-flere-kvinder-i-Folketinget

Bag tallene

Flere danskere holder jul i feriehus end før COVID-19

I 2020 og 2021 valgte markant flere danskere at holde juleferie i et dansk feriehus end tidligere. Nu er COVID-19-boomet for feriehusudlejningen ovre, men flere danske gæster har alligevel booket et hus i december end før COVID-19. Til gengæld kommer der færre tyske gæster, hvorfor det samlede antal bookinger er faldet., 20. december 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, COVID-19 var en god periode for feriehusudlejningen, fordi vores rejsemuligheder var begrænsede, og flere danskere end nogensinde bookede derfor juleferie i et dansk feriehus. Nu går vi en jul uden COVID-19-restriktioner i møde, og antallet af danske feriehusgæster er atter dalet fra rekordmange bookinger i 2020 og 2021. Bookingerne ligger dog over niveauet før COVID-19, hvor danske gæster stod for lige over 2.900 bookede husuger i 2019. I år lyder det tal på knap 3.200., ”Under COVID-19 kunne man ikke rejse, og det blev populært at holde juleferie i et feriehus. Nu kan man igen rejse væk i julen, så når flere holder jul i et feriehus end før COVID-19, kunne det derfor tyde på, at nogle har fået smag for at flytte julemiddagen og gaveåbningen til et feriehus,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Selvom flere danskere holder jul i et feriehus end før COVID-19, er det en anden historie for de tyske gæster. I december 2019 stod tyske gæster for 15.000 bookede husuger i feriehusene, mens de i år kun har booket 11.400 husuger., Fordi tyske gæster står for flest bookinger, betyder det også, at antallet af bookede husuger i julen overordnet set er faldet. I 2019 var de danske feriehuse booket i 18.800 husuger i december, og i år lyder tallet på 15.200 bookede husuger. Det svarer til et faldt på 19 pct. Sidste år var der rekordmange bookinger med 22.700 husuger., Om tallene, Feriehusudlejning opgøres i husuger og ikke i dage, da feriehuse traditionelt bliver booket fra lørdag til lørdag., Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november., Bookede husuger i danske feriehuse i december , Anm.: For december 2022 er antallet opgivet som forudbookede husuger pr. 1. november 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Danske gæster tager hjem til nytår, Traditionen tro holder de danske gæster jul i feriehusene, mens de tager hjem, inden champagnen skal åbnes til nytår. Her er der til gengæld mange tyskere, der tager i feriehus, og d. 31. december kan tyske gæster se frem til at springe ind i det nye år i 8.350 danske feriehuse. Det er flere end dobbelt så mange, som tyskere der holder juleaften i et feriehus., ”Hvert år topper antallet af danske gæster i feriehusene omkring juledagene, og i år vil julefreden lægge sig blandt danske gæster i 1.650 feriehuse d. 24. december. , Jo tættere vi kommer på nytår, des færre danske gæster er der i feriehusene. Til gengæld er udlejningerne af feriehuse til tyske gæster stigende mod årets sidste dag og er højest for hele december, når festtøjet findes frem nytårsaften,” siger Paul Lubson., Bookede huse pr. dag, december 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FERIEH2

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-12-20-juleferie-danske-feriehuse

Bag tallene