Søgeresultat

Statistikdokumentation: Ozonlagets tilstand

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Ozonlagets tilstand, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ozonlagets-tilstand

Statistikdokumentation

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

Bag tallene

Boliger, v1:2016

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , BYGANV_BOLIGER_V1_2016 , Beskrivelse: , - , Gyldig fra: , 31. august 2016 , Kontor: , Konjunkturstatistik , Kontaktperson: , Kasper Emil Dueholm Freiman, , kfr@dst.dk, , tlf. 23 45 47 32 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 10300: Enfamiliehuse, 110: Stuehuse til landbrugsejendome, 110: Stuehuse til landbrugsejendom, 120: Parcelhuse, 120: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus), 121: Sammenbygget enfamiliehus, 130: Række-, kæde- og dobbelthuse, 131: Række- og kædehus, 132: Dobbelthus, 10400: Etagebyggeri, 140: Etageboliger, 140: Etagebolig-bygning, flerfamiliehus eller to-familiehus, 10500: Øvrige bygninger, 150: Kollegier, 150: Kollegium, 160: Døgninstitutioner, 160: Boligbygning til døgninstitution, 190: Anden helårsbeboelse, 185: Anneks i tilknytning til helårsbolig, 190: Anden bygning til helårsbeboelse, 210: Avls- og driftsbygninger, 211: Stald til svin, 212: Stald til kvæg, får mv., 213: Stald til fjerkræ, 214: Minkhal, 215: Væksthus, 216: Lade til foder, afgrøder mv., 217: Maskinhus, garage mv., 218: Lade til halm, hø mv., 219: Anden bygning til landbrug mv., 220: Fabrikker, værksteder og lignende, 221: Bygning til industri med integreret produktionsapparat, 222: Bygning til industri uden integreret produktionsapparat, 223: Værksted, 229: Anden bygning til produktion, 230: El-, gas- vand- og varmeværker, 231: Bygning til energiproduktion, 232: Bygning til forsyning- og energidistribution, 233: Bygning til vandforsyning, 234: Bygning til håndtering af affald og spildevand, 239: Anden bygning til energiproduktion og -distribution, 290: Anden bygning til produktion, 290: Anden bygning til produktion, 310: Transport- eller garageanlæg, 311: Bygning til jernbane- og busdrift, 312: Bygning til luftfart, 313: Bygning til parkering- og transportanlæg, 314: Bygning til parkering af flere end to køretøjer i tilknytning til boliger, 315: Havneanlæg, 319: Andet transportanlæg, 320: Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv., 321: Bygning til kontor, 322: Bygning til detailhandel, 323: Bygning til lager, 324: Butikscenter, 325: Tankstation, 329: Anden bygning til kontor, handel og lager, 330: Bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og anden servicevirksomhed, 331: Hotel, kro eller konferencecenter med overnatning, 332: Bed & breakfast mv., 333: Restaurant, café og konferencecenter uden overnatning, 334: Privat servicevirksomhed som frisør, vaskeri, netcafé mv., 339: Anden bygning til serviceerhverv, 390: Uspecificeret transport og handel, 390: Uspecificeret transport og handel, 410: Bygninger anvendt til bibliotek, kirke, museum og lignende, 411: Biograf, teater, koncertsted mv., 412: Museum, 413: Bibliotek, 414: Kirke eller anden bygning til trosudøvelse for statsanerkendte trossamfund, 415: Forsamlingshus, 416: Forlystelsespark, 419: Anden bygning til kulturelle formål, 420: Bygninger anvendt til undervisning, forskning og lignende, 421: Grundskole, 422: Universitet, 429: Anden bygning til undervisning og forskning, 430: Bygninger anvendt til hospital, sygehus og lignende, 431: Hospital og sygehus, 432: Hospice, behandlingshjem mv., 433: Sundhedscenter, lægehus, fødeklinik mv., 439: Anden bygning til sundhedsformål, 440: Bygninger anvendt til daginstitutioner, 441: Daginstitution, 442: Servicefunktion på døgninstitution, 443: Kaserne, 444: Fængsel, arresthus mv., 449: Anden bygning til institutionsformål, 490: Uspecificeret institution, 490: Uspecificeret institution, 510: Sommerhuse, 510: Sommerhus, 585: Anneks i tilknytning til fritids- og sommerhus, 520: Uspecificeret ferieformål, 521: Feriecenter, center til campingplads mv., 522: Bygning med ferielejligheder til erhvervsmæssig udlejning, 523: Bygning med ferielejligheder til eget brug, 529: Anden bygning til ferieformål, 530: Idrætshaller, klubhuse, 531: Klubhus i forbindelse med fritid og idræt, 532: Svømmehal, 533: Idrætshal, 534: Tribune i forbindelse med stadion, 535: Rideskole, 539: Anden bygning til idrætformål, 540: Kolonihavehuse, 540: Kolonihavehus, 590: Uspecificeret fritidsformål, 590: Anden bygning til fritidsformål, 910: Garager, 910: Garage (med plads til et eller to køretøjer), 920: Carporte, 920: Carport, 930: Udhuse, 930: Udhus, 940: Drivhus (ikke landbrug), 950: Fritliggende overdækning, 960: Fritliggende udestue, 970: Tiloversbleven landbrugsbygning, 999: Uoplyst anvendelse, 999: Uoplyst anvendelse, men undersøges, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Boliger, v1:2016, 31. august 2016, Bygningsanvendelse, v1:2016, 31. august 2016, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/byganv?id=c2682363-64e0-4009-937d-c0466427a32e

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for primære erhverv

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Charlotte Wind von Bennigsen , 24 21 42 30 , cwb@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2024 , Tidligere versioner , Regnskabsstatistik for primære erhverv 2023, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2022, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2021, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2020, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2019, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2018, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2017, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2016, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2015, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2014, Regnskabsstatistik for primære erhverv 2012, Formålet med regnskabsstatistikken for primære erhverv er at udarbejde en statistik, som er sammenlignelig med regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover er formålet at belyse økonomien i de primære erhverv, og dette kan danne grundlag for driftsøkonomiske analyser og erhvervspolitiske beslutninger. Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Der findes data for 2008 og frem., Indhold, Statistikken belyser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer på sektorniveau. Statistikgrundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, køb, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Denne version af statistikken er en viderebearbejdning af de oplysninger, der ligger til grund for regnskabsstatistikkerne for jordbrug, fiskeri og akvakultur., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Behandlingen af data foregår hovedsageligt i udarbejdelsen af de tre bagvedliggende statistikker, regnskabsstatistikker for jordbrug, fiskeri og akvakultur, hvor data gennemgår en finmasket test på virksomhedsniveau. Data opregnes til sektorniveau i hver branche ud fra gennemsnittet i hver branche og populationen. I forbindelse med dannelsen af data til statistikken filtreres virksomheder med under ½ årsværk fra. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i den henseende, at den muliggør en sammenligning af de primære erhverv med andre brancher i Danmark. , Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af sektorregnskabet for landbrug (BFI-opgørelsen/ Economic Accounts of Agriculture) og nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De statistikker, denne statistik bygger på, er baseret på stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. , Stikprøverne har en høj dækning af landbrugsjorden, dyreholdet og omsætningen inden for fiskeri og akvakultur., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Denne statistik udkommer én gang om året oftest i april måned 15 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Hovedformålet med regnskabsstatistikken for de primære erhverv er, at regnskabsresultaterne for de primære erhverv er sammenlignelige med resultaterne for byerhvervene. , Internationalt set afleveres data for jordbrugsregnskaberne til EU's informationsnet for Landøkonomisk Bogføring (FADN), mens fiskeri- og akvakulturregnskaberne afleveres til Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (DG Mare), som sammenligner resultaterne med andre EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Der udgives ikke en Nyt fra Danmarks Statistik eller andre publikationer til Regnskabsstatistik for primære erhverv. Data er tilgængelige i Statistikbanken under emnet , Virksomheders økonomi og regnskaber, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-primaere-erhverv

Statistikdokumentation

Valutakoder (ISO 4217), v1:2017

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2017 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2017 , Gyldig til: , 31. december 2017 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRO: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STD: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=b92268b4-c3eb-48b1-b6a3-1dc74fe3b09d

Statistikdokumentation: Ressourceregnskab for fisk og skaldyr

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2025 , Tidligere versioner , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2024, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2023, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2022, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2021, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2020, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr opgør udviklingen i den danske bestand af fritlevende fisk og skaldyr samt bestand af fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskaberne belyser udvikling i bestande, tilgang til bestande, fangst/høst af fisk og skaldyr til konsum og levende eksport samt reduktion i bestande., Indhold, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr består af et fysisk regnskab for fritlevende fisk og skaldyr, samt et fysisk og økonomisk regnskab for fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr, indgår som et modul i Grønt Nationalregnskab for Danmark. Ved tilføjelse af en værdisættelse af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt Grønt BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik udarbejder Ressourceregnskab for fisk og skaldyr på baggrund af data om fiskekvoter og fangster indsamlet af Fiskeristyrelsen, oplysninger om bestande af fisk udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES) og oplysninger om dam- og havbrug indsamlet af Fiskeristyrelsen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for akvatiske ressourcer, forurening, samspil mellem miljø og økonomi, og bæredygtig udvikling. Ressourceregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ressourceregnskabet for fritlevende fisk og skaldyr dækker ca. 90 pct. af den danske beholdning, beregnet ud fra fangst i 2021. Den manglende dækning kan forklares ved mangelfulde oplysninger om mindre vigtige bestande. Ressourceregnskabet for akvakultur vurderes at være 100 pct. dækkende, idet det er lovpligtigt for de enkelte anlæg at rapportere den årlige udvikling til Fiskeristyrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ressourceregnskabet offentliggøres 12 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode fra 2010 og frem. FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt, og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes ressourceregnskaber, når de også er lavet efter denne standard. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regnskaber for naturressourcer, . Se mere på emnesiden om , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceregnskab-for-fisk-og-skaldyr

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: It-servicevirksomhed (Afsluttet)

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-servicevirksomhed 2023 , Tidligere versioner , It-servicevirksomhed 2021, It-servicevirksomhed 2020, It-servicevirksomhed 2019, It-servicevirksomhed 2018, IT-servicevirksomhed 2017, IT-servicevirksomhed 2016, IT-servicevirksomhed 2015, IT-servicevirksomhed 2014, IT-servicevirksomhed 2013, Formålet med statistikken IT-virksomhed er at bidrage med information om omsætning og typer af serviceydelser i virksomheder med IT-service som hovedaktivitet. Statistikken anvendes også i nationalregnskabet og til brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register. Statistikken er en del af EU's Structural Business Statistics (SBS). Statistikken blev første gang gennemført for året 1995. Før 2012 hed statistikken Produktstatistik for it-servicevirksomhed. Fra 2023 er statistikken omlagt til kun at dække virksomheder med mindst 20 ansatte., Indhold, Statistikken belyser omsætning og eksport for IT-servicevirksomheder ved deres fordeling på serviceydelser. Herudover indsamles information om omsætningens fordeling på kundegrupper og om eksportens fordeling på , lande inden for EU, og til , lande uden for EU, ., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert år omsætning og omsætningsfordeling på en række serviceydelser og kundegrupper fra en totaltælling blandt IT-virksomheder, der indberetter via en online blanket. Der indberettet desuden information om eksport. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage omsætningen fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv for det pågældende år inden for IT-servicevirksomhed., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår som et led i oparbejdningen af viden om serviceerhvervene. Statistikken anvendes blandt andet i private virksomheders planlægning, samt til at give et overblik over dele af servicesektorens udvikling og sammensætning. Statistikken er endvidere et input til Danmarks Statistiks udarbejdelse af nationalregnskabet. Ligeledes bruges statistikken også af det europæiske statistikbureau, Eurostat, til at lave fælleseuropæisk statistik inden for serviceerhverv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken giver et pålideligt billede af omsætningen og dens fordelinger på de forskellige serviceydelser inden for statistikkens brancheafgrænsning. Dette skyldes at alle virksomhederne inden for populationen skal indberette, samt at den indberettede omsætning korrigeres mod omsætningen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som er en tælling der bygger på en kombination af en stor stikprøve, administrative kilder og XBRL regnskaber fra Erhvervsstyrelsen., Det antages at fordelingerne af de respektive serviceydelser i de virksomheder der har undladt at svare, er ophørt eller ved en fejl ikke er blevet udtrukket, svarer til den gennemsnitlige fordeling for branchen. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives hvert år. Udgivelsestiden, dvs. den tid der går mellem referenceperiodens afslutning (slutningen af året) og offentliggørelsestidspunktet i NYT er ca. 280 dage. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Der offentliggøres kun foreløbige tal., Til EU skal data leveres senest 18 måneder efter referencesåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1995. Spørgeskemaet, stikprøveudtagningen og beregningsmetoden er blevet justeret et par gange i den forløbne periode, i 2013, hvor data fra 2012 er genberegnet med ny metode og fra referenceåret 2023, hvor statistikken kun dækker virksomheder med mindst 20 ansatte. Statistikken produceres efter fælles EU-retningslinjer og vil derfor kunne sammenlignes med tilsvarende statistikker i de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken indgår i Nyt fra Danmarks Statistik om , Serviceydelser for serviceerhverv, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , It-servicevirksomhed, . Se mere på statistikkens , emneside, . Internationalt sammenlignelige tal offentliggøres på Eurostat's hjemmeside under , Business Services, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-servicevirksomhed--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Vejnet og trafik

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Karina Moric Ingemann , 24 78 42 12 , KAM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Vejnet og trafik 2022 , Tidligere versioner , Vejnet og trafik 2021, Vejnet og trafik 2013, Statistikken Vejnet og trafik belyser det danske vejnet, trafikken herpå og investeringerne heri. Statistikken er sammenlignelig siden 1990. Danmarks Statistik videreformidler Vejdirektoratets statistikker som et led i samarbejdet mellem de to institutioner., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal motorkøretøjer pr. døgn efter vejstrækning, mio. køretøjskilometre efter transportmiddel, vejnet i kilometer efter landsdel og vejtype, samt investeringer i vejnettet i mio. kr. efter investeringstype., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik videreformidler Vejdirektoratets statistikker som et led i samarbejdet mellem de to institutioner. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer, ministerier og det vurderes derfor, at statistikken er relevant for brugerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Danmarks Statistik har ikke viden om den konkrete præcision i statistikkerne. Oplysninger herom findes hos Vejdirektoratet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i Statistikbanken i oktober året efter referenceperioden., Statistikken udgives på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er generelt sammenlignelig over tid. Sammenlignelig statistik for landene i det europæiske statistiske system findes hos Eurostat., På den geografiske fordeling af vejnettet var der et brud som følge af kommunalreformen fra 2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnerne , Vejnet, og , Trafik, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/vejnet-og-trafik

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Multiplikatortabeller

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Multiplikatortabeller 2023 , Tidligere versioner , Multiplikatortabeller 2022, Multiplikatortabeller 2019, Multiplikatortabeller 2018, Multiplikatortabeller 2017, Multiplikatortabeller 2016, Økonomiske multiplikatorer måler effekten på fx produktion, indkomst eller beskæftigelse i økonomiens brancher, efter et "stød" til efterspørgslen i en specifik branche eller type af efterspørgsel med 1 mill. kr. Multiplikatorerne er ikke statistik i den mest traditionelle forstand, men kan bedre betegnes som modelberegninger. Da det ikke er helt ukompliceret selv at beregne multiplikatorer, stilles en række af de mest efterspurgte multiplikatorer til rådighed her. Statistikken er en genoptagelse, nu i elektronisk form af publikationen , Danish input-output tables and analyses, , som Danmarks Statistik udgav årligt i en længere periode frem til 2011. , Indhold, Tabellerne indeholder et udvalg af multiplikatorer, der kan betragtes som et værktøj til vurdering af konsekvenserne af forskellige "stød" til efterspørgslen. Tabellerne er opdelt i tre grupper, produktionsmultiplikatorer, beskæftigelsesmultiplikatorer og inputmultiplikatorer. Hver af disse tre grupper er yderligere opdelt efter om der er tale om et stød til efterspørgslen i en specifik branche eller i en specifik endelig anvendelse. I hver tabel er der endvidere mulighed for yderligere at vælge hvilken type af multiplikator man vil arbejde med eller hvilken form for beskæftigelse, man finder mest interessant. Multiplikatorerne bruges, når man fx gerne vil vurdere effekterne af et muligt stød til efterspørgslen. Ved at gange en mulitplikator med størrelsen af stødet kan man vurdere hvilke effekter det vil få på produktion, beskæftigelse mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Multiplikatortabellerne bygger på allerede offentliggjorte data fra Danmarks Statistik, så det primære bidrag, der kommer fra denne statistik, er den statistiske behandling af grundmaterialet, der foretages som en service for brugerne. Behandling foregår nemmest med software dedikeret til opgaven og består i arbejde med data i matriceformat og anvendelsen af visse matrixformler angivet i litteraturen. Et af de vigtigste elementer i beregningerne er opstillingen af den inverterede matrice af input i produktionen - den såkaldt Leontief inverse matrice., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Multiplikatortabellerne er relevante for alle de, som gerne kunne beregne et generelt bud på, hvor store effekter der er på variabler som produktion, beskæftigelse, import mm. når efterspørgslen stiger i en branche eller ien endelig anvendelse. Det er oplagt for folk, som skal udarbejde og vurdere forskellige politiske tiltagat bruge multiplikatorerne til at få et initialt skøn over politikkens konsekvenser for vigtige variabler i økonomien., Multiplikatorerne er klar til anvendelse og kræver ikke noget forhåndskendskab til input-output modeller., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Multiplikatorerne er resultatet af modelberegninger, som bygger på nationalregnskabsstatistik og input-output tabeller. I hvert led foretages afstemninger og tilpasninger under antagelser, som samlet set betyder, at der i beregningsprocessen opbygges en vis usikkerhed ved tallene. På det mest detaljerede niveau kan man derfor ikke nødvendigvis forvente, at resultaterne er i præcis overensstemmelse observationer fra virkeligheden. Konklusioner fra tabellerne bør drages med en vis forsigtighed under hensyntagen til de usikkerheder, der kan opstå i de forskellige led i processen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tabellerne, som bygger på nationalregnskabts input-output tabeller udgives samtidig med, at nationalregnskabet bliver endeligt, ca. 30 måneder efter referenceårets udløb. Til trods for at statistikken udgives 30 måneder efter referenceårets udløb vurderes det, at tabellens grad af aktualitet er høj. Multiplikatorerne repræsenterer nogle strukturer i økonomien, som kun ændrer sig relativt langsomt, og derfor behøver de ikke nødvendigvis at være så nye som tal, der beskriver de økonomiske konjunkturer., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De input-output tabeller, der er anvendt som kildegrundlag for statistikken er i fuld overensstemmelse med nationalregnskabet, og det er selve multiplkatorerne dermed også. Klassifikationen af brancher og endelige anvendelser er samstemmende. Statistikken offentliggøres kun for det senest tilgængelige nationalregnskabsår, fordi multiplikatorer, der som her er beregnet i løbende priser, ikke er sammenlignelige over tid. I det omfang tilsvarende multiplikatorer opgøres i andre lande må man forvente en høj grad af sammenlignelighed. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Input-output tabeller, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/multiplikatortabeller

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2026 , Tidligere versioner , Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2025, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2024, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2023, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2022, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2021, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2020, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2019, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2018, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2017, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner redegør for den økonomiske situation i kommuner og regioner. Statistikken viser, hvordan kommuner og regioners midler er blevet brugt, hvordan de er budgetteret samt en status på den økonomiske situation. Tabellerne går tilbage til 2007, hvor den seneste kommunalreform trådte i kraft. , Indhold, Statistikken indeholder kommuner og regioners budgetter og endelige årsregnskaber samt deres balancer. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver leveret årligt fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer. Der foretages omfattende fejlsøgning for at sikre konsistens med kontoplanen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner benyttes overordnet i tre henseender: For det første som kilde til statistikproduktion, primært nationalregnskabet for offentlig forvaltning og service. For det andet til offentlige planlægningsformål, som fx de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL og Danske Regioner. For det tredje af brugere med interesse for det kommunale og regionale område eller for delområder som indgår i regnskaberne og budgetterne. Det kan fx være forskere, analytikere eller deltagere i den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkerne har stor præcision, da kommunerne og regionerne indberetter alle oplysningerne og der ikke foretages beregninger af værdier. Der foretages tilmed kun i særlige tilfælde revisioner af offentliggjorte tal. Tallene skal dog anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af budgetter og regnskaber kan variere både på tværs af kommuner/regioner samt over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Budgetter offentliggøres i midten af januar, endelige regnskaber og balancer offentliggøres i den sidste halvdel af april. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden hæmmes af, at opgørelsesmetoderne af budgetter og regnskaber kan variere både på tværs af kommuner/regioner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kontoplanerne. Derudover er der et markant databrud i 2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kommuner og regioners budgetter og regnskaber udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnerne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, . Se også emnesiderne for henholdsvis , kommunerne, og , regionerne, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-og-aarsregnskaber-for-kommuner-og-regioner

Statistikdokumentation